SOM SKRÆMMEBILLEDE forud for tronfølgeafstemningen i søndags fremdrog Konservativ Ungdoms formand, Rune Kristensen: “Hvis vi får ligestilling i Kongehuset, så er konsekvensen, at prins Henrik skal hedde kong Henrik.”

Den skrækpropaganda udløste fnis hist og pist. Men som det ofte går med politiske skræmmebilleder, har dette hastigt nærmet sig virkelighed.

I tirsdags kunne B.T. citere prins Henrik for de kongelige ord: “Jeg håber, at mænd bliver lige så ligestillede som piger. Og så vil jeg vende den om og stille spørgsmålet til befolkningen: Hvad synes I om ligestillingen?”

Hvor nydeligt! En regent spørger sit folk. Og hvad kan folket svare andet end: Da nu kongelig køns-ligestilling er landets lov, må den føres konsekvent igennem. Når kongens kone har titel af dronning, må dronningens mand have titel af konge.

DETTE VELVILLIGE svar er da også det, som et flertal af folkets valgte repræsentanter i går giver til Berlingske om Henriks kongeambitioner. Selv de überkongetro konservative er forstående. Deres politiske ordfører, Henriette Kjær, tilføjer:

“Men ideen må komme som et ønske fra det samlede kongehus.”

“Det samlede kongehus”? Det kan da vist kun være dronningen, der råder i sådanne sager. Og hun har tidligere vist sig særdeles rundhåndet med at uddele fine benævnelser til sin familie. I maj 2008 besluttede Majestæten, at hendes to sønner skulle bære titlerne “greve af Monpezat”, og at deres hustruer skulle være “grevinde af Monpezat”, og at deres drengebørn også skulle være “greve af Monpezat” og deres pigebørn “komtesse af Monpezat” og så fremdeles i kommende slægtled.

Monpezat er som bekendt den franske landkommune, hvor Henrik har sit vinslot. Hoffet har ikke oplyst, om det har bedt om Frankrigs tilladelse til at lade dets territorium indgå i danske kongehustitler. Til gengæld var dronningen på hjemmebane, da hun efter den kongelige skilsmisse i 2005 kårede Alexandra til “grevinde af Frederiksborg” med prædikatet “Hendes Exellence”.

DISSE OPHØJELSER af den samlede og udvidede familie kan naturligt krones med, at dronningen udnævner sin ægtefælle til “Danmarks Konge”. Resterne af enevældens magt giver hende beføjelsen til det. Der kræves kun Folketingets efterfølgende samtykke, før Henrik er på højeste plads.

Joachim kunne der nu også gøres noget ekstra for. I dag må den stakkels andenfødte nøjes med at kunne blive tøndekonge ved fastelavnstide. Hvorfor ikke gøre ham til “Konge af Tønder”? Beliggenheden af hans gods Schackenborg giver ham mere tilknytning til Tønder end til Monpezat.

I øvrigt er der givetvis en hel masse danskere, der gerne vil smykke sig med fine titler. De pågældende skal da bare rette henvendelse herom til et kongehus, der principielt går ind for, at alle er lige.