Det kunne være gået værre for Socialdemokraterne ved EU-Parlamentsvalget. Men det gik langt fra godt, hvis partiets ambition rækker længere end at være det største. Ikke i sig selv nogen bedrift, eftersom det næststørste heller ikke rigtigt fandt ud af, hvad det skulle mene om det europæiske samarbejde.
Jens Rohde stylede sig selv på plakaterne med lidt madkulør i det kommunefarvede, et fast og fattet blik og et uopfyldeligt løfte om at svinge Dannebrog i parlamentssalen så fødderne slipper gulvet. Sådan set det modsatte af meningen med EUs samarbejde på tværs af nationale interesser og til det fælles bedste.
Venstres tidligere formænd - både ham med sokkerne og oversylten - vrissede da også Rohde ned til naturligere størrelse, hvilket måske ikke siger så meget. Men betydning fik det da for valgtallene, herom hersker ikke tvivl. De der ikke bryder sig om samarbejde på andre vilkår end de snævrest tænkelige nationale præmisser sprang Rohde over og rakte krydset over til unge Messerschmidt, hvis mæle er lige så klart som budskabet er formørket; som den forstyrrede Osvalds slutreplik til fru Alving i Ibsens Gengangere: “Danmark, mor, giv mig Danmark [tilbage]!”
Fra en ung mand der ikke engang er fyldt tredive er det bevægende med anskuelser så dybt forankret i 1800-tallet og med et sprog der matcher den Grundlov hans parti med alle mørke magter ikke vil have ført ajour. Det bliver den så heller ikke. Hvad de vise fædre, som nu ikke var videre vise, skrev i 1953 kommer til at stå på ubestemt tid. Det passer i og for sig ikke med den virkelighed, Grundloven gerne skulle beskrive, men hvad fanden, det gør det mest indædte grundlovsforanderlighedsfornægtende parti jo heller ikke. Middelklasse-småborgerkastens magtfulde parti frygter og afskyr forandringer, hvis sådanne ikke hypper kartofler med sovs.
Messerschmidt i spidsen
Ønskede man ægte EU engagement kunne man også roligt springe den konservative eksformand Bendt Bendtsen over. Den jagt-, bil- og motorcykelglade mand, der ikke går af vejen for en rask lille én på bestikkeren, fik hængt tyrkerne til tørre og sikrede sig en del af de stemmer, der alligevel ikke kan bære DF. Men entusiasme for Europa? Nul.
Der skulle man snarere vende sig til søster Auken, hvis parti faktisk engang var imod, som en stor del af venstrefløjen langt ind i Socialdemokratiet også var det. M. Auken er en af de få politikere der tør fortælle vælgerne, hvad det hele drejer sig om: afgivelse af suverænitet for at opnå resultater i det store fællesskab. Det sikrede hende et drømmevalg med krydser fra alle der ikke gider høre på forbeholds forbehold og tåbelige vendinger som: ‘dem dernede i Bryssel’, og ‘skal EU bestemme det hele?’
Det grænseløse Europa, et af de helt store fremskridt i den plagede verdensdel, var heller ikke den socialdemokratiske kandidats kop te. Også han koketterede om kap med DF med at spærre med farver og med pæle. Dog kun midlertidigt til man fik standset indførslen af de våben banderne fyrer af på Nørrebro.
Og det kan enhver jo se for sig: Når Kruså igen bliver bemandet, og passene skal stemples, så bliver der stille i gaderne. Det går for tiden den vej, hønsene skraber. Det vældige og inspirerende europæiske projekt, sat i værk efter de frygtelige erfaringer fra to verdenskrige og en koldkrig og med ambitionen om at knytte øst, vest, nord og syd i forpligtende politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde med henblik på for al fremtid at forhindre nye konflikter, modarbejdes af lignende nationalistiske kræfter der i sin tid leverede hysteriet bag de enkelte landes tropper på march ud i indbyrdes krig. Dumheden, chauvinismen og historieløsheden går atter i takt i tilbagestræbende national selvhørm, og grinagtigt set med danske øjne med en Messerschmidt i spidsen.
Rare kaniner
Partifællen DR-bestyrelsesmedlem for DF Ole Hyltoft, der i sin tid, da dette parti var ved muffen, optrådte som socialdemokratisk pauseklovn, og i egne referater tillagde sig uvurderlig betydning som samtalepartner for de store i partiet, forlangte en berigtigelse i DR.
Hyltofts partiformand Pia Kjærsgaard har ikke udtalt at indvandrere formerer sig som rotter, således som det blev sagt i et radioprogram. Det med rotterne er udtrykt af andre af Kjærsgaards meningsfæller gennem tiden, folk som Glistrup og dengang også en temmelig ulækker dyrlæge medlem af samme Fremskridtsparti, hvor ud af den yngre Kjærsgaard randt.
Så meget husker den snart mimrende klummist, dengang aktiv på Christiansborg: Kjærsgaard hørte ikke blandt dem der protesterede mod de pågældende udtalelser. I hvert fald ikke højlydt.
I radioprogrammet udtalte en sprogforsker at man ofte anvender skadedyrsmetaforer i politisk sprogbrug som for eksempel at de og de befolkningsgrupper, man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, formerer sig som rotter. Nu var det altså ikke, hvad Pia Kjærsgaard selv har sagt, hun har udtalt at indvandrere formerer sig som kaniner. Og her ser man jo klart en forskel fra de væmmelige rotter til de søde kaniner. Pia Kjærsgaard har i virkeligheden ment det som en venlighed, hvilket jo også afspejler sig i hendes og Ole Hyltofts partis så indvandrervenlige fremmedpolitik. Historien er ikke slut hermed i betragtning af DRs næsegruse underkastelse. Så såre Ole Hyltoft oplod sin spæde røst, fik generaldirektøren slettet ikke alene citatet (af en interviewet gæst) men også berigtigelsen, det har Hyltoft også forlangt. Man risikerer at folk misforstår berigtigelsen, når de hører citatet. DRs lytter- og seerredaktør har aldrig oplevet noget lignende, hvis man skal oversætte Jacob Mollerups diplomatiske reaktion.
Man kan høfligt sige at Ole Hyltoft her har fordelen af - dels at være DR-bestyrelsesmedlem der udøver magt, som kun de gamle pampere drømte om, dels at Danmarks Radio ledes af amatører med en skudræd generaldirektør i toppen. Parat til at slette et relevant udsagn frem for at korrigere substansen, som en rigtig redaktør ville gøre: “Pia Kjærsgaard har aldrig sagt at nydanskere formerer sig som rotter, men som kaniner”. Punktum.
Mig, magten
På EU-afstemningsaftenen kravlede samme madam Kjærsgaard op på et bord i sit partis gruppeværelse og holdt tale for sine partigenosser. DR har fået den skik at transmittere alt uden redigering, hvilket politikerne jo også har opdaget, og som betyder at de taler i timevis for at holde sig i billedet.
Men så var der da endelig en behjertet sjæl der klippede væk fra Kjærsgaard, der til gengæld straks stak i et hyl. Billedet forestillede nu SFs og Ss ledere der hilste høfligt på hinanden. Kjærsgaard: Det mener Danmarks Radio altså er vigtigere (underforstået end mig, magten).
Åbenlyse og slet skjulte trusler, intimidering, foragt for andre, krav om udryddelse af udsagn uanset disses substans, alt det skidt med hvilket magten forlener slette karakterer.
Det er hvad Dansk Folkeparti efterhånden opviser. Otte år med vind i ryggen og nu med ekstra skub på, det var lige den tand for meget. Når dertil kommer forvaltere af magten som en Ole Hyltoft med alle berettigede mindreværdskomplekser for fuld udblæsning over for ængstelige og uprofessionelle bestyrere af public service; ja så har vi opskriften på et ytringskontrolleret ensrettende tyranni, hvor en samtale om træer næsten er en forbrydelse, fordi den rummer tavshed om så mange forbrydelser. Som Brecht så smukt har sagt.
Kommentarer
Tak skal du ha’ Metz - der må være nogle der vrider sig!
Den gamle sure Metz glemmer stedse at DF er et demokratisk parti.
Det afholder ham dog ikke for at fyre sine nazimetaforer af i en lind brun strøm.
Ingen Metz uden hetz.
Chris Henriksen -
NSDAP var også et demokratisk parti der bragte A. Hitler til magten ved et demokratisk valg - så hvor er det lige at de påståede metaforer rammer forbi?
DR retter ind, fordi de er bange. Bange for at miste deres job, hvis de ikke giver Pia Kjærsgaard og DF tilstrækkelig taletid.
Godt, at vi har Metz.
“Den gamle sure Metz glemmer stedse at DF er et demokratisk parti.”
At DF er blevet valgt ind i Folketinget på demokratisk vis, er ikke det samme, som at partiet er demokratisk.
DF er et topstyret, autokratisk parti, der ønsker centralisme (kommunal selvstyre begrænset eller helt afskaffet), begrænsning af ytringsfriheden for meningsmodstandere og et opgør med menneskerettighederne og FN, så man frit kan diskriminere, repatiere og forfølge muslimer uden hensyn til konsekvenserne for disse.
Også alle venstreorienterede, som DF hader næsten lige så meget som muslimerne, skal forsøges holdt udenfor politisk indflydelse, ikke kun i Folketinget, men måske i endnu højere grad i kommuner og regioner, hvor DF kun har ringe magt.
Derudover står mere politi, strengere straffe, kriminalisering af børn, mere militær, ensretning af skolerne med vægt på kristendomsundervisning, berufsverbot og mere overvågning af borgerne (især muslimerne, røde lejesvende samt DR, som er de røde lejesvendes højborg).
Nej, DF er ikke et demokratisk parti.
Ja, Troels Siegthorwyn, når man holder en del af befolkningen udenfor fællesskabet - hvad der så end er tilbage af det, jeg oplever, at jeg undgår tidligere bekendte af frygt for, hvordan deres synspunkter kan have udviklet sig, og jeg er bange for at indgå nye venskaber med folk, der kan vise sig at opfatte de herskende politiske tilstande som paradisiske - så opstår der vold og konfrontation. Et samfund er at skabe fred mellem mennesker; men vi oplever det modsatte, hvor folk, der ikke tilhører den satte middelklasse, udgrænses.
Hvad dette EU-parlamentsvalg viste med stor tydelig var, at risikoen for pøbelvælde skal tages alvorligt. Og det har uendelig lidt med indvandring at gøre.
Det slår mig gang på gang, at folk, der tiltrækkes af den yderste højrefløj simpelthen er dårlige til at kende skidt fra kanel i det, folk siger. De tager udsagn for pålydende uden at tænke sig om - det er måske i virkeligheden kernen i dansk folkepatis succes? De tror, at nogen regner med en ligefrem værdi af indvandringen, så lille den er, fordi nogle politikere siger, at det multikulturelle samfund er en gave.
Det er langt mere kompliceret - først og fremmest handler det om at formidle, at man ikke skal se mennesker fra andre lande som andet end det, de er: mennesker som en selv! Ingen ønsker for alvor at skabe et samfund med værdier forskelligt fra det, vi har kendt i det meste af det 20. århundrede; men den umådelige velstand - også relativt blandt de ringest stillede - skulle give plads til større tolerance og udfoldelse. Desværre har nogle ikke oplevet det på den måde - tydeligvis fordi de hænger fast i forestillinger om, at anderledes opførsel er en implicit kritik af dem selv.
Sådan er det ikke! Velfærdssamfundet var et frigørelsesprojekt, som desværre af underklassen er blevet begravet, fordi den aldrig fik øje på friheden. Mange nåede dog at kæmpe sig op og fri af snæversynd og uvidenhed. Vi er måske de største ofre for revanchismen (dog mindre end indvandrerne, hvis integration vi har sinket ved at placere dem blandt de dårligst stillede).
Troels Siegthorwyn, der er ikke større fare for vort samfund end det, du repræsenterer. Det var rigtigt i 30erne og 40erne, og det er rigtigt i dag.
Med attentater forøvet i USA indenfor den seneste måned burde det være lysende klart for alle, at den racistiske højrefløj er den største fare i en tid, hvor mennesker af uforklarlige grunde er forfærdelig bange. Det er jeg ikke, det ser jeg ingen grund til at være - altså bortset fra at det vil være en forbandelse hvis verden igen skal gennemleve politiske systemer som dem, vi ellers én gang har nedkæmpet.
Jeg er ikke bange for muslimer, jeg er frygteligt bange for ubefæstede sjæles politiske ignorance i et samfund, hvor den politiske aktivitet og interesse har været i frit fald i mange år.
Jeg ser kun en eneste hindring for integration, og det er den et bestemmende mindretal på ca. 15% af vælgerbefolkningen repræsenterer.
Langt de fleste mennesker kan fornuftigt nok acceptere, at andre mennesker lever på deres måde, mens de selv lever godt og veltilfredst på deres egen. Men et lille mindretal er så narcissistisk og selvhævdende, at det ikke giver plads til den forskellighed. Skolen har i sandhed forsømt sin opgave for disse.
@ Niels Mosbak.
NSDAP havde på sit program at ville afskaffe det demokratiske system. DF har konsekvent ekskluderet ethvert medlem, som havde højreradikale sympatier.
Det er typisk for venstrefløjen at det hyppigst brugte ‘argument’, de har ovefor DF er at sammenligne partiet med nazisterne.
@ Karin Bennedsen
At arbejde for mere centralisme kan ikke kaldes udemokratisk. Ejheller at man ønsker at styrke politie eller at fastholde undervisningen i kristendom (som jo netop ikke er forkyndende).
Så kunne du jo også påstå at Venstre og Konservative ikke var demokratiske partier.
Venstrefløjen har som bekendt igennem mange år flirtet med autoritære regimer rundt om i verden. Er det demokratisk at arbejde for en voldelig omvæltning af det bestående for at indføre proletariatets diktartur?
Vær venlig at give nogle eksempler på at DF forsøger at begrænse ytringsfriheden. At man ikke ønsker at DR i den grad støtter oppositionen er vel heller ikke udemokratisk, når man ved at DR ikke overholder sine alsidighedsforpligtelser og neutralitet i politiske forhold..
Det var netop venstrefløjen som under Muhammedkrisen kritiserede Jyllandspostens “misbrug” af ytringsfriheden, i stedet for at forsvare den.
Nej DF kan ikke beskyldes for at modarbejde demokratiet. Man kan være uenige med dem, det er selvfølgelig helt legitimt. Og arbejde imod deres indflydelse på landets styrelse. Men husk lige at den indflydelse har vælgerne givet dem ved demokratiske valg.
Hvis man benægter det, kan der i høj grad stilles spørgsmålstegn ved en egen demokratiske holdning.
En eventuelt kommende socialdemokratisk/SF regering, vil være nødt til at støtte sig på Enhedslistens mandater (hvis de kommer ind). Det vil være langt mere betænkeligt for en demokratisk udvikling. Enhedslistens sympati for ‘revolutionære’ bevægelser er langt mere betænkeligt.
Chris Henriksen
Nu var det jo dig der spillede nazimetaforerne ud - jeg drog blot sammenligningen med NSDAP der også var et demokratisk valgt parti - der overtog magten via demokratisk midler - at DF så på et tidspunkt følte at det var nødvendigt at ekskludere de værste landsbytosser for at se “stuerene” ud i offentlighedens øjne er alene taktik - sminke!
@ Niels Mosbak
Det var sådan set ikke mig, som spillede nazikortet i første omgang. Det var Georg Metz. Og det er bedrøveligt at man altid skal bruge det, åbenbart i mangel af bedre.
@Chris Henriksen
Jeg ser ikke nazimetaforerne - alene en beskrivelse af den historieløshed der har ramt den danske befolkning - men det er klart at DF’ere har stor frygt for at der bliver sat fokus på deres facistoide holdninger, fordi det minder utroligt meget om netop - Tyskland i 1930’erne.
@ Niels Mosbak
DNSAP virkede med vold og terror mod deres politiske modstandere. De ønskede at knuse den demokratiske Weimarrepublik. De ønskede at etablere et diktatur. Selvom de kom til magten på demokratisk vis (fordi de konservative forregnede sig og troede, de kunne kontrollere Hitler), kaldte de magtskiftet for “Die Machtergreifung”.
Dansk Folkeparti er et populistisk parti. Ingen tvivl om det. Det udgøres i høj grad af vælgere, som er skuffede over socialdemokratiet og usikre på den udvikling, som Danmark har været inde i de sidste 20-25 år.
Når mange fra DF kritiserer islam, går kritikken på de totalitære tendenser i den religion, som jo ikke formår at skelne mellem en religiøs tro og et verdsligt regime (hvilket jo også var tilfældet med kristendommen i århundreder). ’
Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt, hverken at generalisere, når man omtalter muslimer, eller anvende de udtryk, som Metz citerer.
Den negative holdning skyldes formentligt en usikkerhed fra mange DF-vælgeres side. Man er bekymret for om de mange indvandrere fra ikke-vestlige lande vil lægge beslag på så store sociale ydelser at de - ofte ikke særligt uddannede og velhavende vælgere, ikke selv kan forvente velfældssamfundets hjælp, når de selv skulle få brug for den.
Dette sagt som forklaring på - ikke forsvar for - at man kritiserer indvandring fra ikke-vestlige lande.
Dertil kommer at manglende integration skaber parallelsamfund, som DF mener er en trussel for sammenhængskraften i det danske samfund.
Det er i orden at dadle DF for deres kampagne mod ‘muslimer’ generelt og betegne den del af partiets politiske udtryk som mangel på tolerance.
Men derfra og til at kalde partiet fascistisk er der alligevel et stort spring og jeg mener ikke at sammenligningen holder. Jøderne i 30’ernes Tyskland havde en ganske anderledes stilling. De var veluddannede og velintegrerede, men blev syndebukke for en hadet Versaillesfred og en svækket republik. Muslimerne i Danmark er ofte ikke særligt veluddannede og ikke altid velintegrerede, men Danmark i vor tid er ikke Tyskland i 1930’erne. Trods den aktuelle krise, er vort sociale beredskab ikke tilnærmelsesvis på niveau med Depressionen dengang. Der er i dagens Danmark, når talen går på DF og muslimerne, godt nok tale om socialt brødnid med nationalistiske undertoner, men ikke tilnærmelsesvist det racehad, som nazisterne lagde for dagen i mellemkrigstidens Tyskland.
DF har haft vind i sejlene, fordi den ene regering efter den anden har set stort på at mange danskere var kritiske overfor stor indvandring fra lande, vi ikke sammenligner os med og fordi enhver kritik blev jordet med hårde ord.
DF blev - trods Nyrups hånende ord - alligevel ‘stuerene’ og fik større indflydelse end nogen, end ikke de selv, havde regnet med. Og det kan Socialdemokratiet og venstrefløjen kun takke sig selv for. Hvis man sår vind, vil man høste storm.
Pia K. skal ikke stå tilbage for nogen. En statsministerfrue som er Vild med Dans, kan Pia såmænd også slå. De trofaste partinikkedukker klapper af det hele. Når hun taber sit fedtede talepapir, klapper de. Når hun stepper rundt på bordet, klapper de. ”- Kan alle se mig, kan alle høre mig?”
Og ve dem hvis de ikke klapper, især når der er tv på, eller kommer til at bruge deres ytringsfrihed til noget som ikke passer partiet. Ve også DR, hvis de vover at flytte opmærksomheden fra dronningen i 10 sek.
Niels Mosbak: “NSDAP var også et demokratisk parti der bragte A. Hitler til magten ved et demokratisk valg”
Denne mytologien er utbredt, men blir ikke mer sann av det. Facts:
1) Weimarforfatningen ble kun vedtatt med ytterst knepent flertall i 1919. Alle de konservative partiene var imot demokratiet fra starten. Militæret var en stat i staten, hvilket kom til uttrykk ved at krigsministeren alltid var samme person - “den evige Gessler”. (I USA har vi nå en lignende tilstand med
“forsvar”sminister Gates).
2) Demokratiet sluttet definitivt å fungere i Tyskland senest 1930. Etter den tid ble det regjert ved dekreter - dvs. presidenten, den senile general Hindenburg, skrev under lovene, som ikke hadde flertall i Riksdagen. Dette kalles presidialdiktaturet.
2) Det var to valg i 1932. Ved det første i juli fikk Hitler 37 pst. av stemmene, ved det andre i november gikk Hitlers parti drastisk tilbake og endte med 33 pst. av stemmene. Partiet var nær konkurs, men ble reddet av storkapitalen, først og fremst våpenindustrien. Etter valget i juli styrte von Papen, en Hitlervenn og høyreekstrem, men han måtte gi tapt for motstanden i november. Etter valget da overtok general von Schleicher, som prøvde å unngå Hitlerdiktaturet ved å inngå en allianse mellom fagbevegelsen og ikke-nazistiske deler av militæret. Men da intrigerte storkapitalen og våpenindustrien via von Papen, slik at Hitler ble utnevnt til rikskansler i slutten av januar 1933. Fra dette sekund var Tyskland et nazidiktatur, alle opposisjonelle ble nå forfulgt brutalt osv. Ingen av disse valgene 1932 var demokratiske: de var preget av terror, føst og fremst fra Hitlers SA-bander, mot alle nazistene ikke likte. Sosialdemokratiske riksdagsmedlemmer ble f.eks. banket opp av nazister når de skulle inn i Riksdagen. Hitler kom til makta på grunn av kupp fra militæret og storkapitalen. Hvem betalte f.eks. jans valgkamper, med rikelig utdeling av mat til sultende arbeidsløse? Nazismen kom, fordi storkapitalen ønsket den. Fascismen er, frasortert alt vås, simpelthen et kapitalistisk diktatur, som vi nå ser det i mere smarte utgaver i Kina (som jo er alle “moderne” kapitalisters forbilde med sin totalitære markedsevangeliske ideologi) og nå senest i Israel, der det nå er blitt forbudt under trussel om fengsel å kritisere regjeringens politikk. Framtredende medlemmer i det største regjeringspartiet ledes av Feiglin, som har Hitler som uttalt forbilde. Også Iran med sin lille diktatorgnom med hans Bushlignende sjimpanseri, sunnimuslimske stater osv. er fascistiske, Russland er det, Italia osv. osv. Vesten er kun formelt ennå demokratisk, her i Norge blir det nå f.eks. propagandert fra landets statsmedier at staten nødvendigvis må være en overvåkingsstat, der militæret overvåker “regjeringen”.
Menneskeheten er gått til helvete.
“Klimaforhandlingene” i Bonn får vi nå vite fører til intet - USA og Kina osv. gjør motstand, presis som de gjorde det under de første
“klimaforhandlingene” for tyve år siden. Verden er en brutalt dårlig vits, styrt diktatorisk av middelmådighetenes frekkhet.
chris henriksen:
du skriver at DF fik indflydelse og blev stuerene.
Jeg vil spørge dig: hvad stue-renhed og indflydelse har med hinanden at gøre? Er det sådan, synes du, at jo mere indflydelse, jo mere stuerenhed?
Ændring af historien ved at bortcensurere dele af virkeligheden er en farlig udvikling. Historien kan korrigeres, men må ikke rettes. Ydermere vil det kunne danne farlig præcedens, hvor folk indlægger forkerte citater i det, de siger, for efterfølgende at få ændret i eller fjernet udsendelser, som kunne vise sig at få en anden form, end den deltagende havde ønsket sig.
Den slags sager afgøres i vort land ved domstolene, enten ved æressager (injurier o.lign.) eller med fogedforbud mod udsendelse; men det skal foregå i det åbne, så intet dølges for offentligheden. Det er også det bedste værn mod mytedannelser.
“Forskellen på nationalisme og nazisme
er for lille til at fylde en aforisme”
Poul Henningsen
@ Troels Siegthorwyn
Racisme og fremmedhad er et reelt og omfattende problem blandt de muslimske indvandrere som gruppe betragtet
Og i den forstand ligner de så Dansk Folkeparti. Intet andet parti folketinget har så mange medlemmer, der er dømt for racisme. Partiets forkvinde oversurmulen Pia Kjærsgaard har dom for, at man må kalde hendes udtalelser for racistiske. Hun dom for, at man må kalde hende for landsforræder - og desuden er hun straffet for våbenkriminalitet.
Troels Siegthorwyn, hvor ved du det fra? Du kender jo ikke andet til muslimer end den hadpropaganda, du bliver fyldt med fra SIAD og diverse racistiske hjemmesider.
Nu var det ikke den danske mediedækning, der tydeligvis har en hældning mod det specielle fremfor det almene, jeg efterlyste, Hans Mortensen. Jeg er på jagt efter faktiske, personlige negative oplevelser, og det er vist ikke det, muslim-haderne har mest af.
Det er vist ikke lykkedes den borgelige svenske regering helt at afskaffe Folkhemmet endnu, trods vedvarende forsøg - men det er væsentligt for vores samfundsforståelse at opretholde en klar distinktion mellem kriminelle og ikke-kriminelle individer, og det drejer sig altså om 5.445 individer ud af en befolkning på knap 10.000.000 indbyggere. I Danmark er det heldigvis kun 340 ud af en befolkning på ca. 5.600.000 individer.
“Så meget husker den snart mimrende klummist, dengang aktiv på Christiansborg: Kjærsgaard hørte ikke blandt dem der protesterede mod de pågældende udtalelser. I hvert fald ikke højlydt. ”
Reimann udtalte sig i 1980 - da var Kjærsgaard ikke på Christiansborg. Glistrup udtalte sig i 2003, da var Glistrup og Kjærsgaard ikke i samme parti.
Måske skulle klummisten ha’ genopfrisket hukommelsen…..
Margrete Auken er blevet tilhænger af EU, ellers er hun og en række flinke SF’ere jo relativt nye med den mening. SF stod sammen med de mest højreorienterede knallerter i Europa sammen om at EU var noget værre lort. De utilfredse SF’ere og andet godtfolk er derfor blevet DF’ere. Et parti der ligesom SF har autoritære, nationalromantiske rødder. SF vil i regering og er i dag blot et andet socialdemokrati og tak for det, men vælgerne der troede på EU-modstanden blev overladt til Messerschmidt.
At klandre den unge mand sin alder siger en del om ikkeakademikeren Metz evige underlegenhed.
Journalisten Metz der nok skal få en drengerøv sat på plads. Hvad med SF’eren Turunen. Hvad sagde den lille pige ?? Ingen ved det, men hun er jo også så ung.
Hvor ville det være rart om Metz bare én gang forsøgte at skyde på folks politik og ikke på deres personlighed.
Døm selv. Sagens kerne serveret: http://www.youtube.com/watch?v=n_1NxefQtSI