“Abespillet om ansvaret for et muligt nej til ændring af tronfølgeloven er gået i gang. Men helt ærligt. Det er ret ligegyldigt.”

Gruppeformand Kristian Thulesen-Dahl (DF)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er angiveligt på vej mod sit første store nederlag, hvis vælgerne i morgen stemmer nej - eller undlader at stemme ja - til den minimale ændring af grundloven, som hans forgænger har lagt tilrette for ham. Og det forventede nederlag er ikke uforskyldt, for der er tale om en folkeafstemning, som er elendigt forberedt, som de færreste kan se noget behov for, og som ingen af regeringspartierne eller ministrene har gidet føre en kampagne for. Først nu, hvor et nej tegner sig, er regeringspolitikerne kommet op af stolene - nu for at lægge ansvaret fra sig. Eksempelvis mente den konservative leder Lene Espersen i sin grundlovstale, at et nej ikke må føre til en diskussion om kongehuset, for det er ingen tjent med, mener Espersen. For kort at ridse sagen op, så arver den nuværende kronprins Frederik tronen efter dronning Margrethe. Når Frederik en dag måtte enten stille træskoene eller blot lade sig pensionere fra tronen, så overtager hans førstefødte søn kongeriget. Prins Christian hedder han, og når hans tid en dag rinder ud, hvem skal så efterfølge Kong Christian den XI? Det er, hvad afstemningen handler om. Vi taler 2060 eller 2070 måske - det er rettidig omhu, der vil noget. Hvis Christian får en datter først og derefter en søn, så har vi balladen, for så er det sønnen, der arver tronen engang hen imod slutningen af dette århundred, og det er selvfølgelig ikke rimeligt, men haster det at tage stilling til lige nu? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Denne diskriminerende tronfølgelov er så åbenlyst uacceptabel, at Grundloven uden tvivl vil blive ændret i løbet af de mange årtier, der vil passere. Derfor er der god grund til at kuppe afstemningen - hårdt og brutalt og gøre den til en nutidig og helt relevant afstemning for eller imod den siddende regering, eller som nogen har gjort - for eller imod en større revision af Grundloven eller måske endda for og imod kongehuset eller noget helt fjerde. Der er frit valg.

Anders Fogh Rasmussen overlod Statsministeriet til Løkke Rasmussen uden at udskrive valg. Han satte sig blot på taburetten og begyndte at regere uden noget folkeligt mandat, hvilket der ikke er nogen grund til at finde sig i. Statsministre skal have et mandat fra vælgerne - det bør altid være hovedreglen. Afstemningen i morgen er den første mulighed for give sin mening til kende om den nye regeringsleder, som har iværksat en helt mislykket og Sovjet-inspireret millionkampagne for at få danskerne til at stemme ja. En blank stemme, et nej eller en sofastemme vil være uden betydning for både kongehuset og Danmarks konstitutionelle stilling, men det vil være en fortjent begmand til Lars Løkke Rasmussens regering. Den statsministerielle kampagne udmærker sig først og fremmest ved at udstille dem, der kunne overveje at stemme andet end ja som de rene tåber, gammeldags og mandschauvinistiske. Løkke Rasmussen selv og resten af hans regering har holdt sig helt i baggrunden - sikkert fordi de regner med, at et ja er hjemme, eller fordi de føler sig for betydningsfulde til at involvere sig i den slags banaliteter. Begge dele er udtryk for en fatal fejlvurdering. Folkeafstemninger i et land som Danmark, der har så få af dem, er ikke noget man bare tager let på.

Den oprindelige snedige bagtanke var, at netop en afstemning om det populære danske kongehus skulle trække flere EU-indifferente vælgere til stemmeboksene, men den hopper danskerne tilsyneladende ikke på, og det flertal på 40 procent blandt samtlige stemmeberettigede, som et ja til en grundlovsændring kræver, hænger i en tynd tråd.

En ny Megafon måling viser, at kun 36 procent af de stemmeberettigede vil stemme ja, resten bliver hjemme, stemmer nej eller blankt. Politiske koryfæer fra 90’erne som Uffe Ellemann-Jensen og Marianne Jelved har udtrykt alvorlig tvivl om, hvorvidt de vil stemme ja. Den første ud fra det grundlæggende spørgsmål, om der overhovedet skal være ligestilling i kongehuset - et foretagende, som i forvejen er præget af så store irrationelle anakronismer, at uligheden sagtens kan være en del af den royale kitsch i lighed med guldkareten og kammertjenerne. Jelveds argument har været, at den ændring af Grundloven, som der er lagt op til, er så minimal, at den næsten er til grin, og at den i mange år fremover vil spærre for den grundlæggende fornyelse af den danske forfatning, som de radikale længe har ment, der er behov for . Både Ellemann og Jelved har dog besindet sig og bedyrer, at de vil stemme ja. Hvad værre er, så har den mislykkede debat om tronfølgen stjålet opmærksomhed fra kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget, så resultatet kan ende med, at endnu færre finder det nødvendigt at interessere sig for de større og vigtigere perspektiver, der ligger i sammensætningen af det kommende parlament i Bruxelles. bew