Opslag til denne artikel

Emneord:studenteroprøret
Personer:Cornelia
Organisationer:Frankfurter Allgemeine Zeitung, Rote Armee Fraktion, Stasi
Steder:London, Tyskland

LONDON - Efter knap 10 års granskning af dokumenter i Stasi-arkiverne gjorde de tyske historikere Helmut Müller-Enbergs og Cornelia Jabs en opdagelse.

De fandt noget, som ingen havde forventet: en fil om mordet på studenten Benno Ohnesorg.

Han var blevet skudt på nært hold under en demonstration imod den iranske shahs besøg i Vesttyskland den 2. juni 1967.

Det vidste alle. Alle vidste også, at manden, der affyrede det dræbende skud, var en politibetjent ved navn Karl-Heinz Kurras.

Men hvad de ikke vidste var, at vesttyskeren Kurras var aktiv kommunist, medlem af det østtyske kommunistparti, SED, og tillige agent for den østtyske efterretningstjeneste, Stasi. Hans dæknavn var Otto Bohl.

Det var - om noget - mordet på Ohnesorg, der startede hele radikaliseringen af den tyske studenterbevægelse”, siger Uwe Soukup, forfatter til bogen Wie Starb Benno Ohnesorg?

Mange af de bevægelser der senere opstod, blandt andet Rote Armee Fraktion og Bewegung 2. Juni var - som navnet på sidstnævnte terrororganisation antyder - direkte inspireret af mordet på Benno Ohnesorg.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at det hele begyndte, da Ohnesorg blev skudt. Og det paradoksale er, at DDR’s Ministerium für Staatssicherheit (Stasi, red.) gjorde meget for at udnytte mordet på Ohnesorg. Det er svært at sige, hvad der var sket, hvis man havde vidst, at Ohnesorg var blevet dræbt af en agent fra det hemmelige politi i DDR,” siger Mechthild Küpper fra avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Kurras var for studenterne og de venstreorienterede selve personifikationen af den autoritære politistat. At Kurras var medlem af både SED og agent for Stasi er sensationelt,” siger Küpper.

Løste sine opgaver godt

Kurras var blevet ansat hos politiet i Vestberlin i begyndelsen af 1960’erne. Men som overbevist kommunist ønskede han at hjælpe DDR.

Han henvendte sig i 1961 - kort før Berlinmuren blev rejst - til politiet i Østberlin. Efter hemmelige møder blev han opfordret til at fortsætte i Kripo (kriminalpolitiet i Vestberlin, red.).

Stasi var - det viser arkiverne - begejstret for Karl-Heinz Kurras.

De opgaver, vi stiller ham, bliver løst på forbilledlig vis. Ved udførelsen af sine opgaver har K. vist mod. Han har bevist, at han er tro mod Den Tyske Demokratiske Republik,” skrev hans føringsofficer i en rapport kort efter mordet på Benno Ohnesorg.

Men mordet på Ohnesorg betød, at den dekorerede politiofficer blev suspenderet. Han blev anklaget for mord, men frifundet og forfremmet.

En af Kurras’ advokater var Horst Mahler, der senere var med til at grundlægge Rote Armee Fraktion. (Mahler blev senere fængslet for sin medvirken til terrorhandlinger).

Den anden advokat var den senere indenrigsminister Otto Schily, der var en af grundlæggerne af partiet De Grønne.

Kurras har siden måttet leve under politibeskyttelse. Han er i dag 81 år og har aldrig udtalt sig til pressen.

Det ville være glædeligt - og modigt - hvis Kurras turde stille sig frem og fortælle, hvem der gav ordren til at skyde Ohnesorg. Han kan ikke dømmes, men det ville bidrage til at opklare nogle presserende spørgsmål,” siger Mechthild Küpper.

Hvis nogen havde sagt til mig, at Ohnesorg var blevet dræbt af Stasi, ville jeg have afvist det som en vild konspirationsteori. Men nu er jeg ikke længere sikker. Det forekommer utroligt, men det er ikke umuligt, at Stasi dræbte Ohnesorg for at skabe en indre opposition i Vesttyskland,” siger Küpper.

Efter sin frifindelse blev Kurras ansat som medarbejder i kontraspionage-afdelingen. Hans arbejde var at overvåge de medlemmer af politiet, der spionerede for Østtyskland. At Kurras skulle overvåge folk som sig selv, var givetvis en af årsagerne til, at han aldrig blev afsløret.

Uden skyld

Benno Ohnesorg var 27 år og næsten færdig med sin magistergrad i tysk litteratur. Få måneder forinden var han blevet gift. Hans kone ventede deres første barn. Ohnesorg var ikke politisk. Han var medlem af de kristne studerendes forening.

Det er paradoksalt, at netop Ohnesorg skulle blive samlingspunktet for de yderligtgående studenter. Han var ikke kun ‘uden sorg’. Han var også uden skyld,” siger Uwe Soukup med et ordspil på Ohnesorgs navn.