Sisse Fallinge fra Barnetstarv.dk skubber i kronikken den 29. maj gang i en debat om forældreansvarsloven (FAL). Men Sisse Fallinge kalder fælles forældremyndighed for “tvangsægteskaber”, og udnytter således svage kvinder i et metaforisk forsøg på at dæmonisere mænd og fædre.
Før FAL i 2007 fik mødre automatisk fortrinsret til børnene og bopælsretten, som naturligvis ikke er barnets tarv. Det har man forsøgt at rette op på med FAL. Sisse Fallinge taler også om “konfliktfyldte skilsmisser”, men dengang såvel som nu behøver der hverken at være tale om en konflikt eller en skilsmisse - men om den reelle forvaltning af FAL.
Sisse tænker derved igen ikke på barnets tarv, men på forældrene. Børn er sådan set ligeglade med, om deres forældre er gift eller ej. At læne sig op ad skilsmisser udelukker desuden alle de børn, der ikke har/eller har haft gifte forældre, hvad med dem? Barnets tarv handler om alle ca. 1.2 millioner børn. Sisse Fallinge overser derved et par hundrede tusinde børn.
En anden dagsorden?
Sisse Fallinge mener, at børn tvinges til at leve i konflikter. Familiestyrelsen evaluerer løbende FAL senest 3. juni, hvorved dataindsamling foretages men disse tal er dags dato ikke offentliggjort, derved er Sisse Fallinges ‘ulven-kommer-retorik’ ikke andet end løse, udokumenterede påstande.
Før FAL kom i 2007 boede 90 pct. af alle børn hos deres mor, hvilket gav anledning til store konflikter, fordi mange mødre ubegrundet forhindrede børnene i at se deres far. Hvis Sisse Fallinge har ret i sin påstand om, at der stadig er konflikter, hvad fortæller det os så? Enten skal loven strammes endnu mere i forhold til konfliktskabende mødre - eller også skal børn og fædre ikke have nogle rettigheder?
Sigrid Riise, Danmarks mest kendte sundhedsplejerske mener, at årsagen til, at de konfliktfyldte situationer får lov til at udvikle sig, skyldes, at mødrene signalerer, at de er usikre på, hvordan de skal løse konflikten.
“Fædrene udstråler en ro, som børnene kan mærke, og derfor har fædrene sjældent de samme problemer som mødre,” siger Sigrid Riise.
Med den viden - hvis vi skal se på barnets tarv - må vi konkludere, at fædre faktisk burde få fortrinsret til børnene og bopælsretten.
Enten har Sisse Fallinge fra Barnetstarv.dk ikke kendskab til børns tarv, eller også har hun en helt anden kønspolitisk dagsorden, som i virkeligheden handler om at fastholde mødres magtmonopol på børnene - ved at dæmonisere fædre.
Hvis det er det sidste, giver hendes køns-ensidige mediehetz rigtig god mening … ellers gør den ikke.
Dennis Johansen er grundlægger at Netværksgruppen Dadman og formand i Mande Empowerment Revolution
Kommentarer
Tak til Dennis for dette bidrag til den nødvendige debat om forældreansvarsloven. Vi har diskuteret Sisses bidrag andetsteds, hvor jeg gjorde klart, at jeg ikke deler en sådan karakteristik af hendes holdninger, som Dennis gav udtryk for i den debat og også giver udtryk for i sit aktuelle indlæg i Information.
Jeg deler Dennis opfattelse af, at man ikke bør dæmonisere nogen. Det synes jeg så vi alle bør bestræbe os på også i disse debatter. Skulle vi ikke være enige om at forsøge på det, efter bedste evne?
;-)
At diskutere hvordan lovgivningen var før den nugældende forældreansvarslov fra 1.10.2007 synes jeg ikke giver meget mening længere. Lad os i stedet se fremadrettet på, hvordan en fremtidig lovgivning kunne se ud. Og lad os se om der kunne være ting, vi kunne være enige om.
Her er et forslag:
lad os få nogle minimumsstandarder for, hvornår man er værdig til at have forældremyndighed. Jeg foreslår, at den, som har slået den anden forældre ihjel og som dømmes herfor i retten, skal fratages forældremyndigheden således at børnene ikke skal i plejefamilie under afsoningen af straffen, men får et varigt nyt hjem gennem adoption.
Her er et link til et konkret eksempel med en tilhørende debat af dette spørgsmål:
http://jp.dk/indland/aar/kriminalitet/article17044…
Nana Gerskov:
“….lad os få nogle minimumsstandarder for, hvornår man er værdig til at have forældremyndighed. Jeg foreslår, at den, som har slået den anden forældre ihjel og som dømmes herfor i retten, skal fratages forældremyndigheden således at børnene ikke skal i plejefamilie under afsoningen af straffen, men får et varigt nyt hjem gennem adoption….”
Wtf!?
Hvad er dét for et svar???
Var det et reelt forsøg på et bidrag til debatten, som bare endte med at være fuldstændigt ude af proportioner, eller var det bare en mørk side af dig selv, som blev luftet her???
Rene Jansen kender tydeligvis ikke forældreansvarslovens § 15. Der står: ”Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.” Jeg kan forstå, at Rene Jansen er glad for paragraffen.
Dennis skriver, at nogen vil “fastholde mødres magtmonopol”. Sådan opfatter han øjensynligt den kritik, som fra flere sider rettes imod forældreansvarsloven, hvilket man kan læse om her:
http://www.barnetstarv.nu
Det kunne være interessant at vide, hvad det er Dennis selv vil, når han skriver således:
“Med den viden - hvis vi skal se på barnets tarv - må vi konkludere, at fædre faktisk burde få fortrinsret til børnene og bopælsretten.”
Siger han mon dette for at provokere eller er det mon virkelig hans mening, at han ønsker en fortrinsret til fædre indskrevet i lovgivningen?
Bente
Ja, denne paragraf i forældreansvarsloven lader fuldstændigt børnene i stikken og giver udtryk for en holdning om, at forældremyndighed nærmest er en ukrænkelig rettighed selv når man har dræbt en menneske for øjnene af et barn.
Jeg mener at forældremyndighed bør være for EGNEDE forældre.
Tak til Jer herinde der fører debat!
Det er mig en glæde at der atter bliver sat spørgsmål om emnet,i det at mine børn og jeg er i klemme og katastrofalt sidder e i en vanskelig situation.
Vi alle bør være lidt mere voksne og se fremad,forebygge.
dertil skal siges at hele “systemet”-statsforvaltningen skal opgraderes og Ha nogen som de kan stå til ansvar for ikke kun forvaldte love efter eget “skøn”eller principiellt????
Og bagrunden for disse love er Politikkerne ,havde De på egen krop prøvet hvad det vil sige at “få sine børn kidnappet i over fem år i det land de er født og opvokset i”fordi Det er lovligt???!,kunne det være Det biokrati som statsforvaldtningen og retsystemet gemmer sig bagved kunne forebygges.
- I over fem år har jeg intet samvær kunnet få fastsat eller set mine børn og ingen begrundelse herfor kunnet få?.
Som retten siger Nu og fremdeles,”den nye lov er ikke intregreret og Vi tager ikke stilling i denne indstans”???
Anbringelser er stigende og Mange sidder vi i samme katastrofale situation hvor Børnenes tarv er lig stillet med menneskeretten-lig nul….hvorfor kan det ikke lade sig gøre at vedtage en fornuftig lov som ikke er diskriminerende og som Nanna”ovenfor”skriver-forældremyndigheden bør være for De egnede forældre!
-når mine børn/min situation har kunnet fortsætte og konsekvensen nu at børnene er blevet tragiskt manipuleret med over årene endt med at de Ikke har mig/deres mor i livet og disse fatale eksempler er der mange af…fordi Familiefaren skulle tydeliggøres????.
Jeg takker på forhånd for opløftning ,idet der Her er sat en debat igang,til Alle partner herinde ,tak!
hej Nanna. Måske Dennis blot går udfra at det er almindelig kendt, at mødre er en lille smule FARligere for deres børn end fædre. Det er vanskeligt at opgøre præcist hvor meget, men statistisk set burde ca hver anden forældremyndighed tilfalde faren. Hvis man ellers går ud fra at vold er skadeligt for børn. Det hører selvfølgelig med at når det kommer til vold forældrene imellem, er tale om gensidighed i ca 70% af tilfældene. Det største spørgsmål i forbindelse med forældreansvarsloven, er hvad der skal ske i de tilfælde hvor begge forældre er uegnede.
I øvrigt husker jeg tydeligt den ydmygende fornemmelse af ikke at være rigtig far til mit barn, før vi havde udfyldt papirene med fælles forældremyndighed. (Vi var ikke gift) Men i vil måske indføre bryllypstvang igen?
Hej Hennah. Det lyder som om du sidder i den samme dybt ulykkelige situation som 1000 vis af fædre har været i gennem tiden. Situationer som forældreansvarsloven prøver at forebygge, ved ikke på forhånd at diskvalifisere den ene part fra indflydelse.
Selv tak, Hennah!
Det må være frygteligt for dig som mor ikke at kunne være mor for dine børn og ligeså, hvis en far oplever det samme. Jeg tror denne smerte må være enorm, da man jo er stærkt knyttet til sine børn og ønsker at være der for dem. Uvisheden og frygten gør sikkert kun ondt værre.
Forældreansvarsloven skulle jo egentlig sikre et barn to forældre netop for at undgå at nogle mister deres børn eller børn mister den ene af forældrene.
Egnede forældre bør så vidt muligt ikke miste samvær med deres børn. Så hvorfor deres far og statsforvaltningen ikke giver dette samvær er svært at forstå.
Jeg synes ikke du skal give op, men prøve at lade dine børn vide, at du er der for dem og brænder efter at se dem. Vis dem din kærlighed ved at skrive til dem, sende dem gaver eller hvad du nu kan finde på. Hvis du ikke kan få formaliseret kontakt i form af samvær, så prøv alligevel at holde forbindelsen ved lige så godt som muligt.
Håber det bedste for jer. Er der noget i loven, du mener bør ændres, så lad os høre. ;-)
Hej igen,der skulle stå tak for opbakning.
-gode råd er også velkomne.
Men i sammenligning med debatten her vil jeg tydeligøre at vi er mange som uforskyldt er blevet udslettet for vores børn af modparten ,og at dette fortsat kan foregå her i landet er ubegribeligt! trods presseen, familie og venner SAMT MORALE OG NÆSTEKÆRLIGHED????
Det har også undret mig at lignende instanser som godfar foreningen ikke findes for mødrer??
-mødrerhjælpen er forældet og gratis bleer hjælper ikke de traumatiske oplevelser som Også mange kvinder har haft…,i udsigt til et alt for langt retsforløb og adskillesle fra deres børn som Jeg kan tale med om ,i årevis!
Børnene der bliver Kasteboldt fordi det Kan lade sig gøre i dette land !-trods afsagt dom om at mor og barn ikke må adskilles også derefter modparten ikke overholder denne dom ,sat af retten eller som i Artikelen her Han som myrdet sine børns mor, slipper godt afsted med det ,er noget Amestny skulle via menneskeretighedsloven træde ind i???
Vil det være muligt at samle mennesker nok , til en demonstration inde ved christiansborg???
Imod Denne Såkaldte nye forældremyndighedslov???(fra 2007)
og Er der nogen derude der evt kender til lignende debat sider om emnet, er jeg også taknemmelig for disse…..
Ovre på DR har de en artikel der fortæller at 7 ud af 10 selvmord bliver begået af mænd mellem 30 og 70. Pudsigt nok den befolkningsgruppe hvor mange har oplevet at få deres børn taget fra dem, pga statsamternes forvaltning af den gamle forældreansvarslov. Måske tilfældigt?
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/11/073638…
Hej Hennah, prøv kvinfos ekspert database, her kan du sikkert finde en advokat som kan hjælpe dig:
http://www.kvinfo.dk/side/383/
Jeg er godt nok uenig i at en 2 år gammel lov, kan være skyld i dine 5 år gamle problemer. Men held og lykke. Prøv at holde hovedet koldt så har du den bedste chance.
Kære Hennah Christensen
Øverst på siden står ”Relaterede artikler”:
‘Politikere handler i blinde i sag om forældreansvarslov’
Når følelserne koger, fordamper fornuften
Konfliktfyldte skilsmisser ender som tvangsægteskab
Falske anmeldelser om vold mod børn er en gratis omgang
Når børn bindes eller slippes
Hvis du læser dem, så lærer du hurtigt hvilke debattører du roligt kan springe over. Nogle af debattørerne har ikke lyst til fornuftig debat. Men der er også fornuftige indlæg ind imellem ;-).
hej Inger. I et land hvor det hedder Institut for KVINDE og kønsforskning, er der vel ikke noget at sige til at mænd føler det nødvendigt at råbe lidt for at blive hørt. Jeg er selv bopælsforælder med delt forældremyndighed, og yderst tilfreds med situationen.
Hej Kim
Nå, du lader til at være en kende mere moderat end Dennis, idet du vil nøjes med at hver anden forældremyndighed (bopælsforælder?) bør gå til faderen. Dennis har jo givet udtryk for, at faderen stort set ALTID bør være bopælsforælder!
:-D
I jeres kredse er det muligvis “kendt” at kvinder skulle være “farligere” for børn end mænd. Dog tror jeg ikke det er nogen almindelig opfattelse, at mødre går rundt og er “farlige” for deres børn.
Men forresten - var det ikke meningen, at vi skulle UNDGÅ at dæmonisere det ene køn her i denne debat? Og hvad er det så lige der sker her?
Men SKAL vi endelig tale om reel farlighed, så taler kriminalstatistikkerne deres tydelige sprog. Her findes der intet belæg for at kvinder skulle være farligere for børn end mænd.
Hvis man ellers går ud fra at vold er skadeligt for børn.
Enig, Kim. Vold er så absolut skadeligt for børn og er derfor også ulovligt. Det bør diskvalificere til forældremyndighed, da vi vel er enige om at EGNEDE forældre er værdige til dette ansvar.
Jeg mener at man er diskvalificeret som forældre når man bruger vold uanset hvem volden er rettet imod, da man så tydeligvis ikke kan/vil styre sig selv og være en ansvarlig rollemodel og omsorgsgiver for et barn.
Derfor mener jeg også at den der tæver den anden, forsøger at slå denne ihjel eller kommer med trusler om vold eller drab bør fortabe forældreretten. Voldsbøller m/k fortjener ingen nåde.
Det lyder hårdt, men vil vi et civiliseret samfund, skal vi også sikre, at børn vokser op under civiliserede forhold. Vi skal bryde voldsspiralen og den sociale arv. Børn fortjener at vokse op i tryghed.
Det hører selvfølgelig med at når det kommer til vold forældrene imellem, er tale om gensidighed i ca 70% af tilfældene.
At en kvinde slår igen, når hun bliver tævet, vil jeg ikke betegne som gensidighed. En mand har ikke lov at gå amok på en kvinde uanset om hun begyndte konflikten.
Man skal ikke slå på hinanden uanset køn. Slår en kvinde en mand, bør han ikke slå igen, men må om fornødent forhindre hende i at angribe ved at holde hende fast.
Det største spørgsmål i forbindelse med forældreansvarsloven, er hvad der skal ske i de tilfælde hvor begge forældre er uegnede.
Ja, her synes holdningen i folketinget at være, at forældremyndighed ikke længere er en absolut rettighed. Så det kan da være, at man i fremtiden i højere grad vil bortadoptere børn, hvor ingen af forældrene magter opgaven. Det er selvfølgelig et enormt indgreb at gøre. Men man har lige vedtaget, at nyfødte børn af narkomaner kan bortadopteres ved tvang.
I øvrigt husker jeg tydeligt den ydmygende fornemmelse af ikke at være rigtig far til mit barn, før vi havde udfyldt papirene med fælles forældremyndighed. (Vi var ikke gift) Men i vil måske indføre bryllypstvang igen?
I mænd har det også med at gå lidt rigeligt op i magt og formelle rettigheder og jeres “ære”.
Men higer du efter at blive familiefar med stort F, så gælder nu som altid, at så bør man være gift. Brylluppet gør en stor forskel, for derved viser manden at han virkelig VIL denne familie og denne kvinde, som giver ham den største gave, en mand kan få.
…Så ingen bitterhed herfra. Når det er sådan at 17 % af alle børn i DK bor sammen med deres mor, men ikke deres far. Og kun3 % bor hos far, så er det vel rimelig åbenlyst at der er et eller andet galt, med den måde forvaltningerne arbejder på?
Kim Jensen
Mænd skal naturligvis også råbe op. Der foregår utvivlsomt mange uretfærdigheder, også for mænd.
Jeg er altid glad for at høre når det går godt, og det er heldigvis også de fleste voksne mennesker som kan finde ud af det ;-)
Hej nanna nu skrev jeg gensidighed, det skal forstås sådan at det ikke er til at afgøre hvem eller hvad der har udløst den voldelige konflikt. Når jeg blander mig, så er det fordi der ikke er nogen tvivl om at mænd kan være nogle forfærdelige psykopater. Men det er åbenbart svært at indrømme at det samme kan siges om visse kvinder.
Jeg beskriver mine følelser (ydmygelse), ikke om magt og ære.
Ellers tak for dine gode råd, jeg ved godt hvad kvinder vil ha.
hej Kim ,ja det den nye FAL er fastsat til skulle på sin vis være til at ikke diskriminere eller diskvalisere den ene part..men idet der stod 100.000 på vendte liste til Bare at få revurderet deres sager og samtidigt med bagrunden som lovmæssigt er et lille fremskridt, så er der langt fra ,det lovmæssige til det der sker i praksis….
og derved er Nanna`s spørgsmål besvaret med -hvad at jeg mener burde ændres ved loven…-den at Først skulle Vi forældre ikke udsættes forf orsøg fordi det er til en hver tid børnene der er taberne…dernæst ingen diskrimination( i 70`ne var det kotyme at mødrene fik tildelt forældremyndigheden og i 90`ne fadrene…hvor var børnenes tarv i disse år?
-nu er verden en meget mere brutal og deraf flere i klemme,Ja jeg sidder i situation som mange fædre og Vi har en instans som anbringer børn for “godtbefindende”(uden at lyde vred,men mange sagkyndige har fuld statsforvaldtningens “såkaldte”procedyrer og således er der også flest udannede sagsbehandlere som også gør det??.
Det kan ikke være et let job men ,Her i landet skulle det kunne være muligt at forebygge ved at Ha det med i skoletiden på dagsordenen….
hvor manipulation og magtmisbrug skulle leges ind!!
når man sammenligner med lande som sverige ,norge og england “ville” en lignende situation som min(og Alle de fædre med lignende situation)ikke kunne foregå.
Tag nu bare et eksempel :at Jeg over alle årene selvfølgelig har betalt børnepenge(der skal gå til børnene)..men ikke har kunnet se dem,I sverige er den lov fastsat at når man ikke ser børnene/har samkvem betaler man ej heller børnebidraG?
Min fornemmelse er den at der er penge med i beslutninger og den at “se´r” noget bedre ud, Ekspl min ex og hans kæreste(bonusmoren) forekommer at være et velfungerende par trods at De forbyder og nigligerer at jeg existerer overfor børnen så har det helt sikkert en fordel,den at Noget Ser godt ud????
Så Ja loven skal ændres at Den bliver Overholdt samt at der er en forudsat lov når den ikke bliver overholdt samt falgruben at den er sammensat således at det Ikke er fortålkningsspørgsmål,såsom principielt og gnnerelt???-Disse er med til at Vi fastlåses som FORSØG og derved er det Vi Og især børnene der krænkes.
Ofte er det Børn der skal Svare voksent på forskællige spørgsmål…og kommer i loyalklemme af teapouter som dommere..og derfor Giver jeg Nanna ret loven skulle hedde Egnet forældre-
ellers skulle De som fastsætter lovene have den bagrund med (psykologisk at nogle som har gode ententioner men ikke kan overholde dem burde Skoles i det-det ansvar det er at afsætte domme ,love osv er ikke let,men for mange er det en nødvendighed at få Fælles forældremyndighed ,og trods tidligere udfald….den forældede form/prossedyre som statsforvaldtningen manipulerer med er meget mere skadelig end det en konkret fastsættelse af fællesforældremyndighed og nødvendige Rammer (som så ikke bør kunne brydes ,for ellers er en fastsat lov ugyldig.)Som i min situation.En rettningsnor som ikke indikerer tvangsægteskab….men såvidt muligt børnenes ret til to sunde forældre……
Kim
Uanset årsagen til en konflikt, hører vold sig ikke til. Det er ikke undskyldeligt, at mænd tæver kvinder anno 2009 og kan slippe godt fra det.
Hvis du mener hvad du siger må du gå ind for at dette barbari hører op.
En af vejene kunne være at ruste kvinderne bedre til at tackle disse mænd og eventuelt komme sikkert ud af forholdet. Jeg mener at sådanne kvinder bør have gratis professionel hjælp fra samfundet, så de kan handle hensigtsmæssigt trods den nedbrydning af psyken, som vold og undertrykkelse bevirker.
Personer fra sikkerhedsfirmaer kunne måske forestå noget sådant.
Når man kan beskytte politikere mod attentater, må man også kunne beskytte kvinder og børn, som er truede.
I sagen fra Hals kunne en psykisk syg mand true de tre børn med vold, begå adskillige selvmordsforsøg, begår vold og terror i årevis, udnytte kvinden til prostitution ved tvang samt afsige dødsdom over hende ganske åbenlyst for senere at eksekvere den.
En sådan retstilstand for truede kvinder og børn er ikke i orden. Der skal sættes kraftigt ind overfor sådanne komplet uegnede fædre.
Og det ønsker jeg på ingen måde skal gå ud over egnede fædre. Jeg mener virkelig det bør være noget, vi kan gå sammen om uanset køn.
Her er så et link angående den aktuelle sag, i Hals, hvor en psykisk syg mand likviderede sin fraseparerede hustru for øjnene af de tre børn og hendes nye bolig på en hemmelig adresse, som ikke var mere hemmelig, end at manden kunne opspore den.
Mandens bror såvel som den dræbte kvindes bror optrådte begge siden på tv og fortalte om det psykiatriske behandlingssystem, kommunen og politiet, som alle havde svigtet denne stærkt behandlingskrævende mand og de mange familiemedlemmer, som han truede på livet og hvis liv, han gjorde til et helvede.
http://ekstrabladet.dk/112/article1178261.ece
Nanna
Uanset hvad visse mænd vil påstå, så er det jo fortrinsvis mændene som er skyldige i disse grimme sager. Det ville være ulykkeligt hvis man som Dennis Johansen advokerer for, altid tilkendte manden børnene.
Kim
Ang. når forældre begår selvmord, så synes jeg man skal se det fra barnets synsvinkel. Er det ikke en forfærdelig gerning at gøre, som kan give barnet traumer for livet? Bør det ikke være forældres forbandede pligt at være til for barnet, hvor svært det end måtte være?
Til diskussionen om hvornår man er egnet forældre: er forældre, som truer med selvmord i konflikter om børn, egnede forældre?
Mit svar er nej, ikke umiddelbart. Børn skal ikke udsættes for at skulle tage ansvar for om deres forældre lever eller tager livet af sig selv på denne måde. Det er omsorgssvigt overfor børn af true med selvmord.
Selvmedlidenhed er ikke nogen god forældreegenskab. Omsorgen for barnet er altid ledetråden hos gode, egnede forældre.
Inger
Vi er ganske enige. Der bør ikke være nogen automatik mht. til køn i, hvem børnene kommer til at bo hos. Det skal vurderes individuelt.
Og advarselssignaler om voldelige tendenser bør absolut tages alvorligt. De som begår selvmord eller truer med det kan ofte også rette volden og aggressionen mod andre og true dem på livet eller gøre alvor af det.
Man burde se MEGET mere strengt på den slags. I stedet ser vi ofte den medlidende synsvinkel, hvor man prøver at undskylde den slags med at det bare er fordi manden er så dybt ulykkelig at han griber til noget så drastisk.
Men nej. Den som virkelig elsker sin familie, drømmer ikke om at skade den uanset alt. Men den som først og fremmest elsker sig selv og måske har en psykisk lidelse, kan finde på drastiske ting, som går ud over dem selv eller andre.
Ordentlige, gode forældre kan uanset hvad pres de udsættes for altid optræde ansvarligt og gør ingen fortræd.
til kim.
Hvor har du alle De % statestikker fra???
Undrer mig at du skriver det med mænds selvmord..
Jeg ved at når man “trækker sig væk fra en krig” er man ikke en del af den! og deved må De selvmord stamme tilbage fra opvækst evt tidens krav osv….
dertil skal siges Hvorfor Skal Nurses på forhånd???
Vi kan lære meget af hinanden ….og som Nanna skriver …Er det vel muligt at kunne beskytte børn og mødre(som i egen situation) ved at Forebygge at det ikke bliver for nogen et nødvende at bruge manipulation,psykisk chikane osv….-
Ved at Have en idstilling at De første år som ammende er det naturligt at barnet er mest ved moderen og at mænd skal tillære at forså den mekanik” som også følger med det biologiske….
Det Er da bedre med Selvmord fremfor MORd såvidt det skal stilles hårdt op..begge tilfælde vil der bære offre ,men vedkommende der gør selvmord ,gør skade på sig selv mest!-Når reaktion er fortaget…..
Men at forebygge ved mindre anbringelser og disse forældremyndighedssager som er katastrsom har endt i denne sag ,Hvor manden myrdede ….og stadig har samværsret????
-Kan være et resultat af hvordan disse sager har forekommet i årevis og resultatet deraf…..mere oprør og mere vold…
I denne sag om manden “der myrder”,men har samværsret ligner den til forveksling sagerne med dræberbilisterne der fratages kørkortet men kører ud og atter dræber i trafikken-
Nogen gange er kultur og bagrund medspillere og defor skal man se på bagrunden og derved/deraf forebygge…..af skade skulle Vi blive klogere….
Til Nanna.
Ja kvinder skal oprustes i kærlighedens navn…for de kvinder som jeg har mødt fra kvindecentre er mere Barske end mænd og er ikke godt for børn at vokse op ved….
Det opstår på chagongen der bliver lagt i centrene..for havde Jeg fulgt den og var jeg flygtet udenlands da mine børn var små (hvad jeg ikke kunne stå til ansvar for den dag de blIVER voksne og skulle forsvare det)
mEN AT JEG ENDTE I DENNE SITUATION OG DET ER HVAD KAN VENDTE DISSE VOLDSRAMTE KVINDER……OG nOGLE MÆND ,…er noget der tit er kommet i mine tanker…Har jeg kunnet gøre noget anderledes eller har jeg forspildt noget jeg kune have gjort?
…Selvom jeg i over fem år har sendt mine børn gaver(kreativt hjemmestrik osv,breve.løbet ind i dem,mødt dem på loppemarkeder osv),har deres far smidt det hele ud…og usynliggjort mig-
Så disse kvinder ,selvom de er hårde i munden ..kan jeg godt forstå dem…..Og jeg vil på intet tidspunkt nedgøre mig til min ex niveu ,fordi den dag mine børn måtte ønske mig i deres liv er Jeg klar til at være der for dem….som den samme fantastiske kvinde,mor og livsvejviser ,person jeg altid vil være-
-Men den kvinde der af sin mand fik frataget sit liv og børnene skal opdrages af en morder er for mig meget fremmet/uforståeligt at det skulle være hensigten med den nye lov????
Til Hennah
Jeg tror ikke at børnenes far kan rumme, at dine børn stadig elsker dig og måske endog ville ønske at se dig imod hans vilje med risiko for, at de måske ville kaste større kærlighed på dig og måske ligefrem foretrække at være hos dig frem for hos ham.
Dine børn tror jeg ønsker dine gaver og breve. Derfor håber jeg at du vil blive ved med at sende dem og måske tage kopi, så de senere i livet kan læse, hvad du ville have skrevet til dem.
Hvis dine børn ønsker, at tingene skal forblive, som de er, kan det være fordi deres far ville blive oprørt og ubehagelig, såfremt han skulle samarbejde med dig om at se børnene. Det ved jeg selvfølgelig ikke om er rigtigt, da jeg ikke kender hans sind.
Men i hvert fald taler dit eksempel ikke for, at mænd skulle være bedre som bopælsforældre end kvinder.
Men havde du selv været bopælsforælder, ville du så have samarbejdet bedre med ham og hans nye hustru om samværet?
Kim
Du skriver.
Når det er sådan at 17 % af alle børn i DK bor sammen med deres mor, men ikke deres far. Og kun3 % bor hos far, så er det vel rimelig åbenlyst at der er et eller andet galt, med den måde forvaltningerne arbejder på?
Det er jeg ikke enig med dig i, at du kan udlede ud fra tallene. Ligestilling handler ikke om automatisk 50/50 fordeling i alle livets forhold, men om at de to køn skal have lige muligheder. Desuden handler det helt overordnet om barnets bedste, hvor ligestillingshensyn er lavere rangerende i forhold til dette.
Mekanisk ligestilling er jeg lodret imod. Fx synes jeg det er idiotisk, når man anfører at kvinder holder så og så mange dages barsel og mænd så og så få. Selvfølgelig - kvinderne har født børnene, skal restituere og amme. Så det er logik, at der er forskel.
Og desuden er mange par enige om en fordeling, hvor kvinden mere end manden tager sig af børnene. Det gælder par, som lever sammen såvel som par, der bor hver for sig. Mange mænd ønsker positivt, at moderen tager sig mest af barnet. Så kan det ikke udlægges som diskrimination.
Hennah
Du efterlyste steder med rådgivning, debat og lignende. Her er et link, som også har henvisninger til andre hjemmesider om problemer med samvær osv:
http://www.boernogsamvaer.dk
Der er også:
http://www.barnetstarv.nu
Det er synd at denne debat altid skal handle om vold, for det er faktisk meget sjældent at vold overhovedet er en del af forældremyndigheds og bopælssager.
Men hvis det ikke kan være anderledes så må jeg jo give mit syn med på det.
I modsætning til den gængse opfattelse, konkluderer omfattende udenlandsk forskning at fædre og mødre er stort set lige voldelige over for hinanden. Desuden konkluderer både indenlandsk og udenlandsk forskning at mødre er mere voldelige over for børn, end fædre.
Nogen vil muligvis spørge: “hvad har forældremyndighedssager og “vold” med hinanden at gøre”?. Sammenhængen er, at voldsanklagen i stigende grad benyttes i forældremyndighedssager, for at mistænkeliggøre og udmanøvrere faderen. Voldsanklagen bliver dermed et våben, der trækkes frem, for at legitimere mødres fortrinsstilling over børnene.
I Danmark, har der længe været meget mediedækning og politisk fokus på mænds og fædres vold over for kvinder og børn. Vores ligestillingsministerium har lavet kampagner, der har taget udgangspunkt i rapporter om vold, hvor dataindsamlingen i høj grad kommer fra LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) og “Det Nationale voldsobservatorie” (DNV). Både LOKK og DNV er private interesseorganisationer som KUN indsamler data vedr. mænds vold imod kvinder og børn. Udgangspunktet er derfor ikke kønsneutral forskning.
Konsekvenserne er, at de fleste mennesker har købt fordommen, om at fædre er voldelige, som fakta. Derfor er der jo nok noget om det hvis en mor anklager en far for vold. Resultat - ud med far.
Vi ønsker at der i Danmark skal laves kønsneutral voldsforskning, ligesom i mange andre lande.
Desuden mener vi at en forælder, som anvender falske anklager for at bemægtige sig barnet, har diskvalificeret sig selv som en ansvarlig omsorgsgiver. Vedkommende forstår ikke forskellen imellem sine egne egoistiske interesser og barnets behov for, og ret til den anden forælder. Barnet skal derfor som udgangspunkt flyttes over til den anden forælder.
Se også http://www.vold.dadman.dk
Nå, men hvis det skal handle om vold, så er her min udlægning:
Jeg har kun haft kendskab til ét tilfælde, hvor manden var voldelig. Kvinden forsøgte ganske vist at slå igen, men det var ikke nogen god idé. Det var hende der fik de blå øjne m.v. og ham der brugte kniv, samt udøvede talrige chikanerier mod moderen og hendes familie og venner efterfølgende.
Alligevel fik han tilkendt samvær med datteren; formentlig fordi moderen ikke blev troet af myndighederne og ikke ønskede at melde ham til politiet af de sædvanlige grunde om, at hun måske nok selv var lidt ”skyld” i volden, men også fordi det var hendes opfattelse, at barnet havde ret til en far. Det er mit indtryk, at kvinder er langt mere langmodige ene mænd i disse tilfælde.
Da det endelig var slut med at påtage sig skylden, blev samværet gang på gang aflyst, fordi han skulle noget andet, eller fordi han ”glemte” at hente barnet i børnehaven. Barnet blev naturligvis skuffet, men kunne trøstes. Det var så moderens opgave.
Moderen forsøgte at holde barnet udenfor forviklingerne, for barnet elskede jo også sin far. Helt kunne det dog ikke skjules, når der befandt sig en overfaldsalarm i huset, hvilket ikke fik myndighederne til at aflyse samværet.
Først nu hvor ’barnet’ er voksen og selv har fået syn for hvilken kedelig person faderen er, har moderen fået en form for oprejsning, ved at denne datter aldrig mere vil se sin far.
Ved psykopatiske forældre m/k er det fuldstændig umuligt for en statslig instans at vurdere realiteterne. Skadevolderen kan jo fremstå flink og sympatisk, mens den skadelidte kan være nedbrudt psykisk og være uegnet til at tale sin egen sag. Der skal ikke meget til at nedbryde en person. Selv veluddannede kvinder bukker under for vold, fordi de er vant til at vende problemerne indad.
Med mindre der indføres tankelæsere eller løgnedetektorer i vurderingerne, kan den slags sager ikke undgås, og heller ikke i så fald.
Mødres magtmonopol? Hallo…!
Når det er sagt, så er jeg helt enig med Dennis Johansen, når han skriver:
”Desuden mener vi at en forælder, som anvender falske anklager for at bemægtige sig barnet, har diskvalificeret sig selv som en ansvarlig omsorgsgiver. Vedkommende forstår ikke forskellen imellem sine egne egoistiske interesser og barnets behov for, og ret til den anden forælder. Barnet skal derfor som udgangspunkt flyttes over til den anden forælder.”
Det er stort set essensen.
Man lovgiver heldigvis ikke på baggrund af enkeltsager. Denne debat handler desuden om den manupulation som Sisse fra “Barnets Tarv” lægger for dagen. Dette uagtet voldsdebatten.
Sisse ved ganske enkelt ikke hvad hun taler om og burde - ligesom sine medsøstre - ikke bruge enkeltsager som løftestang til at ændre lovgivning.
Det Sisse skriver mellem linierne er jo at hun vil have fortrinsretten til mødre tilbage, derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved om der overhovedet skal eksisterere en fortrinsret…
Hvis, den skal være der - kan det jo ligeså godt være fortrinsret for fædre, særligt med udgangspunkt i den omfattende forskning der foreligger på området…
Desuden har det været omtalt at man jo må vurdere hvem der er bedst egnet som omsorgsgiver/bopælsforældre.
Så spørger jeg bare, hvem skal “vurdere” dét? Moderen, eller den lokale bagermester?
Hvem i det eksisterende system har resourcer og kompetencer til at vurdere og afgøre hvem af to forældre der egner sig bedst som den primære omsorgsgiver?
En afgørelse der får vidtrækkende konsekvenser for barnet og barnets to familier.
Den mest oplagte løsning er at lukke statsforvaltningerne, ligestille alle børn (i forhold til at sikre deres tilknytning til både deres mor og deres far), lave 7/7 deleordninger i udgangspunktet, og hvis der så er uenighed omkring dét, så må den som er uenig jo starte en sag ved retten.
Det vil hélt automatisk fjerne langt de fleste konflikter og overlade forældreansvaret til forældrene, sådan som loven jo netop tilsigter.
”7/7 deleordninger” er helt i modstrid med barnets tarv. Jeg anser det for en helt uacceptabelt ordning, som ingen forældre ville kunne klare i ret lang tid, hvis de selv skulle bo en uge ad gangen i to forskellige hjem. Det er en forbandet ligemagerløsning, som kun kan være opfundet af en mand med lovparagraffer på hjernen.
Jamen, Inger, så må den som er uenig jo anlægge en sag - fuldstændigt som det er tilfældet i dag.
Målet skal være at forældrene TAGER ansvar, og ikke kaster det fra sig.
Scenarie.
Far er utro. Mor vil skilles. Mor og far bliver skilt. 2 børn ser nu deres mor og far i hvert deres hjem.
Mor er uening, mor vil ikke have at far skal se børnene mere end 2 dage hver 14 dag, eller overhovedet ikke.
Løsning. Mor kan vælge at lade være med at bruge børnene til at straffe far og derved tage forældreansvar som en voksen omsorgsfuld der er i stand til at sætte børnenes behov foran sine egne. Der opstår ingen retssag. mor og far får talt ud om deres voksensager og børnene får ro.
Mor kan også vælge at fortsætte sin hævntogt - derved må hun så fremføre sine synspunkter ved retten og argumentere for hvorfor far er blevet en dårligere far fordi han har en sexdrift der ikke blev tilfredsstillet i forældreskabet.
Måske vinder hun den sag - måske gør hun ikke.
Alt i alt vil hun nok vælge sine kampe med omhu… Resultat, hun vil samarbejde med far. Og far vil samarbejde med mor. Børnene vil få ro og vokse op med både en mor og en far. Smart ik!?
Alternativt, hvis det er de mange skift der er problemet for mor og børn. Jamen så lad dog børnene bo hos far.
Der er intet der taler for at børnene fortrinsvis skulle bo hos mor. Og det kan mor jo bare gå med til frivilligt, ik?
Lovparagraffer er desuden nært relateret til menneskerettigheder og FN’s Børnekonvention.
Men det er du måske også imod - liiiige præcist når det handler om børns vilkår ?
Jeg fatter simpelthen ikke at nogen kan foreslå en 7/7 deleordning. Det er diskvalificerende i min optik, på samme måde som vold mod børn.
Sammenlign med:
http://centerforvildanalyse.smartlog.dk/kong+salomon
Børn accepterer den virkelighed de bliver præsenteret for!
Dennis.
Børn accepterer den virkelighed, de bliver præsenteret for siger du. Underforstået, at det skulle være godt. At det skulle overtrumfe barnets tarv.
Jeg er enig i det første og uenig i det sidste. Fordi:
Børn accepterer nemlig også urimeligheder som de bliver udsat for. Seksuelt misbrug, hvor barnet ofte vil gå med skammen og endda tro, at de har fortjent det. Vold, hvor børn accepterer, fordi de ikke har noget valg. Omsorgssvigt, hvor børn påtager sig ansvar, som de slet ikke kan og skal håndtere.
Derfor er det helt forkert, at det at børn accepterer skulle være lig med barnets tarv.
7/7 ordninger kan måske fungere for enkelte børn. Måske ikke optimalt - men fungere. Det kræver omfattende samarbejde mellem forældrene og en gensidig respekt for hinanden. Den respekt som netop ikke er tilstede, når der er konflikt.
I de færreste samlevende familier er børnene lige meget sammen med begge forældre. Der er ofte en klar primær omsorgsperson. Uanset om det er far eller mor. Hvorfor skal det så udlægges som en børneret at være lige meget hos hver af forældrene efter skilsmissen? Det var jo ikke en børneret før skilsmissen. Det er udelukkende forældrerettigheder og ligemageri, det handler om. Ikke barnets tarv.
Samtidig indeholder loven ikke samværspligt. Enhver forælder kan afskrive barnet, hvis det passer dem.
Der er intet der taler for, at barnet primært skal bo hos mor, siger du. Enig, ikke generelt. Det må komme an på en konkret vurdering. For der er intet heller, der taler for at barnet fortrinsvis skal bo hos far. Generelt. Men hvis mor har været primær omsorgsperson for barnet, så taler det for, at barnet fortrinsvis skal være der, og omvendt.
Og så lige til Børnekonventionen. Der står ikke et ord om, at børn skal deles lige over ved skilsmisse - selv om den er blevet (mis)brugt som undskyldning herfor.
Anette, jeg forstår at du er nået til et punkt hvor du godt kan se fornuften i at børn ofte bør bo hos far og ikke pr. automatik hos mor.
Det ser også ud til at du kan se fordelene ved deleordninger og fælles forældremyndighed.
Men Anette. Hvis “barnets tarv” er til fri og omkostningsfri fortolkning, synes du så ikke det kunne være en god ide med egentlige familiedomstole, og en mulighed for ankebehandling af statsforvaltningens afgørelser?
Statsforvaltningernes afgørelser indbringes for Familiestyrelsen og ingen ved, hvordan de gennemfører deres behandling af sagerne. Det sker imidlertid aldrig med mulighed for personlig fremmøde eller debat, men alene på baggrund af skriftlige indlæg fra parterne/parternes advokater. Det er ikke betryggende og giver efter min opfattelse ikke rigtige resultater.
Kære Dennis.
Min holdning er, at der efter en skilsmisse skal tages hensyn til, hvem af forældrene, der har været primær omsorgsperson - det er jo ikke kønsbestemt. Her skal barnets primære opholdssted være.
Ingen lov bør pr. automatik gøre noget som helst - men det gør FAL. Nemlig fælles forældremyndighed selv om der ikke er noget fællesskab om børnene at bygge på og ingen respekt forældrene imellem. Derfor er loven ikke god nok.
Fælles forældremyndighed kan være fint for forældre, der samarbejder, men ikke hvis der er konflikt mellem forældrene.
Der stod intet i den gamle lov om, at mor pr. automatik skulle have bopælsretten. Og det fik hun heller ikke.
Jeg har ikke set deleordninger fungere optimalt . Men nogle forældre påstår jo, de gør.
Jeg har tværtimod gennem nogen tid iagttaget et par delebørn. Ordningen er indgået frivilligt mellem forældrene. Forældre er rigtig gode til at samarbejde og har, hvilket er helt essentielt, bevaret respekt og hengivenhed for hinanden. Men alligevel fungerer det ikke optimalt. Børnene (2 stk. en pige på 5 og en dreng på 9) har svære problemer på hver deres måde. Deleordninger er altså svære for de fleste børn at leve i.
Jeg ved ikke, hvad du mener med, at barnets tarv er en omkostningsfri fortolkning?
Barnets tarv er naturligvis en fortolkning - dog ikke uden rettesnore, vel? Men det vil ikke være muligt at opstille en tjekliste, og så bare krydse af. Det må altid vurderes individuelt. Det står der også i loven - men det bliver ikke gjort.
Så jeg er enig med dig i, at det kunne være en god idé med en familiedomstol - og det ved du også godt, for det har jeg plæderet for flere gange før . En familiedomstol med edsansvar ved fremmøde og mulighed for at indhente oplysninger om barnet. En familiedomstol, der faktisk oplyste sagen og gennemgik dokumentationen ville formentlig kunne gøre det langt bedre end Statsforvaltningerne.
Statsforvaltningerne er en stat i staten, som der ikke er nogen kontrol med. Familiestyrelsen, som egentlig skulle optræde i den rolle gør sig ingen anstrengelser. Statistikken viser, så vidt jeg ved, at kun 3% af Statsforvaltningens beslutninger omgøres. Sådan var det i hvert fald tidligere.
Nu kunne det jo tages som et udtryk for, at Statsforvaltningen er hamrende gode til at træffe de rigtige beslutninger, men det tror jeg trods alt godt vi to kan blive enige om ikke ser sådan ud, uanset at vi ikke sidder i samme stol!
Jeg er nemlig enig med dig i, at klagesystemet er uigennemskueligt, samt at man ikke præcist ved, hvilken dokumentation, der lægges til grund.
Så langt så godt.
@Anette,
“Barnets tarv” ér ikke en omkostningsfri fortolkning. “Barnets tarv” er TIL fri og omkostningsfri fortolkning…
Der er stor forskel! Og det var dét jeg mente.
Jeg er træt af og høre på at vi skal tænke på “barnets tarv” når det der egentlig menes er at det er mors forgodtbefindende der er lig med “barnets tarv”, ellers er man bare en egoistisk voldspsykopat der ikke respekterer barnets behov.
Det er noget feministisk og plat vrøvl!
“barnets tarv” er ikke mere eller andet end “kør forsigtigt”… Det afhænger vist af hvem der taler og hvem der hører hvad der ligger i de ord…
Man kan sige at forældreansvarsloven BURDE være facitlisten for barnets tarv men grundlæggende må det nok konstateres, at loven, specielt med teksten i vejledningerne, stadigvæk giver for mange muligheder for at skabe konflikter og derigennem forhindre barnets ret til begge forældre. (Se pkt. 13 i ”Vejledning om samvær”)
Det eneste jeg ser at vi måske er sådan rigtigt enige om nu er den med “den hidtige primære omsorgsperson”.
Den er lidt kompleks for man man sige;
“Fordi der var et misforhold mellem far og mor før, uagtet om det var tilsigtet, positivt eller barnets tarv, så er det bedste for barnet at blive fastholdt i den situation”
… og det er jeg ikke hélt sikker på reelt er “barnets tarv”…
Ofte hører jeg om situationer hvor mor ganske vist har været der mest, men netop pga. brudet mellem far og mor får de et helt andet liv hver i sær, ofte omprioriterer faderen også sin hidtige rolle som fraværende, skifter måske branche og livsstil totalt ud.
Man kan jo sige at så er det for sent - men er det nogen sinde for sent at blive en bedre forældre?
Det jeg hører dig sige ér;
“Fordi vi har en kultur og en norm hvor der traditionelt er en overvægt af mødre der har den primære omsorgsrolle så er det i sig selv grund nok til at fastholde den situation. ”
Er det korrekt forstået?
…jeg mente;
“Det eneste jeg ser at vi måske *IKKE* er sådan rigtigt enige om nu er den med “den hidtige primære omsorgsperson”.
Dennis
Det er synd at denne debat altid skal handle om vold, for det er faktisk meget sjældent at vold overhovedet er en del af forældremyndigheds og bopælssager.
Men er hver eneste beslutning i henhold til lovgivningen, som ikke tager hensyn til at værne imod vold, ikke værd at tage alvorligt?
I MetroXpress i dag 12. juni 2009 kan man læse følgende:
“Tal fra Statsforvaltningen viser, at der fra den 13. januar til den 24. april i år har været 59 sager med påstået vold og ønske om ophævelse af samvær. Over hver fjerde sag blev afvist.”
Noget tyder på, at i sager med påstand om vold kommer tvivl i alt for høj grad den mulige voldsudøver til gode.
Dette illustreres af denne historie om “Henriette”, hvis ekskæreste har slået hende og forsøgt at kvæle hende, hvorefter politiet har registreret mærkerne på halsen idet hun helt korrekt straks anmeldte sagen.
Han færdes i rockermiljøet og tager stoffer. Barnet får det skidt efter samvær og ændrer adfærd, tisser i bukserne og bliver aggressiv overfor de andre børn i børnehaven.
Derfor protesterer Henriette imod samværet, beder om beskyttelse og har siden december 2008 nægtet at udlevere sin søn til samvær.
Dette er hun blevet straffet for med syv gange 1.000 kr. Politiet har ikke villet give den tidligere kæreste polititilhold, men har alene udstyret Pernille med en overfaldsalarm.
Faderen har ret til tre timers samvær med drengen hver anden søndag.
Så er det jeg spørger:
Hvorfor stiller vort samfund i den grad op for en mand, som tydeligt har bevist, at han ikke er en egnet forældre og som ikke selv overholder loven idet han er engageret i bandekriminalitet og har begået vold samt tager stoffer?
Skal vor lovgivning bruges til at beskytte hel- og halvkriminelle elementer og tvinge børn sammen med sådanne personer, så de mister trygheden i deres barndom og får en dårlig påvirkning?
Man siger at det ikke kan bevises, at mærkerne på halsen stammer fra manden. Nej, retsligt kræves stærke beviser, da man som bekendt er uskyldig, til det modsatte er bevist.
Men kan myndighederne omvendt bevise, at mærkerne IKKE stammer fra manden? Hvis ikke, så bør tvivlen komme FORURETTEDE til gode.
Det er den synsvinkel, vi skal have ind i vurderingen af sager om vold. Vil man afvise dem, bør man kunne bevise, at anklagerne er et falsum.
Denne bevisbyrde skal den anklagede og myndighederne kunne løfte, hvis de vil vælge at underkende en underretning om vold.
Ignoreres sådanne underretninger, bør skadelidte som følge heraf kunne rejse erstatningssager imod det offentlige.
Børn, som tvinges sammen med voldelige personer og som følge heraf lider skade, bør kunne få erstatning, hvis myndighederne havde oplysning om disse forhold, men valgte at ignorere dem.
Kvinder og deres efterladte, som lider overlast på grund af ekskæresters vold eller drab bør kunne få erstatning fra det offentlige, hvis myndighederne var vidende om forudgående vold og alligevel gennemtvang et samvær, som gav manden mulighed for at udøve vold eller drab.
I eksemplet ovenfor kunne en voldsramt kvinde ikke få politiet til at give ekskæresten så meget som et polititilhold til trods for, at han havde forsøgt at kvæle hende. Hun skal hver anden uge udlevere deres fælles søn til samvær, så hun kan få lov at føle sig RIGTIG utryg og frygte for sønnens vel i de næste mange år.
Men se så bare hvordan det går, når en af de fine i vores samfund, en OVERLÆGE en enkelt gang bliver forsøgt ramt med en kniv, hvilket lægen dog når at afværge ved at trække sig baglæns hurtigt nok uden at blive ramt:
Gerningsmanden, en psykisk syg mand, skal nu anbringes på den særlige sikringsafdeling i Nykøbing Sjælland, som er et flugtsikkert sted til særligt farlige og syge personer.
Kilde: metroXpress 12. juni 2009
Jamen det er da bare der, at ALLE psykisk syge og farlige hustrumishandlere og hævngerrige, truende og farlige ekskærester, bør anbringes, så andre mennesker kan leve et normalt liv i tryghed.
Politikere, som frygter terrorattentater, giver man den nødvendige beskyttelse. Så lad os da behandle alle mennesker lige og give de mange kvinder og børn den samme grad af beskyttelse, som politikerne synes, de selv fortjener.
Det bør slås fast, at alle mennesker er lige værdifulde. Det er på tide, at truede og voldsramte kvinder og børn bliver behandlede som lige så værdifulde mennesker som dem, der sidder i toppen af vores samfund!
Peter Hansen skriver i en anden tråd (som jeg fejlagtigt fik postet i):
12. juni, 2009 #
”Selvom det er en forkert tråd, Inger Sundsvald, hvad vil du så foreslå, 12/12?
Jeg foretrækker, at man suspenderede forældres skilsmisseret, sålænge de har hjemmeboende børn.”
Nej, Peter Hansen, hverken 7/7 eller 12/12 er noget man kan byde børn. Heller ikke at nægte retten til skilsmisse er acceptabel, hverken for en mor eller en far. Det er tvangsægteskab, til skade for alle parter.
Når man nu har sat det offentlige til at dømme i sager, hvor forældre ikke kan blive enige, så er det eneste jeg kan foreslå, at barnet får én omsorgsforælder og én primær bolig. Den anden forælder må affinde sig med besøg i weekenden eller hvad man ellers kan blive enige om.
Den primære forælder er den som har givet den primære omsorg, og i tilfælde med beskyldninger om vold, må de offentlige myndigheder til at tage sig lidt sammen, så man ikke får så mange sager som den af bl.a. Nanna skitserede.
Dennis
Jeg må erklære mig lodret uenig i hvad du skriver her:
Sisse ved ganske enkelt ikke hvad hun taler om og burde - ligesom sine medsøstre - ikke bruge enkeltsager som løftestang til at ændre lovgivning.
Jeg mener at lovgivningen skal afspejle befolkningens retsfølelse. Det gør Forældreansvarslovens § 15 ikke, idet den den giver hustrumordere ret til at beholde forældremyndigheden trods deres forfærdelige handling.
Og det vækker forargelse i befolkningen, når vi læser om sådanne sager i pressen, hvor børn eksempelvis udleveres til samvær i fængslet til forhærdede forbrydere og hvor børn tvinges til en opvækst hos sådanne mennesker.
At tvinge samvær igennem med en mand, som færdes iblandt kriminelle og har slået moderen og forsøgt at slå hende ihjel samt tager stoffer er ikke en ansvarlig handling fra myndighedernes side.
Spørg befolkningen og vi vil, at der tages mere hensyn til OFRENE i dette samfund og ikke som altid til GERNINGSMÆNDENE.
Hvorfor ser vi altid en uhellig alliance imellem voldsbøller og magtens lakejer i Overdanmark? Hvad mon disse to grupper har til fælles? Er der mon en gensidig sympati, fordi man er fælles om at BESIDDE og UDØVE magt over andre?
Overdanmark sidder på den FORMELLE magt. Og de kriminelle på den UFORMELLE UNDERGRUNDSMAGT.
Når disse to magtinstanser begynder at være sammenvævede, hvad har vi så?
Jeg mener at det kan være begyndelsen til fascisme.
Overfor dette står RETSSTATEN, som sikrer lovens beskyttelse for alle uanset, hvem man er.
Retsstaten er Underdanmarks værn imod magtmisbrug fra såvel systemet som fra de grupper i samfundet, som sætter sig ud over loven og udøver magt på denne baggrund og som slipper af sted med det takket være velvilje hos Overdanmark.
Det er efterhånden nogle år siden at det, langt om længe, blev ulovligt at slå børn.
At slå børn = kriminelt.
At være kriminel = ikke egnet til samvær og forældremyndighed.
Er dette ikke logik?
Alligevel kan man i dagens metroXpress læse følgende:
“Vi har også haft en sag, hvor en far fik ophævet samværet med det ene af sine børn, fordi han slog det. Men det andet barn fik han stadig lov til at se,” siger hun. (Bente Boserup fra Børns Vilkår)
Nanna, hvis enkeltsager kunne danne grundlag for lovgivning så ville min sag alene fratage alle mødre alle rettigheder de nogensinde har opnået. Men jeg er dog realistisk nok til at prøve at se tingene i et lidt mere bredt og nuanceret perspektiv…
Lovgivning må nødvendigvis vurderes ud fra fælles værdier med henblik på at skabe sammenhæng og samhørighed i samfundet.
Jeres enkeltsags historier er tragiske men i et større perspektiv er de ligegyldige. Desuden vil jeg mene at der allerede er lovhjemmel til at imødekomme de problemer i henviser til.
Der er derimød ikke lovhjemmel til at forhindre f.eks. psykisk vold fra bopælsforældre mod samværsforældre og børn. Der er ikke lovhjemmel til at beskytte børn mod forældrefremmedgørelse, og der er ikke lovhjemmel til at kunne klage over dybt inkompetente afgørelser.
Vi må bruge de erfaringer som andre lande for længst har gjort for os og søge efter at lave lovgivning som er præventiv således at vi kan få lukket de statsforvaltninger.
Vold er kun et lille delelement i denne debat, psykisk vold, samværssabotage, falske voldsanmeldelser, manipulation og økonomiske interesser fylder meget mere i denne debat.
Dennis.
Hvilke andre lande taler du om?
England har netop ændret deres lovgivning, fordi tvunget fælles forældremyndighed og samvær for enhver pris medførte 29 drab på børn under samvær inden for en kort årrække.
Australien er i øjeblikket tilsvarende ved at ændre deres lovgivning, fordi tvungen fælles forældremyndighed ikke fungerer, når forældrene ikke kan samarbejde, og fordi de erkender at deleordninger i udgangspunktet slet, slet ikke fungerer for rigtig mange børn.
Sverige er begyndt at dømme anderledes i sager om fælles forældremyndighed og har ændret praksis vedr. tungtvejende grunde.
Så alle de lande omkring os, der har haft en tilsvarende lov med ligestilling som udgangspunkt i stedet for barnets tarv laver tingene om - på den ene eller den anden måde.
Så jeg kan kun være enig med dig - lad os bruge de erfaringer, som andre lande har gjort sig og få den lov lavet om!
Barnets tarv er nemlig ikke TIL fri og omkostningsfri fortolkning og betyder ikke MORS forgodtbefindende og heller ikke FARS.
Det betyder, at der skal tænkes på barnets ret og barnets trivsel. At barnets liv skal fungere bedst muligt også efter skilsmissen.
Dennis
Jeg deler ikke din opfattelse af, at de eksempler jeg har nævnt i denne debat blot er ligegyldige i større perspektiv, som du skriver.
Jeg mener ikke at loven giver staten pligt til at beskytte børn imod at forbryderiske forældre, som notorisk er elendige rollemodeller og skaber utryghed i barnets opvækst.
Dette mener jeg SKAL være statens pligt i et retssamfund. Uskyldige børn SKAL beskyttes ordentligt imod forældre, som udgør en trussel for deres velfærd.
Loven har som synsvinkel, at barnets interesse skulle være at have samvær så godt som altid uanset forældrenes beskaffenhed.
Jeg mener, at der skal stilles langt højere krav for at forældre kan få samvær og forældremyndighed, end der gøres i dag. De forældre, som ikke lever op til en ordentlig standard, vi kan være bekendt overfor børnene, skal fratages deres rettigheder. Overfor dem skal staten være hård, men retfærdig.
Lad os skille skidt fra kanel. De få som ikke fortjener deres rettigheder, bør miste dem. Til fordel for de mange, som selvfølgelig skal bevare deres rettigheder.
Det du skriver om psykisk vold er naturligvis også problematisk og måske noget som kunne mindskes, hvis forældre formåede at tale bedre sammen i de smertelige perioder, som de gennemgår når de skilles. Mon ikke dårlige skilsmisser efterlader traumer, som kunne have været undgået?
Hvis forældre kunne træffe bindende aftaler med hinanden kunne det måske også skabe en tryghed, så de vidste, hvor de havde hinanden. Staten kunne så respektere disse aftaler og støtte op om deres overholdelse.
@Anette,
Med mindre du kan henvise til kilder der underbygger påstandende om Sverige, England, Australien og “alle de lande omkring os” som du kalder det, så må jeg afvise din påstand om at de skulle have ændret lovet.
Dette er ganske enkelt ikke korrekt!
Tværtimod er det ikke længe siden at endnu en mor tabte en sag i Spanien for at udøve forældrefremmedgørelse og blev derved nægtet adgang til sine børn i 6 måneder. (http://www.sumandovinculos.com.ar/fallo_SAP.htm). LIgeledes i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg er der faldet dom (http://sindromedealienacionparental.apadeshi.org.a…).
Desuden har Spanien indført 50/50 deleordninger ved samlivsbrud og skilsmisse. Kun særdeles tungtvejende grunde kan ændre dette princip med den nye lov.
Jeg vedlægger link til artikel i den landsdækkende avis - 20Minutos. (Beinte Minutos)
http://www.20minutos.es/carta/365895/0/menores/cus…
Her er link til Australiens SPCA. Det stå intet om en ændring af loven.
www.familylawwebguide.com.au/spca/pg/start/index.p…
Dette mønster ser ikke spor anderledes ud i vores nabolande. Tværtimod, loven strammes over hele kloden (Den vestlige verden).
Jeg mener generelt at kunne argumentere væsentligt bedre for mine påstande end Anette Christensen kan. Det er hélt afgørende i denne debat at der ikke blot er tale om løse udokumenterede påstande. Dét kan vi simpelthen ikke lave lovgivgning på baggrund af, og dét ved politikerne også udemærket godt.
Enten har Anette Christensen ikke kendskab til børns tarv, eller også har hun en helt anden kønspolitisk dagsorden, som i virkeligheden handler om at fastholde mødres magtmonopol på børnene - ved at dæmonisere fædre.
Hvis det er det sidste, giver hendes køns-ensidige mediehetz rigtig god mening … ellers gør den ikke.