BOSTON - I sin tale til muslimer verden over i Kairo i går brød præsident Barack Obama et stort tabu i amerikansk politik ved at indtage en upartisk holdning til den historiske konflikt mellem israelere og palæstinensere om retten til at besidde Palæstina.

Det siger den amerikanske mellemøstkender Juan Cole, professor i historie på University of Michigan og forfatter til den nye bog Engaging the Muslim World.

Ingen anden præsident i vor tid har turdet sidestille israelernes og palæstinensernes skæbne på den måde, præsident Obama gjorde det i Kairo i går. Det sker simpelthen ikke. Så han løber helt klart en politisk risiko ved at fremstå som upartisk. Det normale er, at en præsident pr. refleks støtter Israels regering,” siger Cole, der har boet og arbejdet flere år på det Afrikanske Horn, i Libanon og Egypten.

I sin tale på Kairos Universitet nævnte Obama “de to folks legitime aspirationer, begge med en smertefuld historie, som gør det vanskeligt at indgå kompromis.”

Daglige ydmygelser’

Præsidenten talte medfølende om Holocaust mod det jødiske folk, men betonede i samme åndedrag palæstinensernes lidelser.

I mere end 60 år har de (palæstinenserne, red.) måttet gennemgå hårde omvæltninger i deres tilværelse. Mange af dem sidder og venter i flygtningelejre på Vestbredden, i Gaza og i nabolandene. De har måttet udstå små og store daglige ydmygelser under besættelsen. Lad ingen tvivl herske: Det palæstinensiske folks situation er utålelig. Amerika vil respektere palæstinensernes legitime ønsker om værdighed, økonomiske muligheder og deres egen stat,” sagde USA’s præsident.

Juan Cole peger på en række andre omstændigheder, som gør Obamas tale til en enestående historisk begivenhed i forholdet mellem USA og de arabiske lande.

Bemærk, at han først besøgte Saudi-Arabien, arnestedet for Islam, og dernæst den arabiske verdens intellektuelle center, Ægypten. Modsat tidligere præsidenter følte han sig ikke forpligtet til at gøre holdt i Israel, hvor han ville risikere at møde den nye racistiske udenrigsminister Avigdor Lieberman.”

Cole fortsætter:

I stedet besøger Obama i dag koncentrationslejren i Buchenwald. Det er en gestus til jøderne og Israel. Denne rejses destinationer og begivenheder er nøje gennemtænkt med henblik på at skabe balance - for at fremstå upartisk, ligesom han forsøgte at gøre i talen.”

- Men er nogle af de pointer om palæstinensernes lidelser ikke også blevet fremført af George W. Bush og andre præsidenter?

Jo, hvis man ledte, kunne man utvivlsomt finde det. George W. Bush holdt engang en tale i Istanbul, hvor han nævnte de værdier, islam og kristendommen deler, men det blev druknet af andre ting i talen. Obamas bidrag er, at han samler det hele i en tale og opnår en form for synergi. Det nye er, at en amerikansk præsident siger det. Hvis Gordon Brown eller Nicolas Sarkozy havde holdt samme tale, ville det næppe have vakt opmærksomhed.”

Intet brud med Bush

- Men indholdsmæssigt kniber det med at finde noget brud med fortidig amerikansk politik i Obamas tale -

Det er korrekt. Selv Bush kaldte Islam en fredelig religion. Han var den første til at støtte en selvstændig palæstinensisk stat, og mange præsidenter har forlangt et stop for nye bosættelser på Vestbredden. Det nye er den åbenhjertighed, hvormed Obama fremsætter disse principper. Han brugte ikke kodeord eller signaler. Han sagde det direkte.”

Anerkendelse af Islam

Det eneste nye, jeg kunne finde i talen, var hans understregning af islams bidrag til den vestlige civilisation - som en kilde til renæssancen og oplysningstiden. Han anerkendte også muslimers lidelse under kolonialismen og endda den amerikanske rolle i omvæltningen af det demokratiske styre i Iran i 1953.”

- Kan man sige, at Obama i sin tale forsøgte at gøre op med det paradigme, som har præget amerikansk udenrigspolitik siden 11. september 2001?

Hmm. Bush vil utvivlsomt være enig i næsten alt, hvad Obama sagde i denne tale. Han placerer muslimer verden over som allierede i kampen mod terrorister, skønt han bruger udtrykket voldelige ekstremister. Bush appellerede også til saudierne og pakistanerne.”

Den væsentlige forskel er, at Bush i sin anden embedsperiode begyndte at kalde terrorister for islamo-fascister. Det var for at behage sine nykonservative og kristne evangeliske vælgere. Obamas vælgerkorps er et helt andet. Han er langt mere tilbageholdende over for at bruge den slags udtryk. Han forstår, at det krænker muslimer at høre islam blive knyttet af en amerikansk præsident til en fascistisk ideologi fra Europa.”

Muslimernes præsident

- Gør det ikke også en forskel, at Obama modsat tidligere præsidenter har en multietnisk baggrund; hans farfar var muslim og han er selv vokset op i Indonesien?

Det gør det i en vis udstrækning. Men det vil ikke hjælpe Obama ret meget, medmindre han følger op med konkrete politiske ændringer af amerikansk politik. Efter et stykke tid vil hans identitet veje mindre.”

- Obama stillede sig i sin tale på muslimernes side i debatten i Europa og Tyrkiet om muslimske kvinders religiøse og kulturelle rettigheder. Han lovede tilmed at bekæmpe stereotype beskrivelser af muslimer -

Ja, det gav indtryk af en amerikansk præsident, der præsenterer sig som den moralske leder af den arabiske og muslimske verden. Jeg hørte et ekko fra Gamal Abdul Nasser. Han talte i sit pamflet fra 1954, Egyptens frigørelse: Revolutionens filosofi, om tre koncentriske cirkler, som definerer den egyptiske identitet: Islam, arabisk kultur og sprog samt Afrika. Så her stod Obama - med en delvis muslimsk og afrikansk identitet i den arabiske hovedstad Kairo - og opfordrede muslimer i hele verden til at bekæmpe voldelig ekstremisme og fordomme i deres egne fællesskaber. En kristen amerikansk præsident.”

Fakta

Det sagde Obama …

… til muslimer verden over
’Jeg er kommet til Kairo for at søge en ny begyndelse mellem USA og muslimer over hele verden. Mistillid og splid må stoppe’.

… til verdens unge
’Jeg ved, at der er mange – muslimer og ikkemuslimer – der spørger sig selv om, vi er i stand til at skabe en ny begyndelse. Nogle er ivrige efter at fyre op under splidens flammer og ønsker at stå i vejen for fremskridtene. Nogle antyder, at det ikke er umagen værd, at vi aldrig kan blive enige, og at civilisationernes sammenstød er uundgåelig. Der er så megen frygt, så megen mistillid. Men hvis vi vælger at lade os være bundne af fortiden, vil vi aldrig bevæge os fremad’.

… om Israel-Palæstina
’Alt for mange tårer er flydt, alt for meget blod er udgydt. USA vil ikke vende ryggen til palæstinensernes lovlige håb om værdighed og en egen stat’.

… om Iran
’Det bliver svært at komme videre efter årtiers mistillid, men vi vil gøre det med mod, retskaffenhed og beslutsomhed.’

… om muslimske kvinders rettigheder
’Det er vigtigt, at man i vestlige lande undgår at hindre muslimske borgere i at udøve deres trosrettigheder, som de nu ønsker det, ved f.eks. at diktere hvilken påklædning, en muslimsk kvinde bør gå rundt i.’

’Jeg forkaster det synspunkt udtrykt af nogle i Vesten, at en kvinde, der vælger at tilsløre sit hår, på en eller anden måde skulle være mindre ligestillet, men jeg mener til gengæld, at en kvinde der nægtes adgang til uddannelse er blevet frarøvet sine rettigheder …’

’Jeg respekterer de kvinder, som vælger en leve deres tilværelse i traditionelle roller. Men det bør være et valg, de selv træffer’

Fakta: Reaktioner på Obamas tale

Klog strategi
’For første gang lancerer Amerika en klog strategi ved at anerkende modparten. Det stod klart i hvert eneste af
Barack Obamas ord.’
Randa Achmawi, redaktør for den Ægyptiske avis Al-Ahram Hebdo

Moralprædiken
’Den islamiske verden har ikke brug for moralske eller politiske prædikener. Der er behov for en fundamental ændring af amerikansk politik, begyndende med et stop for støtte til Israels aggression i regionen, specielt mod libanesere og palæstinensere, en amerikansk tilbagetrækning fra Irak og Afghanistan og et stop for indblanding i islamiske landes anliggender.’
Hassan Fadlallah fra Libanons iranskstøttede shiamuslimske Hizbollah-gruppe

Klart budskab til Israel
’Hans (Obamas, red.) opfordring til, at bosættelserne på Vestbredden indstilles, og hans henvisning til palæstinensernes lidelser (…) er et klart budskab til Israel om, at en retfærdig fred bygger på fundamentet af en palæstinensisk stat med Jerusalem som dens hovedstad.’
Nabil Abu Rdainah, talsmand for palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas

En god start
’Talen var historisk og vigtig og afspejler en positiv drejning for den ny regering. Det er en god start.’
Ali al-Dabbagh, talsmand for Iraks regering

Lad os følge Koranen
’Obamas tale er god, og islam betyder fred. Obama – lad os følge de vers fra Koranen, som du citerede fra. Al-Qaeda har mistolket islam og har vist sig at være fjende af menneskeheden. Islam siger, at alle lande skal leve i fred med hinanden.’
Sheik Abdulahi sheik Anu Yusuf, moderat somalisk islamist

Ikke blive begejstrede
’Vi må ikke blive alt for begejstrede. Manden var i Kairo for
at tjene Amerikas interesser. Men vi kan måske finde fælles fodslag og nyde godt af hans tale, der var undskyldende efter Bushs gentagne fejltagelser over for den islamiske verden.
Mohammad Habash, syrisk parlamentariker