Jeg ser andetsteds, at Informations Peter Nielsen brokker sig over Weekendavisens ny litteraturredaktør, Anna Libak, som efter sigende ikke sætter Informations anmelder Tue Andersen Nexø særlig højt.
Det kan jeg godt forstå efter at have været i kløerne på denne åndsforladte haletudse. Han har - skal vi venligt kalde det ‘mangel på indsigt?’ - anmeldt min trilogi Esbern, Hovedløs og Rod med en sådan foragt, at jeg godt kan forstå, at hans medsammensvorne, Lars Bukdahl, i Weekendavisen har omtalt ham som “min gode ven”.
Man ser for sig disse kønne planter promenerende arm i arm gennem dansk litteraturs bede, hvor de med bladan i munden spytter efter vækster, de ikke bryder sig om. Jeg synes, det er helt fint, at d’herrer hypper deres egne avantgardistiske kartofler, også når der ikke er noget synderligt at hyppe, men når Peter Nielsen ligefrem påstår, at Tue Andersen Nexø bliver sat til at skrive om det, han han har mest forstand på, hvorfor skal han så absolut også skrive om litteratur, han ikke har forstand på, for eksempel min?
Parret Nexø-Bukdahl er naturligvis for længst gennemskuet, og sidstnævnte skal jeg nok tage mig af andetsteds. Alligevel er der noget, der undrer mig, og det handler primært om kvalitet, for hvordan er det muligt for Informations kulturredaktør, Peter Nielsen at satse på en mand som Tue Andersen Nexø, der skriver som syv brækkede arme? Forklaringen ligger måske lige for, thi Peter Nielsen skriver selv som 14. Mystiske ting går i svang på Informeren i disse år, hvor Rune Lykkeberg, Dansk Folkeparti sætter dagsordenen, chefredaktøren beder til Gud, direktøren er medlem af Cepos, og kulturredaktøren beser bagefter, det bedste han har lært.
Kommentarer
Jeg har lige genlæst Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Rifbjergs roman Rod. En virkelig velskrevet og velargumenteret anmeldelse, der intet sted virker som ført af nogen brækket arm. Man kan naturligvis være uenig med anmelderen, og argumentere imod hans læsninger (Tue A Nexøs hovedanker ligger sjovt nok i tråd med de fleste andre avisers anmeldelser af samme bog), men blot at feje det af med, at anmelderen skriver om litteratur han ikke har forstand på, det er sgu da det letteste og floveste, man kan slynge ud. Hvis der skal diskuteres litteraturn og læsninger må det være på et andet niveau!
Klaus Rifbjerg:
“Mystiske ting går i svang på Informeren i disse år, hvor Rune Lykkeberg, Dansk Folkeparti sætter dagsordenen, chefredaktøren beder til Gud, direktøren er medlem af Cepos, og kulturredaktøren beser bagefter, det bedste han har lært.”
Det er så sandt som det er sagt. Især Rune Lykkebergs og Dansk Folkepartis xenofobiske fingeraftryk på avisen er ganske uklædeligt…
Klaus Rifbjerg glemte “Og Jesper Hoffmeyer bliver anmeldt af en halvfærdig filosof - ikke en biolog eller teolog”. Man undres.
Venlig hilsen Claus
Det er og bliver nu morsomt at se en mand der har bygget sin karriere op på at få gymnasielærere til at tvinge sine værker i eleverne forsøge at fremstå som hævet over kritik.
Lidt ligesom Mr. Bean fremturer Rifbjerg i dilettantisk snuhed og lidt ligesom samme Mr. Bean fremstår Rifbjerg som ufrivilligt til grin og i længden i en smule anstrengende i sin påståelige stupiditet,
Bladan slår mennesker og dyr ihjel ikke planter, så hvis nogen har bladan i munden har de ikke langt i igen. Gud ved hvem der er bedst til langspyt. Rif. eller Nexø ??
Det kan godt være du har ret, Rifbjerg, men hvem bekymrer sig om hvad Lars Bukdahl skriver eller hvem der scorer kassen på Information? Skriv om noget andet.
Rifbjerg udviser total mangel på almindelig medmennskelig forståelse for de som ikke har SÅ
mage penge på kistebunden (som Rifbjerg selv) -
og derfor af rene fornuftsgrunde klogeligt indretter ders skriverier efter tidens herskende vinde.
Så vidt jeg ved har T.A.Nexø opsagt sin kontrakt med Information og er dermed ikke at betragte som
“Informations anmelder Tue Andersen Nexø” .
Iøvrigt mener jeg det er ved at være passé, at omtale en anmelder med genitiv i forhold til den avis vedkommende tilfældigvis skriver for.
Hvis man endelig pinedød insisterer på at benytte ejeformen, så vil det være mere på sin plads at betegne anmelderen som Universitetets.
Lige med undtagelse af WEEKENDAVISENS Lars Bukdahl, er alle andre anmeldere ved dagbladene nødt til at have andre lønnede sidebeskæftigelser.
Dette faktum er muligvis grunden til at en anmelder af og til tilsyneladende måske ikke ligefrem skriver som en brækket arm.
Men ihvertfald løber med en halv vind. På grund af alle boldene og hattene vedkommende forsøger hhv. at holde i luften og på hovedet.
Elegant,kan man ikke kalde Klaus, nærmere klodset som bonden, der ikke så sig for og tådte ud i møddingen. Herude elsker Klaus at svuppe rundt i store sorte røjser. Eller er Klauses udfald altid lige kedelige (fejltrin) i al deres vulkanagtige ensformighed - ligsom det maleri, vi i mange år havde hængende hjemme på væggen af lutter forbindtlighed med giveren, en Rifbjerg. Et billede blåt i blåt. Man stod på den gamle Amager strandvej med skole- og kolonihaverne bag sig og så ud over et meget blåt Øresund og en lyseblå himmel ovenover og midt i det hele den gamle Helgoland badeanstalt med den meget lange badebro, alt uden undtagelse i en meget maget blå fremtoning. Klaus giver man ikke gode råd, og alligevel jeg har i adskillige år haft lyst til at sige: hold dig for guds skyld fra besættelsen og modstandsarbejdet. Det er som at komme fra møddingen over i kalkgraven. Men jeg antager, at Rune Lykkeberg vil forstå de uddelte fortjenstmedaljer fra en godhjertet kollega, der inviterer til bal på møddingen. Sådan er naturens gang, det billige skidt.
Efter at have set The Wrestler, slår det mig at Klaus Rifbjerg i spinatbedet er det rørende billede på en gammel champ, som altid har udfordret til højre og venstre (ofte i blinde) uden at være bange for at få knubs. Nu er der bare ikke så mange tilbage af hans eget format (som stadig orker at optræde i medie-arenaen) og udladningerne minder mest om skyggeboksning. Men hatten af for Store Klaus, som er større end de fleste i lille DK.
Et velfortjent og berettiget dask med krabasken fra Klaus Rifbjerg - i hvert fald til Information.
Ja, Inger - det er jeg ganske enig med dig i!
Informations Peter Nielsen foranstalter den ene heksejagt i kulturlivet efter den anden. Er der for mange kritiske bemærkninger imod dette her i debatterne, så slettes de på stalinistisk maner!
Selv forsvarede jeg May Schack og Politikens kvindelige litteraturredaktør da de var under angreb i oktober/november. Men nu har jeg konstateret, at samtlige mine indlæg er fjernet!
At man også er ude med riven efter Anna Libak undrer ikke i den sammenhæng.
Aktuelt drives der jagt på kulturminister Carina Christensen - ikke ud fra at hun har gjort nogen fejl, men ud fra, at man anser hende for at være en letvægter til jobbet.
Men hvis man er så glad for kulturpersonligheder så må man undre sig over, hvem man ansætter til at lede kulturafdelingen på Information og til at anmelde bøger. Det er jo folk som har læst om litteratur på universitetet - ikke folk som selv har frembragt nogen litteratur.
Hvad angår anmeldelsen af Rifbjergs seneste bog så finder jeg den respektløs både overfor den anerkendte forfatter, som Rirbjerg er og overfor læseren, som besværes med en meget lang tekst, som mest af alt ligner anmelderens eget fader- og generationsoprør.
Men trods alle disse fortrædeligheder vil jeg da nævne, at Klaus Rifbjerg - nu som altid - forstår at skrive, så der efterlades et smil tilbage på læberne hos læseren! :-)
“Det er jo folk (Inf’s anmeldere) som har læst om litteratur på universitetet - ikke folk som selv har frembragt nogen litteratur.”
(Gersov)
Ovenstående citat indeholder en falsk påstand. Rune Lykkeberg, Erik Skyum-Nielsen, Karen Syberg og Lilian Munk Rösing har alle udgivet udmærkede bøger i eget navn. Og ja, de har naturligvis studeret litteratur, hvilket gør dem højest kvalificerede som anmeldere. Problemet er at avisen ikke er i stand til at lønne sine anmeldere efter fortjeneste. Derfor har Inf en hær af freelancere med mere eller mindre fast tilhørsforhold.
Angående moderering af debatten på information.dk
Sletning af indlæg og lukning af debatter på dette forum foretages, efter vurdering, på baggrund af vore retningslinjer for debat. Dette arbejde varetages i det daglige af mig, og i øvrigt af webredationen.
Derfor skal kritik af redigeringen af debatten stiles til webredaktionen, subsidiært mig personligt, da ansvaret herfor påhviler mig.
Der indgår ikke overvejelser om kritik af vore skribenter i vurderingen af redigering, og ej heller nogen politisk agenda. Tvært imod byder vi kritisk dialog velkommen, da vi føler at det er en god måde at styrke både vores avis og læsernes oplevelse af denne. Når debattører oplever store grupper af indlæg som er blevet fjernet, hører det oftest sammen med at den pågældende debat over længere tid har omhandlet et emne som ikke er den tilknyttede artikel direkte relateret.
Hverken Peter Nielsen, Tue Andersen Nexø, Rune Lykkeberg eller Josef Stalin har i øvrigt adgang til redigering af debatterne, og ingen af dem har henvendt sig for at få slettet kritiske indlæg.
God debatlyst!
Debatvært
Espen Fyhrie
Erik
Jeg mener nu ikke jeg kommer med nogen falsk påstand.
Jeg skrev:
Men hvis man er så glad for kulturpersonligheder så må man undre sig over, hvem man ansætter til at lede kulturafdelingen på Information og til at anmelde bøger.
Informations kultur- og litteraturredaktør Peter Nielsen, hans højre hånd Anton Geist (i kampagnerne imod først May Schack og aktuelt kulturminister Carina Christensen) og den person, som Peter Nielsen satte til at anmelde Rifbjerg, Tue Andersen Nexø har alle det til fælles, at de har læst på universitetet og aldrig selv har udgivet litteratur.
Når man selv skriver om kulturen uden at være en del af den må man kunne anerkende, at en minister er minister for kulturen, ligeledes uden at være en del af den.
Espen
Det glæder mig at i hvert fald Josef Stalin ikke har adgang til at slette kritiske indlæg her. Så er jeg straks mere rolig! ;-)
@Nanna Gersov
JA MON ikke, for hvis Stalin alligvel gør det - ville det sku’ være meget uhyggeligt - taget i betragning af at han - i følge kilderne: Er død.
“Når man selv skriver om kulturen uden at være en del af den må man kunne anerkende, at en minister er minister for kulturen, ligeledes uden at være en del af den.”
(Gersov)
Sondringen er det rene Holberg (..Ergo er Morlil en sten).
Og hvis man endelig skal tage Gersovs formulering for gode varer, er det et mildt sagt snævert kultursyn.
I det øjeblik man giver sig til kende på kulturscenen (Inf eller Lettre Int. feks) og skriver om kultur i form af litteratur, er man en del af det litterære kredsløb. Avisanmeldelser, essays, tidsskriftartikler eller universitetsafhandlinger på tryk er at betragte som litteratur i det eneste gyldige litteratursyn for mig, det
bredest tænkelige. Carsten Jensen var også anmelder før han blev skønlitterær forfatter og ingen som kender til den del af Jensens karriere vil vel påstå, at han ikke på det tidspunkt var “en del af kulturen”.
Jeg synes Geist og Nielsen er et godt team. Geist følger nogle aktuelle fænomener som feks. Das Beckwerk til dørs. Peter Nielsen er en god og solid redaktør med megen integritet,som på ingen måde skriver som en brækket arm. Og Nexø bragte de knapt så kendte forfatterspirer og små forlag frem i rampelyset både i avisen og på sin blog. En indsats som kalder på respekt.
Rifbjerg skyder helt forbi med sine spredehagl. Måske savner han de gode gamle dage, hvor store slag blev udkæmpet: Rifbjerg i forklædning som Robinson vs. Stangerup og senere vs. Carsten Jensen. Og i den forbindelse taler det til Lars Bukdahls fordel, at han ikke har dækket sig bag pseudonym i SINE yndlingsaversioner.
God pinse fra E.Højer
Jamen ok, E. Højer, så køber jeg den, men godt nok med et smil på læben! Definerer vi bare kultur bredt nok, så kan vi alle være med. Og det er da en god folkelig tanke!
Men hvad jeg sigtede til var nu kernen i kulturen, de udøvende kunstnere, litteraturens skabere. Ikke alle dem som ytrer sig om den her, der og alle vegne. Men fred være da også med dem og god pinse!
;-)
Og hvad Peter Nielsen og Anton Geist angår, så har de på det seneste modereret deres kritik af Carina Christensen så den er blevet mere konkret og mindre personorienteret. Og det er da glædeligt!
@Nanna
A’propos Stalin og defintioner på kultur:
Umiddelbart ku’ det synes som om
at: AL kultur blot er: Kunst + Religion,
men det ER dog langfra AL kultur der er SÅ sølle.
Men hvis Lenin har ret i at al religion er nekrofili,
må pyramiderne jo da siges at være højkultur der vil noget:
Pyramiderne er: Kunst + Nekrofili.
;-)Nanna Gersov
“mod sine egne (nærmeste) er man ofte haardest.”
Nu vil jeg som en cadeau citerer én af dine sætninger, som jeg virkelig synes om:
“Definerer vi bare kultur bredt nok, så kan vi alle være med.”
Det er sgu et positivt udsagn helt i Pinsens ånd. Selv om vi godt ved, at det ikke passer (øv!)
Men vær forsigtig med at anvende fødsels/gude-metaforer omkring den kunstneriske proces.
Kunstnere skaber ikke ud af intet. Mange forfatterskaber har polemisk slagside.
Trods mit ambivalente forhold til blogosfæren, så mener jeg virkelig at plusserne er i overtal.
Mange flere har mulighed for umiddelbart at komme til orde og den måde Information griber dette an på burde være eksempel til efterfølgelse for de andre aviser.
Det er klart, at de gamle kæmper vil rynke på næsen over, at enhver (men ikke alle) har mulighed for at gå dem på klingen.
Vi andre ser det som en mulighed for i al fordragelighed at pifte deres til tider alt for hårdtpumpede slanger.
“No wheel for my wagon, still I’m rowling along”
(Arno Schmidt/Zettel’s Traum)
Rifbjerg “skyder vel ikke mere forbi”, end kulturradikale altid har gjort. At kritisere kulturen til bunds og dens magtfulde mænd kan vel kun lade sig gøre ud fra det aktuelle sammenrend og med sin egen begrænsede personlige holdning som indsats. Kulturen ændrede sig radikalt efter krigen, og man kan kun med den erkendelse beklage, at bestemte (skæve) træk af den tidligere kulturradikalisme blev toneangivende, men er altså, historiske og filosofisk set, et resultat af en ny kulturfortælling. Den gamle kultur førte til krig.