Rejsen til Frankrig i et tidsbadekar

Den norske forfatter Jo Nesbø, der nok er mest kendt for sine voksenkrimier om politimanden Harry Hole, har også kastet sig over børnebøgerne.

Doktor Proktors Tidsbadekar er en historie om vennerne Bulle, Lise og Doktor Proktor, der mødte hinanden i Doktor Proktors Pruttepulver. Heri drog den excentriske opfinder Doktor Proktor til slut mod Frankrig for at genfinde sin ungdoms kærlighed, Juliette Margarine.

I Doktor Proktors Tidsbadekar modtager Bulle og Lise tre måneder senere et postkort med en hemmelig kodet meddelelse fra deres ven, hvilket bliver startskuddet på en spændingsmættet rejse i tid og rum gennem Frankrig. For når befordringsmidlet er et tidsbadekar, bliver rejsen ikke en almindelig storbyferie over en weekend.

I deres forsøg på at hjælpe Doktor Proktor med at finde Juliette Margarine og få hende ud af klørene på den onde Claude Cliché, som hun er blevet tvangsgiftet med, bliver Bulle og Lise testet både i fransk sprog, historie og geografi skarpt forfulgt af Cliché, hans flodheste af nogle håndlangere og den kvindelige skurk Raspa, der har et træben med rulleskøjte på, og en ånde, der lugter af råt kød og sure sokker.

Rejsen indebærer cancan på Moulin Rouge i 1909, medvirken til at vinde en etape for Eddie Merckx i Tour de France i 1969, aflysning af det store slag ved Waterloo i 1815, et besøg og tegning af et højt tårn hos Gustave Eiffel i 1888, nærkontakt med guillotinen på Bastillepladsen under Den Franske Revolution i 1793, møde med Jeanne d’Arc på vej til bålet i Rouen i 1431 og et meget kort besøg sammesteds i 1111.

Kærlighed og venskab

Det gælder om at holde tungen lige i munden for at følge med gennem Frankrig over en weekend - eller 900 år. Det kommer an på, hvordan man ser på det.

Doktor Proktors Tidsbadekar er en actionmættet spændingsfortælling med hemmelig skrift og tegn, der skal tydes. Det er dog også en fortælling om kærlighed, der overlever tidens gang, og om venskab, hvor moralen er, at “når venner lover aldrig at holde op med at hjælpe hinanden, bliver én plus én meget mere end tre”.

Sidst men ikke mindst er det en fortælling om at fortælle historier - den store historie og de små skæbner, der udspiller sig i den. Vennerne må trods alle deres forsøg erfare, at “historien står hugget i sten, og kun hvis man er villig til at dø, kan man forandre skriften”.

Det er en alvorlig lære, men det er også en underholdende fortælling, der sprudler af fantasi, fortælleglæde og sprogligt overskud. Skurken hedder Claude Cliché, og netop klichéerne er på en måde omdrejningspunktet for fortællingen: Gennem klichéerne om Frankrig, franskmændene og det franske sprog, og klichéerne om, hvordan Frankrigs historie bliver fortalt, bliver vi også opmærksomme på klichéerne i vores eget sprog og vores egen historie.

Nesbø leger med sproget, der vendes på hovedet gennem nye måder at bruge ordene på: “Lommepenge” skal tages helt bogstaveligt, som den afstraffelsesmetode Cliché og hans flodheste bruger, når de fylder folks lommer med mønter og smider dem i Seinen. Napoleon har udnævnt sig selv til “generator”; en blanding af en general og en diktator. Og flere steder er det franske skrevet i lydsprog, hvilket gør, at man bliver opmærksom på forhold mellem skrift og udtale.

Historiske klichéer

Nesbø leger også med historien og klichéerne, som vores historie er bygget op om. Med metakommentarer om at fortælle og blandingen af fantasi og faktiske begivenheder gør han opmærksom på, hvordan ikke bare de tre venners fantastiske historie, men også den store historie er konstrueret som fortælling. Bulle reviderer for eksempel slaget ved Waterloo. Forklædt som Napoleon råder den meget lille dreng med det meget røde hår 70.000 soldater til at gå hjem: “Læg jeres geværer fra jer, marchér hjem, giv jeres koner og børn et kram, og ryg ikke i sengen! (-) Motionér. Stem ved de frie valg, og brug reflekser!” Og således skrives historien om det største slag i Frankrigs historie om - i hvert fald i ‘virkeligheden’ om ikke i historiebøgerne, da hverken franskmændene eller Wellington vil tabe ansigt.

Doktor Proktors Tidsbadekar er en sprudlende historie, der vil underholde og more alle - børn som voksne - under højtlæsning. Tilmed er det en fint layoutet bog med sjove illustrationer af Per Dybvig. Det er et eksempel på, at bog nummer to kan være bedre end etteren, så man kan kun glæde sig til bog nummer tre, der forventes at udkomme på dansk inden for det næste år. Hvis der da ikke er nogen, der ændrer historien…