“Total uacceptabel.” Sådan siger Danidas tidligere koordinator for det indiske privatsektorprogram, Mogens Poulsen, om den evaluering, der giver dumpekarakter til det danske bistandsprogram i Indien i perioden 1996 til 2002.
Som Information tidligere har beskrevet, konkluderede evalueringen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at det hovedsageligt var de danske virksomheder - og ikke de indiske - der fik glæde af de danske bistandskroner.
Men den alvorlige kritik bider ikke på Danida-programmets ansvarlige:
“Rapporten er fuldkommen utroværdig og fuld af graverende fejl. Den skulle aldrig have været skrevet,” siger Mogens Poulsen, der arbejdede på den danske ambassade i Indien under programmet.
Den nye evaluering har undersøgt, hvordan det gik med de danske og indiske virksomheder, der modtog dansk bistand for at udvikle et langvarigt samarbejde, der kunne blive kommercielt bæredygtig. Men ifølge evalueringen, der ligger flere måneders forskning bag, var resultatet ikke noget at råbe hurra for.
Resultatet er løgn
Ud af 23 dansk-indiske partnerskaber levede kun fem-seks op til formålet og blev kommercielt bæredygtige. Fire-fem andre partnerskaber fik ligeledes kommerciel succes, men her endte de indiske firmaer som datterselskaber i de store danske, og det var bestemt ikke hensigten. 13 ud af de 23 partnerskaber blev slet ikke nogen god forretning. Således levede 17 ikke op til målsætningen. Men det resultat holder ikke en meter, siger Mogens Poulsen:
“Steen Folkes (forskeren bag evalueringen, red.) regnestykke passer simpelthen ikke - han sammenligner æbler og bananer.”
Den tidligere programkoordinator mener nemlig, at det er fejlagtigt at regne succesraten ud efter antallet af partnerskaber, der blev kommercielt bæredygtige. I stedet bør man måle succesen ud fra, hvor mange bistandskroner hvert partnerskab har modtaget, mener han. På den baggrund vurderer Mogens Poulsen, at hele 75 procent af de 23 projekter endte med succes - modsat de små 22 procent, som evalueringen påpeger.
Evalueringen kritiserer endvidere, at en række af de dansk-indiske partnerskaber brød op, allerede et til to år efter den økonomiske støtte hørte op, selv om det var formålet, at partnerskaberne skulle blive langvarige.
Men det kan Danida, ifølge Mogens Poulsen, slet ikke tage ansvaret for:
“Målsætningen var at hjælpe og udvikle de indiske virksomheder. Hvordan det udvikler sig senere, kan vi ikke holde styr på,” siger han og tilføjer, at et langvarigt samarbejde betød mindst tre år, fra partnerskabet blev godkendt - og altså ikke kun tiden efter støttens ophør.
Overholdt alle regler
Blandt de fire tilfælde, hvor den indiske partner blev til et dansk datterselskab, gik der, ifølge Mogens Poulsen, i alt fire, fem, otte og ni år, før samarbejdet ophørte.
“Vi har overholdt alle regler, hvad det gælder. Vi bliver kritiseret for at have fulgt retningslinjerne. Det accepterer Steen Folke ikke, at vi har - han har lavet sin egen definition,” siger han med henvisning til, at seniorforsker på DIIS Steen Folke kun medregner tiden, efter den økonomiske støtte ophørte.
Mogens Poulsen har nu sendt sine kommentarer til DIIS. Men det får ikke Steen Folke til at ryste i bukserne. Han har derimod ikke andet end hovedrysten tilovers for kritikken af hans evaluering.
“Det er jo helt hen i skoven, og det rokker ikke ved noget som helst. Der er intet i hans kritik, som anfægter det, der står,” siger Steen Folke og tilføjer: “Det er jo Mogens Poulsen, der har forvaltet programmet, så selvfølgelig har han en interesse i at fremstille det i et særdeles positivt lys. Men det mener jeg ikke, at programmet kan bære.”
I perioden 1993-2002 yder Danmark bistand til partnerskaber mellem danske og indiske virksomheder via privatsektor-programmet.
Den 30. april 2009 udgav DIIS ved Steen Folke en evaluering af projektets 2. fase fra 1996-2002.
Evalueringen var kritisk og viste bl.a., at:
Bistanden hovedsageligt gik til danske store virksomheder som Mærsk, Danisco og Danfoss.
17 ud af 23 ikke levede op til privatsektorprogrammets målsætning.
Den 5. maj 2009 sender den ansvarlige for programmet i Indien, programkoordinator Mogens Poulsen, en kritik af evalueringen til DIIS. Han mener bl.a., at:
Succesraten er udregnet forkert.
Partnerskaberne opfyldte målsætningen om at blive langvarige.
Det tager for lang tid at finde lokale konsulenter, som evalueringen anbefaler i stedet for at bruge dyre, danske konsulenter.
Kommentarer
Man forstår godt at Steen Folke ikke ryster i bukserne over klagen til DIIS. Direktøren Nana Hvidt har bedt Steen Folke vurdere klagen og ikke underligt, så ser Steen Folke ikke nogen grund til at ændre et komma. Desuden betragtes Mogens Poulsen, som en privatperson og DIIS behandler ikke klager fra privatpersoner. Steen Folke’s konkluderer at succesraten er 22% i henhold til privatsektor (PSD) programmets egne retningslinjer. Det er blandt andet baseret på at kun 5 ud af 23 projekter har ført til langvarige samarbejder. Hvad Steen Folke anser for langvarige samarbejder er uklart. Et samarbejde som har varet ni år,anser han ikke for langvarigt. I PSD programmets retningslinjer står der, at et langvarigt samarbejde skal vare mindst 3 år og faktisk har 21 ud af 23 projekter varet mere end 3 år.
Jeg har fra DIIS ikke fået nogen begrundelser for at mine bemærkninger er ”helt ude i skoven”, men jeg kan i alle tilfælde sige at Steen Folke’s 22% succesrate er ”helt ude i skoven” og burde ikke stå i en DIIS rapport.
Steen Folke holdt et oplæg om Danida’s PS Program i Indien på et DIIS seminar den 27. januar.
Til min store overraskelse har Steen Folke i sit oplæg undladt hovedkonklusionen, at succesraten i henhold til PS Programmets egne retningslinjer kun var 22%.
Det er selvfølgelig godt han er blevet klogere, men det var jo netop de 22%, der startede Information’s kritiske artikler om Danida i 2009 og programmet blev karakteriseret som ”en skandale”.
På DIIS (www.diis.dk) hjemmeside kan man læse Steen Folke’s oplæg på konferencen, hvor hans hovedkonklusioner er:
• Partnerskaber med slagside
• Næppe den bedste form for bistand til at bekæmpe fattigdom
• Hvor meget har opstramningerne og overgangen til B2B siden 2006 hjulpet?
• Behov for uafhængige studier og grundige evalueringer, ikke kun mere overfladiske og styrede reviews.
Det er temmelig intetsigende konklusioner.
DIIS rapporten kan stadig købes og downloades i sin oprindelige form, selvom forfatteren åbenbart selv ikke længere vil stå ved hovedkonklusionen i rapporten.