Grøn skuffelse over 'grøn vækst'

Den grønne revolution er udeblevet, mener de grønne organisationer.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) erklærede ellers i går, at regeringens nye og længe ventede plan om ‘grøn vækst’ “til fulde” opfylder den vision om at gøre Danmark til en grøn vindernation, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på Venstres landsmøde i november.

Men spørger man organisationerne, er planen et “gigantisk flop” og et “knæfald for landbruget”, som præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, formulerer sig.

“Jeg er oprigtigt skuffet over, at de bruger trekvart år på at bilde os ind, at der er noget stort på vej - og så kommer de med det her i stedet,” siger hun.

Og spørger man sagkundskaben, er reaktionen forbeholden. Forskningschef Hans Løkke fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet betegner det som “nyt og ambitiøst”, at landbrug, natur, klima og miljø nu for første gang bliver tænkt sammen i én samlet plan.

“Men ser man på de enkelte tiltag, så er det i høj grad en pose blandede bolcher,” siger han.

Genbrug af ambitioner

“Planen indeholder nye ting - men der er i lige så høj grad videreførelse af ting, man allerede har igangsat, og tiltag, vi allerede har forpligtet os til at gøre. Så samlet er planen ikke udtryk for den helt store ambition,” vurderer Hans Løkke.

Det samme mener miljøvismand Eirik Schrøder Amundsen fra det Økonomiske Råd:

“Det er et skridt i den rigtige retning - men ser man for eksempel på indsatsen på de miljøfølsomme områder, så synes vi ikke, at regeringen er tilstrækkeligt ambitiøs.”

Han henviser til regeringens mål om at udlægge 50.000 hektar landbrugsjord til dyrkningsfri områder.

Vismændene har tidligere foreslået 75.000 hektar. Og 50.000 hektar er ikke mere, end hvad regeringen allerede er forpligtet til af det såkaldte Vandrammedirektiv. Samtidig skal det sættes i forhold til, at 83.000 hektar brakmarker i de senere år med regeringens tilladelse er blevet taget i brug igen.

Også når det kommer til at begrænse kvælstofudledningen, kritiseres regeringen for at genbruge gamle målsætninger. Bl.a. ved hjælp af en ny kvoteordning vil regeringen skære 20 pct. af udledningen frem mod 2020. Men vandrammedirektivet har en målsætning på 40 pct., påpeger formand Christian Ege fra det Økologiske Råd.

Han er i forvejen stærkt kritisk over for den eksisterende Vandmiljøplan III, som ikke haft tilstrækkelig effekt.

“Nu gentages fejlen i ‘grøn vækst’. Vi vil igen stå med en plan, der ikke har virket, og nogle mål, der ikke er opfyldt,” siger han.

Med sin grønne plan vil regeringen skrue op for ambitionerne for det økologiske landbrug. Med flere midler til tilskud og rådgivning er målet en fordobling af de økologiske landbrugsarealer i 2020.

Det grønne blev brunt

Men samtidig vil man begynde at medregne de økologiske landbrug - der pr. definition er giftfri - når landbrugets samlede giftudledning skal opgøres.

“Det betyder, at de almindelige landbrug bare kan sprøjte endnu mere, jo mere økologi, der kommer. Det er lige før, at det får én til at miste lysten til at købe økologisk,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Også fra oppositionen på Christiansborg møder planen bred kritik. Ifølge Johs. Poulsen (R) er “det grønne nærmest blevet brunt”, og Mette Gjerskov (S) siger, at “grøn vækst er blevet til gyllevækst”. SF’s Pia Olsen Dyhr foreslår at indkalde til eksperthøring om udspillet.

Partierne mødes første gang hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen på tirsdag for at forhandle om planen.