Mobningen lever på universiteterne

Mere konkurrence og mere stress giver mere mobning på arbejdspladsen, men selv om det er lovpligtigt at gribe ind over for mobning, bliver problemerne mange steder ignoreret. Voksne, der mobber, er stadig et tabu, forklarer arbejdsmiljøekspert

/a>.

Bo Amstrup

Hver tiende medarbejder på Københavns Universitet (KU) bliver mobbet, viser en ny arbejdspladsvurdering fra Danmarks største universitet. Men problemet er langtfra enestående på danske arbejdspladser - selv om landsgennemsnittet er en smule lavere end KU's, mener lektor i arbejdspsykologi Annie Høgh:

"At der er meget konkurrence mellem medarbejderne øger risikoen for mobning, og den er der mere af blandt akademikere. Men universitetsansatte ligger normalt ikke højere end andre faggrupper."

Ud over konkurrence kan organisationsændringer også indirekte føre til mere mobning, fordi de fører til ændret rollefordeling, usikkerhed og mere stress, forklarer Annie Høgh. Mobning er ikke bare psykisk belastende for dem, det går ud over, men kan også påvirke helbredet, når det sker ofte nok.

"Mobning kan ud over nedsat selvværd give voldsomme helbredsproblemer og ende med posttraumatisk stress, som man normalt får ved krigstraumer og mere voldsomme begivenheder," fortæller Annie Høgh.

Selv om langt de færreste oplever mobning på arbejdspladsen i så stort omfang, så skal man alligevel tage oplevelsen af mobning alvorligt, mener Annie Høgh:

"Den mindre hyppige mobning er et signal om, at der er noget galt på arbejdspladsen, og at der skal gøres noget ved problemet, for mobning påvirker også dem, der ser på, negativt."

Alt for ofte bliver der ikke gjort noget ved problemerne, enten fordi ledelsen selv er en del af mobberiet eller er for svag til at sige fra over for dem, der mobber. En tredje årsag er, at mobning stadig er et tabu.

"Det burde være en mere naturlig ting at sørge for, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, men det er stadig lidt tabu i Danmark, selv om der ifølge arbejdsmiljøloven skal sættes ind over for mobning og sex-chikane. Måske fordi det er svært at snakke om, hvad der egentlig gør, at voksne behandler hinanden dårligt," siger Annie Høgh.

Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magister-forening (DM) oplever også, at mobning er tabu for mange medlemmer:

"Vi kæmper med medlemmerne i forhold til at få lov at tage kontakt til lederne i denne type sager. De synes, det er flovt at stå frem som mobbeoffer, så de ønsker ikke at gøre en sag ud af det."

Ingrid Stage mener dog, at der ligger mobning bag det stigende antal henvendelser omkring problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som fagforeningen får.

Subtilt og individuelt

Og mobning blandt højtuddannede kan være svær at gennemskue, mener Ingrid Stage:

"Mobning af vores medlemmer er subtil, avanceret og svær at forsvare sig imod. På forskningsarbejdspladser kan det f.eks. være, at man gentagne gange bliver forbigået i forhold til inddragelse og uddeling af midler, eller at man generelt oplever, at nogen tilbageholder information for en på arbejdspladsen, så det bliver svært for én at agere i organisationen, og man derfor kommer til at reagere for sent eller forkert."

Personaledirektør Niels Balslev Wendelboe mener, det kan være svært for en chef at se, hvad der er mobning:

"Der er stor forskel på, hvad vi hver især føler os berørt af, men som udgangspunkt er det mobning, hvis folk opfatter noget som en krænkende adfærd, som de har svært ved at sige fra over for. Måden at mobbe på er selvfølgelig anderledes på et slagteri end på universitetet, men det ændrer ikke ved, at vi som moderne arbejdsplads ikke kan leve med, at vores ansatte føler sig krænkede, når de går på arbejde."

Niels Balslev Wendelboe mener ikke, at problemerne med mobning skyldes de store forandringer, som universitetsloven har ført med sig. At det kunne skyldes problemer med ledelsen, tror han heller ikke:

"Der er meget snak om dårlig ledelse. Jeg tror ikke, ledelsen er blevet dårligere, men vi har fået mere fokus på de problemer, der er på arbejdspladsen," siger Niels Balslev Wendelboe.

Ingrid Stage mener dog, at ledelsen er en del af problemet:

"Når der ikke bliver taget hånd om mobningen, så er det i hvert fald ledelsens ansvar, og jeg tror det er en udbredt følelse, at ledelsen er kommet meget langt væk fra den enkelte medarbejder på grund af fusioner og nyansatte ledere, hvilket jo ikke gør det nemmere at løse problemer med mobning."

Niels Balslev Wendelboe er enig med Ingrid Stage i, at det er et moralsk problem for arbejdspladsen:

"Vi må gøre alt for at mindske mistrivsel blandt de mennesker, der går på arbejde her. Det er vores ansvar som arbejdsplads. Det kan godt være, at tonen er hård på universitetet, men det må begrænses til det faglige. For de ansattes trivsel er en forudsætning for god undervisning og forskning og for KU som organisation," siger Niels Balslev Wendelboe.

På KU er der blevet nedsat en arbejdsgruppe centralt, der skal forbedre arbejdsmiljøet, men det er lokalt, at det store arbejde skal foregå. I øjeblikket bliver der lavet handlingsplaner og lavet temadage på institutter og fakulteter, og på humaniora er der blevet indført nultolerance over for mobning.

Ingrid Stage mener, at det er vigtigt, at det psykiske arbejdsmiljø generelt er til debat, og at man er åben omkring problemer med mobning og chikane. Det bedste værn mod mobning er kollegerne, derfor er det vigtigt at komme ind i de sociale fællesskaber og grupperinger på arbejdspladsen, lyder DM's råd.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Kommentarer

Brugerbillede for Michelle Poulsen

Hvordan kan man opfatte konkurrence som nødvendig? Nok er det en udbredt social mekanisme, stammende tilbage fra vores tidligste evolutionære stadier, men mennesket har mange gange bevist at det er i stand til at tænke på det fælles bedste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trine Ji  Holmgaard Jensen

Absolut er det en form for mekanisme, og naturligt falder det 'fælles bedste' vel forhåbentlig også ind under de ting vi overvejer mens levende. Men altså, konkurrence skærper nu ydeevnen, sætter fokus på det væsentlige og højner kvaliteten. Det kan man nu dårligt komme udenom - heller ikke i fællesskabets aller bedste interesse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Aa Rasmussen

Trine: Du har ret i at konkurrence skærper ydeevnen, men jeg mener ikke du har ubetinget ret i de andre fordele, du nævner.
Konkurrence sætter ganske vist fokus på det væsentlige i en konkurrencesituation, og det er at vinde. Men det at vinde er jo ikke altid det rigtige!

I et konkurrencemiljø er det at vinde oftest enten at opnå målsætninger eller social gunst - begge dele ydre motivationsfaktorer.
Målsætningerne eller den sociale gunst kan meget vel være i konflikt med det man selv indser er det rigtige at gøre - de indre motivationsfaktorer.

For mig at se har kvalitet og væsentlighed derfor ingen nødvendig sammenhæng med konkurrence.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trine Ji  Holmgaard Jensen

Kristian -

Naturligt, du har ret i at konkurrence ikke ubetinget er er middel til at nå det bedst givne mål. At vinde er en temmelig omdiskuteret størrelse der, som du nævner, ikke nødvendigvis giver det bedste kvalitetsmæssige resultat.

Jeg mener dog, at sund og moderat konkurrence godt kan højne kvaliteten, se fx. på mængden af arkítektkonkurrencer der af og til giver bemærkelsesværdige og nyskabende bud på mange slags bygninger.
Man 'tvinges' på sin vis til at tænke i andre og mere udfordrende baner, hvis man er i konkurrence med yderst kvalificerede lige (eller over) - mænd.

Du nævner de indre motivationsfaktorer, som man måske aldrig helt selv bliver herre over. En reel menneskelig faktor som vi alle kan ligge under for. Derfor vil der altid være både sol - og skyggesider ved dette begreb, mange forstår nok ikke at stoppe før end man kompromitterer sig selv eller andre på den ene eller anden måde.

Man kan vel kun håbe, at den resultatorienterede konkurrence i højere grad gør nytte i samfundet, end det omvendte. Men balancen er ganske rigtig hårfin - og grænsen krydses vel ganske ofte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Det er da fandens, så mange der har kendskab til mobning på de tidligste evolutionære stadier i menneskets udvikling.

Var I godt nok til stede, eller gætter i bare med bias for jeres eget standpunkt og glæde ved mobning?

anbefalede denne kommentar