Folk står og snakker stille i små grupper. Støvregn falder langsomt. Det er fredag aften på Strøget ud for Helligåndskirken. Klokken er fem minutter i 12.

Flere kommer til. Alle er mørkt klædt. Gennemsnitsalderen er lige under 20.

Lige så stille begynder folk at trække ned i Hyskenstræde. Så kommer en lastbil trillende ad Strøget og drejer ind i den korte gade.

Lastbilen parkerer på tværs mellem fortovene. Nu går alting pludselig stærkt. Fyre klædt i sorte jakker med hætterne spændt tæt om hovedet stiller stiger op af husene og spænder bannere ud over gaden, de kaster cykelkæder op på elledningerne, så gadelamperne slukker, mens andre tænder bål på hjørnet af Strøget, sprøjter graffiti ud over facader og butiksvinduer og klistrer plakater op med påskriften “Kulturkamp/Kampkultur”.

Folk jubler. En vild fest er begyndt.

Musik dundrer ud af store højttalere på lastbilens lad. Lyskanoner kaster neonfarver ud i mørket. Fra en cykelvogn kan man købe shots for fem kr. og drinks for 10.

En skikkelse kigger ud af et vindue øverst oppe. Nede på gaden danser ca. 300 mennesker. Klokken er 12.

Urban forædling

Den hemmelige gadefest er ikke opstået tilfældigt. Den er nøje planlagt. En lille gruppe på to eller tre mennesker har udsøgt sig lige netop Hyskenstræde og tilrettelagt logistikken. Klokken præcis 11 har de sendt en besked ud om lokaliteten gennem en sms-kæde.

Festen er et led i festivalen Undoing the City. Den er støttet af Københavns Kommune og bliver arrangeret af Openhagen, et aktivistisk netværk som arbejder for at modvirke privatisering og kommercialisering af byrummet.

Tidligere på dagen har festivalen afholdt et seminar om ‘gentrificering’ i Folkets Hus på Nørrebro. Det sociologiske begreb betegner den proces, der sker, når den såkaldte kreative klasse indtager arbejderkvartererne i større byer og transformerer dem til hippe bydele med lækre cafeer, designertøjbutikker og tjekkede gallerier. Ejendomspriserne stiger, og det gør lejepriserne også, og til sidst er de mindre bemidlede borgere helt fortrængt fra området. En slags urban forædling, som samfundets svageste betaler prisen for.

Klassiske eksempler på gentrificering er SoHo i New York i løbet af 1970’erne, Prenzlauer Berg i Berlin efter Murens fald og Shoreditch i London inden for de seneste årtier. Men dagens oplægsholdere er alle enige om, at fænomenet også er udbredt i Danmark.

Indre By i København er et tidligt eksempel. Siden er Vesterbro og Skt. Hans Torv på Nørrebro fulgt efter.

Men hvad kan man gøre for at forhindre den sociale eksklusion af mindre bemidlede befolkningsgrupper? Aktivister fra København, Hamborg og London giver i løbet af dagen deres bud. Og mange peger på, at det gælder om at irritere pænheden, at kradse ridser i borgerskabets glitrede facade, for på den måde at reducere de forædlede kvarterers tiltrækningskraft på velbeslåede danskere.

Ordentlig nedtur

Gadefesten har varet en times tid, da en gruppe unge fyre hanker op i en lille rød Peugeot. Menneskemængden deler sig, så de kan halvt skubbe, halvt bære bilen op ad Hyskenstræde. Under stor jubel bliver den placeret på hjørnet af Strøget mellem flammerne, hvor folk giver sig til at kaste øldåser og flasker efter den.

Overvej lige en gang, hvor nedtur det er at komme ned i morgen og se sin bil sådan der,” siger en pige til sin kæreste.

Ja, shit, det må være ordentlig nederen,” svarer han.

Ordentlig nederen er det også for andre bilejere i Hyskenstræde. En af graffitimalerne banker ruderne ind på en lille blå Lancia med en træstav. En anden sparker sidespejlene af. Til sidst hopper en mand på omkring 40 år op på taget af bilen og danser til musikken.

Hvorfor?

There’s no point. That’s the point (Der er ingen pointe. Det er pointen, red.),” svarer han med en ubestemmelig accent nede på jorden igen.

Længere oppe ad gaden, på hjørnet af Strøget, er en lille gruppe begyndt at baldre ruderne ind til Indiska på den ene side og møbelbutikken Natuzzi på den anden.

Alt sammen overværer et hold politibetjente, der sidder og holder øje i en mandskabsvogn et stykke nede ad Strøget. Fem meter foran dem står en ung fyr og viser fuckfinger.

Min holdning er, at det her er for meget. De smadrer jo gaden totalt,” siger en betjent ud gennem en siderude.

Men vi kan ikke skride ind, før vi har fået tilladelse oppefra.”

- Og hvorfor får I så ikke det?

Det forstår jeg heller ikke. Det må du spørge om længere oppe i systemet,” svarer han.

Så rammer en flaske siden af bilen med et hårdt slag, og chaufføren bakker et par meter baglæns.

Ruske op i gaden

I løbet af eftermiddagen har Information haft lejlighed til at tale kort med en af arrangørerne af den ulovlige gadefest. Han ønsker at være anonym, og efter festen vil han ikke udtale sig.

Byrummet i Indre by er så trimmet og pænt. Men vi vil lave noget uorden og ravage. Vi vil yde forædlingen modstand. Der skal være fest og graffiti,” siger han og tilføjer:

Det handler om at forstyrre. Vi håber på, at vi kan holde festen gående et par timer og rigtig få rusket op i gaden.”

Men på et eller andet tidspunkt vil politiet nok stoppe festen, forudser han.

Deres funktion er at opretholde den fine facade. Derfor vil vi altid være i konfrontation med politiet,” siger han.

Og så må han videre. For han har travlt. Han er en af de få, der allerede nu ved, hvor festen skal finde sted. Men der er stadig meget, der skal sættes i system inden i aften.

Respektløst

Næste dag står et par turister og fotograferer i Hyskenstræde. Glasskår knaser under fødderne. Selv i det skarpe morgenlys er det svært at finde huller i graffitien, der som en farvestrålende membran dækker de fredede facader. De smadrede ruder er allerede blevet erstattet af spånplader, og den røde Peugeot er fjernet, mens den blå Lancia står mørbanket tilbage.

Et par beboere og butiksindehavere går rundt og besigtiger skaderne.

Det er fuldstændig respektløst,” siger Christine, der ejer en af de biler, som er blevet smadret. “Skatteyderne kommer til at betale for renoveringen, og jeg kommer personligt til at betale mange tusinde kr. i selvrisiko. Det er noget svineri.”

Det er Peter Vedel enig i. Han er bestyrer i møbelforretningen Natuzzi.

Det er sørgeligt. Når man holder fest, skal man være glad og hygge sig. Man skal da ikke ødelægge og hærge,” siger han.

Sørgeligt er også det ord, der falder vicevært Carsten Olsson ind.

For jeg har da forståelse for de unge menneskers vrede over, at man lukkede Ungdomshuset. Det var en eklatant fejl. Men jeg har absolut ingen forståelse for ødelæggelsen af sagesløse menneskers ejendom. Det ligner meningsløst hærværk, som man forsøger at undskylde ved at kalde det en politisk aktion,” siger han og peger op på de anti-kapitalistiske slogans på Indiskas butiksrude.

Åh nej

Den vurdering er Anders Lund Hansen enig i. Han er adjunkt på Institut for Kulturgeografi ved Lunds Universitet og holdt fredag eftermiddag et foredrag ved seminaret om gentrificering - et emne, han har forsket i gennem flere år.

Som udgangspunkt er der ikke noget galt med at gå i gaden for at sætte fokus på nogle problemer. Men det dur ikke, at det ender i meningsløst hærværk. Det kan man ikke forsvare med, at man har en vigtig sag,” siger Anders Lund Hansen, der mener, aktivisterne selv ødelægger den sag, de kæmper for.

Da jeg hørte om det her, tænkte jeg: ‘Åh nej’. Nu vil mediebilledet være fyldt op af smadrede biler og hærværk i Indre by. Det tager fokus væk fra de komplekse problemstillinger, seminaret handlede om. Og ærlig talt forstår jeg ikke, at de ikke er lidt mere opfindsomme. Hvorfor ikke prøve at finde på nogle finurlige og sjove aktioner, som kunne få folk til at stoppe op og tænke over problemet?” siger han og tilføjer:

Jeg synes, det var et fint og seriøst seminar. Så jeg er selvfølgelig særlig skuffet over, hvordan dagen endte. Det er virkelig ærgerligt.”

Fakta: Hærværk i Hyskenstræde

Gadefest og hærværk
Natten til lørdag endte en ulovlig gadefest i Hyskenstræde i det indre København i massivt hærværk i form af knuste butiksruder, graffiti og ødelagte biler. Festen var en del af programmet under festivalen Undoing the City, der forløb torsdag til søndag.
Politiet var til stede under urolighederne, men greb ikke ind.

Kritik af politiet
Både urolighederne og politiets passivitet har vakt forargelse blandt folketingspolitikerne. Venstres Peter Christensen foreslår således, at PET skal overvåge det autonome miljø, mens hans partifælle Søren Pind har udtalt, at politiet ligger under for kriminelle, som har taget magten over gaderne. Han bliver bakket op af Dansk Folkepartis Malene Harpsøe og SF’s Karina Lorentzen, der kræver justitsministeren i samråd.

Kommunal støtte
Efter det kom frem, at Københavns Kommune har betalt 20.000 kr. i støtte til Undoing the City, udtalte kulturborgmester Pia Allerslev, at tiden er inde til at se kritisk på den måde, kommunen tildeler støtte på. Fra festivalen lyder beskeden imidlertid, at der kun er blevet brugt midler på transportudgifter og forplejning til de oplægsholdere, der har deltaget.

Redegørelse på vej
Også justitsminister Brian Mikkelsen (K) er gået ind i sagen. Han kræver en redegørelse fra politidirektør Hanne Bech Hansen, der har betegnet forløbet som ’klart utilfredsstillende’.

’Ingen kommentarer’
Information har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men Hanne Bech Hansen vil først udtale sig, når redegørelsen er udfærdiget.