Gi’ os Danmark tilbage.” Sådan lyder Dansk Folkepartis slogan op til Europa-Parlamentsvalget. De har tyv-stjålet det fra sangerinden Natasja Saad, men ikke desto mindre pryder frasen og Morten Messerschmidt i disse dage billboards landet over.

Derfor kunne man foranlediges til at tro, at det EU-arrangement, der finder sted på Nørrebro i morgen med titlen “Fuck EU - Gi’ mig Danmark Tilbage,” var arrangeret af en streety ungdomskampagnegruppe for Messerschmidt.

Men nej. Det er derimod to lokalafdelinger i Enhedslisten, der inviterer til gadefest med EU-debat, og blandt gæsterne er flere kandidater fra Folkebevægelsen mod EU. Der vil de nok - som på deres valgplakater - stille og besvare spørgsmålet:

Skal EU bestemme alt? Nej!”

Gadefestens ‘Gi’ mig Danmark tilbage ’ har intet at gøre med Dansk Folkeparti.

Men sammenfaldet af paroler er paradoksalt og siger noget om, at det kan være svært at skelne venstre- og højrefløjens unionskritik fra hinanden.

Det gør det i virkeligheden svært at se den store forskel, fordi man på en lang række punkter fører de samme politiske synspunkter i marken, selvom det ikke er det, man grundlæggende vil,” påpeger valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

National solidaritet

Søren Hein Rasmussen, professor i samtidshistorie på Århus Universitet har undersøgt Folkebevægelsens historie og bekræfter, at det retoriske sammenfald mellem DF og Folkebevægelsen er iøjnefaldende.

Og man kan da sagtens undre sig over, hvordan en venstrefløj kan være med til sådan et meget nationalt og nationalistisk projekt, som Folkebevægelsen i høj grad står for.”

Og professoren er ikke den eneste, der ser sammenfaldet. En blogger på gratisavisen 24 timers hjemmeside er helt forvirret:

Jeg så en bus i bymiljøet med et billede af Søren Søndergaard, kommunist og nationalist, der stillede et for mig aldeles overrumplende spørgsmål: ‘Skal EU bestemme alt i Danmark?’ … Jeg nåede ikke at se hvilket parti, han kommer fra, men det må være Dansk Folkeparti …” skriver bloggeren.

Sammenligner man Folkebevægelsen mod EU’s og DF’s mærkesager, er der også en række sammenfald mellem Søren Søndergaard og Morten Messerschmidts holdninger.

Danskerne skal selv bestemme, Tyrkiet skal ikke optages foreløbigt, ja til flere folkeafstemninger, nej til Lissabon-traktaten.

Budskaberne drejer sig om samme akse, om end intentionerne er vidt forskellige: EU skal ikke bestemme.

Folkebevægelsen vil dog gerne mere nordisk og internationalt forpligtende samarbejde.

Og det internationale udsyn er vigtigt for Folkebevægelsen at slå fast.

For verden er større end EU.

De gør meget ud af hele tiden at slå fast, at de vil det internationale samarbejde,” siger Johannes Andersen, og fortsætter:

Hvis man skal være gode ved Folkebevægelsen, kan man sige, at det ikke er nationalisme ligesom den, DF hiver fat i. For det er jo ikke danskhedens væsen, Folkebevægelsen forsvarer.”

Demokratiet skal bare være tæt på borgerne, og det være sig på bulgarerne i Bulgarien eller på danskerne i Danmark.

Men den internationale del af budskabet er svær at formidle, og det er også en af grundene til, at “det har været et ekstremt svært argument at bruge. Det har ikke ret meget gennemslagskraft.

På den anden side vil man heller ikke erklære, at man står på en nationalistisk platform - og det er Søren Søndergaards dilemma,” påpeger historieprofessor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet. Søren Hein Rasmussen døber dilemmaet den “nationale solidaritet.”

De venstreorienterede

På venstrefløjen vil mange EU-modstandere alligevel stemme på Folkebevægelsen, selvom nationalisme er et skældsord.

De fleste anerkender, at det er Folkebevægelsen, der står for den venstreorienterede unionsmodstand. At Søren Søndergaard er spidskandidat, og at Enhedslisten forbindes meget med Folkebevægelsen gør, at folk opfatter Folkebevægelsen som det venstreorienterede alternativ,” siger Martin Lindblom, politisk kommentator og redaktør på den venstreorienterede nyhedsportal Modkraft.dk.

Enhedslisten er også en del af Folkebevægelsen, og de anbefaler, at stemme på partiets egne kandidater, enten der eller i Junibevægelsen. Men “nu er Folkebevægelsen jo ikke noget særlig venstreorienteret projekt, skal vi lige huske på. Der er også nogen i den klub, der er særdeles højreorienterede,” siger Søren Hein Rasmussen.

Han henviser til at Folkebevægelsen også udgøres af medlemmer fra det Radikale Venstre, det retsliberale parti Retsforbundet, Frit Norden og de nationalkonservative Dansk Samling.

Ifølge Søren Hein Rasmusen har venstrefløjen endda tabt indflydelse i Folkebevægelsen med tiden.

Den er blevet splittet, fordi både Junibevægelsen og SF har valgt deres egne standpunkter i EU-politikken. Sammenslutningen er derfor blevet lettere at præge for de mindre borgerlige og højreorienterede grupper i Folkebevægelsen, forklarer han, og påpeger at den nationalt orienterede retorik jo i øvrigt ikke er noget nyt:

Allerede i begyndelsen af 60’erne, da EF første gang diskuteres, agiterer både SF og Danmarks Kommunistiske Parti på et meget nationalt grundlag. Dengang var det i høj grad, fordi det var den platform, hvor man kunne få flest med. Men så ser det ud som om, at de bliver grebet af en national rus.”

Og det er ikke blevet bedre med tiden, konstaterer han:

Den venstrefløj, der råbte på internationalisme, blev simpelthen fanget af nationalismen.”

De højreorienterede

www.danskfolkeparti.eu kan man se billeder af Morten Messerschmidts kampagnebil. “Find fem fejl!” står der på siden af den. Oven over opfordringen er der fem blå EU-flag og et enkelt Dannebrog. Ideelt skulle bilen have seks store dannebrogsflag, hvis man skal følge logikken.

Nøjagtig samme legende logo kan man få på T-shirts. Dem køber man i en jysk lokalafdeling af Folkebevægelsen, der sælger dem for 50 kroner.

Det var Folkebevægelsen, der i sin tid fik fem-fejl-ideen, men DF har så taget den. Morten Messerschmidt kender ikke til logoets forhistorie, men synes kun sammenfaldet er positivt:

Det lyder glimrende, men jeg aner virkelig ikke, hvem der fandt på det først. Jeg har det da fint med, at andre mennesker er enige med os,” siger han.

Messerschmidt erkender, at der er flere områder hvor Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti er enige i EU-kritikken, men sådan er det jo med så mange partier og de langsigtede mål er der ikke enighed om, påpeger han.

Dansk Folkeparti vil heller ikke helt ud af EU - og netop derfor anbefaler den højrenationale forening Dansk Samling, ved landsformand Adam Wagner, at stemme på Folkebevægelsen:

EU er så stor en trussel mod folkestyret, at den uenighed der i øvrigt måtte være, må vige i det her regi. Både vi og Søren Søndergaard siger, at det kan godt være, vi er uenige om indvandringspolitikken, men vi er enige om, at de enkelte demokratier må bestemme den,” forklarer han.

Og ifølge Adam Wagner er Folkebevægelsen blevet bedre til ikke at skræmme vælgere som ham væk - årets kampagne har en fin balance.

Der skal nemlig trædes varsomt i forhold til, hvad kandidaterne for eksempel melder ud i medierne. Det må ikke komme til at fremstå ‘venstreorienteret’. Fokus skal være på at komme ud af EU, og “når vi så er kommet det, kan vi begynde at diskutere igen,” siger Adam Wagner, der fortæller, at Dansk Samling planlægger at være mere aktive i Folkebevægelsen fremover.

Venstrefløjen fastholder

Men de højreorienterede dele af Folkebevægelsen får ikke Enhedslisten til at ændre standpunkt:

De anbefaler enten Junibevægelsen eller Folkebevægelsen, og det er jo fordi, de ikke kan blive enige. Der kan de så tage Pia Kjærsgaard i hånden og juble over, hvor venstreorienterede de egentlig er,” siger Søren Hein Rasmussen.

Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen henviser til, at det på mange måder er historisk betinget, at venstrefløjen ikke formulerer sin egen unionsmodstand. Den del af venstrefløjen, som har holdt fast i modstanden, har primært gjort det gennem Junibevægelsen og Folkebevægelsen.

Det er klart, at der ikke stiller lister op, som repræsenterer en socialistisk EU-modstand. Men det er derfor, vi opfordrer til at stemme på de personer, som er medlem af Enhedslisten,” siger Per Clausen.

Selvom partier, der ligner Enhedslisten, stiller selvstændigt op i andre lande, så er der ingen der tror på, at de ville kunne løfte den opgave i Danmark, vurderer Martin Lindblom.

Spidskandidaten for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, er ked af at skulle diskutere nationalisme:

Jeg ved jo godt, hvilken diskurs nogen forsøger at skrive os ind i, og det er sådan en nationalistisk diskurs. Det kan jeg med det samme sige, ikke er mit udgangspunkt,” siger han og understreger, at Folkebevægelsen mener, verden er større end EU, at de går ind for forpligtende samarbejde, og at de kritiserer EU’s protektionisme over for Den Tredje Verden.

Hvis der er nogen, som savner en venstreorienteret EU-modstand, kan de jo bare lave den og stille op,” siger Søren Søndergaard. Men det bliver ikke med ham som kandidat:

Når det gælder opstilling til EU-parlamentsvalget, så er Folkebevægelsen den platform, der er valgt for at samle, det man kan samle,” siger Søndergaard.

Søren Hein Rasmussen betragter det anderledes:

Min opfattelse er, at Enhedslisten lukker øjnene og har valgt, at det, de gør i Folkebevægelsen, er godt nok. Så kan de så sidde og holde i hånd med nogle kræfter, som jeg ikke tror, de ville holde i hånd med, hvis de havde læst på de her højrefløjsgrupperingers hjemmesider,” siger Søren Hein Rasmussen.