BOSTON - Obama-regeringen kunne i går glæde sig over, at USA efter alt at dømme har overtalt det lilleø-rige Palau i det nordlige Stillehav til at aftage 18 Guantánamo-fanger fra den muslimske provins Xinjiang i Kina. De 18 uighurer blev tilbageholdt i en våbentræningslejr i Afghanistan i 2002 og siden overført til den amerikanske flådebase i Cubas Guantánamo-bugt. Her har de siddet uden at være beskyldt for andet end at have fået våbentræning fra USA’s fjende nr. 1, al-Qaeda.

Bush-regeringen definerede dem først som ulovlige kombattanter, men ophævede for et par år siden det prædikat og begyndte at søge efter aftagerlande. Den kinesiske folkerepublik anser mændene for at være medlemmer af en organisation, som med våbenmagt vil løsrive Xinjiang. Så hjemsendelse var fra begyndelsen udelukket. Uighurerne risikerer dødsstraf.

Det var mange amerikaneres håb, at Barack Obamas valgsejr sidste år ville skabe en sådan goodwill over for USA, at europæiske lande gik med til at bistå den nye præsident med at lukke Guantánamo-lejren. Det vigtigste bidrag ville naturligvis være at åbne døren på klem for genhusning af et begrænset antal ikke-farlige fanger.

Spanien og Tyskland

Som det første EU-land var Spanien ude med en føler i valgkampen. Der kunne blive tale om at tage en halv snes Guantánamo-fanger. Efter at have været ugleset under Bush-regeringen håbede den socialistiske premierminister Zapatero med denne gestus at komme ind i varmen under Obama. Siden har man intet hørt fra den kant.

USA bad Tyskland om at tage 12 uighurer. Som det eneste europæiske land har Forbundsrepublikken et lille antal eksil-uighurer boende, hvilket ville gøre integration af de 18 uighuriske fanger lettere. Men lige inden præsident Obamas besøg i Tyskland i sidste uge sagde en repræsentant for indenrigsministrene i de 16 tyske delstater, at “det ikke ville være ufarligt” for tyskerne at modtage uighurerne.

Vi har ikke tilstrækkeligt med oplysninger om disse mænd til at tage stilling,” sagde Uwe Schünemann, indenrigsminister i Niedersachsen. “Vi forstår heller ikke, hvorfor de ikke kan få lov at slå sig ned i USA eller blive sendt hjem.”

USA’s justitsminister Eric Holden sendte ifølge The New York Times personlige oplysninger om de 12 uighurers baggrund til det tyske indenrigsministerium i april. Kilder i ministeriet kaldte ifølge den amerikanske avis fangerne “for en betydelig sikkerhedsrisiko”.

På en pressekonference i Dresden i fredags ville kansler Merkel ikke forpligte sig, mens præsident Obama talte om en “fælles interesse i at bekæmpe ekstremister og terrorister og leve op til generelle principper i international lov”. Præsidenten roste Merkel for hendes åbenhed, hvilket kun kan tolkes som en erkendelse af, at Merkel havde sagt: “Nein”.

Indtil videre har ikke et eneste europæisk land sat et kryds ud for ét af de 50 navne på en liste over Guantánamo-fanger, som Obama-regeringen har rundsendt. Heller ikke den danske regering. Udenrigsminister Per Stig Møller udtrykte sig koncist under den demokratiske toppolitiker Steny Hoyers besøg i København i sidste uge.

For det første ville det kræve en lovændring. For det andet må det i givet fald være de EU-lande, der ikke har leveret så stor en indsats i Afghanistan, som træder til først,” sagde han til politiken.dk.

Nu er det altså blevet lille Palau, et tidligere amerikansk protektorat med 20.000 indbyggere, som er trådt til med en hjælpende hånd. Det til trods for, at ø-riget absolut intet har at gøre med kampen mod ‘voldelige ekstremister’, som ‘krigen mod terror’ bliver kaldt nu om dage i Washington.

Bistand på 200 mio.

Ifølge amerikansk presse vil Palau modtage 200 mio. dollar i udviklingsbistand fra USA - et overdådigt beløb, når man tager ø-rigets årsbudget på 157 mio. dollar i betragtning. Rent formelt er der ikke tale om en noget-for-noget-aftale, men det er svært at tro på. Og hvorfor skulle Palau ikke tage sig rigeligt betalt for at gøre al-Qaedas vestlige fjender en tjeneste i den størrelsesorden?

For præsident Obama må denne sørgelige forestilling være svært at fatte. Hverken i USA’s kongres eller i allierede europæiske hovedstæder synes nogen at være interesseret i at hjælpe ham med at opfylde det valgløfte om at lukke Guantánamo-lejren, som røster begge steder ellers har kritiseret voldsomt i årenes løb.

Medlemmer af Kongressen vil ikke have “terrorister” indespærret i fængsler i deres distrikter og da slet ikke eksfanger, som vurderes som ikke-farlige af regeringen, boende blandt den amerikanske befolkning. Fra Europa forlyder det, at man kun vil gøre noget, hvis amerikanerne går forrest.

Men det er en dårlig undskyldning. Mandag overførte Obama-regeringen den første Guantánamo-fange til et fængsel i New York, hvor han skal retsforfølges. Flere vil følge efter. Ingen kan være i tvivl om, at Obama-regeringen vil overholde sit løfte om at overføre flere fanger til retsforfølgelse i USA. Hvorfor skulle 27 EU-stater så ikke kunne blive enige om at fordele 50 eksfanger mellem sig, som ikke menes at være farlige.

Det er ikke alene småligt. Det er også moralsk uforsvarligt. Bærer krigsførende lande i Afghanistan som Danmark, Holland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien ikke et medansvar for, at afghanere blev sendt til Guantánamo? Nogle af dem blev formentlig tilbageholdt af ikke-amerikanske soldater - ja, af danske soldater - og givet videre til USA’s styrker, som udskibede dem til Cuba.

Alle krigsførende lande vasker deres hænder rene i et skammeligt kapitel i de seneste otte års menneskeretshistorie. Det er på tide, at nogen tør give Barack Obama en hjælpende hånd. Ellers må man anse den mangeårige kritik af Guantánamo for rent og skært hykleri.