Hætter, tørklæder, maling og gasmasker er gemt godt af vejen. På overfladen ser de 300 unge, der søndag eftermiddag har samlet sig på Christianshavns Torv for at protestere mod “kapitalisternes forsøg på at kidnappe miljøet”, næsten fredelige ud. Med flamingokloder på hovedet, bannere med Our Climate - not your business, en Vattenfall-attrap af sølvmalet pap og tid at købe en kasse kirsebær fra torvets grønthandler.

Stemningen er afslappet, og fra højttalervognen drøner reggae og high life-rytmerne ud over pladsen. Påklædningen virker dog ikke særlig fredelig. Den gennemgående garderobe er sort, gennemsnitsalderen under 25 og hættetrøjefrekvensen langt over 75 procent.

Her er ingen børn og gamle damer. Eller rettere, næsten igen. På højttalervognen sidder en syv-otte-årig pige med benene ud over bagsmækken og følger hjemmevant marchen mod World Business Summit i Bella Centret, mens mødre fra forældremodpolitibrutalitet.dk flankerer demonstrationstoget, klædt i neongule veste.

Ballade i luften

Det er da heller ikke en demonstration som i nej-til-atomkraft-æraen. Dagsordenen er “demonstration og aktion”, og spørgsmålet er kun, hvor vildt det bliver.

Det bliver ikke Nørrebro og heller ikke Hyskenstræde,” forsikrer en lille sortklædt teenagepige med hårde øjne og tørklæde for munden. Men hvad aktivisterne har planlagt, vil hun ikke ud med. Allerede få minutter efter demonstrationen er begyndt, standser politiet de unge. De kan ikke lide de stiger, som holder frontbanneret. Og de kan ikke lide, at flere af de unge har dækket ansigterne til. Stiger og masker skal væk, råber en betjent i sin megafon. Fra højttalervognen råber en unge kvinde med dreadlocks tilbage.

Dette er en lovlig demonstration! Vi har ikke gjort noget ulovligt. Lad os komme forbi,” gjalder det ud over Christianshavn.

Langs fortovet holder flere handlende nøje øje med situationen.

Er du klar til at smække døren,” advarer en ung indvandrer til sin kioskmakker.

Hvad gør de overhovedet for Danmark?” fnyser hans makker tilbage. “Ingenting. De laver bare ballade.”

Og ballade er der optræk til. Demonstranterne vil hverken fjerne stiger eller maskering. Men pludselig giver politiet sig, uden nærmere forklaring bakker de tre hollændervogne, der har blokeret gaden væk og lader demonstranterne fortsætte.

Et sejrsbrøl rejser sig fra mængden.

Civil ulydighed

Først en times march - og mindst fem brandtaler senere - er de 300 unge nået til Sundby station, knap en kilometer fra Bella Centret, og her skifter stemningen pludselig. Væk er den hyggelige solskinsdemonstration, flere af deltagerne løber pludselig frem og tilbage for at finde deres rette plads.

Ved næste hjørne deler vi os i to. Rød blok og grøn blok,” gjalder det fra højttalervognen. “Rød blok er mobil, mens grøn blok vil forsøge at presse sig igennem politiets rækker. Dem, der ikke vil deltage i den civile ulydighedsaktion, bliver her bag vognen. Pas godt på hinanden derude.”

Bare det nu ikke bliver for slemt,” sukker Yvonne Johansen, en af forældrene mod politibrutalitet. Hun er med for at “observere”, om politiet slår de unge. Det gør de tit, siger hun.

En langbenet ung fyr prikker mig på skulderen. Har jeg bemærket den civilpanser, der står og filmer demonstranterne oppe fra stationen. Og den anden panser i militærbukser, som står og taler i sin mobil. “De er overalt” betror han mig ophidset.

Politibrutalitet!

Henne ved hjørnet går det pludselig stærkt. I små grupper på otte-ti stykker forsøger aktivisterne at slippe ind på området omkring Bella Centret. Nogle af dem kravler ned fra vejen og sniger sig tværs over en å. Gennemblødte dukker de op på den anden side, blot for at blive modtaget af en flok betjente i fuld kampuniform. Ved krydset forsøger andre at mase sig igennem politiafspærringen, på et tidspunkt trækker betjentene deres stave og helt som planlagt får demonstranterne så en opvisning i politibrutalitet.

En af de hætteklædte unge får en knippel i hovedet.

Omgivet af bekymrede mødre ligger han i græsset, med et stort smil. Dagens første offer og dagens helt. Da ambulancen efter en del palaver når frem, er der ikke rigtig noget at gøre. En af ambulancefolkene lægger forsigtigt en gul cool-it pose på den uheldige helts hovet, før han triller videre til større og vigtige opgaver.

En anden gruppe er kommet over åen og er igen blevet mødt af betjente, der morer sig med at puffe dem ud det knæhøje vand igen. “Er det ikke lidt tidligt at bade,” griner en af dem.

Et typisk eksempel politiets naziagtige og hånlige opførsel,” hvæser en forælder mod politibrutalitet.

Trods adskillige forsøg når ingen af aktivisterne så tæt på Bella Centret, at de forsamlede erhvervsledere og politikere får øje på dem.

Alligevel synes aktivisternes talsmand Peter Saxtrup Nielsen, at demonstrationen har været en stor succes.

Den har vist, at utrolig mange er dybt foruroliget over erhvervslivets forsøg på at få indflydelse på klimadagsordenen,” mener han. At arrangørerne kun kunne tromme 300 sammen, lader han sig ikke anfægte af.

Det skyldes, at arrangørerne af erhvervsklimamødet har holdt meget lav profil,” mener han. At det evt. kunne være deres konfrontative holdning til politiet, der skræmmer sympatisørerne væk, afviser han pure.

Vi er ikke ude på at slås med politiet. Det er politiet, der vil slås med os.”

Ifølge Københavns Politi blev 71 aktivister anholdt for forsøg på at trænge igennem politiets afspærringer. Alle blev senere på dagen løsladt.