Opslag til denne artikel

Emneord:atomvåben
Personer:Barack Obama, Javier Solana, Kim Jong-Il
Organisationer:EU, FN
Steder:Beijing, Japan, Kina, Nagasaki, New York, Nordkorea, Pyongyang, Rusland, Seoul, Sydkorea, USA, Washington

BEIJING - “Vi skal gøre os det helt klart, at Nordkorea aldrig vil opgive sine atomvåben,” siger den førende Nordkorea-ekspert Andrei Lankov fra Kookmin Universitet i Seoul. Og han fortsætter, som vil han mane alle illusioner i jorden: “Det vil de aldrig, aldrig, aldrig gøre. Det ville være direkte i mod deres egne interesser.”

For det første ville Nordkorea miste et meget effektivt afskrækkelsesvåben, siger han. For det andet giver atombomberne landet muligheden for at afpresse omverdenen og sikre en stadig strøm af nødhjælp.

I går bragte Pyongyang igen sit mest potente våben i spil, da det gennemførte landets anden atomprøvesprængning.

Testen viser styrken af landets “nukleare afskrækkelsesmiddel,” skrev nyhedsbureauet KNCA, det kommunistiske styres talerør. Samtidig er det med til at “forsvare landets suverænitet og socialisme og sikre fred og sikkerhed på den koreanske halvø og i regionen”.

Andrei Lankov mener, at prøvesprængningen primært er et signal til Washington.

Testen er en advarsel til den nye regering i USA om ikke at undervurdere Nordkorea. Budskabet er: ‘Vi er her stadig, og vi er farlige,” siger han. “De vil forskrække amerikanerne og få dem til at forhandle ud fra en skræmt position”.

Pyongyangs mål er at opnå økonomisk støtte og sikre sig garantier for, at USA ikke vil angribe Nordkorea. I det isolerede lands øjne har regeringsskiftet i USA ikke ført til ændringer - Barack Obamas retorik over for Pyongyang er ikke mildere end Bushs var.

Hensynsløst

USA’s præsident beskrev prøvesprængningen som stærkt bekymrende for alle nationer.

Nordkorea udfordrer direkte og hensynsløst det internationale samfund,” hed det i en erklæring fra Det Hvide Hus. “Nordkoreas opførsel øger spændingerne og underminerer stabiliteten i Nordøstasien”.

FN’s Sikkerhedsråd planlagde et hastemøde i New York sent mandag for at diskutere en passende reaktion på den seneste eskalering af den nordkoreanske atomare krise. Andrei Lankov mener det er stærkt tvivlsomt, om FN vil kunne påvirke den nordkoreanske leder, Kim Jong-il.

FN’s Sikkerhedsråd kommer igen med endnu en tandløs resolution og vil igen sende et brev til Kim Jong-il om, at man virkelig er meget utilfreds med udviklingen. Men mere end det kan FN ikke gøre. Sanktioner nytter ikke noget længere, og Kina og Rusland vil alligevel underminere dem,” siger han. Xu Guangyu fra Kinas forening for våbenkontrol og nedrustning mener, at Kina vil støtte mild kritik af Nordkorea, men dog ikke vil gå med til yderligere sanktioner.

Kinas mål er at sikre, at sekspartsforhandlingerne ikke falder fra hinanden. Hårdere sanktioner vil ikke være med til at opfylde det mål,” siger han til Reuters.

Kina, som er Nordkoreas største økonomiske støtte, har gennemgående opfordret til en blødere linje over for Pyongyang. Beijing er nervøs for, at for stærkt pres på Pyongyang kan føre til et farligt nordkoreansk kollaps. I går sagde Kina dog, at landet var “absolut modstander” af prøvesprængningen og opfordrede nabolandet til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Sydkorea og Japan fordømte også sprængningen. Og EU’s udenrigspolitiske chef, Javier Solana, kaldte sprængningen “uansvarlig”.

Gengældelse

Gårsdagens test er den første siden Nordkorea i oktober 2006 opnåede status som atomvåbenmagt. Nyhedsbureauet Itar-Tass citerede det russiske forsvarsministerium for at sige, at den underjordiske eksplosion kunne have været på op til 20 ton, omtrent den samme størrelse som den amerikanske atombombe, der blev sprængt over Nagasaki i 1945. Samtidig affyrede nordkoreanerne i går flere kortrækkende raketter.

Pyongyang havde advaret om, at en ny prøvesprængning var på vej. De begrundede den med Washingtons “fjendtlighed” og med, at FN’s Sikkerhedsråd ikke ville undskylde for at have indført strammere sanktioner, efter Nordkorea i starten af april gennemførte en missiltest. Efter FN’s fordømmelse i april reagerede Kim Jong-ils regime ved at udvise internationale våbeninspektører og vende ryggen til sekspartsforhandlingerne, der har som mål at få Nordkorea til at opgive sine nukleare ambitioner for til gengæld at blive budt velkommen af verdenssamfundet og få massiv økonomisk hjælp.

Men de forhandlinger - der inkluderer Nord- og Sydkorea, Kina, USA, Japan og Rusland - har en ringe chance for at frembringe et reelt gennembrud, vurderer Andrei Lankov.

Hvis vi vil have Nordkorea tilbage til sekspartsforhandlingerne, gælder det simpelthen om penge - olie, nødhjælp og kontanter. Men vi har set gang på gang, hvad forhandlingerne fører til. Man taler et stykke tid, men så snart omverdenen stiller krav til Nordkorea, så rasler Pyongyang igen med sablen og afbryder forhandlingerne,” siger Lankov.

- Men hvad kan omverdenen så stille op?

Det afhænger først og fremmest af USA. Hvis Washington reagerer ved at forsøge at få Nordkorea tilbage til forhandlingsbordet ved at tilbyde en masse penge, så har Kim Jong-il vundet og vil blive ved med at true sig til penge,” siger Lankov. “Den bedste amerikanske strategi vil være at ignorere Kim, og dermed vise, at USA ikke bøjer sig for hans atomare afpresning. Så vil han ikke have flere kort at spille ud, og han vil ikke længere kunne manøvrere. Men den taktik vil kræve is i maven, og jeg tvivler på, at amerikanerne har modet til at spille det nordkoreanske spil”.