Musikere tjener generelt kassen på at fedte rundt i et studie og indspille et par popsange om dagen. Den fordom er for længst dræbt, men på Christiansborg lever den endnu. Det mener formanden for en ny musiktænketank - forfatter og musiker Henrik Marstal.

Ifølge forfatteren lever statens musikstøtte langt fra op til den indsats, som det kræver at være musiker.

“Der er mange, der tror, at man er rig, når man laver rockmusik, fordi det foregår på et kommercielt marked. Den fordom vil vi gerne gøre op med. For hvis den rytmiske musik skal kunne hænge sammen, er vi nødt til at ændre vores opfattelse af den,” siger Henrik Marstal.

Sammen med de elleve andre medlemmer af musiktænketanken har Henrik Marstal nedfældet en række idéer til, hvordan den rytmiske musik kan få hjælp til at vokse sig stærkere og få den respekt, som den har gjort sig fortjent til.

Statslån til musikere

“Det handler blandt andet om, at der skal mere fokus på spillestederne, og de skal have meget mere i støtte, hvis de skal kunne løbe rundt. Der er mange kommuner, som gerne vil give flere penge til stederne, fordi det skaber kulturel mangfoldighed, men det er staten ikke helt med på,” siger formanden for musiktænketanken og peger på, at det i dag er ølsalget og den frivillige arbejdskraft, som sikrer, at spillestederne kan løbe rundt på et minimum.

Så når finanskriseramte koncertgængere begynder at købe færre øl, går det ud over spillestederne, som kun får råd til at hyre de bands, som stensikkert betyder udsolgt. Derfor er det heller ikke kun spillestederne, som skal have bedre støtte.

Ifølge tænketanken skal det være muligt for musikerne at låne penge af staten til deres projekter. For i en periode, hvor der hverken kommer indtægter fra koncertjob eller pladesalg, kan musikerne ikke få det til at løbe rundt, og det skader vækstlaget, mener Henrik Marstal.

På onsdag vil han derfor - sammen med resten af tænketanken - fremlægge forslag til initiativer, som kan udvikle og styrke udviklingen inden for den rytmiske musik.

Udover økonomisk støtte efterlyser Henrik Marstal en generel anerkendelse af den rytmiske musik - især fra politikerne.

“Den rytmiske musikkultur er én gang for alle blevet den store fælleskultur, som samler befolkningen. Men vi mangler stadig at nå derhen, hvor vi for alvor anerkender musikkens værdi og potentiale,” siger Henrik Marstal.

Ifølge tænketankens formand er den manglende anerkendelse især tydelig, når det kommer til eksport af musikken.

“Når musikken skal eksporteres er det baggrund af ganske få midler og et begrænset netværk. Men vi burde i stedet satse på musikken som en eksportvare på linje med bacon og ankende den rytmiske musik som et professionelt kulturområde” siger Henrik Marstal.