S: Grundloven skal være folkets lov

Grundloven tilhører i øjeblikket juristerne, og ikke folket. Det mener Svend Auken (S), der sammen med resten af oppositionen kræver en modernisering. Juraprofessor mener ikke, at der er noget presserende behov for en ændring

Det er vigtigt, at Grundloven bliver folkets og ikke juristernes lov, som den er nu, mener Socialdemokraternes grundlovsordfører Svend Auken, der sammen med SF, Radikale og Enhedslisten vil have en mere gennemgribende ændring af Grundloven

Jens Nørgaard Larsen

Kongen af Nepal blev stærkt begejstret, da han i forbindelse med Nepals overgang til demokratiske tilstande, læste en oversættelse af den danske grundlov. Han kunne i oversættelsen se, at kongen både udnævnte og afskedigede regeringen, benådede folk, førte udenrigspolitik og havde del i både den lovgivende og udøvende magt.

Hvor glad, kongen af Nepal egentlig blev, er uvist. Men som anekdoten understreger, er det sandt, at monarken stadig har en yderst fremtrædende plads i grundloven, der for to tredjedeles vedkommende står uændret siden 1849.

Oppositionen anklager den for at være håbløst forældet og ulæselig for andre end jurister.

"Det er vigtigt for mig, at Grundloven bliver folkets og ikke juristernes lov, som den er nu," siger Socialdemokraternes grundlovsordfører Svend Auken, der sammen med SF, Radikale og Enhedslisten er enige om, at en ændring er nødvendig. De fire partier har derfor planlagt at nedsætte en grundlovskommision, der skal forberede en revision.

Revision ikke nødvendig

Professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet Michael H. Jensen mener ikke, at en ændring er nødvendig.

"Der er ikke noget presserende behov for en grundlovsændring lige nu. Grundloven er jo ganske velfungerende set fra det juridiske maskinrum. Vi har jo ganske få konflikter vedrørende grundloven," siger Michael H. Jensen, der mener, at der dog altid er god grund til at overveje grundlovens grundlæggende spørgsmål.

"Man kunne godt kigge på Folketingets indflydelse i forhold til EU, og på frihedsrettighederne, som måske kunne justeres, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg vil sige, at der er et stort behov for at ændre grundloven."

Ifølge Michael H. Jensen, vil f.eks. en udbygning af grundlovens menneskerettigheder, i lyset af Menneskerettighedskonventionen, ikke have væsentlig betydning i praksis.

"Vi skal jo i forvejen respektere konventionen," pointerer han.

Svend Auken mener stadig, at en grundlovsændring er nødvendig.

"Det er jo ikke et spørgsmål om, hvordan juristerne synes, grundloven skal fortolkes. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker en forfatning, så landets befolkning kan se, hvilke regler der regeres efter, og så vi har et svar på nye udfordringer," siger han og tilføjer: "Mange jurister skal rives skrigende ind i denne tidsalder. Vi lever i det 21. århundrede og ikke det 19."

Den lille ændring i tronfølgeloven er ifølge Svend Auken langt fra nok.

"Det er jo et komisk forsøg på en ændring. Jeg vil stemme for, men jeg har stor forståelse og sympati for dem der ikke gør det."

Kritikken af ændringen af tronfølgeloven har tilsyneladende haft en vis effekt. Den nyeste Gallup-måling viser, at tilslutningen til en ændring er faldet med 12 procentpoint på blot én uge.

Læs hele grundloven på www.grundloven.dk

Fakta

Grundlovsændring
Det er ikke let at ændre grundloven i Danmark.

Først skal Folketinget vedtage den foreslåede ændring.

Dernæst skal der udskrives folketingsvalg, og også det nye folketing skal vedtage forslaget.

Herefter skal ændringen lægges ud til folkeafstemning. Og den vedtages kun, hvis den vinder flertal, og dette flertal udgør 40 pct. af de stemmeberettigede.

Kilde: www.ft.dk

Fakta Oppositionens ændringsforslag
Fem af oppositionens mest centrale ændringsforslag

Sprog
Sproget skal moderniseres, så alle borgere skal kunne læse og forstå grundloven. 2/3 af teksten er fra 1849. F.eks. nævnes kongen over 40 gange, og langt de fleste gange skal ’kongen’ læses som ’Regeringen.’

Menneskerettigheder
Menneskerettighederne der er gengivet i grundloven er ikke tidssvarende. Derfor skal de opdateres. Det gælder både en udbygning af de politiske frihedsrettigheder som f.eks. forbud mod dødsstraf og inhumane afhørings- og straffemetoder, indførelse af børnerettigheder, udbygning af ytringsfriheden, udbygning af de sociale rettigheder, f.eks. retten til arbejde, til en bolig, til sygdomsbehandling og til uddannelse m.v.

Internationalt samarbejde
Det stigende internationale samarbejde giver et klart behov for præciseringer i grundloven. Det gælder primært med hensyn til beslutningsprocesserne omkring dansk udenrigspolitik og suverænitetsafgivelse i forbindelse med et mere forpligtende samarbejde i EU.

Styreform
Det skal gøres klart, at Danmark er et folkestyre. De politiske partier skal nævnes, og det skal i den forbindelse også gøres klart, at det danske samfund bygger på retssikkerhed og lighed for loven. Der er ligeledes behov for præciseringer af det kommunale selvstyre, formen for parlamentarisme, forholdet mellem stat og
kirke, monarkiets rolle m.v.

Ligestilling
Der skal ske en meget kraftig udbygning af den nuværende bestemmelse i § 70, hvor der kun tales om religion og afstamning. Køn, race, hudfarve, social, national eller etnisk oprindelse, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, funktionsevne, fysisk eller psykisk handicap, alder og seksuel orientering skal også nævnes.

Lovforslaget blev fremsat af Ole Sohn på vegne af S, SF, EL og R i 2008, men blev nedstemt af VKO-flertal.

Fakta: Paragraffer helt ude i hampen
To tredjedele af grundloven er fra 1849, og dele af den er derfor ikke nem at læse for almindelige borgere. Nogle af paragrafferne er helt ude i hampen, nogle skal omfortolkes, mens andre stadig holder i dag. Lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet forklarer herunder den nutidige betydning af et udpluk af Danmarks Riges Grundlovs paragraffer

§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

I dag:
»Hvis du i dag bliver spurgt af en udlænding hvilken styreform vi har i Danmark, er ’indskænket-monarkisk’ nok ikke dit svar. Faktisk er ordet demokrati ikke nævnt et eneste sted i grundloven, men alle ved jo, at det er det system vi har. I de fleste andre nordiske forfatninger står der, at ’al magt udgår fra folket.’«

§ 12
Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.

I dag:
»Det er jo fuldstændigt forældet. kongen, eller Dronningen, har jo ingen politisk magt i dag. Det ville skulle laves fuldstændigt om.«

§ 20, Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

I dag:
»Loven er fra 53’ og der er virkeligt sket meget siden da. EU er jo overhovedet ikke nævnt, men her i paragraf 20 har man tænkt på EF. Men med den betydning, som EU har fået, skulle man jo meget mere direkte regulere forholdet mellem staten og unionen.«

§ 24
Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe.

I dag:
»I grundloven skal man de fleste steder, hvor der står ’kongen’ i stedet læse ’regeringen.’ Magten til at benåde, ligger som udgangspunkt hos regeringen. Den er et levn fra enevældets tid, hvor kongen kunne få en festlig dag, ved at give amnesti og benåde nogle kriminelle. Regeringen kan i dag bruge loven, men gør det på en mere praktisk administrativ måde.«

§ 80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

I dag:
»Den er ikke forældet i sit indhold, men er jo forfærdentligt gammeldags i sit sprogbrug. Der er jo forsamlingsfrihed i Danmark, men hvis der bliver opløb, kan man skride ind med militær eller politi. Den siger simpelthen, at man skal give folk en chance for at smutte inden de blive smadret.«
Politiet skal i dag, på trods af den noget gammeldags sprogbrug, stadig råbe sætningen ved ulovlige forsamlinger. De skal blot sige ’I Dronningens navn’ i stedet for.

§ 81
Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

I dag:
»Loven skal forstås på den måde, at Folketinget skal fastsætte rammerne for værnepligten. Det betyder også, at man i en nødsituation, hvor folketinget og regeringen siger, at du skal stille op – så skal man gøre det, også selvom man ikke har været indkaldt.
Til gengæld kan loven ikke tolkes til også at inkludere kvinder. Derfor vil det altså kræve en grundlovsændring, hvis vi også skal have kvinder inkluderet i værnepligten. Ligeledes vil en overgang til en rent professionel hær, som også har været diskuteret, også kræve grundlovsændring.«

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Svend Auken kan det der med retorikken.

Jeg har genlæst grundloven - den er kort (vist verdens korteste forfatning) og den fungerer - Danmark er et velfungerende demokrati.

Lande med fine og omfangsrige forfatninger er ofte langt mindre demokratiske end Danmark, så forfatningernes længde og emnemæsssige omfang siger intet om demokrati o s v.

Hvis vi begynder at lave en ny forfatning, så skal alle politikere og interessegrupper selvfølgelig lave "fingeraftryk" i den.

Skal ejendomsretten beskyttes mere eller mindre end idag ? skal vi garantere fri abort ? skal abort forbydes ? skal diverse internationale konventioner indskrives ? skal dyrevelfærd garanteres ? skal FN nævnes ? skal EU medlemskabet sikres? skal hvaler fredes ?- der er en kollosal mænge emner, som vil komme på bordet fra diverse interessegrupper, og vi ender sikkert med en alen lang forfatning, som er aldeles ulæselig .

Tænk på de politiske studehandler, der vil blive indgået under grundlovsarbejdet - mindre grupper vil mod pleje af deres særlige sager stemme for andre sager, og så får vi en række elementer, som der i grunden ikke er flertal for.

Et godt eksempel på en underlig studehandel - hvis nogen har glemt hvordan stude handles - er tuneserloven, som kobledes til en finanslovforhandling . Alle partier handler stude, hvis det gælder .

Vi har en grundlov, der fungerer fint i praksis, så jeg synes Svend Auken skulle slappe af og opgive drømmen og ambitionen om at blive "grundlovs-fader".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

"Ifølge Michael H. Jensen, vil f.eks. en udbygning af grundlovens menneskerettigheder, i lyset af Menneskerettighedskonventionen, ikke have væsentlig betydning i praksis."

Men en underskrift på en konvention kan ophæves af et flertl i folketinget. Indskrevet i grundloven vil det ikke kunne lade sig gøre.
Det er derfor, det er vigtigt at alle vores rettigheder, får den beskyttelse, som grundloven yder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Det er fornemt, hvis der bliver nedsat en Grundlovskommission, der skal fremkomme med forslag.

Jeg håber, at kommissionen vil være uafhængig af de politiske partier, og vil fremkomme med en lang række adskilte forslag, således at der på sigt kan stemmes om en palette af separate forslag, og ikke ét samlet kompromis, som folketingets politikere kan enes om at brygge sammen.

I det hele taget er det stærkt betænkeligt, hvis Folketinget ser sig selv som drivkraften til at formulere ændringer af Grundloven. En sådan vil i sagens natur tage udgangspunkt i det nuværende politiske systems interesser, og f.eks. legitimere systemet med politiske partier.

De nuværende politikere vil, helt naturligt, tage udgangspunkt i deres egen situation som avatarer for politiske partier, og i mindre grad tage udgangspunkt i det de ideelt set burde være, nemlig personer der først og fremmest varetager nationens og befolkningens interesser.

En Grundlov bør være for, og af, folket. Det må for alt i verden ikke blive de professionelle politikere, der skal forfatte teksten, da der således ikke bliver meget substans i en kommende revideret Grundlovs udsagn om, at folket er suveræn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"Professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet Michael H. Jensen mener ikke, at en ændring er nødvendig."

Hvor medtages hans synspunkter, når han åbenbart intet har at bidrage med?

Lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter virker derimod som en opvakt person, der både kan læse og forstå en tekst. Hans kommentarer i faktaboksen er ganske fornuftige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Henriksen

U.S.A. har klaret sig udmærket med en forfatning fra 1789 (med tilføjelser). Som virkeligheden ser ud nu, er det totalt overflødigt at sætte det store apparat igang for at foretage redaktionelle justeringer. Med mindre venstrefløjen har våde drømme om at fjerne Folkekirke og Monarki fra paragrafferne. Glem det. Det vil aldrig lykkes for jer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Henriksen

Ang.: hr. Jens Elo Rytter:

med sin tvivlsomme udtalelser i Christoffer Guldbrandsens dybt subjektive Irakfilm, har han sat meget af sin troværdighed over styr.

Jens Elo Rytter har i den film valgt side politisk og kan ikke længere fremstå som faglig relevant - og uhildet - person. Ikke overraskende at netop hr. Jørgensen opfatter ham som "fornuftig".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Bangsgaard

Tjaa jeg tror bare Svend får det problem at over 40% af danskerne ikke gider møde frem, bare se nu med trofølgeloven. Hvorfor skal noget som fungere fint uden problemer laves om ?? Det er jo total penge og tidsspilde, men hvis det er til ren symbolpolitik at vores skattekroner skal bruges så nej tak.

Mvh

Bo Bangsgaard

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Næh, jeg tror nu problemet er af en ganske anden karakter: Stort set al form for kritik er druknet i politisk korrekthed (læs aftaler imellem ganske få personer). Auken er ved at begynde at fremstå som en ny udgave af Melchior. Altså en art forstenet dinosaur. Søster har samme problem. Rent ud sagt: taburatklisterer! Ikke at jeg selv har det forhold til sammenhængen, idet jeg har mødt søster i Bolivia under fortrolighedvilkår, ganske vist.

Men, når nu denne bredside er afleveret, så må man jo medgive, at perspektivet er ganske præcist beskrevet. Tilliden til at levebrødspolitikere er nærmest til at udmønte intentionen, er dog straks en anden sag. Men Grundloven bør være folkets garanti for, at f.eks. PET ikke utøjlet løber liner ud.

Og det ligger det lidt tungt med for tiden, når demokratiet er funderet i jura, snarere end i en folkelig baseret grime, som har den sidste instans i behold. Sådan er der ikke for øjeblikket. PET løber selv-beføjelsens liner til yderpunkterne (modsat FE, som har forstået at få enderne til at nå sammen).

Man må derfor, uanset uoverensstemmelserne, give denne dinosaur ret i anskuelsen: Grundloven bør være befolkningens værn imod politisk grassat-gængeri! Så enkelt kan det udtrykkes...

Så på trods af alle uoverstigelige barrierer, Hr. Dinosaur: den dær har du rigtigt fat i...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Så med andre ord: jeg ser da frem til at få en plads i den kommende kommissison som repræsentant for den reelt uafhængige forskning, hr. Auken.

Med venlig hilsen

Idehistoriker, magtfilosof og social-antropolog

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Eller er det ubekvemt at få den slags tilbud? Passer det ikke ind i den socialdemokratiske indsats at indkorporrere den uafhængige forskning på spørgsmålet? Tjaeh, svaret vil jo give sig selv, hr. Auken. Jeg vil vente spændt på en opfordring. Eller mente man ikke reelt noget med udmeldingen?...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Først tak til Information fordi I har så mange gode indlæg om Grundloven.
Derefter vil jeg anbefale Robert Kroll at læse kronikken af Poul Smidt ”Grundloven er vedtaget af de gamle og de døde”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Egentlig er det jo synd at tronfølgerspørgsmålet er kædet sammen med EU-valget i denne omgang. Folks mangel på interesse i forbindelse med det første, alene fordi emnet er hamrende uaktuelt, smitter af på det andet, som til gengæld i den grad kunne have brug for en katalysator. Utidig omhu, kunne man også kalde det eller hvis man skal være flink - en svipser.

Vedrørende det første spørgsmål vil jeg i øvrigt opfordre alle interesserede til at stemme nej. Ikke fordi jeg foretrækker konger frem for dronninger, men fordi kongehuset (det hedder jo heller ikke dronningehuset vel - eller skal det også laves om?) på en lang række områder er ude af trit med tiden og lever i (og af) en historisk lomme. Og hvorfor så ikke bevare så mange historiske skikke som muligt. Det er jo forskelligheden fra resten samfundet som gør kongehuset til det interessante teater det er. Inden for kunsten kalder man det "mærkelighedsværdi". Den politiske magt har kongehuset jo mistet for længst, selv om det ikke fremgår særlig klart af Grundloven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Ellehammer Lind

Er grundloven gammel? JA
For gammel? JA
Tidssvarende? NEJ
Letforståelig? NEJ
Er grundloven vigtig? JA
Haster det? HVAD TROR DU SELV...
(Haster det også med tronfølgeloven? NEJ VEL)
ALTSÅ: få fingeren UD !

Se venligst på BHUTAN's grundlov.

anbefalede denne kommentar