Uansvarlige bankchefer eller plattenslagere på gulvet?

Det er selvransagelsens tid i den finansielle sektor, og det må siges at være ganske sjældent, at en fagforening bruger ord som plattenslagere, når den skriver om, hvordan dens medlemmer udstilles.

Ikke desto mindre er det, hvad Finansforbundet gør nu, hvor det lægges op til, hvem der skal have ansvaret for de enorme udlån, banksektoren har ydet, og de meget aggressive måder, de blev solgt på.

I den verserende straffesag mod bedrager Stein Bagger og det daværende IT-Factory kom det forleden frem, at landets største bank - Danske Bank - i juli måned sidste år en aften kl. 23.59 havde fremsendt en mail, hvor den nærmest som en formsag lige ville forhøje kreditten til IT-Factory med hele 20 millioner kroner.

“Hej Stein. Det ser ud til, at du har slået turboen til. Du har en åben rammeaftale på 100 mio. kr., hvor du har disponeret 50. Vi kan forhøje den med 20 mio. kr., så du har en ramme på 120 mio. kr. Hvis du synes, det er en god ide, vil jeg fremsende et tillæg,” fremgik det af en e-mail, der blev læst op i retten.

En mangeårig bankdirektør siger, at det lyder meget mærkeligt, at så store beløb kan lånes ud til nærmest højre eller venstre. Han finder det meget interessant, om det er en medarbejder, der er gået grassat, eller om vedkommende har organisationens fulde opbakning til at fremsende så store tilbud i ly af mørket.

Pressechef i banken Anders Klinkby Madsen siger, at Danske Bank som andre i Stein Bagger-sagen også er blevet bedraget og videre, at man ikke udtaler sig ikke om enkeltsager. Men mere information fra bankledelsernes side om, hvad der afstedkom de enorme udlån og naturligvis ikke kun til Stein Bagger, er efterlyst andetsteds. Sammen med formand Allan Bang skriver næstformand Michael Budolfsen i en leder i seneste udgave af Finansforbundets magasin ‘Finans’, at den måde, bankerne er blevet drevet på, er ledelsens ansvar. Derfor opfordres cheferne til at træde op på scenen for at fortælle, hvad der gik galt:

“Dybest set er det her historien om, at så længe det går godt, så er alle glade. Men når tingene vender, så har man behov for en syndebuk. Det ville klæde pressen at finde de rigtige skuldre at placere ansvaret på. Og det ville klæde bankledelserne, hvis flere trådte aktivt frem og forsvarede de medarbejdere, der har udført det arbejde, som ledelsen selv har udstukket rammerne for.”

Mange har det skidt

Over telefonen fra Oslo fortæller Michael Budolfsen, at mange bankrådgivere har det skidt med at have solgt de såkaldte strukturerede finansielle produkter til deres kunder, som efterfølgende har givet store tab.

“Mange steder er det ikke den ansatte selv, der fastsætter salgsmål, og i de her år er der solgt mange af de såkaldte ‘strukturerede produkter’, som kort kan defineres som alt andet end aktier og obligationer. I noget af det materiale, rådgiverne blev præsenteret for, og som de solgte ud fra, var der deciderede fejl. Det er bestemt ikke nemt at have solgt produkterne som såkaldt markedsneutrale, der efterfølgende viste sig at falde 80 procent på en måned. Det er produkter, der er skruet sammen langt væk fra den enkelte rådgiver, og der er næppe tvivl om, at de blev for komplicerede.”

Finansforbundet er i gang med undersøgelse nummer to med fokus på at se, hvilke konsekvenser det har haft for forbundets medlemmer, at det hele ramlede sammen i en overophedet finansiel sektor

“Vi oplever, hvor berørte vores medlemmer bliver, når de møder utilfredse kunder. Og det gør ikke sagen bedre, at bankrådgiveren ikke må tage til genmæle i de sager, pressen tager op. Der er nemlig tavshedspligt om kundeforholdet, så bankrådgiveren har ingen mulighed for at give sin version af sagen eller at komme med oplysninger, der kan belyse hans rolle,” konstaterer Michael Budolfsen.

Ikke et skoleeksempel

Den danske banksektor er bestemt ikke stolt over Roskilde Bank. Ifølge Finansforbundet var banken netop ikke skoleeksemplet på en ordentlig dansk bank.

Men det ændrer ikke ved, at dens opførsel kan være med til at give et indtryk af en periode, hvor penge tilsyneladende ikke kostede noget. Og hvor mange var i spil.

Boligspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen kom farende til hovedstaden i boligmarkedets optur. Meget hurtigt købte han ejendomme for cirka tre milliarder kroner altovervejende for lånte penge. Efter at han var gået ned med et brag, fortalte han om oplevelserne med Roskilde Bank, hvor han blev største kunde. Hvordan han pludselig stod med en milliard kroner i hånden. I første omgang havde han lånt én milliard i banken til ejendomskøb. Da ejendommene steg i værdi, optog han i stedet billigere fastforrentede realkreditlån i BRF. Men banken ville på ingen måde af med boligspekulanten, så der blev i stedet udstedt pantebreve, hvor sikkerheden i ejendomme var væsentligt dårligere.

Næppe enlig svale

Lektor og cand.polit., Finn Østrup, Institut for Finansiering på CBS, hæfter sig ved, hvad der kommer frem, enten når banker går ned, ved konkurser eller i retssager. Det giver stof til eftertanke.

“Først fik vi at vide, at Bank Trelleborg var en enlig svale, så var det Roskilde Bank, der havde opført sig helt forkert, og nu viser det sig så, at landets største bank har lånt et tocifret millionbeløb ud via en mail. Det kan ikke kaldes grundig kreditvurdering. Gør man det én gang, er det naturligvis ikke den eneste. Tænk på, at det blev sat i system at reklamere for at låne penge ud - Realisér dine drømme - hed det. Der blev lagt pres på fra bund til top,” siger han.

På den anden side af Atlanten har den kontroversielle amerikanske filmmager og satiriker Michael Moore sat sig for at grave dybt i årsagerne til finanskrisen og se på bankernes opførsel indefra.

‘Den største svindel i USAs historie’ har han på forhånd udnævnt projektet til, og på sin hjemmeside efterlyser han nuværende og tidligere finansfolk, der har mod til at stå frem og fortælle sandheden om det, hvad der fandt sted internt i bankens lokaler, da milliarderne røg over disken på Wall Street.