'Din mund siger nej, nej - men'-

Dengang de var kærester, havde de sex, men nu er de bare gode venner. De sidder hos ham, og de har drukket og haft det skægt. Han spørger, om hun ikke vil med ud og have en smøg?

Mens de står og ryger, begynder han at tage på hende. Hun synes, det er rart, men så kan hun pludselig mærke, at han vil mere. Hun siger, hun ikke har lyst. Han begynder at grine, og det får også hende til at grine. Så fortsætter han. Hun synes, det er noget lort, og fortryder, at hun lod ham gøre det. Bagefter kan hun ikke længere holde ud at være venner med ham. Hun føler, at han har brudt hendes tillid.

Situationen er et klassisk eksempel på, hvordan mange unge piger i dag ofte havner i dilemmaer, hvor deres seksuelle grænser bliver overskredet, forklarer socialrådgiver og forfatter Tine Bryld. Virkeligheden ser nemlig ofte meget anderledes ud end den klassiske forestilling om seksuelle krænkelser, hvor en ukendt gerningsmand hopper ud fra en busk for overfalde et tilfældigt offer.

Det fortæller blandt andet Rie von Wowern, der er afdelingsleder for Røde Kors’ telefonlinie Ung på Linje i København.

“Pigerne kender oftest den krænkende. Den ubehagelige situation udvikler sig tit, fordi pigen selv går halvt med til det, men så fortryder. Uden at få sagt ordentlig fra. Nogle har ikke rigtig lyst eller føler sig ikke rigtig klar, men de gør det alligevel, fordi de føler, at de bør gøre det. Så bliver de overvældet af skyldfølelse bagefter og fortryder, at de gik med til sex. Så ender de med en følelse af, at det var et overgreb,” siger hun.

En ny omfattende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at omfanget af unge piger, der har været udsat for en uønsket seksuel oplevelse, er stort. I undersøgelsen svarede hver femte pige i 9. klasse, at de havde seksuelle erfaringer, som de helst havde været foruden. Men undersøgelsen viste også, at de fleste overgreb netop ikke blev begået af fremmede i parkerne. Oftest er det i stedet en ven, kæreste eller ekskæreste, der er nogenlunde jævnaldrende med pigen selv. Krænkelsen finder tit sted i pigens eget eller en andens hjem, og i langt de fleste tilfælde uden vold eller trusler om vold.

Ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre i Århus Anja Hareskov Jensen peger på, at det kan være svært for de helt piger at vurdere, hvor langt de har lyst til at gå.

“Der er utrolig mange unge piger, der har haft ubehagelige seksuelle oplevelser. Teenageårene er jo den periode, hvor mange ting skal prøves af. Det er der, man finder ud af, hvad man kan lide, og hvad man bryder sig mindre om. Men det gør det også svært at være helt klar på, hvor ens personlige grænse går, før den måske er blevet overskredet - og når det sker, har man muligvis sværere ved at bakke ud,” siger hun.

Højt forventningspres

En af de ting, der spiller ind på de unge pigers dømmekraft, er det store forventningspres fra samfundet, som gør det svært for pigerne at gøre op med sig selv, hvor deres egne grænser ligger. Det mener blandt andet Christel Stormhøj, der forsker i køn ved Roskilde Universitet, RUC.

“Normen i vores samfund er jo, at man skal være seksuelt aktiv - ellers bliver det tolket, som om at der er noget i vejen med én, som om man ikke er et sundt individ. At være seksuelt aktiv viser en eller anden præstation eller formåen. Det lægger selvfølgelig et pres på de unge piger og drenge for at komme tidligt i gang, og et sådan pres kan let forstyrre deres egne grænser - særligt når man er så ung,” siger hun.

Forventningen fra samfundet er, at unge er seksuelt udfarende og åbne. Forestillingen om, at ‘alle de andre’ har haft sex, er udbredt, og mange får aldrig klar besked om, hvor langt veninderne er gået, fordi det er for pinligt at spørge om.

“Der er en norm blandt de unge om at seksualitet, det er noget, man skal have - lidt ligesom et fritidsjob eller andre ting, som associeres med voksen adfærd,” siger Jeppe Hald, der er koordinator og rådgiver på Sex og Samfunds sexlinje for unge.

Mediernes indflydelse

Det er særligt gennem tv-serier og magasiner, at de unge piger bliver præsenteret for seksualisering, som flere forskere mener gennemsyrer samfundet. Tv-programmer som De Unge Mødre og Paradise Hotel er med til at give de unge en fornemmelse af, at man er noget, hvis man er seksuelt aktiv.

“Serierne er med til at portrættere piger på en bestemt måde. Der er i den post-moderne kultur et fokus på det ydre, som ikke altid er lige opbyggende for de her piger,” siger Anja Hareskov Jensen.

Det samme pointerer Bodil Pedersen, lektor på RUC i psykologi, som samarbejder med Center for Voldtægtsofre om et forskningsprojekt. Hun mener i høj grad, at seksualitet er blevet kommercialiseret og henviser til bl.a. blade, reklamer og fjernsyn, som henvender sig til unge piger helt ned i 12-årsalderen.

“Medierne diskuterer alt fra udseende, tøj og make-up, til hvordan man skal score og være seksuelt attraktiv. De unge vil jo gerne leve op til den her seksualisering, og det kan være svært at sige fra i situationer, hvor man ikke har lyst, fordi man er bange for ikke at være med,” siger Bodil Pedersen. Frygten for hvad andre tænker, hvis man siger fra over for en dreng, pointerer Tine Bryld, er et af de centrale punkter, som piger fortsat har svært ved at takle.

“Pigerne er bange for at blive kaldt snerpede eller noget andet nedladende, hvis de siger nej. De er bange for, at det kan blive brugt imod dem, som pigers seksualitet så ofte før er blevet misbrugt - enten er de for liderlige eller det modsatte. Trods al mulig oplysning om, at det er i orden for kvinder at have seksualitet, så føler kvinder sig stadig som nogen, der ikke har ret til samme seksualitet eller lyst som mænd,” siger Tine Bryld.

Kønsrollerne ligger stadig indlejret i mange piger, der har svært ved at skille sig af med de forventninger, der er fra samfundets side til pigers opførsel - og det gør det svært for dem at sige fra, mener Anja Hareskov Jensen.

“Piger forventes at være mere eftergivende og imødekommende. Det at sige nej har ikke typisk været forbundet med noget piget eller kvindeligt,” siger hun.

Ser det ikke som overgreb

Selvom 18 procent af de adspurgte piger i undersøgelsen blandt 9. klasseelever selv betegner mindst én af deres seksuelle oplevelser som uønsket, fremgår det af undersøgelsen, at kun omkring halvdelen regner hændelsen for at være et egentligt overgreb. Og det kan godt vække bekymring, understreger Karin Helweg-Larsen fra Institut fra Folkesundhedsvidenskab, der står bag undersøgelsen.

“Tallene i undersøgelsen peger på, at pigers tolerance for, hvad der er ok, og hvad der ikke er ok, nok ofte er større, end den burde være,” siger hun.

Camilla Laudrup er kommunikationsrådgiver og har været med til at lave undersøgelser af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark. Hun mener, at en af årsagerne til, at så mange piger ikke ser deres oplevelser som overgreb, er holdningen i det danske retssystem.

“Det kan godt være, at der er en opdragelsesnorm om, at et nej betyder nej, men det holder ikke i praksis - i hvert fald ikke i retssystemet. To ud af tre sager kommer aldrig for retten, men forbliver på anklagerens bord. Jeg tror, det har stor betydning, at unge piger ved, at hvis de anmelder en person for seksuelt overgreb, så sker der sansynligvis ikke noget. Det er jo allemandsviden. Og det sender et klart signal til de unge om, at det her ikke er kriminelt,” siger hun.

At pigerne i mange tilfælde ikke ser deres uønskede seksuelle erfaring som et overgreb, mener Tine Bryld hænger sammen med, at piger ofte mener, at har man først sagt A, må man også sige B.

“Det afspejler nok deres blandede følelser omkring de her oplevelser. Men man skal også være forsigtig med ikke at gøre det til et overgreb, hvis ikke de selv bruger det ord. For det generer bare endnu mere skyldfølelse”.

Fokus kun på det negative

Undersøgelsen blandt 9. klassespigerne viste også, at mens mange piger i et kæresteforhold havde flere depressive tegn, end de piger, der ikke havde en kæreste, forholdt det sig præcis omvendt for drengene. Nogle af pigerne i forhold følte sig presset til at have sex, selvom de ikke var klar.

Jeppe Hald mener dog, at man skal være forsigtig i håndteringen af de unge og ikke kun fokusere på de negative oplevelser, seksualitet kan afstedkomme.

“Når piger kommer i puberteten, så er der et meget klart signal til dem fra omverdenen om, at seksualitet er noget lidt farligt. Vi forklarer dem om graviditet og kønssygdomme og om alle de ting, de kan blive ramt af, i et langt større omfang end vi gør med drenge. Så mange af de piger, der henvender sig til os, er utrolig bekymrede for, hvad seksualiteten vil betyde for dem,” siger han.