Lech er fra Polen. Han arbejder i tre måneder på en dansk byggeplads, men mister sit arbejde i forbindelse med en fyringsrunde. Herefter tilmelder Lech sig det lokale jobcenter som arbejdssøgende og får tildelt kontanthjælp svarende til 9.500 kroner om måneden.
Lars er fra Danmark. Han arbejder også på byggepladsen i tre måneder og mister på samme måde sit arbejde i forbindelse med fyringerne.
Som Lech tilmelder Lars sig også som arbejdssøgende, men fordi han tidligere har opholdt sig i en længere periode i udlandet, får han kun tildelt starthjælp. En ringere ydelse til en værdi af 6.100 kroner om måneden. Det betyder, at hans danske pas koster ham næsten 41.000 kroner om året.
Samme situation har mere end 1.000 andre danskere stået i siden 2004, viser en ny rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).
Line Barfod fra Enhedslisten kalder det absurd, at danskere ender på starthjælp, mens andre arbejdsløse EU-borgere i Danmark med samme vilkår får en bedre behandling.
“Der er tale om en diskriminerende forskelsbehandling mellem mennesker, der står i fuldstændig den samme situation, og om at nogle bliver stillet dårligere - alene fordi de er danske statsborgere,” siger Line Barfod.
Fuldstændig urimeligt
Forskellen på de to er, at Lars kun får tildelt starthjælp, fordi han inden for de sidste otte år har opholdt sig i udlandet i mere end et år.
Som borger fra et andet EU-land er Lech hævet over det, fordi EU’s regler giver ham ret til dansk kontanthjælp efter tre måneders arbejde i Danmark.
Line Barfod peger på, at det udstiller svagheden ved starthjælpen, at mange danskere - der eksempelvis har studeret i udlandet - senere får tildelt starthjælp i forbindelse med arbejdsløshed - i stedet for den højere kontanthjælp som de kunne have fået tildelt uden et udlandsophold.
“Det virker fuldstændig urimeligt. En dansker, der eksempelvis har boet i Tyskland i lidt over et år, kan kun få starthjælp, hvis han på grund af sygdom skal have hjælp fra det offentlige, når han igen bor i Danmark. Men en tysk statsborger kan få kontanthjælp efter kort tids ophold i Danmark,” lyder kritikken fra Line Barfod.
Line Barfod peger på, at den eneste løsning er helt at afskaffe starthjælpen, så arbejdsløse undgår at blive tildelt mindre ydelser end kontanthjælp. Derfor bad hun i sidste uge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) svare på, om ministeren også mener, at der er tale om diskrimination af danskere.
Efter at være blevet spurgt tre gange, erkendte beskæftigelsesministeren - ifølge Line Barfod - at der lige nu er tale om en situation, hvor danskere bliver forskelsbehandlet.
Beskæftigelsesministeren ønskede dog ikke at komme nærmere ind på, hvad hun vil gøre ved forskelsbehandlingen, og om det vil indebære en ændring af starthjælpen. Ministeren ønsker heller ikke at uddybe sit svar over for Information.
EU’s socialkontor
Arbejdsmarkedspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, mener også, det er urimeligt, at borgere fra andre EU-lande er sikret bedre vilkår end danskere.
“Det er helt forkert, at en polak kan komme herop og efter kort tid få kontanthjælp, og jeg vil hellere end gerne være med til at ændre de EU-regler, der giver dem den ret. For vi skal ikke være EU’s socialkontor,” pointerer Bent Bøgsted.
Han så helst, at det var tilladt at stille danskere bedre i systemet, så starthjælp kun blev tildelt udlændinge, men det giver EU-reglerne ikke lov til. Derfor er andre EU-borgere stillet bedre, mens danske statsborgere og personer fra ikke-EU lande er tvunget til at følge reglerne for starthjælp.
Line Barfods forslag om at løse problemet ved helt at fjerne starthjælpen, finder han dog ikke relevant.
“Hvis alle udlændinge bare automatisk kan få kontanthjælp bliver det alt for økonomisk attraktivt at komme til Danmark,” siger han og tilføjer, at som det ser ud lige nu, er der ikke andet for, end at tusindvis af arbejdsløse danskere må betale prisen for starthjælpen.
Bevidst hensyn
Professor i EU-ret på CBS Peter Nedergaard kan godt forstå, at det ser underligt ud for danskeren, der får tildelt starthjælp, mens en anden EU-borger får kontanthjælp, men der er ikke tale om diskrimination, siger han.
“Inden for klubben, altså EU, er reglerne om kontanthjælp jo ens for alle. Danmark har så valgt at tilføje nogle særlige regler for starthjælp, som naturligvis også omfatter danskere. Alt andet ville netop være diskrimination” siger han og tilføjer om det, han kalder kernen i diskussionen:
“Danmark indførte starthjælp, fordi der kom mange udlændinge hertil, som ikke tjente en løn og betalte skat svarende til udgifterne til kontanthjælp. Hensynet til at ændre på det, har man så valgt at vægte højere end det hensyn, der hedder, at nogle danskere oplever det som underligt, at de får starthjælp, mens andre EU-borgere får kontanthjælp,” siger Peter Nedergaard.
Kommentarer
Vrøvl fra Peter Nedergaard, selvfølgelig er der tale om forskelsbehandling, al den stund at Lech jo også har opholdt sig mere end et år i udlandet indenfor 8 år.
Men derudover synes jeg nok, at det største problem er, at Lars ikke har meldt sig ind i a-kassen. Det er noget ansvarsløst.
Det har han da også, men da han blev fyret kun 3 mdr. efter, nåede han ikke at opfylde arbejdskravet.
Men nu har han ikke råd til fortsat at betale kontigentet, så han ryger ud igen.
Forskelsbehandling, ja, mon ikke – hvis det er korrekt, hvilket jeg tvivler på. Men artiklen er også benzin på bålet. Hvad er det nu for noget, at enhver polak kan skaffe sig et arbejde i Danmark i 3 mdr. for derefter nærmest at være forsørget for resten af livet på kontanthjælp?
Men Kåre Pedersen har jo også tidligere skrevet for DI Business. Det skinner igennem, sammen med andre holdninger.
Danskere der gennem flere år har boet i udlandet, og flytter tilbage i Danmark, straffes økonomisk på mange måde. Det gælder også muligheder for førtidspension og folkepension.
Det er den smålige holdning, der gør, at de fleste danskere der flytter udenlands i en årrække, vælger at blive væk for stedse.
Hvad angår starthjælpen, og hvordan denne rammer ex-udlandsdanskere, kan der ikke komme som en overraskelse for hverken Line Barfod, Inger Støjberg eller nogen anden politiker. De har selv lavet lovene.
Kåre Pedersen:
“Beskæftigelsesministeren erkender, at der er tale om forskelsbehandling”
Hvad er det dog for en gammeldags og umoderne måde at udtrykke sig på? I vore dage bruger man ikke længerer ord som forskelbehandling, diskrimination og racisme. Det kaldes alt sammen for “fast og fair udlændingepolitik”.