Når Østaftalen fra i dag ikke længere gælder, indvarsler det et dansk arbejdsmarked præget af stærkt lønpres på de dårligst uddannede og stigende brug af vikarer uden rettigheder, advarer flere arbejdsmarkedsforskere.

Danske arbejdsgivere får nemlig nu mulighed for at ansætte østeuropæere på ringere løn- og arbejdsvilkår end de, der gælder for arbejdstagere på danske overenskomster. De seneste fem år har Østaftalen betydet, at østeuropæere på arbejde i Danmark skulle have samme vilkår som deres danske kolleger, men den aftale ophører altså nu. Det vil specielt ramme de dårligst uddannede hårdt, fordi østeuropæere i Danmark især konkurrerer om ufaglærte job.

Blandt visse grupper af ufaglærte vil man fremover se radikalt lavere lønninger,” siger Søren Kaj Andersen, lektor i arbejdsmarkedspolitik på Københavns Universitet .

Lønnedgang på vej

Rockwool Fonden har netop offentliggjort en analyse, der viser, at EU’s udvidelse mod øst i 2004 generelt har været til fordel for Danmark. Bare ikke for de lavest uddannede. De får 5.5 procent mindre i lønningsposen som følge af de senere års tiltagende konkurrence fra udlændinge på det danske arbejdsmarked. Ifølge Informations beregninger betyder det for en typiske ufaglært industriarbejder, at han årligt tjener 14.700 kr. mindre som konsekvens af konkurrencen.

Når Østaftalen nu ophører, bliver lønpresset på de ufaglærte grupper forstærket, vurderer forskerne. Professor i arbejdsmarkedspolitik på Syddansk Universitet, Sten Scheuer, vurderer, at mange ufaglærte og personer med kortere uddannelser ligefrem kommer til at gå ned i løn.

I en situation, hvor stigende ledighed i forvejen presser lønnen, og der så oven i købet kommer flere østeuropæere ind, som er villige til at arbejde for det halve eller mindre, vil lønstigningstaksten gå mod nul. Det udhuler hurtigt reallønnen,” siger han og understreger, at den udvikling først og fremmest rammer brancher med hyppige jobskift som byggeriet, landbruget, gartnerier og hotel- og restaurationsbranchen.

A- og B-hold

Situationen efter 1. maj er den, at de danske virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst - hvilket gælder for omkring 30 procent af det private erhvervsliv - nu har mulighed for at ansætte østeuropæere til lavere løn end den, de betaler de danske medarbejdere. For den gruppe virksomheder vil der altså være store økonomiske gevinster ved i stigende grad at benytte sig af østeuropæiske vikarer.

Lektor Søren Kaj Andersen tvivler da heller ikke på, at antallet af vikarer uden normale løn- og arbejdstagerrettigheder vil stige fra det nuværende niveau på omkring 30.000 vikarer, det svarer til en procent af den danske arbejdsstyrke.

Fra at være et af de lande, der brugte færrest vikarer, befinder Danmark sig i dag omkring det europæiske midterniveau, når det kommer til brugen af vikarer. Og med åbningen mod øst åbner der sig nu endnu flere muligheder for at hente billig arbejdskraft i form af vikarer fra øst,” siger Søren Kaj Andersen.

Han peger på, at man allerede nu ser flere vikarbureauer med base i Østeuropa annoncere i Danmark med tilbud om arbejdskraft på vilkår, der er ringere og billigere end de danske.

Søren Kaj Andersen vurderer, at det danske arbejdsmarked på den baggrund er ved at dele sig i et a- og et b-hold - mellem de medarbejdere med løn og rettigheder bestemt af overenskomsten og dem uden.

Danmark har som et af de eneste lande i EU ingen lov for mindsteløn, så når arbejdsgivere oplever, at polakker er villige til at arbejde for helt ned til 40 kr. i timen, vil nogle være fristet til at benytte sig af muligheden. Hvis sådan et lønniveau bliver normen, vil det så igen enten presse de danske medarbejdere ud eller tvinge dem til at gå tilsvarende ned i løn,” siger Søren Kaj Andersen.

Aftalesystem trues

Både fagbevægelsen og de danske arbejdsgivere forudser, at flere danske virksomheder vil forsøge at benytte sig af de nye muligheder for at aflønne dårligere.

Hvor det tidligere var de udenlandske virksomheder i Danmark med udenlandske medarbejdere, der var de største syndere, svinger det nok nu, så det fremover er danske virksomheder med udenlandske medarbejdere, der oftest forsøger at undgå overenskomsterne,” lyder det fra Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i den faglige samarbejdsorganisation BAT-kartellet.

Chefkonsulent i Danmarks største arbejdsgiverorganisation, DI, Martin Steen Karbongo, mener på samme måde, at visse virksomheder kan blive fristet.

Aftalens ophør ændrer ikke noget for de overenskomstdækkede virksomheder, men nogle af de virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst, vælger nok at benytte sig af de billigere muligheder. Det advarer vi dog imod i DI, fordi det er med til at underminere hele det danske aftalesystem, og samtidig fordi fagforeninger reagerer med konflikter og blokader. Hvilket ofte også skader de virksomheder, der følger aftaler,” siger han.

Ny arbejdskamp

De to forskere vurderer, at Østaftalens ophør på lidt længere sigt kan komme til at virke som brænde på bålet i den løbende styrkeprøve mellem fagbevægelsen og arbejdsgivere.

Professor Sten Scheuer forudser, at fagforeningerne i stigende grad vil indberette sager til Arbejdsretten om virksomheder, der forsøger at omgå overenskomsterne.

Hvor Arbejdsretten tidligere var noget, arbejdsgiverne brugte, er det nu fagforeningerne, der bruger Arbejdsretten til at slås for deres katalog af rettigheder. Med Østaftalens ophør vil man endnu oftere se fagforeningerne gøre brug af Arbejdsretten.”

Den vurdering deler Søren Kaj Andersen. Han peger på, at udviklingen dybest set er en tilbagevenden til normaltilstanden på det danske arbejdsmarked, når Østaftalen nu ophører. En situation, hvor det ikke længere er op til lovgiverne, men op til fagforeningerne at sikre ordnede forhold.

På den måde er det de klassiske fagforeningsspørgsmål som organisering og ordnede forhold, der rejser sig igen,” siger Søren Kaj Andersen, og tilføjer, at udfaldet i høj grad bliver bestemt af om fagforeningerne får held til at indlemmer østeuropæerne.

Man har set, at fagforeningerne har været dygtige i de senere år til blandt andet at få de polakker, der har opholdt sig i Danmark, til at melde sig ind. Og det bliver på samme måde afgørende for fagforeningerne at markere deres berettigelse ved at hverve de næste grupper af østeuropæere, inden lønpresset bliver kritisk.”

Østaftalen

Overgangsordning. Østaftalen blev vedtaget af Folketinget i 2004 i forbindelse med EU’s optagelsen af en række Østeuropæiske lande. Aftalen blev indgået som en overgangsordning med henblik på at forhindre, at billig østeuropæisk arbejdskraft skulle strømme ind over den danske grænse.

Danske overenskomster. Aftalen indebar, at arbejdstagere fra Østeuropa skulle være dækket af danske overenskomster for at kunne komme til Danmark – uanset om deres arbejdsgiver i Danmark havde tegnet overenskomst eller ej.

Ophør. Østaftalen ophører 1. maj.

45.000 arbejdstilladelser.
I perioden fra maj 2004 til maj 2008 har omkring 45.000 personer fra Østeuropa fået arbejdstilladelser til at arbejde i danske virksomheder. Herudover kommer hvert år 3.000 østeuropæiske arbejdstagere fra såkaldte udstationerede virksomheder, hvilket vil sige virksomheder med base i Østeuropa, der løser opgaver for en dansk opdragsgivende.

Kilde: DI Business & Rockwool Fondens Forskningsenhedô