Fra i år får universiteterne en økonomisk bonus, hvis de studerende kommer hurtigt igennem deres uddannelser. Når de studerendes tidsforbrug skal regnes ud, vil der imidlertid ikke blive taget hensyn til, at mange studerende har været på barsel i løbet af deres uddannelse. Og det er dybt problematisk, mener formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede:
“Det er en indirekte diskrimination af kvinder. I dag tager kvinder langt mere barsel en mænd, så det er et incitament for universiteterne til at optage flere mænd - eller oprette nye fag, der tiltrækker mænd,” siger Jens Oddershede, som dog understreger, at han ikke regner med, at universiteterne kunne finde på at gøre det:
“Men hvis man tænker meget økonomisk, så vil det være en god ting at satse på mænd frem for kvinder. Så man laver et system, som modvirker, at mænd og kvinder stilles lige, hvilket jo er stik imod alle andre tiltag på området,” siger Jens Oddershede og tilføjer: “Et ministerium bør ikke lave regler, der har kønsdiskriminering indbygget i sig.”
Halv milliard
I alt har man trukket omkring en halv milliard kroner ud af den normale universitetsdrift - og placeret dem i puljen, som skal belønne universiteter, hvor de studerende har kort gennemførelsestid.
Gennemfører man en bachelor på fire år og en kandidatuddannelse på to år, får universitetet bonus. Men det er imidlertid umulig at gennemføre en kandidatuddannelse på to år, hvis man også skal på barsel, påpeger Jens Oddershede.
Den nye ordning vil også få markant betydning for fordelingen af midler de enkelte fagområder imellem:
“Reelt betyder ordningen, at man overfører mange millioner fra de humanistiske fag til de naturvidenskabelige fag og ingeniørvidenskab. For der er langt flest kvinder på humaniora. Jeg ved ikke, om det har været en del af hensigten, men det er under alle omstændigheder det, der vil ske. Og det mener jeg er en helt urimeligt sideeffekt af en ordning, som skulle motivere de studerende til at blive hurtigere færdige,” siger Jens Oddershede. Danske Universiteter har påpeget problemet over for Videnskabsministeriet, men i et svar på henvendelsen hedder det, at man ‘ikke vil tage særligt hensyn’ til studerende, der har været på barsel. Det svar overrasker Enhedslistens forskningspolitiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen:
“Første gang, jeg så det, tænkte jeg, at det måtte være en fejl. Men i ministeriets svar kan man se, at det ikke er en fejl,” siger hun og tilføjer, at ordningen virker “helt tosset.”:
“Det betyder, at de uddannelser, hvor mange studerende vælger at få børn, bliver dårligere, fordi de bliver straffet økonomisk. Det sender et signal til de studerende om, at det ikke er smart at få børn. Og man risikerer, at universiteterne begynder at gå målrettet efter mænd, fordi der er større chance for at få bonus, hvis man har mange mænd på uddannelserne,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, som også er opmærksom på, at ordningen vil medføre en skævvridning mellem humaniora og naturvidenskab:
“Jeg håber ikke, at det er en bevist måde at flytte penge på. I forvejen prioriterer man naturvidenskaben meget højt,” siger hun.
Tovligt
Også Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl er overrasket:
“Det lyder fuldstændig tovligt. Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre gode vilkår for de, der gerne vil have børn. De bør på ingen måde straffes for det og universiteterne skal heller ikke straffes for det. Det er fuldstændig uacceptabelt, at det er sådan,” siger Kirsten Brosbøl, som mener, at sagen sætter flere af videnskabsministerens seneste tiltag i et mærkeligt lys:
“Ministeren har lige været ude og sige, at han vil sikre gode forhold for studerende med børn - blandt andet skal der være flere vuggestuer på universiteterne. Og så laver han samtidig sådan en ordning. Det hænger ikke sammen,” siger Kirsten Brosbøl. Også Jens Oddershede under sig over, at ministeren har indført ordningen samtidig med, at man på andre områder tilskynder, at univeriterne prioriterer ligestilling:
“Når vi ansætter forskere, trækker vi eksempelvis altid barselsperioder fra, når vi skal vurdere ansøgernes produktivitet,” siger Jens Oddershede.
Socialdemokraterne er med i universitetsforliget, og Kirsten Brosbøl vil derfor tage sagen i forligskredsen. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen vil stille et paragraf 20-spørgsmål til ministeren. Det har ikke været muligt at få et interview med videnskabsminister Helge Sander(V), men i en mail skriver han, at forklaringen på, at barselsorlov ikke trækkes fra, er teknisk:
“I dag foretager universiteternes ikke konsekvent en registrering af barsel i de administrative systemer, hvorfor en opgørelse af det reelle barselsomfang er vanskelig. Det er altså ikke på nuværende tidspunkt muligt rent teknisk at tage højde for barsel,” skriver ministeren.
Universiteterne får penge for de studerende, der bliver hurtigt færdige. Folketinget har vedtaget de nye bonusregler i 2008, og der er afsat cirka 500 millioner, der kommer fra besparelser på universiteternes øvrige midler til uddannelser. Bachelorbonus udløses, når den studerende bliver færdig på fire år (normeret tid plus et år). Kandidatbonus udløses, når den studerende bliver færdig på to år (normeret tid).
Kommentarer
Danske universiteter bør selvfølgelig ikke straffes, men kompenseres for studerende, der bruger længere tid end den normerede på deres studier.
Derudover er det svært at forstå, hvorfor studietidernes længde overhovedet kræver Folketingets bevågenhed: SU får man i et bestemt åremål, derudover er det for egen regning - ligesom universitetet jo ikke har udgift af, om der er én mere eller mindre til forelæsning.
I har jo slet slet ikke forstået at basalt set mener denne her regering og ministeren sikkert at humanister jo ikke kan bidrage med noget som helst til regeringens mantra om ‘fra forskning til faktura’ - men det kan naturvidenskaben og ingeniør-videnskaben.
Regeringen har jo klart vist, både i ord og i handling, at den mener, at for at DK skal klare sig i konkurrencen med andre stater, ja så skal vi uddanne flere indenfor naturvidenskab, satse entydigt på ingeniører og andre dele af natur-videnskaben.
Dette er jo bare endnu en måde at omfordele resurserne til naturvidenskaben og ingeniør-studierne på - upåagtet at det måske kan være i strid med den danske lov om ligestiling…
Med den lave fertilitets rate blandt højtuddannede kvinder, er det fornuftigt at man tilskynder danske kvinder til at få børn tidligst muligt, og selvfølgelig uden at de bliver straffet for det.
Der er til gengæld en økonomisk side af uddannelse, som diverse “humanister” på venstrefløjen ikke for alvor vil tage stilling til.
Uddannelse koster mange penge, og når denne er skattefinansieret, skal man helst sørge for at man får et afkast på sin investering.
En kandidat fra humaniora, giver langt fra samme økonomiske afkast som en teknisk-naturvidenskabelig en af slagsen.
Det handler altså ikke om at “straffe” de kvinder som i hobetal vælger humaniora uddannelse. Det handler snarere om at de skal vælge andre uddannelser. Hvis de ikke vil tage tekniske uddannelser, kan de jo i stedet vælge “blødere” fag indenfor fx. sundhedsvidenskab. Dette område har nærmest jobgaranti efter endt uddannelse.
Mere generelt kan man spørge; om vi efterhånden ikke har uddannet rigeligt med bløde venstreorienterede humanister, der på sofistikeret vis kan udlægge diverse diskursteoretikere, eller “det moderne gennembrud” ved hjælp af selv samme teorier?
Jeg syntes jeg støder ind i skræmmende mange af disse verdensfjerne humaniora kandidater, som kan lirre alle de samme buzz words af som de har hentet fra arsenalet af moderne franske filosoffer.
De mere konkrete håndværksprægede færdigheder, har de til gengæld ikke mange af.
Og det er jo trods alt det som arbejdsmarkedet skriger efter.
Nu kan arbejdsmarkedet jo tydeligvis klare sig med 10% af arbejdsstyrken: det antal, der er i produktivt erhverv.
Men derudover er det selvfølgelig en demokratisk pligt at uddanne folk bedst muligt. Når det ydermere tydeligvis er humaniora, der tiltrækker flest, må man jo blot konstatere, at det er den type viden, folk flest ønsker at erhverve. Vi er et lille land, og hvis vi skal have i det mindste én, der fordelt kan tale blot hovedparten af verdens sprog, er der brug for ganske mange humanister. Desuden skal der humanister til at holde naturvidenskabsfolkene i ørerne, så de ikke glemmer, at det altså ikke er i virkeligheden, der findes ‘atomer’, “quarker”, og hvad de ellers disker op med - men at det blot er noget, vi kalder komplekse fænomener, når vi reducerer dem til sprogligt niveau.
Det med ingeniør-videnskab forstod jeg vist ikke helt… der er da ikke voldsomt meget grundforskning dér, er der?
I mine ører lyder det hult, når Sander og regeringen taler så meget om uddannelser i verdensklasse og samtidig gør alt for at underminerer fordybelse ved at præminer de universiteter, der japper de studerende så hurtig igennem som overhovedet muligt. Vil denne ordning ikke også få Universiteterne til at slække på kravene ved eksamenerne, når de får bevillinger efter hvor hurtig de kan ”spytte” de studerende ud.
Hvordan kan der være tale om diskriminering af pigerne, når det nu er /drengene/ der er groft underrepræsenteret blandt de universitetsstuderende?
Ikke mindst fordi undervisningen i grund- og gymnasieskole er tilrettelagt for /pigerne/ …
Per Erik Rønne
Det er da diskriminerende når barselsperioden ikke trækkes fra ens uddannelsestid. Derudover er erhvervslivet begyndt at anbefale de unge til at få deres børn mens de læser.
Hvordan er undervisningen i gymnasiet specielt tilrettelagt for pigerne?
Mener du at vi skal tilbage til kæft, trit og retning som den var da hovedparten af eleverne i gymnasiet var unge mænd.