Landets gymnasier har i øjeblikket optagelsesprøver for de måske egnede, og det koster dyrt på især de mest økonomisk trængte gymnasier, siger rektor Kirsten Jensen på Avedøre Gymnasium.

“Vi er i forvejen et af de gymnasier, der er hårdest ramt, når det gælder frafald, fordi en stor del af eleverne i vores lokalområde kommer fra hjem uden uddannelse. Det betyder, at vi også er et af de gymnasier, der har færrest penge. Derfor virker det absurd, at vi også skal bruge ekstra mange penge på optagelsesprøver,” siger Kirsten Jensen og forklarer, at skolen i år har brugt 150.000 kroner på de mange individuelle optagelsesprøver.

Kirsten Jensen er glad for, at gymnasierne har muligheden for at afholde optagelsesprøver, men hun synes, det er urimeligt, at de gymnasier, der i forvejen har færrest penge, skal bruge rigtig mange ressourcer på optagelsesprøver. Gymnasierne har siden sidste år fået tildelt midler efter den såkaldte taxametermodel. Den betyder, at skolerne får penge efter antallet af studerende, der består eksamener, og det giver især problemer for gymnasier med meget frafald.

Rektor for Helsingør Gymnasium, Kristian Jakobsen, foreslår derfor at indføre et socialt taxameter, så gymnasier i socialt belastede områder af landet får ekstra penge.

“Som det er nu, får gymnasierne det samme beløb pr. elev - uanset hvilken social baggrund eleverne har. Det betyder reelt, at skoler i områder med mange elever fra uddannelsesfremmede familier, som dermed har større risiko for frafald, får færre penge i kassen. Og det gør det endnu sværere at få råd til initiativer, der kan dæmme op for frafaldet. Derfor er det nødvendigt med et socialt taxameter,” siger Kristian Jakobsen.

For besværligt

Formand for gymnasierektorerne, Peter Kuhlmann, mener, det er alt for besværligt at lave et socialt taxameter:

“Social baggrund er et meget flydende begreb. Det ville betyde, at vi f.eks. skal til at registrere oplysninger om forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, og det ville bare gøre taxametersystemet endnu mere indviklet, end det er i forvejen forvejen. Derfor mener jeg, at det er urealistisk, at vi skal til at overføre penge fra Øregård (i Nordsjælland, red.) til Avedøre.”

Peter Kuhlmann mener, at løsningen kunne være at give en ekstra bevilling til gymnasier med mange tosprogede elever. Den model er dog blevet afvist af regeringen og Dansk Folkeparti under forhandlingerne om det nye taxameter til gymnasierne i 2007.

Lars Olsen, der er forfatter til flere bøger om ulighed, mener ikke, at en ekstra bevilling til tosprogede vil løse problemet med ulighed mellem gymnasierne:

“Det er kun under ti procent af gymnasieeleverne, der er tosprogede, og mange af dem kommer fra akademikerfamilier. Det, der gør den store forskel, er, at det er meget lettere at løse en opgave i gymnasiet, hvis din mor er læge, end hvis din mor er frisør. Derfor er der brug for et socialt taxameter, fordi det også vil hjælpe gymnasier i Jylland og på øerne, der ligger i områder med få højtuddannede.”

Omfordeler allerede

Lars Olsen mener ikke, det vil være det store problem at lave et socialt taxameter. De fleste kommuner har nemlig allerede erfaringer med at omfordele penge mellem folkeskoler.

“På folkeskoleområdet har man erkendt, at skoler med socialt belastede børn og mange børn fra uddannelsesfremmede hjem er dyrere. I dag er det mere almindeligt end ualmindeligt at omfordele penge mellem skoler, derfor vil det ikke være spor svært at skrue et socialt taxameter sammen,” siger Lars Olsen.

Hvis regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal nås, er det nødvendigt at nytænke bevillingssystemet, mener Lars Olsen.

Rektor på Avedøre Gymnasium, Kirsten Jensen, er enig:

“Hvis vi skal have råd til mere vejledning, lektiehjælp og udvikling af undervisningen, så må der tages højde for, at vi uddanner vores elever under ganske andre forhold end i Nordsjælland. De har allerede lavet et socialt taxameter i New Zealand, som er et stort forbillede for det danske uddannelsessystem, så jeg mener kun, at det er et spørgsmål om politisk vilje.”

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er velvillig over for ideen, hvis gymnasierne kan blive enige om en omfordeling, oplyser ministeriet.