Bogredaktionen har modtaget et personligt underskrevet brev fra Søren Møller Christensen fra forlaget Vandkunsten: “Krisehjælp fra Forlaget Vandkunsten. Boghandlerne sælger ikke bøger, bibliotekerne har ikke bøger på hylderne, bankerne udlåner ikke penge, erhvervslivet piber, alt står stille, og selv statsministeren er rendt af gårde. I denne alvorlige situation udsender forlaget Vandkunsten nu fem oplysende og underholdende bøger, som tilsammen og hver for sig skal sprede de mørke skyer.”
Sammen med dette brev fulgte en pakke med en lille paraderække af gode udgivelser som Ödön von Horváth, nyt Kafka-udvalg, ny russisk roman af Aleksej Slapovskij, Tadeuz Borowskis fantastiske bog Hos os i Auschwitz og genudgivelse af Robert Louis Stevensons klassiker Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Slet ikke dårligt på en almindelig dag i maj, og vigtige bøger, som vi i den kommende tid vil skrive om og anmelde.
Det er alvorlige tider for den kvalitetslitteratur, der ikke er dansk eller uomtvistelige bestsellere. Man behøver ikke være specielt meget inde i vilkårene i bogbranchen for at forudse, at noget af det første, der i økonomiske krisetider bliver skåret på, er den oversatte skønlitteratur, fordi den i forvejen har svære markedsvilkår. Der er derfor grund til at frygte, at vi i de kommende år vil se færre og færre udenlandske titler. Fra de store forlag. For heldigvis findes der forlag, der som Vandkunsten trodser den kommercielle tidsånd og insisterer på at udgive god europæisk litteratur. Det umiddelbare forbillede her i landet må være det daværende Rosinante-forlag i Merete Ries’ periode og deres ‘sorte bånd’-serie med en perlerække af den bedste nye europæiske litteratur.
Forlaget Tiderne Skifter er også kendt for gennem årene at have haft gode titler. Det samme kunne man tidligere sige om forlaget Batzer & Co., der havde Imre Kértesz i stald, da han fik Nobelprisen i litteratur, og havde chancen for at blive et forlag med en stærk europæisk profil, men er endt som et forlag for primært norske anliggender. I dag er det derfor primært Vandkunsten, der kan prale af virkelig at ville satse på en europæisk profil og til dels også det relativt nye forlag Rosenkilde Bahnhof.
I dag hylder vi derfor dem, der tør gøre noget andet og tro på det, der ikke lige er dansk og fødte bestsellere. Vi hylder dem, der mener, vi skal åbne vores øjne mod noget, der ligefrem er bedre end det, vi selv har.
Kommentarer
Det er meget sympatisk, at fremhæve og rose Forlaget Vandkunsten. Og jeg føler mig nogenledes som et skarn ved at komme med indvendinger. Men der er ingen vej udenom.
Udgivelserne af Borowski og Slapovskij er ganske rigtigt reelle originale oversættelser (chapeau!). Men de i ovenstående omtalte værker af Kafka og von Horváth er begge genudgivelser.
Ligeledes udkom for lidt siden en nyoversat udgave af Joseph Roths Job (Mendel Singer). Men igen er der tale om gammel vin på ny flaske.
Det lille Forlag bruger ofte den samme metode.
Jeg vælger at se Vandkunstens initiativ, som en kritik af den virkeligt store synder på området for oversat litteratur. Og det er naturligvis Gyldendal, som i år feks. ganske skandaløst valgte ikke så meget som at genudgive noget af Nobelprismodtageren Le Clezio.
Errata: Det var vel egentlig sidste år, Gyldendal dissede Le Clézio. Men det var måske en opgave for Batzer eller Vandkunsten at genudgive feks. Ørken?