Af FREDDY BLAK,og KIRSTEN JENSEN medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Hvis Danmark valgte at stå uden for Schengen, ville den nordiske pasunion komme i store problemer

AMSTERDAM
Schengen er et mellemstatsligt samarbejde mellem EU’s medlemslande, som et stort flertal i Folketinget har godkendt den 30. maj 1997. Det danske medlemskab træder i kraft den 1. januar 1999. Schengen-samarbejdet er således allerede godkendt af den danske folketing, og Schengen er dermed ikke en del af folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.
Schengen-samarbejdet træder i kraft, når et flertal af medlemslandene har ratificeret aftalen, helt uafhængigt af Amsterdam-traktaten.
Forbindelsen mellem Amsterdam-traktaten og Schengen er, at i den nye traktat bliver Schengen en del af selve EU-samarbejdet. Det besluttede man, fordi medlems-kredsen alligevel er næsten den samme, og det er derfor praktisk at undgå dobbeltarbejde.
Derudover betyder indarbejdelsen af Schengen i EU- systemet, at samarbejdet skal foregå med de eksisterende EU-institutioner og med de krav, det indebærer om for eksempel offentlighed, parlamentarisk kontrol, oversættelse m.v.

Forbehold slået fast
Det danske forbehold, som er slået fuldstændigt fast i den nye traktat, betyder, at vi fortsat vil deltage i det retlige samarbejde på et mellemstatsligt grundlag. Reglerne om bekæmpelse af kriminalitet, som er forblevet i EU-samarbejdets mellemstatslige søjle III, deltager vi således på fuldstændig samme måde i som før. Den del af samarbejdet, som er blevet overnationalt, deltager vi stadig i på et mellemstatsligt grundlag.
At Danmark deltager på et mellemstatsligt grundlag betyder, at vi ikke er tvunget til at følge de regler, vi ikke er enige i, med hensyn til visum, flygtninge og indvandrere og så videre.

Det retlige samarbejde
Dele af det retlige samarbejde i Amsterdam-traktaten flyttes over i søjle I (det overnationale samarbejde). Det drejer sig blandt andet om samarbejde om asyl, indvandring, flygtninge og grænsekontrol.
Tilbage i søjle III (det mellemstatslige samarbejde) er samarbejdet om bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet.
Man skal nu beslutte, om de nuværende Schengen-regler skal høre til i søjle I eller søjle III. De dele, der handler om grænsekontrol og visum, vil efter den nye fordeling i Amsterdam-traktaten naturligt høre til i søjle I, mens reglerne om bekæmpelse af kriminalitet vil høre hjemme i søjle III.
Hvis den del af samarbejdet, der stadig ligger under søjle III, engang i fremtiden skal overføres til søjle I - og altså bliver overnationalt - kan det kun ske med enstemmighed. Det vil sige, at det i praksis er os selv, der bestemmer, om bekæmpelse af kriminalitet skal høre under det overnationale samarbejde.

Tidsfrist for ratifikation
Foreløbigt er vi tilfredse med, at samarbejdet i søjle III med Amsterdam-traktaten bliver mere effektivt. Efter dansk ønske bliver der ryddet op i nogle af de tunge procedurer, som hidtil har forsinket samarbejdet unødigt. Det vil blandt andet blive givet en tidsfrist for ratifikation af konventionerne i medlems-landene, så samarbejdet kan komme i gang, så snart et flertal af landene har ratificeret en ny konvention.
Det danske forbehold går på formen, det vil sige, at vi vil have lov til at sige fra over for beslutninger, som vi ikke er enige i. Men med hensyn til det indholdsmæssige, er vi varme tilhængere af et effektivt, åbent demokratisk samarbejde på det retlige område.

En fælles optræden
Vi ønsker et effektivt samarbejde om for eksempel fælles minimumsstandarder for behandling af flygtninge, byrdefordeling af flygtningeopgaver og en fælles optræden over for lande, som ikke ønsker at modtage deres egne statsborgere, når disse har fået afvist en asylansøgning i et EU-land.
Vi er tilhængere af Schengen-samarbejdet, fordi det giver fri bevægelighed for personer i EU. Det er også på tide, at borgerne i EU får den samme frihed til at rejse rundt mellem EU-medlems-landene som varer, kapital og tjenesteydelser. Fri bevægelighed er et gode for borgerne.

Effektiv kontrol
Åbne grænser kan misbruges af kriminelle, og derfor er det en vigtig målsætning med Schengen at bekæmpe organiseret kriminalitet. Der skal være en effektiv kontrol ved de ydre grænser. Men den internationale kriminalitet kan ikke bekæmpes effektivt ved traditionel grænsekontrol, hvor en politibetjent bare checker de indrejsendes pas.
Vi skal derfor samarbejde med andre lande, hvis myndighederne skal kunne hamle op med de kriminelle. I første omgang betyder det et tættere samarbejde mellem især told og politimyndigheder i grænseområderne.
Spørgsmålet om tysk politi i de danske gader har været til debat i Danmark. Hertil skal siges, at tyskerne kun må fortsætte en forfølgelse af en forbryder i Danmark under ganske særlige skrappe betingelser, som Danmark er med til at fastlægge.
Aftalen mellem tysk og dansk politi betyder, at tysk politi får lov til at fortsætte forfølgelsen op til 25 km ind på dansk territorium. De danske myndigheder skal dog informeres senest ved grænsen, så de kan overtage forfølgelsen hurtigst muligt.

Begrænsede oplysninger
Der skal også oprettes et fælles informationssystem (SIS) over eftersøgte personer, for eksempel terrorister, narkotikasmuglere og menneskesmuglere. Det er ret begrænsede oplysninger, der må lægges ind i SIS. Oplysninger om politiske, religiøse eller seksuelle forhold må ikke optages i SIS. I Danmark gælder den danske registerlov. De danske myndigheder må således kun indberette oplysninger, hvis de følger kravene i den danske registerlov.
Schengen-samarbejdet skal medvirke til at forebygge og bekæmpe kriminalitet bedre end i dag, fordi indsatsen gøres langt mere effektiv og moderne, samtidig med at det sker på en måde, så grundlæggende menneskerettigheder overholdes.
I den danske debat har flere udtrykt bekymring for, om vi kan bevare den nordiske pasunion i Schengen, men den bekymring er helt ubegrundet. Faktisk forholder det sig lige omvendt - hvis Danmark valgte at stå uden for Schengen, ville den nordiske pasunion komme i store problemer.
Norge og Island har nemlig fået en særlig aftale og vil deltage fuldt ud i det praktiske samarbejde, så Danmark ville i givet fald være det eneste nordiske land, der ikke var med. Den eneste trussel mod den nordiske pasunion er en dansk udmeldelse af Schengen, for det ville tvinge de andre nordiske lande til at vælge mellem den nordiske pas-union og Schengen-samarbejdet.