Siden 1953, da den nuværende Grundlov kom i hus, har Danmark haft behov for en ny Grundlov. En Grundlov i dette land er det muliges mulighed snarere end dets kunst og bærer siden 1849 præg af det tilbagestræbende. I bedste fald er der tale om en lovtekst, der højst tilgodeser den nutid, i hvilken den er blevet til. Fremtiden lader den ligge. Formodninger om eventuelle kommende behov interesserede ikke fædrene, der også dårligt kunne forudse det stadig mere omfattende europæiske fællesskab. Enhver med omløb i knolden kan sige sig selv at en Grundlov fra 1953, der lige akkurat dengang gik an, ikke er holdbar over 50 år senere. Jo slet ikke i betragtning af ting og sager, der som antydet er sket siden: øget internationalt samarbejde, menneskerettighedskonventionernes centrale placering, erfaringerne med folkeafstemningsinstituttet og selve den parlamentariske praksis.
Det lå stadig de gamle i blodet i de tider at kongens person var forlenet med magt. Christian 9. og den 10. var fortsat den gængse borgerlige opfattelse af rigtige konger, der om end ikke blandede sig så meget mere, så dog forventede at blive hørt og have et ord at skulle have sagt, skønt selv overbeviste monarkister i deres stille sind kunne enes om at den nuværende monarks bedstefars intellektuelle kapacitet havde overskuelige grænser, og at Systemskiftet i 1901 endegyldigt havde defineret kongerollen. Påskekrisen i 1920 gjorde det ydermere klart at det ikke just var sagen, når kongen og hans dumme konservative venner blandede sig og udløste regeringskriser. Det gjaldt om at gøre majestæterne klart at regeringsformen var indskrænket monarkisk, hvilket på nudansk betyder at kongen ikke havde en skid at skulle have sagt og derfor heller ikke burde sige mere, end man bad ham om.
Alligevel opererer Grundloven af 1953 med en konge, der regerer og gør ved og ansætter og afskediger, samt underskriver samtlige love. Det fortælles at eksotiske tyrannier i Afrika har interesseret sig for den danske Grundlov med henblik på at gøre den til deres egen, eftersom man her havde en perfekt opskrift på et arveligt diktatur. Svenskerne kendte noget lignende, men lavede deres kongelov om, således at den praktisk afspejlede kongens opgave som kransekagepynt. Svenske politikere behøver ikke storke op på slottet for at danne regeringer eller spilde for megen tid i Statsrådet.
Svær at lave om
Men den danske Grundlov er og forbliver uforandret, fordi den er så svær at lave om. Og fordi der for tiden, personificeret i folk der sidder på flertallet og mentalt befinder sig i 1953, ikke kan skabes et formelt forum for bare så meget som en debat om en grundlovsrevision. Blandt tosserierne i 53-teksten i tronfølgeloven, som er sidestillet med Grundloven, finder man så også den om drenges forrang for piger i arvefølgen til tronen. I sin tid i 53 fik man som feberredning fabrikeret en tronfølgelov, der gjorde det muligt for Frederik 9.s døtre at blive regent efter anciennitet med øjnene stift hæftet på den af pigerne, der omhyggeligt var uddannet til at overtage tronen efter Frederik, den ældste, Margrethe. Det var ellers ikke fordi der ligefrem svævede ligestillingsamoriner rundt i luften dengang, men udsigten til og tanken om at prins Knuds stamme kunne blive Danmarks overhoveder var i den grad umulig, at man trods alt hellere så et kvindemenneske på Dannebrogs kommandobro. Des-uden havde man erfaret at det jo var gået i Holland, og uden at landet var blevet opslugt af havet. Eller i hvert fald ikke af den grund. Og englænderne kunne også finde ud af det med Elisabeth - en mere strømlinet Victoria - som oven i købet var bedre begavet end sit usikre, begrænsede, stærkt stammende faderlige ophav, den sjette George.
Dronning Ingrid menes dengang i 50’erne at have haft et ord at skulle have sagt i diskussionen om forrang for hendes døtre, hvilket vist medførte en dårlig stemning mellem kong Frederik og bror Knud, hvis virtuositeti bøvede bemærkninger var legendarisk. Én gang til for prins Knud, som man sagde.
Med Margrethes forvaltning af det høje embede befæstedes det danske monarki godt og grundigt. Fanden forstå hvorfor. Men den grad af usikker, halvhoven, genert hjælpeløshed kombineret med dronningens kunstneriske amatørisme, som ikke kan genere andre end dem der skal se på værkerne, samt hendes sproglige kvikheder ved nytårstalerne tiltalte den danske befolkning. Hun var både ophøjet fjern og hjælpeløst nær og turde udstille den øvrige formåen, som hun nu engang mønstrede, så ingen følte sig for underlegne. Desuden forstod hun ugebladenes betydning, lod dem komme ind i kredsen og lunede samtidig jordsmonnet angenemt for hofsnogene i pengeadelen. Margrethe skabte simpelthen en monarkiets magtbase og blev noget nær urørlig ved også at kokettere passende med det overjordiske, så dette segment både til højre og venstre også holdt hånden under hende. For at give populismen skålpundet gik hun med familien til damehåndbold med tv på, som hendes forældre gik til Fagenes Fest.
Synlig konservatisme
Hvad der manglede for at gøre billedet af et moderne monarki fuldkomment, og her skal man lægge mærke til anakronismen i udtrykket et moderne monarki - var den manglende formelle ligestilling i en ellers fløjtende ligegyldig arvegang.
Her kan det være, som nogen hævder, at dronningen i virkeligheden er loren, med pigernes automatophøjelse i rækkefølgen. Et eller andet sted indser hun vel at et kongerige ikke lader sig opretholde uden en synlig konservatisme i konstruktionen. Det er i hvert fald KU’s pointe, og man kan da give de unge gamlinge så meget ret at det er absurd at tale om ligestilling i et kongehus, hvor topfiguren er født og ikke valgt. Man kan derfor trygt stemme nej, hvis man er til kongehuse; et nej understreger institutionens konservative naturnødvendige natur. Men man kan afvise ændringen med desto større effekt i begrundelsen over for sig selv, og dem der gider spørge, såfremt man henviser til det slag narrefisse, flertallet lægger op til med denne fuldstændig ligegyldige tronfølgelovkorrektion, der endog ikke efter al sandsynlighed får aktualitet før om 20-30 år. Med et ja kan regeringen lægge enhver tale om grundlovsrevision endegyldigt på hylden, og andre kan skyde en hvid pind efter en diskussion af en egentlig og langt mere påkrævet og omfattende forfatningsreform. Er det virkelig for meget forlangt at stræbe efter at få en Grundlov, der frem for at afspejle 1953 og tiden før beskriver 2000-tallets politiske og institutionelle virkelighed?
En helt nødvendig ændring ville være at gøre det lidt nemmere at foretage grundlovsændringer. Ikke at det skal være nemt at lave om på statsfundamenterne, men heller ikke at det skal være noget nær umuligt.
Et nej er ikke et nej til ligestilling mellem mænd og damer, det er noget vås. At man siger nej nu har ingen indflydelse på et eller andet sæt pattebørn der kommer til verden om et kvart århundrede. Et nej er et nej til den arrogance, Statsministeriet har udvist i sin primitive valgpropaganda, og et nej til at isolere tronfølgeloven fra den øvrige Grundlov med henblik på at alt skal være som det var og ikke engang behøver blive diskuteret. Så nemt skal det heller ikke være at slippe for ubehaget og besværet med at lave de nødvendige ændringer. Altså: Stem nej eller æd stemmesedlen.
Kommentarer
Georg Metz:
“Et nej er et nej til den arrogance, Statsministeriet har udvist i sin primitive valgpropaganda, og et nej til at isolere tronfølgeloven fra den øvrige Grundlov med henblik på at alt skal være som det var og ikke engang behøver blive diskuteret.”
Det er så sandt som det er sagt…
Det er sjovt at komme i tanke om hvad man tænkte dengang i 1953. Jeg var 9 år, og det altoverskyggende argument for at den næste tronfølger skulle hedde Margrethe var, at så ville der komme orden kongerækken. Det var noget sjusk, hvis den næste konge skulle hedde Chr. XI. Det problem kunne naturligvis også have været klaret med Knud eller Ingolf, men det var ikke fint nok, også af de grunde Metz nævner.
Orden i kongerækken forekommer at være et lige så godt argument, som argumentet om ”ligestilling” er det i dag.
Med hensyn til at æde stemmesedlen har tanken strejfet mig – så det ikke skulle friste nogen til at sætte krydset for mig. Sikrest er det nok selv at krydse ’NEJ’, på trods af ubehag ved at afvise ”ligestilling”.
Inger Sundsvald:
“Med hensyn til at æde stemmesedlen har tanken strejfet mig – så det ikke skulle friste nogen til at sætte krydset for mig.”
Man ser for sit indre øje, hvordan stribevis af storgumlende vælgere med opspilede kinder forlader valglokalerne på søndag…
Per Thomsen
Engang imellem får man de skønneste billeder foræret: ”Kamikaze” på cykel f.eks. og ”storgumlende vælgere med opspilede kinder”. Det er billeder der kan redde humøret i adskillige dage. Tak for denne sidste til samlingen ;-)
Man kan vel kun være enig - og jeg skriver nok REPUBLIK på stemmesedlen.
Hvad skal man skrive hvis man ikke ønsker republik? Demokrati?
Så kan du jo bare skrive: “NEJ TIL REPUBLIK!!!” ;-)
Jeg tror jeg skriver DEMOKRATI - NU!
Som Georg Metz opfordrer til, kan man jo også simpelthen stemme nej. Det er et udsagn, der registreres og kan måles. At skrive alt muligt andet, som de valgtilforordnede skal kigge på, virker temmeligt barnlig på mig. Lige som når nogle små drenge skriver “prut” eller andet barnligt.
Heinrich R.
Ja, ja, jeg ska’ nok. Men man har vel lov til at være lidt barnlig engang imellem og lege med tanken om sin egen betydningsfuldhed ;-).
Men i morgen ved denne tid er usikkerheden forbi, og der er ingen vej tilbage. Krydset er sat, og vi kan kun vente på resultatet. Det bliver ”spændende” ;-)
Heinrich R. Jørgensen
Ja, det er da osse en mulighed at skrive: “En fis i en hornlygte!” Tak for idéen.
Inger,
jeg synes helt ærligt, at man i stemmeboksen skal tage sig selv og situationen alvorligt. Hvis man ikke ønsker at stemme “ja”, uagtet af hvilken grund, er den eneste fornuftige respons at stemme “nej”.
Hvorfor man har valgt ikke at stemme “ja”, kan ingen vide. At angive årsagen på stemmesedlen, tjener intet formål, andet end at de valgtilforordnede som forsøger at være alvorlige, nøgterne og seriøse givetvis må ærgre sig over, at nogle vælgere åbenbart hverken kan opføre sig modent eller ansvarligt, eller forstå de meget simple regler om at sætte kryds i ét af to mulige felter.
Jeg fatter heller ikke de politikere o.a., der foreslår, at man stemmer blankt. Hvordan nogen fremover kan have tillid til sådanne vægelsindet svagpissere fremover, overgår ligeledes min forstand.
rettelse:
vægelsindet -> vægelsindede
@ Heinrich R. Jørgensen
jeg synes helt ærligt, at man i stemmeboksen skal tage sig selv og situationen alvorligt. Hvis man ikke ønsker at stemme “ja”, uagtet af hvilken grund, er den eneste fornuftige respons at stemme “nej”
Jeg tager mig selv ganske alvorligt - og det gør alle, der gør et eller andet med deres stemmeseddel. Hvad enten det er at sætte et kryds, undlade at sætte kryds, skrive REPUBLIK eller skrive: Henriks skulptur er fed. Jeg har ingen interesser i kongehuset - og det rager mig en papand, om vi har en konge eller en dronning - jeg ønsker en republik! Og det giver jeg så udtryk for.
Og så synes jeg i øvrigt, at hele grundloven trænger til en revision eller som det hedder nu til dags: en opdatering.
Per Holm Knudsen:
“Og så synes jeg i øvrigt, at hele grundloven trænger til en revision eller som det hedder nu til dags: en opdatering.”
Hvis det stod til mig, blev det en omskrivning helt fra bunden. Grundloven er IMHO totalt forfejlet i sit sigte, hvor den mest af alt minder om en kontrakt mellem kongehuset og staten, og en videreførelse af enevældens institutioner. End ikke den værste bananrepublik fortjener så ussel en forfatning, som den danske.
Hvis man stemmer ja, stemmer man for aldersdiskrimination. Husk det!
Hvis man stemmer nej, stemmer man for kønsdiskrimination. Husk det!
Blank eller helt at undlade er vist de eneste fornuftige muligheder…
Det svarer til at blive spurgt om man foretrækker at slå sine børn med baghånd eller forhånd.
Spørgsmålet kan afvises ved at man ikke besvarer det.
med venlig hilsen
Lennart
Så fik jeg stemt. Aldrig før har det været så svært at sætte et kryds. Jeg har aldrig rigtig forstået dem, som siger at de først har taget stilling når de stod i stemmeboksen. Det gør jeg nu. Det er et umuligt valg, men hvem har lyst til at være en ”svagpisser”? Jeg måtte tvinge mig selv til et NEJ.
Inger
Jeg føler med dig. Det var rædsomt at stemme IMOD bortskaffelse af den mandlige arveret.
Men jeg mandede mig op og sagde til mig selv, at den her afstemning er mindst 40 år for tidlig og dels over skygger den, den langt mere alvorlige del af festen.
Jeg forklarede også mig selv, at det var min sølle protest over den tåbelige regering.
Men en stor kamel at æde sin kønspolitiske holdning, det var det.
Det da lige så slemt at aldersdiskriminere som at kønsdiskriminere - når tronen skal overdrages, bør det da være til den person der har lyst og evner at tage opgaven på sig - og ikke afgøres udfra køn eller alder.
Jeg stemte for REPUBLIK og Nej til EU!
Mona Blenstrup:
“Men en stor kamel at æde sin kønspolitiske holdning, det var det.”
Godt at se, at du og Inger havde mod og kvindehjerte til at undlade at hoppe på Foghs limpind :-)
GM:
Er det virkelig for meget forlangt at stræbe efter at få en Grundlov, der frem for at afspejle 1953 og tiden før beskriver 2000-tallets politiske og institutionelle virkelighed?
Af den nuværende regering er det for meget at forlange en vedligeholdelse af jordbunden, som efter hånden lugter surt af intolerance, fælleskabsforskrækkelse og kikset umodernitet. Hvis Grundloven får indskrevet sig menneskerettighedskonventionerne er man fri for at høre på de forsmåede konservatives evige nødråb om at vore kære suverænitet bliver taget fra os, fordi domme fra Menneskerettighedsdomstolene og EF-domstolene går på kant med vore nationale forskruede “skikke”!
Heinrich
Jeg kan da fortælle dig, at da jeg stod dér, og blyanten nærmest tiltvang sig vej til JA’et, måtte jeg tage et tag i mig selv og tænke på dig. Det skulle jo nødig være helt spildte kloge ord du har skrevet ;-).
Tak, Inger, så har indsatsen ikke været spildt :-)
Det er virkeligt dygtigt spin, at orkestrere en folkeafstemning der påstås at handle om noget vi (stort set) alle umiddelbart kunne være enige i.
Jeg frygter et stort antal automatreaktioner, hvor pennen har bevæget sig til ja-boksen, fordi argumenterne for et nej er alt for besynderlige og abstrakte for de fleste.
Der bliver ikke fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i kongehuset, uanset den ny tronfølgelov.
Dronning Ingrid blev rigsforstander efter Frederik den 9s død. Det er første og eneste gang, at en rigsforstander ikke var tronarving. Det blev begrundet med at loven tillader dette. Samtidig så man behændigt bort fra at loven også kræver, at forstanderen skal være en mand
Prins Henrik er indtrådt i det danske kongehus på fuldt samme vilkår som dronning Ingrid, men har fået afslag på sit tilbud om også at fungere som rigsforstander. Rigsforstanderen træder i stedet for regenten, ved dennes umyndighed, sygdom eller fravær.
Den bedste måde at rette op på dette misforhold er naturligvis at gøre Henrik til konge. Da ingen andre end Henrik ønsker dette, bør kongehuset i stedet privatiseres og hele rodet skrives ud af Grundloven.
Folketingets formand eller den ældste skuespiller fra Det Kongelige Teater kan overtage de ceremonielle forpligtigelser. Det er tåbeligt at spilde nationen tid med denne fløjtende overflødig afstemning, når borgerne i stedet kunne have været inddraget i så meget andet relevant…
Rimer monarki på demokrati? Det er påfaldende at de lande som anses var at være de mest demokratiske, har et indskrænket-monarkisk kongehus.
Principielt går jeg klart ind for en afskaffelse af monarkiet og den holdning ændrer sig aldrig, men er den danske dronning måske godt for noget?
Se: http://blog.tv2.dk/hvadnyt/
Jeg stemte blankt til ligestilling i kongehuset. Kongehuset har meget lidt med ligestilling at gøre og er forøvrigt først noget, vi behøver at tage stilling til om godt 50 år. Det er jo helt hen i vejret. MEN jeg kunne ikke få mig selv til at stemme nej. Der er vitterligt nogle som stemmer nej til ligestilling og som tager dfen del af valget alvorligt!! Dem vil jeg ikke synes en del af. Ved at stemme blankt, så protesterer man åbent. Den er ikke til at tage fejl af om det så er fordi, man er gal på regeringen, på DR1 reklamen, på den manglende ændring af mere væsentlige dele af grundloven, på monarkiet eller på det hele. De blanker stemmer tæller jo ligesom en nej stemme, blot mere stærk!!
Tæller blanke stemmer som nej?
Det kan jeg ikek forstå, hvorfor skulle man så sætte et kryds?
@Mona Blenstrup
Nu er det sådan at der til en grundlovsændring skal være mindst 40 % af de stemmeberettigede der stemmer og derfor vil en blank stemme i realiteten betyde et nej til tronfølgeloven, hvis mange stemmer blankt.
Har dronning Pia i det hele taget børn? I afkræftende fald må republiken vel indføres, i stedet for indskrænket tyranni.
En rettelse til ovenstående:
For at grundlovsændringen skal kunne gå igennem skal mindst 40 procent af de stemmeberettigede i dag stemme JA.
Mattias
Og hvis det ligger nærmest på vippen får majoriteten så tillagt de blanke stemmer.
Det er årsagen til at jeg stemte nej, min blanke stemme skulle ikke gå til et ja.
Mine børnebørn kan til den tid, hvor dette emne bliver aktuelt så stemme om der skal ske noget med arvefølgen.
“Hvis det ligger nærmest på vippen får majoriteten så tillagt de blanke stemmer” - er en blandt mange myter for at skabe tvivl, så vi ikke bruger stemmesedlerne på andre måder, end dem magthaverne bad os om.
Det korrekte ved denne form for afstemning er altid, at “mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme JA”. Hver eneste stemme, der ikke er et JA, er derfor en stemme imod.
At Blanke, Ugyldige og Nej-stemmer trækker stemmeprocenten opad betyder intet, for det er alligevel fortsat sådan, at “mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme JA”.
Hvis der er to Ja-stemmer mere, end der er Nej-stemmer, har Ja-siden vundet, hvis samtidig “mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemte JA”.
Hvis der er to Nej-stemmer mere, end der er Ja-stemmer, har Nej-siden vundet, uanset om “mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemte JA”.
Blanke og Ugyldige stemmer tælles normalt slet ikke op i første omgang, da det alene er Ja og Nej stemmerne, der afgør valget.
Antallet af Blanke og Ugyldige stemmer har således ingen funktion i den direkte afgørelse - bortset fra at de altså ikke fik del i kapløbet mellem Ja og Nej.
Hvilket budskab du afgiver ved at stemme Blankt eller Ugyldigt er helt op til dig selv. Hvad du skriver direkte på stemmesedlen fornøjer som regel kun nogle få stemmetællere. Alligevel foretrækker jeg ofte at stemme Ugyldigt, da en Blank stemme er et for nemt tilbud til stemmefusk under optællingen!
Såån lige for præcisionen skyld, så behøver der altså ikke at være to stemmer mere for et flertal. En enkelts forskel er i princippet nok til at afgøre hele afstemningen :).
Aktuelt er det kun 40 procent-grænsen, der bliver udslagsgivende. Her gælder fuldt det samme - en enkelt stemme mindre end de fulde 40 procent er i princippet nok til at afgøre hele afstemningen ;).
mvh
Den Selvbestaltede Statsretsekspert
Hvor må det være surt for ”højreorienterede mandschauvinister”, at selv inkarnerede feminister er modtagelige for fornuft. Det kan man jo godt glæde sig lidt over. Ikke engang rablende holdninger kan genere den fornøjelse.
….
Tom Paamand
Så er dét vist sivet ind ;-)
Jeg tør slet ikke tænke på den gang der vil blive i omtællingen, hvis der mangler bare 1 stemme i de 40%.
Den med inkarnerede mandschauvinister overser jeg med vilje, da dettte ikke har bund i min virkelighed.
Men jeg stemte nej alligevel, dog ikke for at behage nogen som helst HAN.
Tom
Tak for nyttigt info.
som Inger skriver sikkk dog en gyser, hvis der mangler en stemme i at nå de 40 %.
Mon ikke vi skal næsten tyve år tilbage i tiden for at finde eksempler på, at der er blevet snydt lige så meget på den politiske vægt, som ved afstemningen om tronfølgeloven?
Det var klart for enhver, at der var tale om snyd og bedrag da danskerne blev sat til at stemme om Maastrichttraktaten to gange, og på samme måde er det klart, at der i forbindelse med dette valg har været alt for mange afvigelser fra de demokratiske spilleregler, til at man kan sige at valget er gået ordentligt for sig.
Først var det statsministeriets ulovlige ja-kampagne i tv og derefter var det valgkortene med en yderst manipulerende tekst. Værst og mest graverende var dog aftenens tv-dækning af valget, der havde form af at være ren og uforfalsket propaganda for regeringen.
Især var det en beskæmmende oplevelse at iagttage en eksalteret og manisk Jes Dorph Petersen i nyhedsudsendelserne klokken 18 og 19, blive ved med at gentage, at der blot skulle nogle få hundrede stemmer til at ændre valgresultatet, og at man godt kunne nå at stemme endnu!
Jeg tror roligt man kan påstå at afstemningen om tronfølgeloven har været nogenlunde lige så fair som regeringens udlændingepolitik…
Niels Østergård:
“Har dronning Pia i det hele taget børn?”
Ja, det har hun; men de har forbudt hende at vise sig offentligt sammen med børnebørnene, så de duer jo ikke til Billedblabladet.
Mattias Olesen
“Rimer monarki på demokrati?”
Næ naturligvis ikke, men vi har jo heller ikke hverken det ene eller det andet; vi har derimod demonokrati, så behovet for rimelighed er pist væk…
Demonoarkiet er klippefast; vicestatsminister L. Espersen udtrykker i Politiken sit klart lysende had til demokrati:
»Jeg har ikke respekt for, at folk stemmer nej…«.
Og diskutere grundlov?
»Det kan de godt skyde en hvid pil efter«.
Ja Heinrich, du fik ret.
Hvor er det dog bare superlækkert at det gik, som det gik og alle republikanerne nu sidder og sutter røv. Så fik I den. Ha ha!
“Det var klart for enhver2 skriver Thomsen om Maastrichttraktat afstemningerne.
Nej Thomsen det var aldrig klart for andre end dem der mente at afstemningerne dengang handlede om et ja eller nej til EU som sådan og som derfor tolkede den første afstemning som en nej til EU - hvad det aldrig var for andet end et lille mindretal.
Vi andre og vore politikere var naturligvis nød til at finde ud af hvad det var der gav et nej resultatat og så lave et sætforbehold. Nå sagen gik igennem med de nævnte forbehold beviste det bare at man havde tolket folkeflertallet korrekt og havde lagt forbeholdene hvor de fleste mente det burde være.
Tilbage på dumpe-rækkerne sad så et lille hylekor og råbte at ‘et nej er et nej! - men de tog fejl - det nej var ikke det nej til alt som dumpeholdet så gerne ville ha - det var ikke et nej til EU - det var et ja til EU - med forbehold. Nogen af dem var i mine øjne meget beklagelige forbehold, men det er jo historie nu.
Men dumpeholdet elsker myter og myten om at de blev dolket i ryggen af smarte politikere hænger ved
Det var godt at se at valgdeltagelsen var større dennegang og man må håbe at man i fremtiden kan bane vejen for reelle politiske debatter istdet for dette evindelige ja og nej nonsens i EU - EU er kommet for at blive - og det er f8ndamentalt set for det gode og det progressive - omend guderne skal vide at der stadig er m,ange problemer der skal overvindes.
Mit håb er at venstrefløjen og de grønne i det kommende årti endeligt vil overkomme al fodslæberiet og dette evindelige smålumre nejsigeri og istedet koncentrere sig om at opbygge en samlet progressiv politisk platform på EU niveau - en der kan føres progressiv venstreorienteret politik på - og en der endegyldig betyder et stop for alt nejsiger ævlet og istedet blive noget med at formulere et progressivt Ja’er om ting vi der på forskelligt vis er venstreorienterede, grønne og progressivt tænkende mennesker kan samles om.
Henning Ristinge:
“Men dumpeholdet elsker myter og myten om at de blev dolket i ryggen af smarte politikere hænger ved”
Hvis man kan tale om et dumpehold, så må det være personer, der ikke forstår, at folkeafstemningen i 1992 handlede om, hvorvidt man befolkningen kunne ratificere Maastrich Traktaten, og at folket stemte “nej” til det.
At påstå, at et flertal af de der stemte nej, ikke fattede hvad de stemte nej til, og stemte nej af de forkerte grunde, er hvad et flertal af de politiske elite løgnagtigt påstod siden - en politisk elite der ønskede et ja.
Den politiske elite snød derfor på vægten, og ønskede et omvalg (godt nok om en svagt ændret dagsorden), og fik sig i anden omgang det ja de ønskede, således at Danmark kunne ratificere Maastricht Traktaten (med forbehold).
Den politiske elite har denne gang snydt på vægten, vha. omfattende statspropaganda til fordel for et ja. Og også denne gang har de politiske magthavere fået bevæget folk hen for at sætte kryds der hvor de ønskede det.
Hvis man virkeligt tror, at det at folket bliver styret af den politiske elite til at legitimere deres politiske magt ved at folket med mellemrum skal sætte et kryds på et stykke papir, har noget med folkestyre at gøre, må man siges at have dumpet.
Royalisternes påstand om at et kæmpeflertal støtter det danske kongehus blev gjort til skamme igår.
Under halvdelen af de danske vælgere gad møde op og stemme ja ved en absurd afstemning sovset ind i ligestilling.
Havde det været københavnerne alen, der skulle have bestemt var forslaget ikke blevet vedtaget.
Lige til det sidste var der tvivl om hvorvidt forslaget i det hele taget kunne opnå de 40 % af vælgerbefolkningen støtte.
Det officielle Danmark var ved at gå i panik
og kun ved at piske folk til at møde op på en søndag lykkedes det at få hevet et ja hjem.
Hver gang der er barnedåb, børnefødsler eller andre trivielle begivenheder i den kongefamilie går den danske presse helt automatisk i debilt lallende selvsving. Ved disse lejligheder får vi altid tudet ørerne fulde med påstanden om at danskerne skulle være en nation af hardcore royalister.
Nu viser det sig at kongehuset kun kan mobilisere omkring 40% af vælgerne på trods af en massiv og ensidig statslig propagandakampagne til støtte for kongehuset. Derfor kan vi med sikkerhed vide, at det er en lodret løgn, næste gang medierne forsøger at bilde os ind, at vi er en nation af gammeldags, snobbede og nostalgiske monarkister…
Heinrich, dumpeholdet var dem der definerede den folkeafstemning som et nej til EU - jeg havde selv mine forbehold - og kunne ikke drømme om at betegne alle der stemte nej på den måde. Omvendt synes jeg det er spot om når det gælder det mindretal der ikke evnede at se nuancerne og talte om at ‘et nej er et nej’ - et nej til hvad heinrich -
Hvad vile du i grunden selv have foreslået at det du hovent kalder for ‘eliten’ skulle have gjort?
Skulle de have indsendt en udmeldelsebegæring?
Hvad ville have tilfredstillet dig?
Ligestillingen i Kongehuset blev ikke ordnet ved denne afstemning - der sker et fortsat grundlovsbrud gennem udnævnelsen af rigsforstandere.
Først blev dronning Ingrid ulovligt udnævnt. Da hun ikke var tronarving, skete det ud fra lovens krav om at hun skulle være “en fuldmyndig Mand”.
Også blandt tronarvingerne kræves en mand, en “arveberettiget Prinds”. I vore dage refererer kongehusets og tilsvarende officielle publikationer kun til kravet om tronarving - og prinsesse Benedikte fungerer af og til som rigsforstander
Udnævnelsen af kvinder som dronning Ingrid og prinsesse Benedikte til denne ret overflødige rolle er et fortsat brud på grundloven. Ligestillingen af disse kransekagefigurer er en ligegyldig debat. Konsekvente brud på gældende lov er ikke.
Henning Ristinge:
“Hvad ville have tilfredstillet dig?”
De der sendte Maastrich traktaten til afstemning, bad befolkningen om at beslutte om Danmark skulle ratificere denne eller ej.
Svaret var et nej. Ergo kunne de ikke ratificere denne. Dette skulle de have meddelt EF.
I stedet valgte politikerne, at tolke at et nej ikke var tydeligt, eller måske rettere, at de havde spurgt på en forkert måde. Man skulle ikke tro, at nogen kan misforstå et nej, men det er det åbenbart. Ligesom et barn, tog de ikke et svar for gode varer, og spurgte blot igen, lidt anderledes end først.
Og hvad kunne man så bruge et dansk til en ratificering til?
For det første, kunne man konstatere, at EF måde at ratificere traktater på, har stor risiko for at udløse et nej fra mindst ét land, og af den grund burde man måske ratificere anderledes. Det gør man såmænd også i dag - det har f.eks. ligget den danske regering meget på sinde, at undgå en folkeafstemning om Lissabon traktaten. Personligt havde jeg håbet, at EU havde gjort en større indsats for at fremstå som et troværdigt og velfungerende projekt, der fortjente befolkningernes tillid, men det er ikke sket.
For det andet kunne de danske politikere have konkluderet, at når flertallet blandt politikerne så klart var tilhængere af EF, ville det nok have været en fremragende strategi at overbevise befolkningen herom.
For det tredje kunne politikerne have erkendt, at der var stor afstand mellem deres virkeligsopfattelse, og store dele af befolkningen. Og at det formodentligt ikke skyldtes, at befolkning var bøvede brokkehoveder der intet fattede og blot i et anfald af kollektiv idioti havde protesteret mod noget imaginært, fordi de ikke havde forstået spørgsmålet der var blevet stillet.