Mistænksom bør den kritiske offentlighed blive, når ministre skamroser deres egne bedrifter med ord som “historisk”, “ambitiøst” og “foregangsland”. Og selv-lovprisning var just, hvad der var rigeligt af, da økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) forleden præsenterede regeringens udspil med den liflige titel ‘Grøn Vækst’.

Udspillet præsenterer sig som en plan, “hvor et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”.

Jamen, så kan det da ikke være meget bedre. Eller hvad?

SENDRÆGTIG har den ‘grønne væksts’ tilblivelse været. Regeringen havde lovet udspillet klar ved nytårstide, men siden er det trukket ud og ud. Forklaringen er, at regeringspartierne har skændtes så højlydt, at det har kunnet høres helt ind i oppositionen på Christiansborg. I weekendens udgave af Information fortalte de radikales miljøordfører, Johs Poulsen: “Det handler om, hvorvidt regeringen tør leve op til formålet med ‘grøn vækst’ - altså få nogle andre, grønne boller på suppen - som en fortsættelse af Anders Foghs store miljøtale, hvor han erkendte, at Venstre i alt for mange år har været fodslæbende.”

Videre forklarede Poulsen om VK-larmen:

Udsættelserne skyldtes, at man i regeringen nu er blevet bange for at fravige den traditionelle tankegang over for landbruget: Mere eftergivenhed. Nye begunstigelser. Mere af det sædvanlige.”

Det, der endte med at blive udfaldet af VK’s mundhuggerier, har vakt gysen i de grønne organisationer. Formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Christian Hjort, erklærer:

Regeringens udspil er på lange strækninger ren landbrugsstøtte og kompenserer ikke en gang for den naturødelæggelse, der allerede er sket i denne regerings tid.”

Gøgeæg har landbrugsorganisationernes Venstre-fugle fået lagt i den rede, hvor der angiveligt skal udruges krydsninger af jordbrug og miljø. Ganske overrumplende er der forslag om en drabelig ændring af landbrugsloven til fordel for det meget storindustrialiserede landbrug og dets økonomiske interesser. Selv garvede Venstre-folk må studse over forslagene om:-at ophæve overgrænsen for størrelse af landbrugsejendomme (i dag er den 400 hektar)-at ophæve grænsen for, hvor mange husdyr der må være på en landbrugsejendom (i dag 950 enheder)-at ophæve kravet om, at ejendommens størrelse lægger loft over størrelsen af husdyrholdet-at ophæve kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes af én ansvarlig person, og at denne person skal bebo ejendommen

Summa summarum: Gadagung derudad i det åbne land! I en støvsky af gylle. Mega-bedrifter, mega-dyrehold, fri adgang for aktieselskaber og investeringsfonde til at opkøbe landbrugsejendomme.

Komisk er regeringsudspillet illustreret med fotos af det idyl-landbrugsland, som landbrugets organisationer har for vane at bruge som propaganda. Det billede gør ‘Grøn Vækst’ definitivt til grin. Udenlandske erfaringer - også fra USA - siger, at aktieselskabers indtog i landbrugslandet betyder afkobling af den sidste menneskelige ansvarlighed i omgang med jord og dyr. Herhjemmefra véd vi allerede, at større bedrifter betyder udslettelse af levende hegn, skel, grøfter og enkeltstående træer på marken: Maskinerne skal jo kunne komme til, for satan!

Hvad angår den direkte natur- og miljøbeskyttelse, gør regeringsudspillet sit bedste for at sløre, at det er lykkedes landbruget og dets samspil med Venstre at sikre, at 25 års handlingsplaner for nedbringelse af belastning med kvælstof/fosfor og sprøjtegifte er slået fejl på grund af halvhjertede virkemidler. Nu skal der udvikles endnu mere indviklede opgørelser og virkemidler: En ny måde at tælle giftbelastning på. Og 23 børser for handel med ‘omsættelige kvælstofkvoter’ fordelt på 23 forskellige vandoplande rundt omkring i landet - med modeller, der først skal være klar i 2011 og dernæst forhandles med EU. Og undervejs skal de nyvurderes, og hvis situationen gør det berettiget, skal det nok alligevel ikke foregå på den måde.

Nej, selvfølgelig ikke. Landbruget er jo noget ganske enestående. Det viser sig også ved, at landmændene får forærende økologers manglende sprøjtning som ekstra giftkvote. Og ved, at landmændene skal have statsindtægter fra miljøafgifter tilbage som lettelser i jordskatten. Det kunne da bare mangle andet

Om staten Prøjsen sagde man i sin tid, at det ikke var et land med en hær, men en hær med et land. Danmark er ikke et land med et landbrug. Det er et landbrug, der ejer et land.