Hvis du downloader ulovlige film- eller musikfiler, kan du i fremtiden risikere at få tre advarsler fra Piratnævnet. Nævnet skal forhindre internetbrugere i at blive ulovlige pirater, der får erstatningssager på halsen.

Hvis du ikke reagerer på advarslerne, vil Piratnævnet sende dit navn videre til rettighedshavere, som måske vil lægge sag an.

Det skriver Computerworld, som har talt med flere kilder omkring de forhandlinger, som i øjeblikket finder sted mellem de danske teleselskaber og rettighedshaverne.

Planerne om et piratnævn har mødt kritik fra Forbrugerrådet, som kalder nævnet for en sminket skræmmekampagne, som truer retssikkerheden og skræmmer almindelige danskere væk fra nettet.

“Vi mener bestemt ikke, at et nævn er løsningen. For det første er det en alvorlig forringelse af retssikkerheden, når man går efter en løsning, hvor der skal flyde kundeoplysninger fra teleselskabet over i uvildigt nævn, uden at en domstol er inde over. Hvem skal vurdere, om det her er tilstrækkeligt ulovligt til, at oplysningerne kan gives videre,” siger Anette Høyrup, som er jurist hos Forbrugerrådet.

Mulighed for chikane

Tanken med nævnet er, at det skal fungere som et neutralt organ, der agerer imellem teleselskaber somTDC, Telenor og Telia på den ene side og på den anden side rettighedshavere som Sony, EMI og Egmont. Piratnævnets opgave bliver at advare den enkelte forbruger, før en eventuel erstatningssag bliver indledt.

Formand for IT-Politisk Forening Niels Elgaard Larsen er enig i Forbrugerrådets kritik.

“Risikoen er, at der vil være forbrugere som bliver chikaneret, selv om de ikke har gjort noget galt,” siger formanden og henviser til de tre advarsler, som Piratnævnet vil sende ud til de kunder, der er mistænkt for pirateri.

“Ulovligheder på nettet er en kæmpe gråzone, og derfor kan det ende med en masse advarsler, som ikke har hold i virkeligheden. Hvad sker der for eksempel, hvis dine døtre har sunget karaoke til en Kylie Minogue-sang og smidt det ud på nettet?” spørger Niels Elgaard Larsen.

Udover advarslerne mener formanden dog ikke, at Piratnævnet reelt vil komme til at ændre noget.

“I sidste ende overfører nævnet bare sagen til domstolene, som vil tage sig af sagerne lige som de altid har gjort,” siger han.

Typisk vil en rettighedshaver henvende sig til Piratnævnet, hvis der er mistanke om ulovligheder. Piratnævnets vil så bede internetudbyderen om identiteten på kunden, hvorefter nævnet vil sende tre skriftlige advarsler til kunden.

Advarslen skal give kunden en chance for at stoppe de ulovlige downloads, inden en eventuel erstatningssag bliver rejst. Fortsætter vedkommende alligevel med at downloade ulovlige filer, vil Piratnævnet orientere rettighedshaverne, som derefter tager stilling til, hvorvidt der skal rejses en sag.

IT-advokat Martin von Haller Grønbæk er positiv over for nævnet. Han håber, at nævnet vil være med til, at færre sager ender som erstatningssager.

“Hvis nævnet kommer til at bestå af et repræsentativt udsnit af brugere og forbrugere, jurister og folk fra teleselskaberne og rettighedshaverne, som vurderer sagerne nøje efter gældende ret, vil det kunne bidrage med viden på området på en fornuftig måde,” siger Martin von Haller Grønbæk og fortsætter:

“Ofte er det svært for domstolene at tage stilling i de her sager, fordi de mangler erfaring på området. I den forbindelse vil et nævn kunne spille en vigtig rolle,” siger advokaten og henviser til den rolle som Klagenævnet for Domænenavne har spillet inden for for stridigheder om retten til et dansk domænenavn.

Uden indflydelse

Martin von Haller Grønbæk er dog ikke begejstret for, at nævnet uden videre skal kunne udlevere personoplysninger til rettighedshaverne.

“Nævnet behøver ikke at vide, hvem det er, der står bag ulovlighederne, og det behøver rettighedshaverne heller ikke. For hvis der efter et klagenævns behandling fortsat er basis for en sag, kan rettighedshaverne selv henvende sig til domstolene for at få en dommerkendelse,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Niels Elgaard Larsen er ikke i tvivl om, hvorfor et Piratnævn er på trapperne netop nu.

“Der har været debat om, hvad EU’s direktiv på området skal indeholde, og i Frankrig er der netop trådt en lov i kraft, som betyder, at et nyt organ uden videre kan lukke for folks internetforbindelse i op til et år. Man kan godt frygte, at det er dér, vi er på vej hen,” siger formanden.

Ifølge Computerworlds kilder kan forhandlingerne om Piratnævnet allerede være afsluttet inden sommerferien.