Mange af de bandemedlemmer, der tager aktiv del i den verserende konflikt i København, kommer fra flygtningefamilier. For dem er vold en naturlig måde at løse konflikter på. Det fortæller Khaled Mustapha, der er opsøgende gadearbejder i Brønshøj.

Man har oplevet vold og måske selv ydet vold mod andre og deltaget i krige. Mange irakiske flygtninge har fået familiemedlemmer slået ihjel og måske slået andre ihjel. Selve volden er en del af det at være flygtning, og på den måde kommer man også til at yde vold på andre,” siger han.

Bandemedlemmerne er blot en del af en stor gruppe unge mænd med flygtningebaggrund, som dømmes og løslades om og om igen i en sløjfe af kriminalitet.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er kriminaliteten blandt flygtninge og deres efterkommere 73 pct. højere end for den mandlige befolkning som helhed, selv når der er taget højde for deres socioøkonomiske baggrund.

En væsentlig forklaring på det mønster er, at de unge lider af personlighedsforstyrrelser, som stammer fra enten deres egne eller forældrenes krigstraumer. Traumerne giver hjerneskader, som disponerer de unge for vold og ekstremisme, forklarer psykolog Jens Hardy Sørensen, der er forskningsleder på Center for Traume- og Torturoverlevere i Vejle.

De tyer til kampstrategier som reaktion på deres traumer. Det betyder, at de kan angribe pludseligt, planlægge angreb og i det hele taget går i konflikt med sociale normer og værdier”, siger han.

De nyeste tal fra centret viser, at op mod 73 pct. af Danmarks flygtninge lider af krigstraumer.

Vold på tv

Selv om de unge kriminelle ofte er født i Danmark og aldrig har oplevet den krig, som forældrene lider under, kan de stadig følge med i fjernsynet.

Det at se vold og opleve vold er en del af de unges liv, for de kan se levende billeder fra Bagdad på de arabiske tv-kanaler. I flygtningefamilier er det mere almindeligt, at børnene skal følge med og lære, hvad der foregår,” siger Khaled Mustapha.

Desuden kan den nye generation arve forældrenes traumer, siger psykolog Jens Hardy Sørensen.

Forældrene er ikke nærværende og kan ikke aflæse deres børns følelser. For eksempel reagerer moderen aggressivt, hvis barnet græder. Det er reaktioner, som gør, at barnet selv lukker ned eller får skæve følelser som mani eller aggression,” siger han.

Skaderne grundlægges i de første vigtige leveår og kan give nedsat aktivitet i det område af hjernen, der blandt andet styrer evnen til at fortryde. Derfor risikerer børnene at udvikle en personlighed, der er endnu mere afstumpet end deres forældres.

En del af de tidligt skadede er helt iskolde, følelsesfjerne og uden samvittighed. De mangler empati og kan hverken se eller forstå, når andre lider og er kede af det,” siger Jens Hardy Sørensen.

Fyldte ungdomsfængsler

Den korte vej fra en flygtningefamilie over psykisk sygdom til kriminalitet fremgår tydeligt af en rapport fra Teori- og Metodecentret fra 2006. Den fastslår, at syv ud af ti anbragte unge på de sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere, og 40 procent af dem er flygtninge. Samtidig er én ud af fire registreret i det psykiatriske behandlingssystem, inden de fylder 23 år. Hver sjette har psykisk syge forældre, og blandt flygtningene mangler “en meget stor del” deres far eller mor, dokumenterer rapporten.

For at bekæmpe kriminaliteten skal man blive bedre til at opdage og behandle traumerne, gerne medicinsk. Det fastslår Christian Frederiksen, leder af Ungeafsnittet i Odense Kommune, der blandt andet kortlægger alle unge kriminelle i den fynske hovedstad.

Hvis vi ikke får koblet psykiatrien på, vil de her børn og unge fare ind og ud af de lukkede afdelinger og fængslerne for altid”.

Kuren er ifølge Christian Frederiksen flere behandlingscentre. Hver region skal tilknyttes en specialiseret enhed, hvor socialpædagogik og lægefaglig viden følges ad. På samme måde kalder psykolog Jens Hardy Sørensen på hurtig opsporing og tidlig intervention gennem tværfagligt samarbejde. Han efterlyser en national handleplan til at koordinere indsatsen.

Özlem Cekic, social- og psykiatriordfører for SF, er enig i, at de syge unge svigtes. Hun angriber lærere og pædagoger for at bruge kulturen som forklaring, når de møder nydanskere med en svær adfærd. På den måde vokser problemerne, indtil de unge måske samles op i retspsykiatrien.

Der er en række fagpersoner, som svigter disse børn. De skal oplæres i at adskille sygdom fra kultur”, fastslår Özlem Cekic.

Peter Skaarup (DF) ønsker også øget viden:

Vi mangler forskning og statistik på området, og det vil jeg gerne arbejde for, at vi får mere af”, siger integrationsordføreren.