Hvordan (by)livet opstår

Et særtræk ved Dansk og Københavnsk arkitektur, er de mange demokratiske byggerier, hvor det kommende brugere og beboere bliver inddraget tidligt i processen.

”Man lader borgerne være med til at udvikle på de projekter, byrum og bygninger, der bliver til. Flere arkitekter har opbygget en evne til at arbejde tæt sammen med dem der bor i områderne.”

Sådan siger projektleder i CopenhagenX Eva Ørum, der har redigeret guiden Ny dansk arkitektur i Hovedstaden 2009/2010.

Et positivt eksempel på fremgangamåden er Prags Boulevard ved Amagerbrogade, der blev lagt om i 2005. Her deltog lokale beboere i workshops, hvor de kom med input og idéer til byggeriet. Resultatet er blevet en varieret gade, der har hevet et ellers ukendt område frem i beboernes hverdag og bevisthed.

”I guiden har vi taget de interessante eksempler på arkitektur frem, men i store træk overladt bedømmelsen til læseren. Det helt store spørgsmål som mange arbejder med, er hvordan vi får bundet byen sammen gennem rummet mellem byggerierne på en interessant måde.”

Eva Ørum fremhæver videre, at der på trods af succeser rundt om i byen stadig er mange steder, hvor der arbejdes videre med forbedringer.

”Mange arkitekter og byplanlæggere gør sig umage med at skabe en levende by. Men når man tænker på, hvor lang tid har taget for brokvatererne at blive til det, der er nu, er det vel ikke så mærkeligt, at de nye områder ikke bare sprudler fra dag ét”, siger hun.

I tidligere tider er byen blevet til stykvis. Den har udvidet sig lidt efter lidt, og beboerne og bylivet har således haft mulighed for at følge med. I de booms vi har bygget i i dag, udvider vi byrummet mange gange hurtigere.

”Man mener, at det i værste fald kan bremse mangfoldigheden med den hurtige udvikling. Derfor sætter man blandt andet byrummet i fokus, for det er her vi forholder os til folk, der er anderledes end os selv”, siger Ørum og fortæller, at der for eksempel er blevet udskrevet en konkurrence om at tilføre liv til den meget kritiserede Kalvebod Brygge.

Eva Ørum forklarer at de konkrete ting, der bliver gjort er meget variede. Nogle steder er det at placere erhverv i stueetagen, der føjer liv til bydelen i løbet af dagen. Omkring Islands Brygge og Havnebadet har det derimod været en konstant inddragelse af de lokale beboere, der har givet de mest positive resultater.

”Endnu en dansk tendens, er at man forsøger at blande sociale grupper ved for eksempel at blande ældreboliger, familieboliger, lejer-, andels- og ejerboliger i samme bygning. Derved håber man, at skabe modvægt til homogeniseringen af byens beboergrupper”, siger Eva Ørum

Dog pointerer hun, at en af forklaringer på manglende liv i byen, kan være den måde vi lever på i dag. Sammenligner man for eksempel med før velfærdsboomet boede man dengang gerne fem mennesker i en to-værelses.

”Så bliver man nødt til at gå ud på gaderne. I dag er det ikke unormalt, at der bor én person på 100m2 med tagterasse. Vi er selv aktører i bylivet, og måske er vores ønske om byrummet ikke helt harmoniseret med den måde vi lever vores liv”, siger Ørum.