Så var de der igen, CEPOS. I denne uge var det P1 tirsdag morgen, der bed på.
Debatten handlede om de nedslidte skoler. De fleste kan være enige om, at utidssvarende bygninger simpelthen ikke er godt nok til vores børn. Til gengæld kan man være uenig om, hvordan regningen skal betales, og det var den vinkel, som P1 morgen havde valgt.
Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening, argumenterede for, at der ikke var penge i kommunekasserne til opgaven. Martin Ågerup, direktør for CEPOS, mente, at kommunerne måtte ligge, som de havde redt. På overfladen en hel reel og klassisk radiodebat, hvor to vinkler af en sag bliver belyst. Men alligevel et lidt pudsigt valg af kilder. For hvorfor skal formanden for kommunerne diskutere med en mand, der er ansat af en tænketank til at påvirke den offentlige debat med liberalistiske synspunkter?
Det er ikke så meget det, at CEPOS er der. Det er mere måden, de er der på. Tænketanke er vigtige i et moderne demokrati, men de er altså lige nøjagtigt dét: tænketanke. Professionelle meningsmaskiner, der lever af at påvirke offentligheden med en bestemt ideologi. De er ikke uvildige kilder, de er ikke eksperter, ikke frit-tænkende debattører, og de laver ikke videnskab. Når CEPOS deltager i debatten om nedslidte folkeskoler, er de hverken beslutningstagere, partskilder eller uvildige kilder, men et neo-liberalt reklamebureau, der bruger en aktuel historie som anledning til at påvirke den offentlige debat med deres synspunkter.
CEPOS’ succes
Der er mindst tre gode grunde til, at CEPOS har så stor succes. Lad os begynde med det uproblematiske. CEPOS er simpelthen godt gammeldags dygtige til det, de er sat i verden for. De forstår at prime, spinne og frame historier, så stort set alle notater fra tænketanken ryger direkte ind på mediedagsordenen. Det er ikke kun dygtigt. Det er også sundt for demokratiet og for den offentlige debat, at det ikke kun er de traditionelle magthavere som politikere og interesseorganisationer - eller for den sags skyld pressen selv - der er med til at sætte dagsordenen.
For det andet har CEPOS succes, fordi de opererer i en medieverden, der bliver stadig mere presset på økonomien. CEPOS har lært, at alle pressemeddelelser, der begynder med “Ny meningsmåling viser - ” med stor sandsynlighed ryger direkte i mediemøllen. Og hvorfor ikke. Der er ofte tale om ‘undersøgelser’, der kommer fra et ‘Center for Politiske studier’ med ‘associerede forskere’, så det lyder næsten som om, der er tale om objektiv videnskab. CEPOS leverer historierne på et sølvfad - lige til at spise for den travle redaktion. Det er en gave i en tid, hvor der bliver færre journalister og mindre tid til lave selvstændig research og til at faktatjekke og perspektivere de historier, der bliver leveret af professionelle kilder.
En tredje grund er, at der ikke er nogen modpol til CEPOS. En tilsvarende tænketank, der også er sat i verden for at påvirke vores mening, men bare i den anden ekstreme retning. Og dog. I efteråret så CEVEA dagens lys. For de, der skulle tro, at det var navnet på en schweizisk helse-müsli, kan det oplyses, at det er en forholdsvis ny ‘centrum-venstre’-tænketank. CEVEAs intentioner er gode, og idéen er ikke dårlig, men nogle gange er det et simpelt spørgsmål om matematik, hvem der sætter sig på mediedagsordenen.
CEVEA har så vidt vides en enkelt direktør ansat og derudover kun mailadresser på en række fremtrædende personer, der støtter op om initiativet. CEPOS har ifølge deres hjemmeside 20 medarbejdere, der er ansat til at påvirke meningsdannelsen i retning af ‘frimarkedstænkning’. Når ressourcerne er så forskellige, er der ikke tale om en kamp mellem ligebyrdige modstandere eller om et reelt alternativ for den travle journalist - men kun en ensidig meningspåvirkning fra en superstærk professionel kilde.
CEPOS-lektion
“Du har ikke forstået, hvad det kommunale selvstyre handler om”, er en rimelig hård udmelding, når den kommer fra formanden for KL og er rettet mod en liberalistisk meningsmager. Paradoksalt kan man dog argumentere for, at det gavner det liberalistiske projekt, at venstremanden Fabrin på den måde irettesatte CEPOS.
CEPOS’s egentlige genistreg består nemlig ikke i at være dygtige til at komme i medierne. Genistregen består i, at så længe CEPOS missionerer fra en meget yderlig højrefløj, og medierne giver dem taletid som ekspertkilder, så fremstår regeringens liberalistiske projekt som en pragmatisk blød midterpolitik. Hvis et SR-alternativ med Helle Thorning-Schmidt i spidsen skal have en chance for at sætte sig på fremtidens mediedagsorden, kan de lære meget af CEPOS.
Det handler om hurtigst muligt at oprette en kvasi-marxistisk tænketank med 20 fuldtidsansatte, der står til rådighed for pressen 24 timer i døgnet med alverdens ultra-socialistiske analyser og meninger. På den måde ville en SR-regering kunne fremstå som den rene, fornuftige borgerlighed.
Kommentarer
Imponerende, at en mediesociolog kan bruge udelukkelsesmetoden. CEPOS har fra begyndelsen haft en modpol, nemlig socialisterne og enhedslisten, og det véd tænketanken godt. Ofte har Cepos og socialisterne formuleret den samme analyse af samfundsudviklingen, på det seneste af den økonomisk-finansielle krise. Men konklusionerne er vidt forskellige. En sociolog kan næppe være blind for, at socialisterne har 150 års erfaring i netop kapitalisme. Herfra behøver man ingen forslag om “kvasimarxistisk tænketank”, for verden er fuld af marxistiske tænkere, hvoraf nogle levere vel tunge analyser. Socialisterne har i årevis gennempløjet netop strukturerne bag “CEPOS-mediet” - blot et par eksempler: Naomi Klein: The Chock Doctrine og Anders Lundkvist: Dansk Nyliberalisme, der begge forudsagde krisen. CEVEA udgør intet modspil, men for så vidt et nølende medspil som af Venstres Fabrin. Man kan lukke øjnene så længe, at det er for sent. Det har Naomi Klein indgående beskrevet, da CEPOS-parallellen fra Chicago fik højrepolitisk opbakning til at husere i Latinamerika (især kendt fra Chile og Argentina). Og den europæiske højrefløj kan negligere så længe, at den rene partilinie overgår til en folkefront, som det skete i 30’erne, da socialisterne måtte imødegå en krigerisk højrefløjs fascisme. For at blive i Ida Willigs tankegang: (1) Socialisterne er ikke velset af den borgerlige presse, for de leverer ikke varen: vækst og forbrug, tværtimod solidaritet med de fattige. (2) Socialisterne har utallige faglige belæg, men præsenterer dem ikke som populære ammestuehistorier, for baggrunden for historierne er jo netop deres virkelighed og ikke et taletænkemotiv. (3) Se på navnene af CEVEAs initiativtagere og man forstår den midtflydende politik. Socialisterne er en ren venstretænketank, men skævvridningen består i at kalde socialismen en fløj, for her taler folket, det er også dem fra bunden, som ikke er stuerene, og som ingen andre vil lege med. Lige børn leger bedst, og borgerligheden søger mage blandt de pæne og ordentlige mennesker og indretter verden derefter, gerne intellektuelt.
Gad vide om om Ida Willig har haft en bevidst grund til at forbigå Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som jo netop har fungeret som venstrefløjens forlængede analysearm i mange år?
Anyway, nu begyndte CEPOS jo ikke med 20 ansatte, men derimod en 2-3 stykker, så mon ikke CEVEA eller andre tiltag vokser sig større hvis de tager opgaven alvorligt og kommer med velunderbyggede partsindlæg - som jo grundlæggende er det CEPOS leverer?
CEPOS er iøvrigt ikke finansieret af regeringen, som man ellers godt kunne få indtrykket af ved at læse artiklen så for at få et modspil skal en venstreorienteret tænketank også være forsigtig med finansieringskilderne da den ellers ikke vil blive taget alvorligt….
Noget af det mest imponerende ved Sinketanken CEPOS er deres mange chefer - hvor får de dem dog fra? Nårh jo, enhver kan jo kalde sig chef uden, at der behøver at være noget indhold i titlen.
Det mest beklagelige er dog, at DR P1/Debat fuldstændig uhæmmet bruger CEPOS som debatører - hvor tit kommer folk fra andre private klubber til orde i det program - f.eks. Jonni Hannsen, Greve, Dansk Kennelklub eller Vorbasse Husmoderforening?
Per Holm Knudsen Chef-Ceposchefanalytiker
Det er som bekendt ”de frie markedskræfter” der styrer medierne. De personer der kontrollerer kapitalen kontrollerer derfor også medierne. Så enkelt er det faktisk, og derfor vil det altid være blå blok der suverænt styrer den fjerde statsmagt.
Og så fri os for dog for forvrøvlede artikler om at højrefløjens dominans over medierne skulle skyldes, at de er særligt dygtige i CEPOS. Er alle på redaktionen skide fulde?
Per Thomsen Chefkommentator.
Ikke for forklejne dem, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er ikke specielt venstreorienteret, men repræsenterer det meste af tiden den tunge beton- og økonomiskvækstorienterede del af fagbevægelsen.
Jean Thierry Chefanalytiker
Jamen, så tag dog konsekvensen! Eller: hvor svært kan det dog efterhånden være?…
Hermed en opfordring til CEVEA om at se bort fra partipolitiske hensyn og så inddrage den uafhængige forskning! Der er med andre ord en analystik kompetence på færde, som ikke bør forbigås af politiske hensyn. Så er man jo lige langt. Er det kompetencer, man efterspørger? Eller er det parti-diciplin? Vågn dog op CEVEA!!
CEPOS bør da imødegås på et kvalificeret grundlag. Ikke mindst i forhold til andelen af journalistisk interesse. Drukner man det forhold i politisk miskmask, har man klart selv et ansvar i CEPOS’s succes. Jeg deltager da gerne i sammenhængen. Det skulle da bare mangle…
Med venlig hilsen
Og så lige en alvorlig reprimande til CEVEA: “Men da naturligvis ikke uden kompensation!”
Det er ikke gratis at få del i uafhængig forskning eller perspektiver, der anvender en analytisk kompetence, som har hold på CEPOS.
Vil man et alternativt flertal i folketinget, må man skisme’ også overveje at integrere den del af befolkningen, der, modsat Socialdemokraternes håbløst evindelige reference til “den arbejdende del af befolkningen”, har en reeel erfaring med hensyn til at være sat udenfor døren. Der er med andre ord en politisk overvejelse at overkomme. Ellers bliver vi såmænd bare herude sammen med de absolut svageste. Men beholder vores analytiske fortrin! Tænk lige over den, dær…