Den økonomiske krise kradser for alvor på spillesteder over hele landet. Sponsoraterne krymper, koncertgængerne er blevet færre, og de har færre penge med i byen, så også barsalget skrumper.
Finanskrisen er nu også en kulturkrise. Ifølge en ny opgørelse fra brancheorganisationen spillesteder.dk er der akut behov på 25 millioner kroner, hvis vi skal undgå, at spillesteder trækker stikket ud, lukker og slukker.
Kulturministeren og kommunerne har et fælles ansvar for at sikre, at spillestederne kommer helskindet gennem de hårde tider. De rytmiske scener udgør overalt i landets byer en livsnerve i det lokale kulturliv. Det skal den ekstraordinære finanskrise ikke have lov til at ødelægge. Derfor har Københavns Kommune netop besluttet at give en økonomisk håndsrækning på knap fire millioner kroner til byens trængte spillesteder.
I Københavns Kommune har man altså påtaget sig sin del af ansvaret. Nu er der brug for, at kulturminister Carina Christensen (K) også lever op til sit og rækker hånden ud til den rytmiske musik. Selv om hun som resten af regeringen havde svært ved at overskue finanskrisens omfang, så har hun også sagt, at de statslige tilskud “står som garanten for, at dansk kulturliv fortsat vil være nyskabende og mangfoldigt”.
Sikre potentialet
Det er kloge ord, som Carina Christensen bør stå ved - også i spillestedernes tilfælde. Uden krisestøtte kvæler vi det vækstlag, som alt den nyskabende musik udspringer fra. Den dårlige økonomi tvinger de overlevende spillesteder til at satse på det sikre. Og får det lov at fortsætte meget længere, risikerer vi at tabe en hel generation af musikere og komponister på gulvet.
Derfor bør kulturministeren lytte til sin forgænger, som i 2007 understregede, at “vi skal udnytte det potentiale, som findes i de rytmiske vækstlag, og gode ideer efterlyses i øvrigt”.
I den nuværende situation må ekstraordinær støtte til de nødlidende spillesteder siges at være en rigtig god idé, hvis man vil sikre potentialet i den rytmiske musik på længere sigt. Og er det ikke, hvad en kulturminister skal?
Pernille Frahm, kulturordfører for SF og Bo Asmus Kjeldgaard, børne- og ungdomsborgmester i København for SF
Kommentarer
Tak til de to SF - forfattere for denne opmærksomhedsgørelse. Der er i høj grad brug for at denne del af kulturen også bliver støttet.
Men mere detaljeret handler det også om, hvad der kommer ud af klarinetten på mange spillesteder.
Tag nu fx. de danske jazzklubber, hvoraf mange får støtte af Kunststyrelsen og de enkelte kommuner.
Her er der i de senere år sket en ret kraftig ændring af stilarterne mange steder. Den traditionelle jazz (New Orleans o.l.) har ganske langsomt fortrængt swingmusikken. Hvor mange jazzklubber før i tiden havde en vekselvirkning af disse to jazz - stilarter, så er det nu banjoen som har fået overtaget.
Med støtte fra det offentlige burde der være en mere ligelig fordeling af musikudbudet i jazzklubberne rent stilartsmæssigt.
Jeg fik selv en banjosav af min jazzklubbestyrelse da jeg fyldte 60 år, men jeg har endnu ikke gjort brug af den….såe…
Lige en banjohistorie til slut: Forskellen på en banjo og en trampolin er, at man tager skoene af, når man springer trampolin.