Sopheavy var 17 år, da hun blev opsøgt i sin landsby i Cambodja af en kvinde, der formidlede job på en ‘skønhedsklinik’ i Thailand. Som datter i en ekstrem fattig familie var udsigten til et job i storbyen en unik mulighed for at kunne bidrage til familiens forsørgelse, så Sopheavy og hendes forældre takkede ja.

Den unge pige blev en tidlig morgen kørt over grænsen til Thailand. Den dag i dag ved hun ikke, hvor hun har været, men hun ved, at hun endte på et bordel i Thailand. Hun ved, at hun blev låst inde og tvunget til at tage i mod 15 mænd dagligt. Hun ved, at hun aldrig så bare en brøkdel af den løn, hun var blevet lovet og hun ved, at hendes forventning om et liv fri af fattigdom var langt fra den virkelighed, hun blev stillet over for i Thailand.

Det lykkedes Sopheavy at stikke af og kontakte det thailandske politi, der sendte hende retur til Cambodja, hvor hun blev overgivet til kvindekrisecenteret.

Det var her jeg mødte Sopheavy, da jeg i 2004 for Folkekirkens Nødhjælp arbejdede på krisecentret i Cambodja. Sopheavys historie er desværre langt fra enestående i en tid, hvor den globale sexindustri vokser dag for dag.

Massiv indsats

Menneskehandel er et voksende problem, og udgør i dag en af de største indtægtskilder inden for organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Fire millioner kvinder og børn udnyttes årligt i den globale sexindustri - og alene i Europa er mere end 600.000 kvinder og børn hvert år ofre for menneskehandel. Antallet af handlede kvinder i Danmark er omgærdet af stor usikkerhed, men det vurderes, at der lige nu - i dette øjeblik - befinder sig mindst 250 handlede kvinder i landet.

Handlen med mennesker er en god forretning, hvor kyniske bagmænd tjener milliarder af kroner hvert år på at sælge kvinder til sexindustrien. Der er tale om en global kæde af modtager- og afsenderlande, og Danmark hører til i fødekædens absolutte top. Således havner afrikanske, asiatiske og østeuropæiske kvinder i klamme kældre på Vesterbro og må betjene 15 mænd om dagen.

For at komme sexslaveriet til livs er der behov for en massiv opprioritering af indsatserne på nationalt og europæisk plan. Jeg har fire forslag til indsatser:

Det mest afgørende lige nu og her er at slå benhårdt ned på bagmændene. Jeg foreslår derfor, at politiet opretter specialgrupper, som specifikt har til opgave at optravle og bekæmpe handlen med mennesker, og at Europol nedsætter en særlig task-force på 50 mand til at koordinere indsatsen.

Slip kvinderne fri

Den anden indsats handler om beskyttelse af de handlede kvinder. Langt de fleste ofre tør i dag ikke stå frem af frygt for deres bagmænd og konsekvenserne ved at blive ført tilbage til fattigdom og isolation i deres hjemland. Der skal derfor oprettes kvindekrisecentre i alle EU-storbyer. Ligeledes skal kvinder, der samarbejder med politiet om at opspore deres bagmænd, sikres permanent opholdstilladelse - ligegyldigt om deres sag fører til dom eller ej. Kvindernes sikkerhed ved at stå frem er jo netop nøglen til, at vi kan få trukket hele den kriminelle nælde op ved roden.

Den tredje indsats handler om kunderne. I Danmark er det lovligt at købe sex af prostituerede, både af den danske, udenlandske og den handlede slags. På en fredag aften ‘råber’ Istedgade, som et andet frit tag selv-bord, ud til de forbipasserende:

Værsgo, tag for jer af retterne!”

Jeg går ind for et forbud mod køb af sex! Handlen med kvinder både inden for og over de danske grænser kan ikke stoppes, før vi kriminaliserer køb af sex i Danmark og i EU.

Den fjerde indsats handler om at Danmark skal tage et konkret opgør med lummerkulturen. Vi skal gå foran og gøre køb af sex i embeds medfør til fyringsgrundlag for offentlige ansatte. Som repræsentanter for den danske stat, danske regioner eller danske kommuner kan vi ikke acceptere, at offentligt ansatte køber sex, når de er på forretningsrejse i Polen eller på medarbejderkursus i København.

Kvindehandel og prostitutionsdebatten er i virkeligheden et værdispørgsmål. Vi må gøre op med os selv, hvad vi som samfund vil acceptere og ikke acceptere. Vil vi lukke øjnene for sexslaveri i EU, eller vil vi åbne øjnene og sætte en stopper for det?

Med en skærpet indsats kan vi forhåbentlig forhindre at unge piger bliver tvunget til at sælge sig selv som Sopheavy og kvinderne i de klamre kældre på Vesterbro. Jeg synes, vi skylder dem at tage deres historier alvorligt. Sexslaveriet i Europa skal bremses - lad os slippe kvinderne fri!

Emilie Turunen er kandidat for SF til Europa-Parlamentet