Sidste uge samledes den danske danseverden. Ikke til fælles fodstamp, men for at formulere idéer til en ideel 10-årsplan for dansen, som Scenekunststyrelsen har tænkt sig at præsentere til efteråret - inden kulturministerens teaterudvalg kommer med sine visioner for scenekunsten.
Tidspunktet er oppe over. Allerede nu er Dansescenen på Øster Fælled Torv ved at pakke sammen, så den kan flytte ind i de nye Dansehaller på Carlsberg til august sammen med trænings-stedet Dansens Hus i Hørsholmsgade.
Og disse to danseinstitutioner bliver ikke alene. Dansk Danseteater flytter også fra Folketeatret til Dansehallerne sammen med diverse danseprojekter. Nu skal der danses for Carl.
Til dansekonferencen var kulturminister Carina Christensen festtaleren. Problemet var bare, at hun aldrig dukkede op. Faktisk gik der en halv time, efter hun skulle være kommet, før der officielt blev meldt afbud. Og vel er dansere muntre folk, men de 120 dansefolk tog ikke ligefrem afbuddet som en påskønnelse.
Heldigvis gav en række indbudte oplægsholdere fra nabolandene fine input til, hvordan man kan skabe bedre forhold for dansen. Storbritannien er langt fremme med dans i skolerne, mens Norge er god til at få danserne samlet til fælles lobby-isme.
Og Sverige har fået etableret en misundelsesværdig ‘dansealliance’: En statsstøttet forening, der ansætter professionelle freelancedansere. Pointen er, at Dansalliancen udbetaler løn til danserne, når de er mellem jobs. For som det lød: En danser er aldrig arbejdsløs, kun indkomstløs, for danseren skal jo træne hver dag for at holde sig i form …
Er dans en sport?
Den slags konkrete ønsker kunne den danske danse-verden trænge til at formulere. Sammen med nogle overordnede visioner, der kunne få dans ind på skoleskemaet på lige linje med musik og billedkunst. For eksempel. For det kan godt være, at Vild med Dans ikke umiddelbart gavner forståelsen for den ny dans eller for balletten. Men det meste dans smitter alligevel med sin krops-glæde.
Dans er mange ting. Dansen er både en kunstart, en sport og et pædagogisk felt. Så hvor hører dansen egentlig hjemme - under Kulturministeriet, hos de sociale forvaltninger, i undervisningssektoren eller under sygdomsforebyggelse? Det er jo svært at spise sig fed, imens man danser …
Alt dette talte de ellers så tavse dansere meget om på Carlsberg. Og rundt om i landet diskuterer de sikkert fortsat kløften mellem de ustøttede, private danseskoler og de statsstøttede dansekompagnier - og meget andet. Og det er fint nok,
Men nu er det nu, dansefolk! Til Dansens Dag den 29. april lærte skolebørn over hele landet en Dansens Dag-dans - ved at efterlignesuperhiphopperen David Boyd fra en video på nettet. Nu må danseverdenen tilsvarende skabe en fremtidsdans med ord , så selv kulturministeren ikke kan være i tvivl om, hvordan dansen ønsker at bevæge sig i Danmark.
Hit med koreografien til Dansen for Carina!
Kommentarer