Euroman og Eurowoman. To glittede magasiner med de nyeste tendenser. Et til hende og til ham. Men selv om magasiner henvender sig til det samme velduftende stilbevidste storbymenneske er der en forskel: Eurowoman er grøn. Det er Euroman ikke.
“I New York siger de, at ‘Green is the new luxury’, faktisk tror jeg, at det er modebranchen, som er trendsetter på området i øjeblikket,” siger Anne Loose, som er chefredaktør på Eurowoman og en af idékvinderne bag aprilnummeret, som fuldt og helt var dedikeret til den grønne bølge med økologisk kosmetik, design i bæredygtig bomuld og kendte kvinder, som gav deres bedste grønne shoppetips videre. Hun mener, at den grønne livsstil appellerer til modebevidste kvinder som hende selv.
“Kvinder går op i skønhed, krop og mode, og netop inden for make-up og kost er den grønne bølge jo meget stærk. Det spiller nok meget på følelserne. At man ved at købe økologisk og miljørigtigt gør noget godt for sin krop og for resten af verden. Den hopper mænd måske ikke så meget på.”
Euromans chefredaktør Mads Lange har da heller ikke tænkt sig at dedikere Euromans juninummer til den miljøbevidste mand.
“Vi gider ikke det der helligrøvsfis med at gå i økologisk tøj. Når vi skriver om klima og miljø, vil vi hellere lave journalistik, som går ind i de politiske diskussioner på området,” siger han.
Og dermed afspejler Frøken Eurowoman og Hr. Euroman meget godt kønskløften i den danske miljødebat. Mændene er til politik. Kvinderne er til forbrug. Sidste september afslørede EU’s opionsundersøgelse Eurobarometer store kønsforskelle i de to køns forhold til miljøspørgsmålet. Mændene var fuldt opdaterede på den politiske diskussion, men det var kvinderne, som købte økologisk ind.
The same old story
Thomas Breck er sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø og Sundhed, som blandt andet rådgiver danskerne i miljørigtig levevis, og han kender godt tendensen.
“Over 70 procent af dem, som ringer ind til vores forbrugerrådgivning er kvinder. Vi har prøvet at lave kampagner, som specifikt retter sig mod mænd for eksempel på gør-det-selv-området. Det fordoblede andelen af mænd fra 15 procent til 30 procent sidste år , men det er stadigvæk mest kvinderne, som ringer,” siger han.
Og Sune Prahl Knudsen, som er kommunikationsmedarbejder for Max Havelaar, må konstatere, at han gang på gang kommunikerer til kvinderne. Det er nemlig hovedsagligt dem, som lægger fairtrade-rørsukker i indkøbsvognen.
“Man kan spørge sig selv, om det er den gamle privat/offentlig-dikotomi, som reproduceres i den grønne forbruger. Hvor kvinden ordner verdensproblemer gennem forbruget i privatsfæren, mens manden sidder til konferencer og vedtager politiske målsætninger og C02-kvoter,” siger Sune Prahl Knudsen, som selv skriver størstedelen af artiklerne i Max Havelaars glittede FairNok magasin.
“Her går man jo ind i et livsstilsunivers, som læseren ellers kender fra damebladene. Måske bliver det en selvforstærkende tendens, selv om jeg ikke håber det.”
Ansvar og afkald
Da Mia Byrlov Roepstoff fra Gad’s Research lavede en kvalitativ undersøgelse af danskernes miljøbevidsthed, noterede hun en vigtig forskel på kvindernes og mændenes måde at forholde sig til klima og miljø på.
“Kvinderne bruger hele tiden ordet ‘ansvar’. De føler, at de bør tage et personligt ansvar for verdens overlevelse. Mændene derimod taler om afkald. De forbinder elbiler med lavere hastighed og elsparepærer med dårlige lys, og de skal have regulativer, før de vil gå ned i livskvalitet,” siger Mia Byrlov Roepstoff.
Og mændene har da også mere at give afkald på, mener Wencke Gwozdz, som forsker i forbrug på Institut for interkulturel kommunikation og ledelse ved Copenhagen Business School:
“Mænd har generelt en mindre bæredygtig livsstil end kvinder. De kører mere i bil, de spiser mere kød og bruger mere teknologi,” siger hun og påpeger en anden vigtig kønsforskel:
“Al forskning viser, at kvinder har en mere altruistisk indstilling end mænd og er mere villige til at ofre sig for fællesskabet. Vi ved ikke, om det skyldes generne eller socialiseringen, men det er klart, at det også spiller ind på den måde, som de to køn ser miljøspørgsmålet på.”
Økologisk fleksibilitet
Caroline Crowley fra University College of Cork har undersøgt konventionelle og økologiske landmænd i Irland, og hun mener ikke, at det er mænds egoisme, som er på spil, men derimod deres følelse af at være rigtige mænd.
“For mange af de traditionelle landmænd er produktionsmåden kædet sammen med følelsen af at være en rigtig mand. De store maskiner og det store høstbytte er noget, som de er stolte af. Mange af de landmænd, som jeg talte med, havde nærmest lidt ondt af de økologiske landmænd, som havde magre kreaturer og et mindre udbytte,” siger hun, som har noteret sig, at en traditionel produktionsmåde ofte hænger nært sammen med traditionelle kønsroller i familien.
“I det industrialiserede landbrug er manden stort set alene om at drive gården, hvorimod kvinderne ofte er langt mere aktive i de økologiske landbrug,” siger Caroline Crowley, som har spekuleret på, om kampen mod klimaforandringer vil betyde et opbrud i maskulinitetsidealerne.
“Økologiske landmænd har tit et mere fleksibelt billede af, hvad det vil sige at være en rigtig mand. Jeg talte med en søn af en landmand, som havde lagt sit landbrug om fra traditionelt til økologisk. Han karakteriserede sin far som et meget åbent menneske, som var ligeglad med, hvad andre tænkte om ham. Den åbenhed er åbenbart nødvendig, hvis man skal lægge livsstil og produktionsmåde om.”
Omsorg som miljøproblem
At det ligefrem skulle være mændenes behov for at hævde deres mandighed, som skulle være årsagen til verdens miljøproblemer, køber lektor ved DTU Inge Røpke dog ikke. Hun mener, at kvinderne bærer deres del af ansvaret for verdens sande tilstand.
“Det er måske rigtigt, at mænd ofte er mere knyttet til enkelte statussymboler, men jeg mener, at det væsentligste miljøproblem ligger i vores forandrede standarder for det normale liv. I dag har vi helt andre normer for, hvor stort et hjem skal være, hvordan vi skal spise, og hvor mange rejser vi skal på, end vi havde for bare 15 år siden,” pointerer Inge Røpke, som mener at det særligt er kvinderne, som står for forandringerne i vores levestandard.
“Kvinderne planlægger familiens rejser eller ændrer hjemmet, så der pludselig bliver to badeværelser i stedet for et. Forbrug er jo ikke nødvendigvis hedonisme. Det er også omsorg. Vi forbruger jo af de bedste og meste moralske grunde. Vi flyver på ferie, fordi vi vil have kvalitetstid med familien. Vi køber en bil mere, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen. og på den måde er det lidt absurd at tro, at verdens miljø- og klimaproblemer bliver løst, hvis bare mændene giver afkald på deres statussymboler.”
Men som Euromans chefredaktør Mads Lange understreger, så er mændene begyndt at ændre sig helt på egen hånd. I hvert fald Euromændene, som har lært, at der er signalværdi i den grønne livsstil, selv om de stadig nægter at gå i økologisk bomuld.
“Altså en firehjulstrækker er jo totalt yt. På Euroman satser vi i stedet meget på cykler. I næste nummer viser vi sådan nogle aluminiums Long Johns, hvor man kan have et barn foran og samtidig køre stærkt. Christiania-cyklen er jo en pigecykel. Sådan en tre-hjulet cykel, som vralter gennem trafikken. Denne her model tror jeg til gengæld, at mange af vores læsere vil være interesserede i,” siger han og slutter af:
“På Euroman har vi altid defineret os i opposition til de der drengerøvsblade med biler og bryster over det hele. Vi er et magasin for de gode drenge, og i dag er en god dreng altså også miljøbevidst.”
I 2008 viste EU’s opinionsundersøgelse Eurobarometer, at de europæiske mænd og kvinder så gennemgående forskelligt på miljøspørgsmålet
Både mænd og kvinder var dybt bekymret over klimaforandringerne, men de europæiske mænd følte sig bedre informeret om de politiske konsekvenser, havde stærkere meninger om biobrændsel og CO2 kvoter og mente i højere grad at CO2 udledning kun har en marginal effekt på klimaforandringer
Til gengæld var det primært kvinderne, som sorterede affald, sparede på vand og købte økologisk
Kommentarer
Tak til lektor Inge Røpke for at påpege, at “kvinderne bærer deres del af ansvaret for verdens sande tilstand.” Jeg var ellers lige ved at være bange for, at artiklen var noget nær i stil med http://www.information.dk/188912, hvor man også kunne sidde tilbage med fornemmelsen af, at kun mændene er de skyldige.
For hvad hjælper for eksempel “økologisk kosmetik” og “design i bæredygtig bomuld”, når man (med kvinden som velsagtens den primære drivkraft) deltager i den årlige folkevandring per charterfly til Costa Del Bradepande, bygger nye køkkener og ekstra badeværelser, og lægger SF-sten herfra til Månen?
Afslutningsvist vil jeg da også gerne spørge kvinderne: Hvilken type mand selekterer de overordnet? Den materielt nøjsomme mand (der herved passer på planeten), eller manden med status (gennem økonomi eller materielle besiddelser, der belaster planeten)?
Er det ikke sidstnævnte? Evolutionært giver det såmænd rigtig god mening: For som materielle livsformer (som biologiske væsener er) i en materiel begrænset verden, hvor der er kamp om de materielle ressourcer, så er en mand med status (altså magt) at foretrække, fordi han formodentlig bedre kan beskytte fælles afkom.
Problemet er naturligvis bare, at vi nu er blevet så mange på vores begrænsede planet, at vi direkte truer med at ødelægge livsgrundlaget for hinanden. Derfor forstår jeg grundlæggende heller ikke, hvorfor disse storforbrugende moderne mennesker går rundt og smiler til hinanden under sociale forekomster.
Måske er det bare forlorne smil. Måske er det bare fordi man ikke har forstået rækkevidden af sine egne handlinger. Måske er det for at opbygge alliancer med andre mennesker, så kampene flyttes fra en kamp mellem individer til en kamp mellem grupper af mennesker, hvilket naturligvis grundlæggende ikke løser noget for vores planet.
“Mænd har generelt en mindre bæredygtig livsstil end kvinder. De kører mere i bil, de spiser mere kød og bruger mere teknologi,” siger hun…”
(citat: Wencke Gwozdz)
-ehnm-
Jeg ved ikke i hvilket land hun tror hun bor, i USA eller Tyskland måske….
I Danmarl vil jeg da bestemt mene, at både mænd og kvinder kører ca. lige meget i bil (men mænd kører måske længere ture end kvinder?), kvinder spiser også kød i Danmark, og at mænd bruger mere teknologi end kvinder er ellers noget af en påstand - en påstand som jeg ganske enkelt ikke mener holder - mere.
Kvinder bruger f.eks. mobiltelefoner, yngre kvinder kan faktisk ikke undvære mobiltelefonen, heller ikke om natten, kvinder bruger efterhånden inter-nettet mere end mænd mm.
Og med hensyn til biler, og anden form for teknologi, feks. diverse elektriske redskaber til brug i haven, ja så kan man i dag altså få biler som kører langt på literen og haveredskaber som ikke bruger så meget benzin eller el.
Og elsparepærer giver faktisk bevisligt og objektivt et dårligere lys - medmindre man vælger at betale dobbelt så meget for de dyreste som de billigste. Og så holder de altså ikke op til 10 gange længere end almindelige glødepærer, de holder altså kun ca. 4-5 gange længere, eller måske endog også 2-3 gange længere.
Og elbiler i dag kan faktisk køre lige så hurtigt som de benzindrevne biler. Måske er sandheden i virkeligheden den, at de fleste mænd foretrækker lyden af en brummende motor mens de fleste kvinder helst vil have en lydløs motor?
Karsten
Jeg tror nu at mænd spiser mere kød og kører mere i bil end kvinder - også her i Danamrk.
Set ud fra mig selv og mine bekendte.
Da vi boede på Amager cyklede til jeg Hvidovre hospital min mand tog bilen 2,5 km til lufthavnen.
Den samme situation i andre familier.
Men selvfølgelig en generel og subjektiv påstand
Så længe befolkningstilvæksten ude omkring i verden ikke bliver stabiliseret (andre steder end Kina) er al snak om at reducere CO2 udslip, etc, ren gas som dog giver god samvittighed. En ulandskalender som MC Einar (måske) ville have sagt.
Måske køber kvinder mere økologisk, men de shopper jo igennem i forhold til os mænd….I det hele taget er det lidt populærjournalistisk underholdning med de kønsroller. Er der virkelig ikke andre faktorer?
med venlig hilsen Lennart
Opsang:
Der er ved grød ikke nogen grund til at bygge høje mure mellem kønnene og forsøge at placere ’skylden’.
Hvad ligner det at beskylde kvinder generelt for ”at gå ind for økologisk kosmetik (og) design i bæredygtig bomuld” for ikke at tale om ”kendte kvinder, som gav deres bedste grønne shoppetips videre”, og at det er kvinderne som ”shopper igennem”.
Det er i min optik den sædvanlige nedvurdering og infamering af kvinder. Hvorfor?
Det er da muligt at det er ”økologisk kosmetik”, når der på min foranledning gås over til at rense valserne på trykkerimaskinerne med madolie i stedet for med opløsningsmidler.
Hvor mange kvinder har mon sat hælene i, når manden ville have en EKSTRA bil? – Jeg har!
Og hvad er der galt i, at udskifte et køkken eller badeværelse fra 40’rne eller 60’erne med et mere tidssvarende, hvor man i badeværelset kan gå i brusebad i stedet for i karbad? Hvorfor skal det påduttes kvinder, at de vil have et EKSTRA badeværelse? Hvor miljø- og klimabelastende er det at have to i en stor familie? Hvor mange kvinder vil mon have et udekøkken og en swimmingpool? Og er manden helt umælende?
Jeg tilstår. Jeg er skyldig - i at vælge en mand som var på vej til at få en uddannelse ligesom jeg selv var, og ikke én som måske dansede godt og førte sig frem, men som ikke havde tænkt sig at tænke uddannelse og fremtid. Og så var der jo det der med ’kemien’, den politiske opfattelse o.s.v. Hvis det er biologisk, så mangler der svar på hvorfor ikke alle kvinder tænker på den måde for at sikre afkommet.
Så hold dog op med det pjat!
Både mænd og kvinder bærer deres del af ansvaret. Vi lever trods alt på den samme planet, som vi må forsøge at beskytte – ikke mod hinanden, men imod de ulykker industrien og de frie markedskræfter påfører os, og ikke mindst landbruget.