Måske valgte Barack Obama Ægypten som stedet, hvor han ville levere sit ‘store budskab’ til muslimer, fordi en fjerdedel af verdens arabere bor i landet. Men med Ægypten valgte Obama også en af de mest undertrykkende, skånselsløse og udemokratiske politistater i regionen.

De ægyptiske menneskerettighedsorganisationer, som ofte bliver chikaneret eller lukket af myndighederne, har dokumenteret en lang række tilfælde af polititortur, udenomsretslige henrettelser, politisk motiverede fængslinger og statssanktionerede overfald på repræsentanter for oppositionen, som stadig pågår.

Den bedrøvelige sandhed er, at USA’s moralske forfald under George W. Bush har været så omfattende, at Obama ville være have været nødt til at holde sin tale på den besatte Vestbred eller sågar i Gaza for at ændre på det dybe had, som muslimer har opbygget til USA i løbet af de sidste otte år.

Men det gjorde Obama naturligvis ikke.

Derfor var han nødt til at holde talen i Ægypten, hvor Obama dog næppe fik noget at se til den angst og elendighed, som ægypterne lever under.

10 døde af tortur

Det er f.eks. bare en uge siden, at lederen for oppositionspartiet Ghad, Ayman Nour, der så sent som i februar blev løsladt fra fængslet af præsident Hosni Mubaraks regime, klagede over, at han på gaden i Kairo blev overfaldet af en mand med en improviseret flammekaster og fik førstegradsforbrændinger i ansigtet. Ayman Nour sad i fængsel i tre år, og han er forarget over Obamas besøg.

“Det virker, som om intentionen med Obamas besøg er at styrke regimets og ikke folkets magt,” siger han. “Vi er meget forundrede over, at politiske grupperinger og civilsamfundet i Ægypten bliver ignoreret. Det efterlader det indtryk, at amerikanske interesser er vigtigere end amerikanske principper.”

Menneskerettighedsorganisationernes undersøgelser bekræfter, at Ayman Nour har god grund til at være vred.

Den seneste rapport om regeringers mishandling af borgere i den arabiske verden fra Center for Menneskerettigheder i Kairo (CIHR) er fyldt med eksempler på statens brutalitet, deriblandt 29 tilfælde af tortur og mishandling på ægyptiske politistationer inden for de seneste seks måneder.

Den Ægyptiske Menneskerettighedsorganisation, som er en separat gruppe, opdagede, at 10 af de 29 omkom som følge af tortur. I et enkelt tilfælde fik menneskerettighedsorganisationerne fat i en videooptagelse af en fange, der blev voldtaget analt med en knippel af en politibetjent. En anden videooptagelse viser, hvordan én af Mubaraks politiske modstandere, en kvinde, bliver voldtaget af en civilklædt betjent på gaden i Kairo.

Og ifølge en rapport fra det ægyptiske journalistforbund blev 1.000 journalister alene i 2007 stævnet af myndighederne.

En af de mest markante sager ifølge CIHR omhandlede Ibrahim Eissa, redaktør på avisen Al-Dastour, som blev idømt en fængselsstraf på to måneder for at offentliggøre ‘falske nyheder’ om Mubaraks helbredstilstand, hvorved han “undergravede den offentlige sikkerhed”. Det statslige tv i Ægypten viser interessant nok ikke længere billeder af Mubarak, når han er på vej op i flyvemaskiner eller på talerstole.

Da Sa’ad eddin Ibrahim fra Ibn Khaldun-centret for udviklingsstudier opfordrede USA til at stille betingelser om demokratiske reformer for de mange milliarder dollar, USA giver i bistandshjælp til Ægypten, blev han in absentia idømt to års straffearbejde.

Og mange bloggere blev arresteret, fordi de opfordrede til strejke, da Mubarak i fjor fyldte 80 år. Howeida Taha fra Al-Jazeera blev for 16 måneder siden idømt en bøde for at have “skadet Ægypten omdømme” ved at lave en film om tortur på politistationer.

Repræsentanter for menneskerettighedsorganisationer bliver også fysisk forulempet og anholdt. Da dr. Magda Adly fra Al-Nadeem-centret for rehabilitering af torturofre forlod en politistation i Kafr el-Dawa, hvor hun havde interviewet fire fanger, som hævdede, at de var blevet tortureret, blev hun slået bevidstløs og fik brækket armen.

Bedre at holde sig væk?

Hvorfor tillader Mubarak, at disse obskøniteter fortsætter? Tror han virkelig på de usædvanlige resultater ved præsidentvalgene - ved valget i 1999 fik han 93,79 pct. af stemmerne, og i 1993 fik han hele 96,3 pct. af stemmerne - eller er den 80-årige præsident bange for sine politiske modstandere, uanset hvor magtesløse de er? Og har han diskuteret alt dette med Obama? Det er usandsynligt.

Det skal retfærdigvis også bemærkes, at CIHR har dokumenteret en række skamløse angreb mod journalister fra såkaldte islamiske domstole, som uvægerligt fører til bødestraffe.

Rapporten opregner også en lang række eksempler på tortur og henrettelser i andre arabiske regimer, fra Tunesien og Syrien til Vestbredden og Gaza.

Så måske burde Obama have holdt sig helt væk?

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese