Mens udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) hidtil har afvist at forholde sig til kritikken af sit ministeriums måde at håndtere evalueringer på, er regeringskollegaen de konservative mindre tilbageholdende i forhold til den kritik, en række eksperter i går fremkom med i Information.
“Jeg vil ved første givne lejlighed tale med udviklingsministeren om sagen. Og det kan meget vel være, at at man derefter skulle lade Rigsrevisionen kigge på Danida,” siger de konservatives udenrigsordfører Helge Adam Møller til Berlingske Tidende efter en række kritiske artikler i Information om først og fremmest regeringens erhvervssektor-program og evalueringskultur.
Kritikken fra en række eksperter går på, at kritiske evalueringer ignoreres i Danida, og at de konsulenter, der skriver kritisk om Danidas programmer, risikerer at udelukke sig selv fra fremtidige arbejdsopgaver:
“Danida har lavet et stort evaleringssystem, som i det store hele bekræfter, hvad de ønsker at få at vide - nemlig at det går meget godt. De er overbeviste om, at de gør det godt, og så skal man jo ikke kritiseres,” sagde Martin Paldam, der er professor i økonomi ved Århus Universitet, i gårsdagens Information.
Tones ned
En vurdering, der blev bakket op af en række konsulenter og en tidligere medarbejder i Danida, som også beskriver, hvordan eksterne konsulenter ofte nedtoner deres kritik for ikke at få problemer.
“Man må være forsigtig med det, der kan betones som kritik. De mere marginale kritikpunkter bliver tonet ned,” siger konsulenten Asbjørn Skaaland blandt andet.
Udviklingsministeren ville i går ikke forholde sig til kritikken af evaluerings-processen, der koster 20 millioner om året, da hun er på ferie. Men regeringskollegaen Helge Adam Møller lovede i går, at regeringen vil forholde sig til kritikken og kaldte måden at modtage kritik på “fuldstændig uacceptabel”.
“Hvis Danida ikke er villige til at indrømme fejlene, så lærer de jo ikke noget af dem,” siger han til Berlingske Tidende. toha
Kommentarer
Efterhånden har man indtryk af, at rigsrevisionen har forstand på alt mellem himmel og jord ?
Hvorfor ikke lade Rigsrevisionen regere os alle sammen , når de nu er så kloge ?
Spøg til side - man kan ikke bruge et revisionsorgan til politisk arbejde og som et politisk instrument .
Hvad med at lade nogle af filmskolens elever kigge på Danida - altså nogle af dem der går på dokumentarlinjen? Man ser for sig en film, lidt ligesom den om Max Haavelaar og bananere, hvis ellers der er noget at komme efter. Der er jo næsten kun to mulige udfald. Enten går det godt i Danida - og så bliver filmen en gratis reklame - eller også går det mindre godt og så fik vi den film. Det der med rigsrevisionen lyder meget godt, men også lidt bureaukratisk.
Konsulenterne er måske heller ikke altid så gode til at vurdere den fremtidige udvikling. Asbjørn Skaaland deltog i et review af Danida’s privat sektor koncept i 1995. Asbjørn Skaaland var meget begejstret for udviklingen af erhvervslivet og privatsektor programmet i Zimbabwe, men meget skeptisk overfor udviklingen af erhvervslivet i Ghana. I dag er Ghana er velfungerende demokrati med en god fremgang i erhvervsudviklingen, det samme kan man ikke just sige om Zimbabwe.
Ulla, den Ulla! Jeg ville ikke købe en brugt kalabas af den kvinde. H.A. Møller har fået en glimrende idé. Lad os se hvor de penge havner, tænk hvis de ikke bliver brugt til andet end at polstre lommerne hos danske firmaer…
Til orientering for Robert Kroll: Modsat hvad du skriver, så er rigsrevisionen netop et politisk instrument, nemlig folketingets redskab til at holde den til enhver tid siddende regering i ørerne, når denne kører ud af et andet spor end det, folketinget har lagt ud for den.
Rigsrevisionen er en del af det parlamenteriske system, som på folketingets vegne skal sikre, at regeringen forvalter dine og mine skattekroner på en økonomisk forsvarlig måde i lyset af den lovgivning, folketinget har vedtaget. Rigsrevisionen er på den måde også med til at sikre en rimelig balance mellem den lovgivende og udøvende magt.
Meget tyder på, at der ikke mindst under regeringen Fogh Rasmussen har været behov for den kritiske virksomhed, rigsrevisionen udøver. Vi skal vist helt tilbage til Estrups tid i slutn. af 1800-tallet for at finde regeringer, som har vist så tydelige tendenser til magtarrogance i sin regeringsførelse som de to seneste Rasmussen-regeringer. I løbet af blot 14 dage har vi jo her i avisen kunnet læse om sager indenfor sundhed og u-landsbistand, hvor magtfulde politikere i regeringspartierne tilsyneladende har søgt at skjule, intimidere og bortforklare forsøg på at få oplyst, hvad vores skattekroner reelt er gået til.
Naturligvis er det fornuftigt at lade Rigsrevisionen se på Danida. Som både K og S foreløbigt har peget på en nødvendighed af. Også i forhold til Ministeriets rolle i sammenhængen. Såfremt der er rod i evalueringen, således at den kun fremstår positiv på begrænsende vilkår, er der ikke nogen reel kontrolmulighed til stede.
At der er mistanke om, at der redigeres i evalueringerne, er en alvorlig sag. Det er det også, hvis perpektiverne for evalueringerne ikke har det omfang, der kan sikre kvaliteten af dem. Luges der ud i de kritiske evalueringstilbud, er der kort og godt manipulation på færde. Det er tillige afgørende, at evalueringerne tager højde for programmernes tidsrammer. Altså at der ikke alene evalueres i kølvandet på investeringsfaser f.eks.
Perspektiverne bag evalueringsindsatsen kræver ofte en bred sammensætning af kompetencer for at være tilstrækkelig. Derfor er det ikke uvæsentligt med en åben tilgang til udbudt evaluering. Ikke mindst fordi der udover den danske indsats også evalueres i forbindelse med udlandets bistandsindsats. Altså at der høstes erfaringer fra den kant også. Og at der i lokalbefolkningerne, som umiddelbart står med de negative erfaringer af en mangelfuld indsats, er en relevant viden til stede, som bør være en integral del af evalueringsindsatsen. Der er i det hele taget en omfattende række af konsekvensberegninger, som ikke kan tåle forbigåelse. Her spiller det lokale miljø f.eks en afgørende rolle. Og her har Danida’s indsats en forpligtigelse til ikke at lade rene markedsstatistiske beregninger fylde for meget i evalueringerne.
Det er ligeså naturligt åbentlyst, at støtten bør funderes i modtagerlandene fremfor at gives som statsstøtte til få udvalgte danske virksomheder. Der er med andre ord en række grundlæggende vilkår, som en fornuftig evaluering lægger åben for kontrol. Hindringer i den trafik er ikke vejen frem.
Med venlig hilsen
Som et eksempel på at en kritisk evaluering fører til, at Rigsrevisionen laver en undersøgelser kan nævnes, den kritiske evaluering af Danida’s privatsektor program i 2001, som blev lavet af Development Consultants med Poul Buch-Hansen som hovedansvarlig.
Rigsrevisionen lavede en beretning om privatsektorprogrammet i marts 2003. Rigsrevisionen fandt privatsektor programmet tilfredsstillende, men Rigsrevisionen kritiserede VtV-programmet i Sydafrika, som senere er blevet lukket.
Development Consultants har på trods af den kritiske evaluering, fået masser af opgaver fra Danida. Torben Lang fra Development Consultants, der var med til at lave den kritiske evaluering i 2001, har siden været privat sektor specialist på næsten alle Danida’s erhvervssektorprogrammer og mange andre aktiviteter relateret til Danida’s støtte til den private sektor.
Et enkelt eksempel fra 2001, som skulle give anliggendet ny benzin, er ikke gangbart som forsvar for sammenhængen som helhed. Der er rigeligt med nye eksempler på forfejlet bistandspolitik på området. Skandinavien over. Og tillige for mange nye eksempler på fejlslagne indsatser, som har haft baggrund i en model, som først og fremmest har bidraget til virksomheder i denne del af sammenhængen fremfor i de lokale i områderne for (strategisk) bistand. Om end en fed fidus, rent ud sagt, så er det ikke godt nok…
Med venlig hilsen