- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Jeg er meget engageret i EU - endda efter 17 år i Folketingets Europaudvalg. Så spændende er EU!

Og jeg er loyal, måske for utaktisk - fordi der bliver mindre fokus på en, når man er så loyal!

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Svømme i det danske og ikke så salte hav, men kun når temperaturen er over 17 grader.

- Hvad er din seneste anskaffelse?

GPS - så jeg kan nå frem til EU-møderne rundt i landet, inden de er slut.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Irak- og Afghanistansoldaterne, der kæmper for min og mine børns frihed, selvom de aldrig har mødt os! Tak.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

At gå ind i politik. Men det føltes nu ikke kontroversielt, men blot noget jeg ikke kunne lade være med, da jeg i 1978 blev aktiv i Moderate Studenter og fra 1983 i Venstre.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når jeg taler med Morten Messerschmidt.

- Hvad er din største bedrift?

At færdiggøre mit politstudie, efter moden overvejelse - som 50 årig!

- Dine største fejl?

Jeg er genert, det er ikke så smart i min ‘branche’.

- Din drøm om lykken?

At mine børn kommer godt ud af starthullerne.

- Din sindsstemning netop nu?

Opildnet. Valgdagen nærmer sig, jeg kæmper til det sidste kryds er sat.

- Hvilken dyd er den vigtigste?

Sandfærdighed. Man kan kun have en god omgang med mennesker, hvis man kan regne med at de taler sandt.

- Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig?

Mona Lisa. Der er andet godt end det logiske. Kunsten giver livet krydderi.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Min far døde, men han var dog 76 år.

- Dit motto?

Personligt ansvar i respekt for andre mennesker.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål