Når Østaftalen fra i dag ikke længere gælder, indvarsler det et dansk arbejdsmarked præget af stærkt lønpres på de dårligst uddannede og stigende brug af vikarer uden rettigheder, advarer flere arbejdsmarkedsforskere.
Danske arbejdsgivere får nemlig nu mulighed for at ansætte østeuropæere på ringere løn- og arbejdsvilkår end de, der gælder for arbejdstagere på danske overenskomster. De seneste fem år har Østaftalen betydet, at østeuropæere på arbejde i Danmark skulle have samme vilkår som deres danske kolleger, men den aftale ophører altså nu. Det vil specielt ramme de dårligst uddannede hårdt, fordi østeuropæere i Danmark især konkurrerer om ufaglærte job.
“Blandt visse grupper af ufaglærte vil man fremover se radikalt lavere lønninger,” siger Søren Kaj Andersen, lektor i arbejdsmarkedspolitik på Københavns Universitet .
Lønnedgang på vej
Rockwool Fonden har netop offentliggjort en analyse, der viser, at EU’s udvidelse mod øst i 2004 generelt har været til fordel for Danmark. Bare ikke for de lavest uddannede. De får 5.5 procent mindre i lønningsposen som følge af de senere års tiltagende konkurrence fra udlændinge på det danske arbejdsmarked. Ifølge Informations beregninger betyder det for en typiske ufaglært industriarbejder, at han årligt tjener 14.700 kr. mindre som konsekvens af konkurrencen.
Når Østaftalen nu ophører, bliver lønpresset på de ufaglærte grupper forstærket, vurderer forskerne. Professor i arbejdsmarkedspolitik på Syddansk Universitet, Sten Scheuer, vurderer, at mange ufaglærte og personer med kortere uddannelser ligefrem kommer til at gå ned i løn.
“I en situation, hvor stigende ledighed i forvejen presser lønnen, og der så oven i købet kommer flere østeuropæere ind, som er villige til at arbejde for det halve eller mindre, vil lønstigningstaksten gå mod nul. Det udhuler hurtigt reallønnen,” siger han og understreger, at den udvikling først og fremmest rammer brancher med hyppige jobskift som byggeriet, landbruget, gartnerier og hotel- og restaurationsbranchen.
A- og B-hold
Situationen efter 1. maj er den, at de danske virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst - hvilket gælder for omkring 30 procent af det private erhvervsliv - nu har mulighed for at ansætte østeuropæere til lavere løn end den, de betaler de danske medarbejdere. For den gruppe virksomheder vil der altså være store økonomiske gevinster ved i stigende grad at benytte sig af østeuropæiske vikarer.
Lektor Søren Kaj Andersen tvivler da heller ikke på, at antallet af vikarer uden normale løn- og arbejdstagerrettigheder vil stige fra det nuværende niveau på omkring 30.000 vikarer, det svarer til en procent af den danske arbejdsstyrke.
“Fra at være et af de lande, der brugte færrest vikarer, befinder Danmark sig i dag omkring det europæiske midterniveau, når det kommer til brugen af vikarer. Og med åbningen mod øst åbner der sig nu endnu flere muligheder for at hente billig arbejdskraft i form af vikarer fra øst,” siger Søren Kaj Andersen.
Han peger på, at man allerede nu ser flere vikarbureauer med base i Østeuropa annoncere i Danmark med tilbud om arbejdskraft på vilkår, der er ringere og billigere end de danske.
Søren Kaj Andersen vurderer, at det danske arbejdsmarked på den baggrund er ved at dele sig i et a- og et b-hold - mellem de medarbejdere med løn og rettigheder bestemt af overenskomsten og dem uden.
“Danmark har som et af de eneste lande i EU ingen lov for mindsteløn, så når arbejdsgivere oplever, at polakker er villige til at arbejde for helt ned til 40 kr. i timen, vil nogle være fristet til at benytte sig af muligheden. Hvis sådan et lønniveau bliver normen, vil det så igen enten presse de danske medarbejdere ud eller tvinge dem til at gå tilsvarende ned i løn,” siger Søren Kaj Andersen.
Aftalesystem trues
Både fagbevægelsen og de danske arbejdsgivere forudser, at flere danske virksomheder vil forsøge at benytte sig af de nye muligheder for at aflønne dårligere.
“Hvor det tidligere var de udenlandske virksomheder i Danmark med udenlandske medarbejdere, der var de største syndere, svinger det nok nu, så det fremover er danske virksomheder med udenlandske medarbejdere, der oftest forsøger at undgå overenskomsterne,” lyder det fra Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i den faglige samarbejdsorganisation BAT-kartellet.
Chefkonsulent i Danmarks største arbejdsgiverorganisation, DI, Martin Steen Karbongo, mener på samme måde, at visse virksomheder kan blive fristet.
“Aftalens ophør ændrer ikke noget for de overenskomstdækkede virksomheder, men nogle af de virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst, vælger nok at benytte sig af de billigere muligheder. Det advarer vi dog imod i DI, fordi det er med til at underminere hele det danske aftalesystem, og samtidig fordi fagforeninger reagerer med konflikter og blokader. Hvilket ofte også skader de virksomheder, der følger aftaler,” siger han.
Ny arbejdskamp
De to forskere vurderer, at Østaftalens ophør på lidt længere sigt kan komme til at virke som brænde på bålet i den løbende styrkeprøve mellem fagbevægelsen og arbejdsgivere.
Professor Sten Scheuer forudser, at fagforeningerne i stigende grad vil indberette sager til Arbejdsretten om virksomheder, der forsøger at omgå overenskomsterne.
“Hvor Arbejdsretten tidligere var noget, arbejdsgiverne brugte, er det nu fagforeningerne, der bruger Arbejdsretten til at slås for deres katalog af rettigheder. Med Østaftalens ophør vil man endnu oftere se fagforeningerne gøre brug af Arbejdsretten.”
Den vurdering deler Søren Kaj Andersen. Han peger på, at udviklingen dybest set er en tilbagevenden til normaltilstanden på det danske arbejdsmarked, når Østaftalen nu ophører. En situation, hvor det ikke længere er op til lovgiverne, men op til fagforeningerne at sikre ordnede forhold.
“På den måde er det de klassiske fagforeningsspørgsmål som organisering og ordnede forhold, der rejser sig igen,” siger Søren Kaj Andersen, og tilføjer, at udfaldet i høj grad bliver bestemt af om fagforeningerne får held til at indlemmer østeuropæerne.
“Man har set, at fagforeningerne har været dygtige i de senere år til blandt andet at få de polakker, der har opholdt sig i Danmark, til at melde sig ind. Og det bliver på samme måde afgørende for fagforeningerne at markere deres berettigelse ved at hverve de næste grupper af østeuropæere, inden lønpresset bliver kritisk.”
Overgangsordning. Østaftalen blev vedtaget af Folketinget i 2004 i forbindelse med EU’s optagelsen af en række Østeuropæiske lande. Aftalen blev indgået som en overgangsordning med henblik på at forhindre, at billig østeuropæisk arbejdskraft skulle strømme ind over den danske grænse.
Danske overenskomster. Aftalen indebar, at arbejdstagere fra Østeuropa skulle være dækket af danske overenskomster for at kunne komme til Danmark – uanset om deres arbejdsgiver i Danmark havde tegnet overenskomst eller ej.
Ophør. Østaftalen ophører 1. maj.
45.000 arbejdstilladelser.
I perioden fra maj 2004 til maj 2008 har omkring 45.000 personer fra Østeuropa fået arbejdstilladelser til at arbejde i danske virksomheder. Herudover kommer hvert år 3.000 østeuropæiske arbejdstagere fra såkaldte udstationerede virksomheder, hvilket vil sige virksomheder med base i Østeuropa, der løser opgaver for en dansk opdragsgivende.
Kilde: DI Business & Rockwool Fondens Forskningsenhedô
Kommentarer
Artiklen nævner korrekt de formelle bestemmelser, som sandelig er en bombe under det danske aftalesystem, med mere!
Man skriver helt udramatisk, at Østaftalens bortfald vil betyde et pres på de danske ansættelses og arbejdsvilkår. Det er ikke bare rigtigt, det er også meget relevant og så er det mildest talt en underdrivelse.
30 % af de danske arbejdsgivere står uden for overenskomsten, dvs. de er ikke forpligtet på det danske aftalesystem, og vil kunne ansætte østarbejdere på de vilkår, som arbejdere fra Polen, Litauen, Letland, Estland og flere andre vil sælge sig selv på. 40 kr. i timen bliver der nævnt, ja det er allerede snarere normen end undtagelsen mange steder. Forskellen er at nu bliver det lovligt!
Landbrug, dvs. svinebrug først og fremmest, gartnerier, skovbrug, byggesektoren (også i byerne), de egentlige former for industri, altså fabriksarbejde, samlebåndsarbejde, rengøring, vikarbureauer (som tilbyder arbejde inden for alt) m. fl. bruger for længst østarbejdere på vilkår, som ligger langt under overenskomsten. Det er sket ulovligt i nogen grad ind til nu, fordi det er umuligt at kontrollere vilkårene, men nu vil det kunne ske lovligt. Ingen, absolut ingen har overblik over hvor mange det drejer sig om, for det har været et tabu i meget lang tid i de mere officielle udgaver af sandheden.
Det kan af gode grunde ikke bevises, hvor mange der allerede har arbejdet ulovligt, men tallet 30 000, som skulle være det rigtige tal for de lovligt ansatte, overstiges langt af de ulovligt ansatte allerede i dag.
Ind til videre har mange af de lidt større virksomheder vridt deres hjerner, for at finde ud af, hvordan de skulle få løst opgaver med den ekstremt billige arbejdskraft, der er i de nye EU medlemslande. Man har fået danske firmaer til at engagere arbejderne herfra i oprindelseslandenes egne firmaer, dvs. på oprindelseslandenes arbejdsvilkår, for på den måde lovligt at bruge den billige arbejdskraft her i DK. Denne ”lovlige” aktivitet vidner om de intentioner og den vilje der reelt er til at benytte sig af arbejdskraften her fra. Intentionerne overstiger i den grad, hvad man har opnået fra virksomhedernes side ind til videre. Nu er der altså bare frit slag på alle hylder. Fri konkurrence!
Nu kan alle virksomheder, som står uden for overenskomst, helt uproblematisk ansætte østarbejdere.
Fordelene ved at melde sig ud af de danske overenskomster bliver større, og fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne vil miste al magt. De kan ikke gøre de firmaer noget, som lovligt bruger den billige arbejdskraft, og mange flere firmaer vil melde sig ud af arbejdsgiverforeningerne i takt med at fordelene ved at være med forsvinder og det danske aftalesystem mister betydning.
Kære venner, det er først nu, det store flommefede kor af socialkammerater og SF´ere skal til at lære hvad EU går ud på.
Hykleriet og den tavse løgn, man har levet på i de gamle arbejderpartier, er gigantisk. Man har solgt EU-projektet til vælgerne under ekstremt løgnagtige varebetegnelser ind til videre. Man har påstået, at den danske/nordiske model skulle eksporteres til resten af EU. Man har påstået, at det store projekt lod sig styre i retning af miljørigtighed og social ansvarlighed. Nu kommer tromlen. Væk er fagforeningerne og det danske aftalesystem. Væk er begrundelsen for at kalde sig et arbejderparti.
Det har altid været lettere at korrumpere en lille gruppe af ledere, den lille gruppe af danskere som styrer den offentlige debat og dermed vort ”demokrati”. Den lille gruppe af socialkammerater, SF´ere og fagforeningsbosser, som hele tiden har vidst hvilken vej det gik, har siddet på flæsket og de vil fortsætte med at sidde der, helt ufortjent.
Det sociale sikkerhedsnet vil også blive undermineret. Dagpengesystem og andre overførselsindkomster står for skud. De tager nemlig alle udgangspunkt i en norm for arbejdsmarkedet, som altså står for fald. Samtidigt bliver mere og mere overladt til privat forsikring.
Vi er i sandhed på vej til at fjerne det meste af det, der tilhører den nordiske velfærdsstat.
Kunne situationen ikke bruges af fagforeningerne til et tættere samarbejde internationalt og nationalt.
Ligeledes må dårligere arbejds og lønvilkår overbevise mange dansker om, at fagbevægelsen også har sin berettigelse i dag. Det kan være at bortfald af Østaftalen giver nyt liv i den danske fagbevægelse.
@ Dorte Sørensen
Det internationale samarbejde mellem fagforeningerne er nødt til at tage udgangspunkt i de forhold, der gælder i de lande, som arbejdskraften kommer fra. Forestillingen om at de danske fagforeninger skulle kunne anspore til forbedringer af forholdene i de lande, som den billige arbejdskraft kommer fra nu, er helt urealistisk.
Kapitalen flygter fra østlandene. Produktionen styrter sammen i endnu højere tempo end her hos os. Deres arbejdsvilkår er under pres i en grad, som vi end ikke drømmer om.
Hvordan skulle de danske fagforeninger kunne gøre nogen som helst forskel i disse lande? Skulle vi komme og sige til dem, at nu må i sandelig se at få jer nogle ordentlige lønninger og få arbejdstiden ned fra de der 65 timer om ugen, som den er på nogle steder der ovre, så i kan få tid til jeres familie osv.? Deres primære bekymring går i forvejen på, om de bliver fyret i morgen, lige som så mange blev i går!
Pointen er, at fagforeningerne hverken kan gøre fra eller til her hjemme mere. Deres magt er væk. Det er simpelt hen for sent at tale om at melde sig ind i nogen som helst fagforening, for dens indflydelse er ved at smuldre.
Det eneste, der er at gøre, det er at bære ved til det bål, som kan føre til Unionens sammenbrud.
Det europæiske monster er blevet solgt under falsk varebetegnelse fra dag et. Fagforeninger og de såkaldte arbejderpartier er fundamentalt sejlet bag af dansen. De har sovset befolkningen ind i løgn og melet deres egen pampertilværelse med deres påstande om, at EU er et demokratisk, bæredygtigt og nødvendigt projekt.
Irland, Grækenland, Spanien og andre lande i Sydeuropa samt Irland står sammen med de gamle østbloklande over for nogle gigantiske sociale problemer.
Stabilitetspagten, som handler om hvor stort et underskud staten kan køre med som medlem af EU, tvinger medlemslandenes regeringer til at smække kassen i over for den arbejdsløshed, som kommer og som allerede er. Spanien har en officiel arbejdsløshed på over 17 %, den spanske statskasse pumper flere penge ud, end den har, og da man har afskaffet den nationale møntenhed, pesetaen, så kan man ikke optage lån, på samme måde som man kunne før. Den spanske stat er ikke længere en stat. Den er en filial under EU, som må bøje sig for Kommissionen, hvis den siger, at der ikke kan udbetales hjælp til de over 4 millioner arbejdsløse spaniere, der er nu.
Grækenland, Italien, Irland, Portugal kan meget let komme i en situation, hvor de respektive regeringer bare ikke har råd til at holde hånden under de mange millioner af tabere, der flyder i slipstrømmen efter den mislykkede ultraliberale politik, som er indført ved lov på europæisk plan.
Ingen ved hvordan EU-kommissionen vil reagere i situationen. Social opstand, omvæltninger m. m. er ikke langt fra at blive en realitet i mange af de gamle østbloklande og i Sydeuropa.
Det mest beskæmmende er, at dem, der sidder på pengene inden for monsteret, dvs. regeringerne i Tyskland, Frankrig og Italien f.eks. de tænker primært på hvordan de med nationale midler skal sikre deres egne nationale klenodier fra fortidens mislykkede industrier. Således forhandler Angela Merkel på vegne af Opel, med statsmidler i baghånden for at bevare den stinkende usympatiske produktion af benzinslugere i Tyskland, Sarkozy handler på vegne af de franske bilfabrikker og Berlusconi støtter Fiats indtræden i de kæntrede mastodonters ligkapeller.
Staterne har kastet de største beløb verdenshistorien endnu har set efter de tabende vindere i finanssektoren, fordi man ikke vil indrømme at troen på de frie mekanismer inden for finanssektoren er ubegrundet, man prøver jo at redde genstanden for sin tro, med midler fra den stat, som pr. definition er af det onde.
Og så taler man om at arbejdsmarkedet skal liberaliseres! Dvs. markedskræfterne, som ligger i ruiner, har ansvaret for de menneskeskæbner der flyder efter dem. Det er så infamt himmelråbende, så man kun kan kaste op i lårtykke stråler.
Den sidste statsmagt bliver i EU-regi brugt på de mislykkede monetaristisk frimarkeds-projekt, frem for på det at redde de menneskeskæbner, der måtte lide under projektet.
Sven Ole Rasmussen har desværre helt ret.
Fagforeningssystemet, der allerede nu er ved at uddø stille og roligt, vil i de kommende år få endnu svære ved at fastholde medlemmerne.
Når fagforeningerne reelt mister retten til forhandling al løn, vil mange spare, netop på fagforeningskontingentet.
Det ser vi jo allerede nu.
Iøvrigt er der jo ikke kun tale om lønnen. Hvad med kortere ferier, længere arbejdsdage/uger. Mindre sikkerhed på arbejdspladsen og dårligere arbejdsmiljø.
De uorganiserede arbejdsgivere vil i sagens natur udnytte Øst-arbejderne så meget som muligt på alle områder
Det kan organiserede arbejdsgivere slet ikke hamle op med.
Arbejdsgiverforeningen, vil ligeledes miste medlemmer. Den ublu konkurrence fra ikke-medlemmer med voldsomt lavere omkostninger, vil stille og roligt tvinge arbejdsgiverne ud af arbejdsgiverforeningen.
Det eneste håb er vel at arbejdsgiverne selv ser deres egen død i øjnene, og derfor lægger pres på de borgerlige politikere.
Men jeg tror det næppe.
Problemet er meger værre end Sven bekriver det.
Det er ikke kun en bombe under de danske aftalesystem. Men et bombe under hele det danske samfundssystem. Den indre danske indtjening vil bevirke mindre dansk efterspørgsel på varer/tjenesteydelser => større arbejdsløshed => pres på de offentlige finanser => behov for offentlige besparelser. Og som sædvanligt bliver det de svage grupper, der skal stå for skud.
De bedre stillede accepterer ikke de forringede forhold i folkeskolen, på hospitalerne osv. Derfor søger de over i bedre fungerende privatskoler og private hospitaler.
Joh, det skal nok blive godt.
Nu er det Øst-arbejderne, der står for skud. Men jeg er sikker på at ovennævnte situation alligevel ville være kommet om 10-15 år.
Til den tid er indtægten på olien i Nordsøen stærkt på tilbagetog. Mindre forkælede befolkninger i Asien, vil med deres mere effektive produktion, til den tid rende os forkælede danskere over ende.
Og det endda på ALLE områder.
Vi tror vi kan (over)uddanne os gennem dette problem. Men det har vi ikke en kinamands chance for. Indere, kinesere og andre, er til den tid dygtigere, mere kreative og fremfor alt langt mere arbejdssomme end os.
Der bliver ikke holdt “rundbordssamtaler” hvor alle holer hinanden i hånden. Næh, de buldrer derud af og lader de svage i stikken.
Og der er jo nok af købeglade danskere til disse produkter, produceret til lavpris via social-dumpning.
Og i DK tror vi stadig vi kan leve af at klippe hinandens hår og designe tøj og være åh så kreative og sociale.
Her kunne EU spille en positiv rolle. Nemlig at kræve at disse lande løbende udvikler deres sociale system, således at den sociale dumpning formindskes i takt med at landenes rigdom stiger.
Desværre er det vel også utopi.
@ Sven Sørensen
Tak for komplimenterne. Jeg tror du har helt ret i at vi kommer til at lave mere. På den anden side, så står fremtiden heldigvis helt åben.
Jeg tror der bliver vendt op og ned på rigtigt meget inden for ganske få år.
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf
Et tætter samarbejde internationalt mellem de faglige organisationer om minimumkrav for miljø og arbejdsforhold er vejen frem i EU-regi og vel også i FN-regi.
Den danske fagbevægelse må igen til det opsøgende arbejde ude på de enkelte arbejdspladserne. Folk skal igen ser at det nytter at stå sammen og holde op med at tro, at de gode arbejds og lønforhold er en natur ret som hver enkelt arbejdstager selv bedst kan varetage.
Dorte
Dine intentioner og ideer er fuldstændig rigtige.
Problemet er bare at der ikke penge nok til denne enorme opgave.
I gamle dage var der rigtig mange arbejdere. Og de var alle med i en faglig faktiv agforening.
I dag er der ikke mange arbejdere tilbage og af dem, søger flere og flere over i billige gule fagforeninger. hvis de da i det hele taget er medlem af en fagforening.
Selvfølgelig er der mange almindelige funktionærer, men traditionelt har de aldrig rigtigt støttet en aktiv fagbevægelse.
Og når der ikke er medlemmer nok, samtidig med at fagbevægelsen trods alt også konkurerer med de gule fagbevægelser på prisen om kunder, ja så betyder det logisk nok at den aktive fagbevægelses indtægter formindskes.
Hvis de ydermere skal ansætte flere medarbejdere for at lave opsøgende arbejde, vil det hurtigt bevirke fagforeningernes økonomiske død.
@Steen Ole Rasmussen.
Jeg tror desværre ikke der vil ske ret mange gode ting. Tværtimod tror jeg ting vil gå i den forkerte
retning. De enkelte lande vil gøre alt for at forsvare snævre natuonale interesser.
Ingen tør reelt sætte spørgsmålstegn ved globaliseringen, frie markedskræfter, fattigdom, overbefolkning, miljø-spørgsmål osv.
Der bilver talt lidt om det, men ingen reelle handlinger. Man har nok med at “eksportere” problemerne over til “naboen”
Selv med den nuværende økonomiske og finansielle krise er der INTET gjort for at ændre de grundlæggende problemer og årsager.
Man har bare puttet et ukendt antal fantasillioner ind i banksystemmet UDEN en eneste grundlæggende
ændring. Det hele ender garanteret med at banksystemmet bilver lidt mindre liberalt.
Disse lov-stramninger vil så stille og roligt igen blive udvandet over årene.
Reelle ændringer er umulige. Det vil nemlig kræve at ALLE lande i verden nu og i fremtiden kan blive enige om skrappe regler. Måske kan der gøres noget nu, men om 5 år vil de enkelte lande søge at skaffe sig konkurrence mæssige fordele indenfor den finansielle sektor. Dette gøres som altid ved at skabe ” gode forhold” for den finansielle sektor, f.eks ved igen at liberalisere kapitalmarkedet.
Vi må ikke glemme hvor vigtige den finansielle sektor er for visse lande. Tænk på USA, City i London og på bankerne i skattely lande som Luxembourg, Schweiz, Cayman, kanal-øerne og mange andre. Hvis disse lande ikke kan tilbyde kapitalejerne de bedste vilkår, går de selvfølgelig glip af mange gode forretninger.
Så længe menneskene er til for pengene og ikke omvendt, vil den stærkeste altid vinde. Desværre.