Hvorfor vil man eje 50 par Bullrot-bukser?

Møder består af 54 korte tekster i jegform, der genremæssigt minder om både den journalistiske reportage og novellen. Jeget er journalisten Gerd Laugesen (sådan præsenterer hun sig selv, hvis folk spørger), og som journalist er hun forbilledlig: Hun kan faktisk stille spørgsmål. Det vil sige opklarende spørgsmål, der puffer til folk og samtidig viser, at den spørgende er oprigtigt interesseret i at høre svaret. Dernæst giver hun sig tid. Al den tid i verden, der skal til, for at de adspurgte får tungen på gled.

Denne ødselhed med tiden ser man ikke som det første i de færdige tekster. De gengiver korte møder mellem en journalist og almindelige eller ualmindelige mennesker rundt omkring i Danmark og især København. Men bag de korte tekster fornemmer man, at et længere samvær mellem parterne har fundet sted.

Sådan en arbejdsmetode er der (så vidt jeg ved) ingen redaktører, der vil betale for, så Gerd Laugesen har sideløbende med dette projekt blandt andet haft arbejde som sekretær for spastikeren Frederik, der skal have hjælp til at skrive på dating.dk og i en spillehal befolket af ludomaner.

Begge job er blevet til tekster i bogen, men ellers er møderne kendetegnet ved at foregå i det offentlige rum: på barer, i offentlige transportmidler, på gaden, i kiosken og så videre. Flere af teksterne i Møder har igennem de sidste par år været bragt som bagsidetekst i Information, og den placering understreger måske netop, at de er svære at sætte i bås. På avispapiret lignede de anti-journalistik og havde deres styrke derved, i en bog fremstår de stilistisk og sprogligt noget tamme. Teksterne slutter gerne i det stærkt pointerede, hvilket jeg finder meget trættende, men tydeligt er det i hvert fald, at Laugesen foretrækker skæve eksistenser frem for strømlinede karrieremennesker, at hun er optaget af modsætninger i samfundet og at hun har et godt blik for folks særlige passioner og besynderligheder - eller i nogle tilfælde manier.

For eksempel går Gerd Laugesen ind i tøjforretningen Goodfellas i København K og møder en hundeejer, der ud over en kamphund også ejer 50 par Bullrot-bukser. Her er det selvfølgelig på sin plads at spørge: “Hvorfor har du så mange af dem”, men sagen er, at Laugesen virkelig stiller spørgsmålet. Svaret er såmænd bare: “Det er fordi, det ser godt ud.” I en anden tekst, “Manden ved postkassen”, møder Gerd Laugesen et menneske med en helt anden sag, nemlig at fjerne klistermærker fra postkasser. Det, han har til fælles med de øvrige personer i Møder, er at være superfokuseret på ét. At bruge al sin tid på en bestemt ting.

Den nøgne mand

Man kunne sammenligne Møder med Katrine Marie Guldagers novellesamling København, fordi begge bøger lader mennesker, der lever meget forskellige liv, strejfe hinanden og derved minder læseren om de uligheder, der er i samfundet. En psykisk syg mand, der ser det som sin opgave at snitte andre mennesker for at de kan komme i himlen - eller rettere hans snitten - bliver helt symbolsk i denne sammenhæng. Gerd Laugesen møder ham i bogens første tekst, “Den nøgne mand”, og i et øjeblik betror han forfatteren, at det er et hårdt arbejde at gå rundt og snitte. Ordet snitte lyder først faretruende, men det viser sig, at det blot betyder at strejfe med det yderste af fingerspidserne.

Møder er ikke noget brag af en debut i litterær henseende, den hører strengt taget hjemme på avispapiret, men det er svært at stå for en sand idealist med et varmt hjerte og et åbent sind.