BEIJING - “Vi skal gøre os det helt klart, at Nordkorea aldrig vil opgive sine atomvåben,” siger den førende Nordkorea-ekspert Andrei Lankov fra Kookmin Universitet i Seoul. Og han fortsætter, som vil han mane alle illusioner i jorden: “Det vil de aldrig, aldrig, aldrig gøre. Det ville være direkte i mod deres egne interesser.”
For det første ville Nordkorea miste et meget effektivt afskrækkelsesvåben, siger han. For det andet giver atombomberne landet muligheden for at afpresse omverdenen og sikre en stadig strøm af nødhjælp.
I går bragte Pyongyang igen sit mest potente våben i spil, da det gennemførte landets anden atomprøvesprængning.
Testen viser styrken af landets “nukleare afskrækkelsesmiddel,” skrev nyhedsbureauet KNCA, det kommunistiske styres talerør. Samtidig er det med til at “forsvare landets suverænitet og socialisme og sikre fred og sikkerhed på den koreanske halvø og i regionen”.
Andrei Lankov mener, at prøvesprængningen primært er et signal til Washington.
“Testen er en advarsel til den nye regering i USA om ikke at undervurdere Nordkorea. Budskabet er: ‘Vi er her stadig, og vi er farlige,” siger han. “De vil forskrække amerikanerne og få dem til at forhandle ud fra en skræmt position”.
Pyongyangs mål er at opnå økonomisk støtte og sikre sig garantier for, at USA ikke vil angribe Nordkorea. I det isolerede lands øjne har regeringsskiftet i USA ikke ført til ændringer - Barack Obamas retorik over for Pyongyang er ikke mildere end Bushs var.
Hensynsløst
USA’s præsident beskrev prøvesprængningen som stærkt bekymrende for alle nationer.
“Nordkorea udfordrer direkte og hensynsløst det internationale samfund,” hed det i en erklæring fra Det Hvide Hus. “Nordkoreas opførsel øger spændingerne og underminerer stabiliteten i Nordøstasien”.
FN’s Sikkerhedsråd planlagde et hastemøde i New York sent mandag for at diskutere en passende reaktion på den seneste eskalering af den nordkoreanske atomare krise. Andrei Lankov mener det er stærkt tvivlsomt, om FN vil kunne påvirke den nordkoreanske leder, Kim Jong-il.
“FN’s Sikkerhedsråd kommer igen med endnu en tandløs resolution og vil igen sende et brev til Kim Jong-il om, at man virkelig er meget utilfreds med udviklingen. Men mere end det kan FN ikke gøre. Sanktioner nytter ikke noget længere, og Kina og Rusland vil alligevel underminere dem,” siger han. Xu Guangyu fra Kinas forening for våbenkontrol og nedrustning mener, at Kina vil støtte mild kritik af Nordkorea, men dog ikke vil gå med til yderligere sanktioner.
“Kinas mål er at sikre, at sekspartsforhandlingerne ikke falder fra hinanden. Hårdere sanktioner vil ikke være med til at opfylde det mål,” siger han til Reuters.
Kina, som er Nordkoreas største økonomiske støtte, har gennemgående opfordret til en blødere linje over for Pyongyang. Beijing er nervøs for, at for stærkt pres på Pyongyang kan føre til et farligt nordkoreansk kollaps. I går sagde Kina dog, at landet var “absolut modstander” af prøvesprængningen og opfordrede nabolandet til at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Sydkorea og Japan fordømte også sprængningen. Og EU’s udenrigspolitiske chef, Javier Solana, kaldte sprængningen “uansvarlig”.
Gengældelse
Gårsdagens test er den første siden Nordkorea i oktober 2006 opnåede status som atomvåbenmagt. Nyhedsbureauet Itar-Tass citerede det russiske forsvarsministerium for at sige, at den underjordiske eksplosion kunne have været på op til 20 ton, omtrent den samme størrelse som den amerikanske atombombe, der blev sprængt over Nagasaki i 1945. Samtidig affyrede nordkoreanerne i går flere kortrækkende raketter.
Pyongyang havde advaret om, at en ny prøvesprængning var på vej. De begrundede den med Washingtons “fjendtlighed” og med, at FN’s Sikkerhedsråd ikke ville undskylde for at have indført strammere sanktioner, efter Nordkorea i starten af april gennemførte en missiltest. Efter FN’s fordømmelse i april reagerede Kim Jong-ils regime ved at udvise internationale våbeninspektører og vende ryggen til sekspartsforhandlingerne, der har som mål at få Nordkorea til at opgive sine nukleare ambitioner for til gengæld at blive budt velkommen af verdenssamfundet og få massiv økonomisk hjælp.
Men de forhandlinger - der inkluderer Nord- og Sydkorea, Kina, USA, Japan og Rusland - har en ringe chance for at frembringe et reelt gennembrud, vurderer Andrei Lankov.
“Hvis vi vil have Nordkorea tilbage til sekspartsforhandlingerne, gælder det simpelthen om penge - olie, nødhjælp og kontanter. Men vi har set gang på gang, hvad forhandlingerne fører til. Man taler et stykke tid, men så snart omverdenen stiller krav til Nordkorea, så rasler Pyongyang igen med sablen og afbryder forhandlingerne,” siger Lankov.
- Men hvad kan omverdenen så stille op?
“Det afhænger først og fremmest af USA. Hvis Washington reagerer ved at forsøge at få Nordkorea tilbage til forhandlingsbordet ved at tilbyde en masse penge, så har Kim Jong-il vundet og vil blive ved med at true sig til penge,” siger Lankov. “Den bedste amerikanske strategi vil være at ignorere Kim, og dermed vise, at USA ikke bøjer sig for hans atomare afpresning. Så vil han ikke have flere kort at spille ud, og han vil ikke længere kunne manøvrere. Men den taktik vil kræve is i maven, og jeg tvivler på, at amerikanerne har modet til at spille det nordkoreanske spil”.
Kommentarer
Sikken en fjollet ide, at skulle presse nord-Korea til noget som helst.
Landet er pyttelille og har sultet længe p.g.a. af amerikanernes urimelige sanktioner. Amerikanerne viser deres hykleriske adfærd gang på gang i sagen om nord-Korea.
De bør behandle alle atomvåbenføre lande ens, f.eks. kan de jo behandle nord-Korea som de gjorde med Indiens ulovlige atomvåbenprogram. Det fik amerikanernes hurtigt lovliggjort, da Indien blev geo-strategisk formålstjentslig.
Eller de kan vælge at ignorere atomvåbenene som de gør med ørkenlandet Israel.
De er de rene hyklere, amerikanerne.
Der er absolut ingen grund til, at tro nord-Korea har tænkt sig at anvende sine atomvåbenegenskaber til noget som helst. nord-Korea ved, at landet vil blive pulveriseret på et splitsekund, hvis det anvendte sine atomvåben. Og det vil sikkert blive med kinesiske eller russiek atomvåben.
Det ved nord-Koreanerne, det ved nabolandenes politkere og det ved alle som kender lidt til spilteori.
Det er spil for galleriet - både de politiske skrighalse i Washington, Japan og syd-Korea.
Kendsgerninger er, at det er amerikanernes tilstedeværelse som udgør den virkelige ustabilitet i regionen. Amerikanerne har en massiv tilstedeværelse af slagkraftig militær i hele regionen, navnligt i syd-Korea og Japan. Det sker udfra amerikanernes geo-strategiske hensyn for, at påvirke regionen - særskilt Rusland og Kina.
Og Kina holder nord-Korea i live med nødhjælp så amerikanernes troppedannelser er lidt længere væk fra grænsen end ellers.
Den omvendte situation havde været kinesiske baser i Nigaragua eller lignende og russiske troppedannelser på Cuba med dertilhørende flådeøvelser op og ned af Florida kyster. Amerikanerne havde gået helt grassat og sikkert pisset i bukser af skræk for derefter at trykke på den røde knap mrk. “NO PUSH!”.
Sådan lidt det samme scenarie i kølvandet på den 11. september. (I husker nok Condolezza Rice udtalelse om paddehatteskyer i amerikanske byer)
Kendsgerninger er helt på hovedet.
Det er sagtens muligt at samarbejde med nord-Korea. Et sådan samarbejde har den koreansle halvø haft i årevis - kun afbrudt af amerikanerne periodevise forhindringer, senest var det vist en storstilet krigsøvelser op og ned af (og faktisk inde i) nord-Koreansk farvand.
Selv amerikanerne havde acceptere en aftale under 6-parts samtalerne som nord-Korea efterfulgte, mens amerikanerne valgte ikke at overholde deres del af aftalen
Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen agerer som amerikanernes bugtalende dukkehoved når blot taler amerikanernes efter munden. (gæt hvordan den amerikanske præsident Barack Obama fører sine dukkehoveder - både billedligt og geo-strategisk).
Gad vide hvorfor dele af den ‘rigtige’ historien blevet udeladt? Denne artikel er derfor ude af kontekst.
Det er kendt at USA løber fra deres del af de forpligtelser man havde vedtaget i september 2007 gennem seks part forhandlingerne.
Man var blevet enig om at Nord Korea skulle stoppe deres program og til gengæld ville USA tage dem fra deres terror liste, normalisere deres forhold (national sikkerheds spørgsmål) og at man ville yde nødhjælp, hvori ca. 1 mio ton rå olie blev lovet dem.
I mellemtiden efter at Nord Korea havde stoppet deres atom program, kunne de desværre ikke se resultaterne fra forhandlingerne. Olien der var lovet, kom aldrig og de forblev verdens ‘skurke’, men bare af den slags at man åbenbart ønsker at ‘glemme’ alt om. Problemet er at idet de er ‘skurk’ af verdens klasse, så forbliver de sanktioner som ‘verdenen’ har vedtaget. Og dette er jo på ingen måde i tråd med den aftale man havde vedtaget i 2007.
Dette førte til at Nord Korea igen rørte på sig ved at opsende raketter, en efter en. Da disse ‘brummen’ ikke blev hørt af ‘omverdenen’ har vi fået denne nye situation, nemlig en prøvesprængning.
At Andrei Lankov ønsker at ignorerer situationen er en holdning der udspringer fra Syd Koreas interesser, og disse er absolut ikke objektive. At han ønsker at lege kylling med et desparat modpart, må siges at være ‘dumdristigt’. Vi bliver nødt til at respekterer og accepterer alle, og selvfølgelig tage højde for deres interessers også. Hvis altså vi ønsker fred og velstand.
- Arash
“Nordkorea udfordrer direkte og hensynsløst det internationale samfund,” hed det i en erklæring fra Det Hvide Hus. “Nordkoreas opførsel øger spændingerne og underminerer stabiliteten i Nordøstasien”.
Er det ikke noget med at USA er klodens største kernevåbenmagt? Er det så ikke også en direkete og hensynsløs udfordring af det internationale samfund eller hvad?
Nordkorea har tilsynladende fået den fikse idé:
At for at blive taget alvorlig i politik, SKAL man råde over BÅDE raketter OG kernevåben.
Og hvad i alverden KAN dog have givet dem lige den idé ??
Beklager det uopfindsomme i blot at poste et link, men der er mange interessante oplysninger heri:
http://www.prisonplanet.com/north-koreas-nukes-pai…
Send AFR, så kan han jo se om der er noget at komme efter.
Til Martin Kaarup,.
Du aner ikke hvad du taler om.
“Landet er pyttelille og har sultet længe p.g.a. af amerikanernes urimelige sanktioner”
- Har du overhoved beskæftiget dig med situationen på den koreanske halvø? USA er den enkelte største nødhjælpsgiver til Nordkorea. Var det ikke for USA ville Nordkorea have sultet ihjel i 1997-1998 og ikke “kun” de 1-2 mio der faktisk døde. Nordkorea er selv skyld i sultkatastrofer. Landets statsideologi, Juche (betyder selvforsyning eller bygge på egen kraft) var direkte årsag til at Nordkorea nægtede at modtage hjælp før det var for sent.
“Kendsgerninger er, at det er amerikanernes tilstedeværelse som udgør den virkelige ustabilitet i regionen. ”
- Nej, USA har sørget for at Nord- OG Sydkorea har holdt sig i skindet, siden 1953. At se USA som “den virkelige ustabilitet i regionen” er utroligt forsimplet og direkte forkert.
“Og Kina holder nord-Korea i live med nødhjælp så amerikanernes troppedannelser er lidt længere væk fra grænsen end ellers”
- Igen det er amerikansk og vestlige nødhjælp der holder Nordkoreas nuværende ledelse kørende.
“Det er sagtens muligt at samarbejde med nord-Korea”
- Øhm, hvor har du været siden 1994? Det er næsten umuligt at samarbejde med den nuværende nordkoreanske ledelse, hvilket utallige forsøg fra det internationale samfundet (EU, 6-parts forhandlinger, FN, NGO’er…) også har vist. Det eneste eksempel på rimelige succesfuldt samarbejde er frigivelsen af de japanske bortførte og MÅSKE rammeaftale fra 1994.
Til Lars Hansen.
Den blog du linkede til har intet nyt, de letvandsreaktorer der skrives om var hvad vesten, Kina, Rusland, Japan og en række andre lande anså som mindst farlige at give Nordkorea i 1994. Nordkorea var, i 1994, langt i bestræbelserne på at få atomvåben, så set fra det internationale samfund var det enten nordkoreanske atomvåben eller letvandsreaktorer. Var det en perfekt løsning? Nej, var det den bedste? Højeste sandsynligt ja. Søren
@Søren Nørbak
Du har nok ret når du mener at situationen er mere komplekst end hvordan Martin Karup beskriver det, men det er en kendsgerning at Korea krigen der i bund og grund er skyld i de konflikter der findes på den koreanske halvø, stammer fra Amerikansk geopolitisk interesse.
Og desuden finder jeg det for morsomt at du vælger at adskille nødhjælp og økonomisk støtte. Ja der er en forskel, men ser vi fra Nord Koreansk synsvinkel, er der virkelig den store forskel?
Der stå i denne artikel at “Kina, … er Nordkoreas største økonomiske støtte”, så jeg ved ikke hvor du vil hen med din antydning, hvilket må sige at være usandt.
At USA hjælper er der ingen tvivl om, og på samme måde heller ingen tvivl om at de ønsker en fortsættelse af situationen som den har været op til disse dage. Kritikken ligger i at USA med deres militær øvelser og deres nødhjælp spiller en dobbeltrolle i regionen, kun og kun for at holde status quo. Dette er så de kan begrunde deres militær tilstedeværelse i regionen.
Desuden skriver du at det ikke er muligt at samarbejde med Nord Korea, men det ser ud til at du ikke husker hvordan de stoppede deres atomprogram i 2007. Dengang da videoer og billeder gik verden rundt med Nord Koreaner der selv nedrev deres atomkraftværker. Var det gestus ikke nok? Var de ikke til at samarbejde med? Sikken vås!
Jeg mener også at når USA vælger at udføre store militære øvelser lige op af Nord Korea, kan det ikke ses som en stabilitet forøgende faktor. Hvad er din mening mht dette?
Er USA med deres tilværelse virkelig så positivt for regionen som du gør det til? Det mener jeg i hvert fald ikke, og som du selv skriver, hvis det ikke var for amerikansk /vestligt initiativer der holdt det Nord Koreanske regering kørende, så ville landene i regionen herunder Rusland og Kina på kort tid opløse et så arrogant regering som Nord Korea har. De ville på ingen omstændigheder være med til at tillade Nord Korea som et atommagt lige op af deres grænser.
- Arash
“men det er en kendsgerning at Korea krigen der i bund og grund er skyld i de konflikter der findes på den koreanske halvø, stammer fra Amerikansk geopolitisk interesse.”
- Nej, Arash Sharriar, Koreakrigen blev startet fordi Kim Il Sung (støtte og udrustet af Sovjet og Maos Kina) øjnede en mulighed for at genforene Korea. Det var ikke USA geopolitisk interesser, USA var faktisk i gang med at trække sig ud af Korea da Nordkorea overfaldte Sydkorea. (se http://www.wilsoncenter.org/index.cfm?topic_id=140…)
“Og desuden finder jeg det for morsomt at du vælger at adskille nødhjælp og økonomisk støtte. Ja der er en forskel, men ser vi fra Nord Koreansk synsvinkel, er der virkelig den store forskel?”
- Jeg finder det så morsomt at du ikke vælger at adskille nødhjælp og økonomisk støtte. Paul French (se “North Korea: the paranoid peninsula”) har vist at den nordkoreanske økonomi i dag er en todelt økonomi, en underbygning af nødhjælp der holder Nordkorea i live og en overbygning der forsyner regimet med luksusvare og våben. USA, Sydkorea og Japan holder Nordkoreas befolkning i live og som en kedelig bieffekt sikre regimets overlevelse. Kina og Rusland sørger for at Nordkorea fortsat kan få andre vare end fødevare. Derfor er det vigtigt at skelne hvilket Nordkorea også gør.
“Kritikken ligger i at USA med deres militær øvelser og deres nødhjælp spiller en dobbeltrolle i regionen, kun og kun for at holde status quo. Dette er så de kan begrunde deres militær tilstedeværelse i regionen. ”
- Hvis det var op til amerikanerne ville de trække deres troppe ud af Korea i morgen, hvilket du også ville vide hvis du fulgte den sikkerhedspolitiske debat i USA eller Sydkorea. Faktisk har det amerikanske militær gentagende gange bedt politikerne om at trække tropper fra Korea og sende dem til andre brændpunkter. Envidere hvis USA fjernede sine soldater har både Sydkorea og Japan luftet muligheden for genoprustning (også atomar). En mulig japansk genoprustning ville sender kuldegysninger igennem mange asiatiske lande. Derudover mangler jeg stadig at gennemgå Kina og Ruslands mulige genoprustning, som svar på den japanske, og undermineringen af de amerikanske sikkerhedsgarantier i området. Alt i alt et meget kompliceret spørgsmål.
“Desuden skriver du at det ikke er muligt at samarbejde med Nord Korea…var de ikke til at samarbejde med? Sikken vås!”
- Og hvordan var det lige at det gik? Som alt andet med Nordkorea er et øjebliksbillede misvisende. Det anlæg du henviser til, og som nordkoreanerne delvist selv ødelagde, er de i gang med at genopbygge og har genstartet deres produktion af plutonium. Så nej, samarbejde og aftaler, som holder, med det nuværende regime har lange udsigter. Lad nye folk komme til (indenfor det nordkoreanske kommunistparti) og genstart forhandlingerne. Og her er det vigtigt at ALLE parter overholder aftalen.
“Jeg mener også at når USA vælger at udføre store militære øvelser lige op af Nord Korea, kan det ikke ses som en stabilitet forøgende faktor. Hvad er din mening mht dette?”
- Jeg mener at USA og Sydkorea, som udfører disse øvelser, skal nedtrappe disse, ligesom Nordkorea skal nedtrappe deres øvelser. Desuden bør USA sætte sig ned sammen med Sydkorea og få underskrevet en fredsaftale med Nordkorea, ja der skal sluges kameler, men de 3 lande ville alle have en fordel.
“Er USA med deres tilværelse virkelig så positivt for regionen som du gør det til? Det mener jeg i hvert fald ikke, og som du selv skriver, hvis det ikke var for amerikansk /vestligt initiativer der holdt det Nord Koreanske regering kørende, så ville landene i regionen herunder Rusland og Kina på kort tid opløse et så arrogant regering som Nord Korea har.”
- Det er utroligt så meget USA fylder i din bevisthed, og det er en letkøbt løsning at skyde skylden på “den store satan”. Jeg tror ikke du forstår situation på den koreansk halvø, grundlæggende har Kina, Rusland, Japan og Sydkorea ikke den store interesse i at det nordkoreanske regime falder. Hvis det faldt, vil der komme kæmpe flygtning strømme, kombineret med at Sydkorea ville sidde med regningen. Det eneste land der ville være nogenlunde skades fri vil være USA.
Og for resten, at vesten giver nødhjælp til Nordkorea handler om almen humanisme, at rede en befolkning fra sulte døden, men det er du åbenbart uenig i. Søren
@ Søren
Hvor er det dog fedt at du sætter ord i munden på mig, “Den store satan”? pff Det er dig der desværre ikke har forstand på verdens politik. Det er personer som dig der falder for tom snak der kommer fra diverse regeringer. (Lad mig gætte du troede også på Iraks masse ødelæggende våben?)
Lig mærke til at din ‘mod’ argumentation er at bringe religiøse ligegyldigheder om ‘satan’ ind i diskussionen. Det er personer som dig der falder for disse argumenter der nu ønsker at bruge det på mig. Hvilket er langt ude. Jeg ser hverken USA eller nogen for den sags skyld for ‘den store satan’. Jeg finder det faktisk for morsomt når folk af uvidenhed bruger sætninger som dette. Det er når de løber tør for rationel argumentation at de smider bomben med ‘satan’.
Og lad os få det på plads, var det ikke for Kinas støtte så var nordkorea ikke til i dag. Min ven tag og google lidt eller brug wikipedia. Her vil du finde sætninger som:
“China and South Korea remain the largest donors of food aid to North Korea. The U.S. objects to this manner of donating food due to lack of supervision.” Læs resten på: http://en.wikipedia.org/wiki/North_korea#Foreign_c…
(Dette var 20 sek søgning på wiki)
Ergo er ethvert udsagn som du måtte skrive her total ligegyldigt, idet du er så biased i din argumentation at du ikke vil indse de mest basale FAKTA. Du drømmer og hænger dig fast i ligegyldigheder der ikke har noget med diskussionen at gøre. (dobbelt økonomi??)
Det er også en kendsgerning at Syd Korea herunder også USA til tider bruger nødhjælp som et værktøj for at presse Nord Korea. Det kan du også læse alt om på wiki og mange historie bøger skrevet om Korea. Misforstå mig ikke Nord Korea er ikke ‘fejlfrie’, nej det er de overhovedet ikke, men det er ikke en argumentation at behandle dem som USA og allierede har gjort.
Desuden at gå så lavt at hentyde til at jeg er uhuman er endnu et bevis for at du ikke kan diskuterer ved andet end at prøve nedgøre min personlighed. Jeg må skuffe dig, jeg mener bestemt man skal hjælpe folk i nød. Om det er Nordkorea eller andet sted. Om de er fjender eller allierede.
- Arash
“Min ven tag og google lidt eller brug wikipedia”
- Lille de, måske skulle de prøve at gennemlæse rapporter fra diverse nødhjælpsorganisationer, NGO’er og FN? Det ville nok hjælpe, selvom jeg tvivler.
“Du drømmer og hænger dig fast i ligegyldigheder der ikke har noget med diskussionen at gøre. (dobbelt økonomi??)”
- Bum, bum, du valgt selv at fremture med følgende: “Og desuden finder jeg det for morsomt at du vælger at adskille nødhjælp og økonomisk støtte. Ja der er en forskel, men ser vi fra Nord Koreansk synsvinkel, er der virkelig den store forskel?” hvorefter jeg korrekt gjorde opmærksom på at den økonomiske forskning, relateret til Nordkorea, har påpeget at den nordkoreanske ledelse bevist har skabte to parallelle økonomier. En baseret på nødhjælp der holder regimet kørende på et minimum og en baseret på alt andet.
“Ergo er ethvert udsagn som du måtte skrive her total ligegyldigt, idet du er så biased i din argumentation at du ikke vil indse de mest basale FAKTA.”
- Sjov, hvis man sætter sig ned og se på fakta, så siger de noget andet:
“Massive international assistance of both food and fertilizer has greatly improved food security. Most of the humanitarian aid is distributed by the UN World Food Programme (WFP). The U.S. has responded generously to WFP appeals for North Korea, and in most years has made the largest contribution. Non-governmental organizations (NGO)s have also been very active in North Korea.” (http://www.fcnl.org/issues/item.php?item_id=226&is…). Hvis vi ser på de “fakta” du fremlægger, så er de fra året 2006, altså det var kun i 2006 at Kina og Sydkorea var de to største nødhjælps givere.
Men vent der er mere:
“Since the Soviet Union withdrew its patronage of North Korea in the early 1990s, China is widely believed to have emerged as the single largest provider of food to North Korea” se http://www.nautilus.org/DPRKBriefingBook/uspolicy/…. Men hov jeg bestrider ikke at Kina er Nordkoreas vigtigste allierede og nok også handelspartner, jeg nævner helt specifikt nødhjælp og der ER USA den største donator, faktum (se figur 2, CRS-10, i http://www.nautilus.org/DPRKBriefingBook/uspolicy/….).
Og for at gøre det HELT klart, så skrev jeg at USA er den største nødhjælpsgiver(ja, NØDHJÆLP) til Nordkorea, i en kontekst til sultkatastroferne fra midt 1990erne og frem til i dag. Måske skulle du prøve at læse det jeg skriver i stedet for at finde på argumenter der passer i dit kram? Eller er det for svært?
Om der er masseødelæggelses våben i Irak eller om Bush er DÅM, interesserer mig ikke.
“Jeg må skuffe dig, jeg mener bestemt man skal hjælpe folk i nød”
- Godt at få det på det rene, for jeg var nu i tvivl og er det vel stadig. Søren