Siden danskerne med et nej til Maastricht-traktaten i 1992 sendte Unionen til tælling, har diskussionen om den manglende folkelige opbakning til EU været en fast kilde til frustration blandt de europæiske toppolitikere. Forskerne taler om, at EU lider af et ‘demokratisk underskud’, og i meningsmålinger efterspørger europæerne løbende mere demokrati og åbenhed.
EU’s svar har været mere magt til Europa-Parlamentet. Resultatet er, at op imod 80 pct. af al dansk lovgivning i dag baserer sig på politik vedtaget i Europa-Parlamentet, og når Lissabon-traktaten formentlig træder i kraft ved udgangen af 2009, vil de europæiske folkevalgte få en endnu større rolle at spille.
Men mens Europa-Parlamentets indflydelse vokser, svinder borgernes engagement i dets arbejde. Ved det første direkte valg til Parlamentet i 1979 var den samlede valgdeltagelse 62 pct.; i 2004 var den nede på 45 pct. - eller 160 millioner ud af 350 millioner stemmeberettigede. I Danmark lå valgdeltagelsen i 2004 omkring 50 pct., men især blandt de yngre er den manglende interesse alarmerende: Kun 31 pct. af de danske 18-28-årige afgav deres stemme. Ved valget den 7. juni ser det ikke ud til at blive meget anderledes.
Hvorfor? Hvad får så mange - og især de unge - borgere til at vende EU ryggen? Der er flere grunde. Helt overordnet har man fra EU’s side været ringe til at opdatere markedsføringen af sig selv. Fortællingen om, ‘at det europæiske samarbejde opstod ud af den aske, der dækkede Europa, da de sidste bomber var faldet i 1945’, er svær at identificere sig med for en førstegangsvælger med hovedet fuld af hormoner, eksamen og Bacardi Breezer.
Ved de direkte valg til Europa-Parlamentet er det især de hjemlige politikere, der har svigtet. Således har de danske partier typisk sendt uerfarne eller udtjente politikere af sted til Parlamentet, og fraværet af ambitiøse kandidater har givet let spillerum for yderfløjenes profiler til at gøre debatten til et enten eller.
Kandidatlisternes tynde udbud har fastfrosset danskernes billede af Europa-Parlamentet som et overflødigt Mickey Mouse-parlament. Et billede, der kun forstærkes af, at Christiansborg-politikerne salen rundt stort set forholder sig tavse til EU-spørgsmålet. Kun hårdt presset vil de tage stilling til mulige afstemninger om de fire danske forbehold, og kun få vover blot at antyde en vision for et fremtidens EU.
En anden væsentlig faktor er de nationale mediers fravalg af EU-stoffet. Flere store aviser har trukket korrespondenter hjem fra Bruxelles, og medierne har i det hele taget svært ved at definere væsentlighedskriterierne, når det gælder EU. Jo, et parlamentsmedlem, der har gaflet sig 2.000 kr. pr. udvalgsmøde for meget på Unionens regning, kan trække overskifter. Og et par artikler om rejsecirkus og lobbyisme bliver der også plads til. Men dækningen af det løbende arbejde i Parlamentet er stort set fraværende. Det gælder også hos Danmarks Radio, der med sin licensbetalte public service-forpligtigelse “skal styrke danskernes viden om og forståelse for den verden, der omgiver Danmark”. EU-stoffet burde have sin indlysende plads i den sammenhæng. Men mediebilledet viser noget helt andet.
Af simpel dovenskab, manglende forudsætninger eller fordi redaktørnæserne konstant er trykket så langt ned i segmentanalyserne, at man ikke længere tør vælge EU-stoffet til? Ja, hvem ved. Konsekvensen er imidlertid klar: Den danske befolkning ved stadig mindre om EU i almindelighed og om Europa-Parlamentet i særdeleshed. En Gallup-undersøgelse bestilt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser således, at kun 45 pct. af de unge føler sig så velinformerede om EU, at de er parate til at stemme.
et oplysningsprojekt af dimensioner forestår. Som med dannelsen af almuen på landets højskoler må det starte i det små. Derfor har Grundtvigs Højskole og Information i fællesskab lavet dette tillæg om Europa-Parlamentet og det forestående valg - for at informere og inspirere. Ikke for at mene noget bestemt, men for at opfordre til at tage stilling og afgive sin stemme. Eller med en omskrivning af Højskolesangbogens gamle slogan:
“Så stem da, Danmark, lad hjernen tale”.
Søren Heuseler
Kommentarer