“Et svin, der ikke flyver, er jo bare et svin,” siger hovedpersonen, piloten Porco, i Hayao Miyazakis animerede eventyrfilm, Porco Rosso. Og så flyver han, den røde gris, himlen over Adriaterhavet tynd i sin knaldrøde flyvemaskine, der vækker skræk og rædsel blandt områdets mange grumme og grimme luftpirater.
Marco, som grisen hed, da han stadig var et menneske, er tidligere officer i det italienske flyvevåben, men efter Første Verdenskrig var hans tjenester ikke længere ønskede, og med en øde ø som base ernærer han sig nu som respekteret og statsløs dusørjæger. Han er rap i replikken og har et halvkynisk verdenssyn og masser af selvironi.
Humor, hjerte og hjerne
Porcos flyvemaskine er dog i elendig stand, og på vej til Milano for at få den repareret bliver han skudt ned af den storskrydende, amerikanske pilot Curtis, der arbejder for luftpiraterne og søger berømmelse ved at besejre Porco Rosso.
Men Porco overlever styrtet, og i al hemmelighed lykkes det ham at nå Milano og sin gamle ven og faste flybygger, der med sit handlekraftige, 17-årige barnebarn, Fios, hjælp gør flyet hurtigere og bedre end nogensinde før. Men det hemmelige italienske politi er på sporet af grisen, og sammen med Fio må Porco flygte over hals og hoved - tilbage til Adriaterhavet, hvor den afgørende luftduel med Curtis og piraterne venter.
Som alle Hayao Miyazakis film - fra Min nabo Totoro og Kiki den lille heks til Chihiro og heksene og Det levende slot - er Porco Rosso en visuel nydelse. Det gennemførte, detaljerede univers, den klare streg, de varme, levende farver, den romantiske og nostalgiske stemning og det høje tempo i actionsekvenserne - som jo naturligt nok mestendels foregår i luften - samler sig til en frisk og forførende helhed, der overgår det meste af, hvad man ellers ser af gammeldags, håndtegnet animation.
Sjældent har Adriaterhavet set så glitrende blåt og tiltalende ud og himlen været så fuld af eventyr og poesi.
Der er masser af humor, hjerte og hjerne i filmen - Miyazaki prædiker ikke, men man er aldrig i tvivl om, hvor han har sit hjerte. Porco er en typisk Miyazaki-(anti)helt, en outsider, der flyver alene, men som også har gode venner, der gerne hjælper ham, ikke mindst Fio, der minder meget om de piger med ben i næsen, man også møder i Kiki den lille heks og Chihiro og heksene.
Tidløs tyngde
Porco Rosso er måske ikke lige så dyb eller allegorisk som andre af Miyazakis film - den er lidt mere enkelt skruet sammen - men den er en charmerende hyldest til livet, til helten i os alle og til flyvningens fortryllende kunst.
Det bliver aldrig forklaret, hvorfor og hvordan Marco blev til Porco - hvordan mennesket blev til en gris - kun får vi af hans gamle veninde Gina at vide, at det har med en forbandelse at gøre. Men den mystik, der knytter sig til Miyazakis Humphrey Bogart-agtige udgave af Den Røde Baron - når Porco ikke flyver, bærer han trenchcoat, blød hat og solbriller - gør ham kun mere spændende som figur i en film, der henvender sig lige så meget til voksne som til børn. Tilmed tillader Miyazaki sig at lade filmen ende i en art stort spørgsmålstegn, der giver publikum - store som små - mulighed for selv at digte videre og forestille sig, hvad der mon nu vil ske.
Der kommer megen sjov ud af, at Curtis og luftpiraterne kalder Porco for et svin - det er han jo, men de mener det bestemt ikke positivt. Og humanisten Miyazaki får også slået en anden pointe fast, da han lader en af Porcos gamle venner, som stadig er i luftvåbenet, sige, at svin som Porco ingen rettigheder har i det stadigt mere fascistiske Italien. Grisen bliver således et håndgribeligt symbol på forfulgte, fordrevne mennesker i tiden mellem de to verdenskrige, hvad enten det er jøder, sigøjnere eller anderledes tænkende.
Det er ikke mindst dette dobbelte lag, som giver Miyazakis film tyngde og gør dem tidløse og universelle. Porco Rosso er godt nok fra 1992, men den fik aldrig dansk biografpremiere og kan ses med lige så stor fornøjelse i dag som for 17 år siden.
Porco Rosso. Instruktion og manuskript: Hayao Miyazaki. Japansk (CinemaxX, Falkoner og Palads i København, Kinopalæet i Lyngby, BioCity i Hillerød, Århus Odense og Aalborg og CinemaxX i Odense og Århus)
Kommentarer