Cambodja var i 2007 på den amerikanske regerings liste over lande, som man truede med sanktioner, fordi de ikke havde gjort nok for at bekæmpe trafficking. Året efter var Cambodja væk fra listen. I mellemtiden havde landet vedtaget en ny lov, der skulle gøre noget ved sagen.
Det er i sig selv godt, at USA bruger sin magt til at bekæmpe trafficking. Men når man truer med sanktioner - der er tilrettelagt, så de helt personligt rammer regeringsmedlemmer og embedsmænd - så handler det ikke så meget om, hvor meget trafficking der er, men om det bliver bekæmpet på den rigtige måde. Den rigtige måde er - ifølge USA - at gøre sexarbejde kriminelt. Det var også, hvad Cambodja gjorde.
Uærlig kampagne
USA’s politik på området er præget af stærke kristne og feministiske kræfter. Det handler om familieværdier og seksualmoral. Det er kræfter, der har mange penge og en stærk vilje, og som spiller på alle tangenter, blandt andet skrækkampagner og så altså pression over for fattige lande.
I Cambodja har det fået tragiske konsekvenser. Inden sexarbejde blev kriminaliseret, havde man kørt stærke kampagner for, at sexarbejdere altid skulle bruge kondom. I dag bliver det i mange politikredse brugt som bevis mod sexarbejderen, hvis hun har et kondom på sig. Hun bliver arresteret, og sexarbejdere i landet protesterer over, at de bliver voldtaget og frarøvet værdier, når de er i politiets varetægt. De institutioner, hvor sexarbejdere bliver sendt hen for at få hjælp og uddannelse, er reelt fængsler.
Det er også i det lys, at man skal se Somaly Mams beretning her i avisen den 25. maj. Hendes historie om, hvordan hun blev holdt fanget i et bordel fra hun var blot 16 år, er forfærdelig. Det er høj grad prisværdigt, at hun hjælper børn og ofre for trafficking.
Men hun er også en del af en kampagne, der har forfærdelige konsekvenser for mange - også i hendes hjemland. Det er en kampagne, der er lige så uærlig, som vi kender den herhjemme. Det er for eksempel tilfældet, når hun foregiver overraskelse over, at vi kalder os sexarbejdere. Det udtryk er kendt i hele verden, også i Cambodja.
Alle organisationer for sexarbejdere i verden støtter kampen mod trafficking. Det gælder også den i Cambodja. Den støtter for eksempel de gode sider af loven af den nye lov. Det står på ingen måde i modsætning til hinanden at være for rettigheder til sexarbejdere og imod trafficking - tværtimod.
Kommentarer
Sexarbejdernes InteresseOrganisation har spurgt
EU-kandidaterne ud om deres holdning til sexarbejde:
Følgende EU kandidater støtter sexarbejderne og deres kunder konsekvent:
Kristina Siig (B), Peter Norsk (C), Rasmus Paludan (J), Jeppe Jakobsen (O), Dennis Flydthjær (O), Kenneth Kristensen Berth (O), (I modsætning til de øvrige kandidater nævnt her véd Messerschmidt dog ikke engang om han gider støtte sexarbejderne i at blive hørt i sager vedrørende dem selv !)
- læs politikernes svar ved at klikke på:
http://www.s-i-o.dk/page001.html
Susanne Møller skriver
Alle organisationer for sexarbejdere i verden støtter kampen mod trafficking.
- Måske nok i ord, men ikke i praksis. Når man som Susanne Møller og den organisation, hun er formand for vil legalisere rufferi, gør man det samtidig sværere at fange bagmændene bag menneskehandel. For de tjener ofte netop pengene ved rufferi.
Dette vil Susanne Møller gøre til en lovlig forretning. Hun vil gøre det tilladt at tjene penge på andre menneskers prostitution.
Men det er heldigvis ikke lovligt i dag og skal heller ikke blive det efter min opfattelse.
I Danmark er det lovligt at være prostitueret og tjene penge på egen prostitution ligesom det er lovligt at gå til en sådan prostitueret. Det synes jeg er rimeligt. Sådan skal det være.
http://blip.tv/file/1159149
Her er en video hvor de cambodianske sexarbejdere
fortæller om de overgreb de udsættes for.
Det hjælper ingen handlede mennesker, at andre grupper ( socialt udsatte og fattige) udsættes for overgreb med en lovgivning der alligevel hverken fjerner sexarbejde eller trafficking.
Nanna, trafficking bekæmpes vel, overordnet bedst, ved at udligne det enorme skel der er mellem fattige og rige i denne verden.
Og i praksis, her i Danmark, ved at gøre det muligt for migranter at søge arbejde (sexarbejde), så de kan komme hertil helt legalt som sexarbejdere.
Det kræver at rufferiparagraffen omformuleres, så det bliver legalt med en vis indtjening. Et nævn i stil med huslejenævnet skal sørge for at der er rimelighed mellem pris på udlejningen af lokaler, så udnyttelse ikke finder sted, og at sexarbejderens suveræne ret til selvbestemmelse ift, udbud af ydelser ikke krænkes.
En gå-ud gruppe, ansat af sexarbejdernes rettighedsorganisation og betalt af staten, kunne kunder der havde mistanke om trafficking kontakte, og DE tog så kontakt til sexarbejderen for at undersøge sagen.
I dag kan kunderne ikke kontakte nogen, uden at den pågældende sexarbejder smides ud af landet - og DET gavner ingen!
Helt overordnet er det dog den ekstreme ulighed, og vores privillegier der er det største problem - spørg de mange arbejdere der udnyttes i byggebranchen her, eller de mange underbetalte arbejdere i den græske turistindustri.
Du gør tingene meget simple, og kommer ikke rigtigt med nogle bud på hvordan trafficking skal bekæmpes, udover stilstand og fortsat forbud, men kig lige på den video, og så vil jeg da se frem til at se dine kommentarer.
Hej Zanne
Jeg husker dig fra tidligere debatter om prostitution og du ved nok at jeg anerkender din og andre kvinders ret til at være prostituerede sådan som loven tillader her i Danmark. Og at jeg er betænkelig ved en kriminalisering af sexkunder netop bl.a. af hensyn til jer.
Jeg har set den video, du linkede til og synes da selvfølgelig det er ærgerligt, at tingene ikke gøres bedre. Men lad os huske, det er et land, der ikke er et velfærdssamfund som vores.
Det er klart, at nogle prostituerede kommer i klemme, når man pludseliog forbyder prostitution. Men hvis der skal en så drastisk løsning til i Cambodia, så må de vel om det. Om et land tillader prostitution eller ikke er landets egen sag.
Det gode er, at mange derved skånes for at blive trukket ind i prostitutionen. Fattigdom retfærdiggør ikke prostitution. Ej heller at fattige kommer til Danmark af nød og så prostituerer sig her.
Jo flere vi får af dem, desto større bliver presset på prostituerede om at gå ned i pris og slække på kravene om at anvende kondom. Så nej, vi skal ikke åbne op for at nogen kommer hertil for at sælge sex. Det er ikke sådan, fattigdomsproblemer skal løses.
Det kræver at rufferiparagraffen omformuleres, så det bliver legalt med en vis indtjening. Et nævn i stil med huslejenævnet skal sørge for at der er rimelighed mellem pris på udlejningen af lokaler, så udnyttelse ikke finder sted, og at sexarbejderens suveræne ret til selvbestemmelse ift, udbud af ydelser ikke krænkes.
Jeg er uenig i at der skal pilles ved rufferiparagraffen. Vi har ikke brug for noget nyt nævn til at bedømme, om der tages ublu priser ved udlejning, som er udtryk for rufferi. Dette er i dag politiets og skattemyndighedernes opgave. Der bør den opgave ligge også i fremtiden.
En gå-ud gruppe, ansat af sexarbejdernes rettighedsorganisation og betalt af staten, kunne kunder der havde mistanke om trafficking kontakte, og DE tog så kontakt til sexarbejderen for at undersøge sagen.
I dag kan kunderne ikke kontakte nogen, uden at den pågældende sexarbejder smides ud af landet - og DET gavner ingen!
Jeg mener ikke at staten skal give Sexarbejdernes orgasnisation hverken penge eller beføjelser. Enhver kontrol skal ske uafhængigt af de, der skal kontrolleres.
I øvrigt ændrer et sådant organ ikke ved, at kunderne generelt kun yderst sjældent kontakter myndighederne, når de har været hos tvangsprostituerede. Sådan vil det altid være.
Og jeg ser intet forkert i at prostituerede kommer tilbage til deres hjemland. De problemer, dette kan medføre, kan løses ved aftaler med de pågældende lande, så den prostituerede kan hjælpes.
Det er ikke udtryk for humanisme at lade udenlandske prostituerede blive her, da de erfaringsmæssigt trækker flere unge kvinder ind i prostitution. Vi skal ikke give prostitutionsmiljøer fra fremmede lande fodfæste i Danmark.
Det er lidt billigt af Susanne Møller at forsøge, at gøre Somaly Nam til medansvarlig for Cambodias prostitutionspolitik og forsøge at forrbinde hende med kristne prostitutionsmodstandere i USA. Somaly Nam fortæller vel bare noget om de mere ubehagelige sider ved prostitution, og det burde Susanne Møller vel mere tage til efterretning, hvis hun virkelig ønsker at være de prostitueredes frelsende engel.