Der har været en række artikler i Information om udviklingsbistand til privatsektoren siden 30. april, hvor Steen Folke lancerede et tilbageskuende studie af Privat Sektor (PS) Programmets virke i Indien - et program der blev udfaset i 1998 sammen med den øvrige danske bistand til Indien. Denne debat er sidenhen blevet koblet med det nuværende B2B Program og ikke mindst Afrikakommissionens anbefalinger. Debatten har taget en så forkert drejning, at jeg af hensyn til Informations læsere føler mig nødsaget til at få sat realiteterne på plads.
Det er usagligt, når Information uden videre sammenkobler det tidligere PS Program med det nuværende B2B Program. Og det er usagligt, når der tegnes et billede af, at B2B Programmet er lig hele den danske bistand til erhvervsudvikling. Det er det langt fra. Der arbejdes for eksempel også med mikrokreditter og styrkelse af den private sektors rammebetingelser igennem erhvervssektorprogrammer.
Forud for lanceringen af B2B Programmet i 2006 var der en omfangsrig analyse baseret på en bred konsultationsproces, hvor også evalueringen fra 2001 blev anvendt. Der er på ingen måde tale om et program, der blot skiftede navn eller gennemgik småændringer som hævdet i Information. B2B Programmet fokuserer på fattigdomsorientering og lokalt ejerskab, og justeres som alle andre bistandsindsatser løbende for at sikre maksimal udviklingseffekt.
Inf. hævder, at store danske virksomheder forgyldes under B2B Programmet, og at denne gruppe virksomheder skulle udgøre størstedelen af partnerskaberne under B2B Programmet. Sagen er imidlertid, at det først og fremmest er små og mellemstore danske virksomheder, der udgør den danske part.
Programmet giver selvfølgelig ikke betingelsesløst støtte til virksomheder. Støtten bevilges til at dække udgifter til at gennemføre konkrete udviklingsaktiviteter, der gennem overførsel af viden og teknologi samt investeringer i miljøforbedringer og ansvarlig virksomhedsledelse er til gavn for lokalsamfundet.
Sidst, men måske allervigtigst fremføres det med henvisning til Afrikakommissionen, at privatsektorbistanden blot er et udtryk for liberal ideologi. Jeg vedkender mig gerne at være liberal. Og, ja, udviklingsbistand handler om holdninger. Vi må give en bistand, der bygger på den enkeltes virkelyst frem for passiv forsørgelse. Og jeg glæder mig over, at de afrikanske medlemmer af Afrikakommissionen - de egentlige bistandseksperter - er enige i denne ideologi! Jeg synes faktisk, at det er udtryk for en typisk dansk arrogance, at såkaldte bistandseksperter her i Danmark mener at have mere forstand på afrikanske behov end afrikanerne selv.
Kommentarer
“Jeg synes faktisk, at det er udtryk for en typisk dansk arrogance, at såkaldte bistandseksperter her i Danmark mener at have mere forstand på afrikanske behov end afrikanerne selv.”
Ja undskyld, men jeg kom faktisk til at grine højt for mig selv. Der er simpelthen ingen tvivl om, at ‘eksperterne’ har forholdt sig til omstændighederne omkring bistanden her til lands og ikke har har desavoueret de afrikanske behov! De er hævet over al tvivl til stede og er faktisk netop udtryk for baggrunden for kritikken.
Så såfremt Information må melde hus forbi, kan jeg da kun støtte bladhuset i anliggendet.
Og så tilføje, at hvis man mener, at man kan frikende liberale synspunkter om markedsøkonomi for al andel i modtagerlandene for bistand’s uheldige situation, ja så er vi vel på vej over i litteraturen mere end et ophold i realiteternes verden…
Med venlig hilsen
Venstre ved du hvor du har:..
Netop. For et par år siden besøgte et par unge mennesker fra Kenya Copenhagen Business School. De sagde:
“Stop the aid, it is killing us.”
Der er et stort problem med Vestens støtte til de afrikanske lande.
Man skaber en venteposition hos landene imens de venter på den næste almisse.
Prøv at se på Provisorietiden i Danmark fra 1880 til 1901.
Her erkendte fortagssomme personer hurtigt, at det ikke nyttede at vente på hvad Folketinget måtte beslutte. Med Estrup og forfatningskrisen kom der intet konstruktivt igennem.
Man måtte klare sig selv.
Denne erkendelse gjorde, at man selv tog initiativer for at løse alle opgaver - og vi fik den vel nok mest fremgangsrige periode i danmarkshistorien.
Jernbaner, Gasværker, Elværker blev bygget af private.
Banker blev oprettet.
Andelsforeningerne med slagterier, mejerier m.m.
Boligforening og sportforeninger m.m.m.
Sociale forhold blev forbedret - sygekasser oprettet og Folkebiblioteker dannet.
Tænk om Vestens ulandshjælp i stedet blev brugt til at importere varer fra landene og ikke til at forsøge at ændre deres infrastruktur til vestlige normer og til foring af præsidenters pensionsordninger.
@ Morten: ”Der er et stort problem med Vestens støtte til de afrikanske lande.
Man skaber en venteposition hos dem imens de venter på den næste almisse.”
Konklusion: Bistandshjælp er noget lort.
Den vestlige verdens regeringer har samlet doneret ca. 45 000 000 000 000 kr. til banker, financielle institutioner, bilindustri m. m.
Der er et stort problem med Vestens støtte til deres virksomheder.
Man skaber en venteposition hos den imens de venter på den næste almisse.
@ Morten: ”Der er et stort problem med Vestens støtte til de afrikanske lande.
Man skaber en venteposition hos dem imens de venter på den næste almisse.”
Konklusion: Bistandshjælp er noget lort.
Den vestlige verdens regeringer har samlet doneret ca. 45 000 000 000 000 kr. til banker, financielle institutioner, bilindustri m. m. i forbindelse med finanskrisen
Der er et stort problem med Vestens støtte til deres virksomheder.
Man skaber en venteposition hos dem, imens de venter på den næste almisse.
Jeg mener ikke at Informations fokus har været usaglig, tværtimod.
Men jeg mener det er usagligt, når udviklingsministeren som her bruger Foghs Afrika Kommission som sandhedsvidne i spørgsmålet om hvilke eksperter man bør fæste lid til. Men denne understregning ændrer ikke ved, at jeg også mener at udviklingsbistanden skal ændre sin kurs fra de mange højtlønnede rådgivere og over til støtte for fødevareproduktion og handel.
Udviklingsbistandens større og større forbrug af bistanden til udsendte rådgivere og deraf følgende rådgivning af myndigheder og civilsamfunds-organisationer, og efterfølgende kostbare evalueringer, er dybt problematisk og kritisk.
Bistanden skal arbejde for føden til de fattige og på de områder kan erhvervene også gøre en forskel.
Men ikke blot fordi man har en liberal tilgang til verden. Det er bekymrende at udviklingsministeren helt åbenbart ser det som et formål i sig selv, at få understreget sit liberale ståsted og tilgang.
“Udviklingsbistand handler om holdninger” skriver hun. Ja og hvad så? Skriver ministeren i virkeligheden andet end at hun vil have en politisk styret udviklingsbistand og den skal være liberal? Jeg synes det ikke og det bliver man ikke ret klog af.
Om udviklingsbistanden er liberal el. rød/grøn socialistisk el. hvilket politisk prædikat man nu sætter på den, er fuldstændig ligegyldig målt på det bistanden handler om nemlig om den nytter?
Den skal nytte og derfor mener jeg ikke det er hverken nyttigt el. indsigtsfuldt når Ulla Tørnæs som her bruger udviklingsbistanden som sin egen politiske arena til kampen mod f.eks. det jeg tror på.
Jeg tror på et langt større mål af ydmyghed i denne sag og jeg tror man skal holde op med at give bistanden i form af en overførsel af danske værdier og forvaltningssystemer.
Og når erhvervslivet byder ind på den bistand så skal de selvfølgelig ikke have specielle fordele, tværtimod skal de holdes i en kort snor som sikrer at de ikke bruger den bistand til at give deres medarbejdere en tur, med alt betalt, til et fremmed land hvor der måske, måske ikke ikke mere ud af det, end en artikel til firmaets hjemmeside og lokal pressen.
Gad vide om der er et marked for mikrolån til til de kapitalflove banker? MYC4 giver, mig bekendt, op til 12% i afkast, så der skulle være chance for en god forretning hele vejen rundt, forudsat selvfølgelig at de udvalgte entrenprenører kan følge med udviklingen i den 3. verden og at bankerne ikke vælger at geninvestere alle pengene i netop den 3. verden, for så kan du sådan set lige så godt gøre det selv. Egentlig var det vist også det jeg ville foreslå til at begynde med.
Steen Folke holdt et oplæg om Danida’s PS Program i Indien på et DIIS seminar den 27. januar.
Til min store overraskelse har Steen Folke i sit oplæg undladt hovedkonklusionen, at succesraten i henhold til PS Programmets egne retningslinjer kun var 22%.
Det er selvfølgelig godt han er blevet klogere, men det var jo netop de 22%, der startede Information’s kritiske artikler om Danida i 2009 og programmet blev karakteriseret som ”en skandale”.
På DIIS (www.diis.dk) hjemmeside kan man læse Steen Folke’s oplæg på konferencen, hvor hans hovedkonklusioner er:
• Partnerskaber med slagside
• Næppe den bedste form for bistand til at bekæmpe fattigdom
• Hvor meget har opstramningerne og overgangen til B2B siden 2006 hjulpet?
• Behov for uafhængige studier og grundige evalueringer, ikke kun mere overfladiske og styrede reviews.
Disse temmelig intetsigende konklusioner - hvoraf én - er et spørgsmål, kunne næppe have ført til en større debat.