Du er nødt til at holde liv i dine drømme - det er dem, der holder liv i din sjæl …
Luciano Pavarotti i et brev til Morten Messerschmidt

»Skal vi klippe vore julehjerter sammen?« Sådan synger operaelskeren Morten Messerschmidt sammen med kæresten, Dot Wessman, på albummet Jul i Europa - 10 juleduetter og et bonusnummer der blev udgivet i december. I Ekstra Bladet blandt andet til to stjerner og en forudsigelse om, at »Mortens italiener-tenor i -Tu scendi dalle stelle- næppe vil efterlade en kardinal tør.«

Det er endnu uvist, hvordan den romersk-katolske kirke har modtaget udspillet, men Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, fortæller, at hensigten jo også blot var at henlede opmærksomheden på den side af Morten, som ikke er politisk. Og der er noget, der tyder på, at den side er der. I løbet af de senere år er det efterhånden blevet sværere at reducere Messerschmidt til den stereotyp, som ellers såvel holdningerne, påklædningen og efternavnet frister til. Det har i hvert fald ikke været kedeligt:

I 2001, som 21-årig, blev Morten Messerschmidt indlagt med stress og måtte ligge en måned i sengen. Han var dengang næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, arbejdede for to folketingsmedlemmer og var begyndt på jurastudiet ved Københavns Universitet året før. I 2002 fik han 14 dages betinget fængsel for at overtræde racismeparagraffen og stiftede foreningen Kritiske Licensbetalere, som i selverklæret Erhard Jacobsen-stil skulle observere venstreorienteret propaganda i Danmarks Radio. Det gav sig mest mindeværdigt udslag i en optræden i satireprogrammet De Uaktuelle Nyheder, hvor vært Mikael Bertelsen indleder med spørgsmålet »Hvad går Kritiske Licensbetalere ud på - dit højreorienterede svin?« og afslutter med at afsynge samme spørgsmål på melodien fra -Internationale-. Messerschmidt ser noget beklemt ud ved situationen, men i virkeligheden var det hele aftalt spil, og han spillede unægtelig sin rolle med bravour. Året efter var han da også tilbage på skærmen, denne gang i Big Brother V.I.P. sammen med blandt andre Lise-Lotte Lohmann, Carl-Mar Møller og Moses Hansen. Mediedækningen kulminerede dengang med historien om, at Messerschmidt til finalefesten på toppen af Illum »blev grebet med bukserne nede om knæene i selskab med en blondine i en toiletbås«. Ifølge B.T.

Morten og Lise-Lotte Lohmann

Og Morten Messerschmidt har i hvert fald været en af de unge politikere, som har formået at komme i medierne for noget andet end bare at være ung - selv om det har været de negative sager, der har fyldt mest. I 2005 kom han i Folketinget som 24-årig med 3.812 personlige stemmer, og samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en kronik i Jyllands-Posten, der talte for lavere skat og en reduktion af den offentlige sektor. Messerschmidt har senere sagt, at kronikken udelukkende var hans værk.

I april 2007 bragte B.T. så historien om, at han under åbningen af restaurant Grøften i Tivoli stærkt beruset havde heilet og sunget nazi-sange (nærmere bestemt -Lied der Deutschen- med teksten Deutschland, Deutschland über alles). Sagen førte til, at han meldte sig ud af Dansk Folkeparti, som han dog en måneds tid senere vendte tilbage til, da historien faldt til jorden. Under sagen mødte han den 22 år ældre bakkesangerinde og restauratør Dot Wessman, og de to blev kærester. I 2009 bestod han sin kandidateksamen på jurastudiet med et 12-tal, og ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni blev han valgt ind med 284.258 personlige stemmer, det næststørste antal nogensinde.

»Det er jo sådan her i verden, at man går så grueligt meget igennem, og så bliver man berømt,« siger medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Mogens Camre om sin tidligere assistent og i dag nære ven over telefonen fra Bruxelles, og han fortsætter:

»Det er jo egentlig politisk voldtægt at sende en 28-årig herned, for de har ikke den intellektuelle modenhed til at se op over bordkanten. Men Morten har en modenhed, som de fleste mennesker først har, når de er 10 år ældre,« siger han, tydeligt stolt af, at hans protege nu skal tage over, hvor han slipper, og tilføjer: »Morten er ret enestående.«

»Han er en mega festabe,« siger skuespiller og sanger Lise-Lotte Lohmann, der mødte ham i Big Brother huset, hvor de to blev venner. »Men han er jo også et dybt seriøst menneske, så der er mange, der får kam til deres hår nede i EU nu. For han er ustoppelig.«

Lise-Lotte Lohmann fortæller, at hun selv sagde ja til Big Brother, fordi hun ikke ville lade noget gå uprøvet, og hun tror Morten Messerschmidt havde det på samme måde.

»Han er et meget nysgerrigt menneske, og jeg kunne godt lide ham, fordi han sagde nogle mærkelige ting. Han har en meget veludviklet sans for humor, og han var meget festlig. Han var ulasteligt klædt i de her brune habitter, og så faldt han meget. Jeg kan huske som noget af det første, at han faldt over noget, han troede var på gulvet, men som ikke var der. Han var meget klodset. Det var mit møde med Morten.«

Messerschmidt har selv sagt, at han stillede op af to årsager. For at blive kendt, fordi man skal være kendt for at blive valgt, og for at vise, at folk fra Dansk Folkeparti ikke var sådan nogle, der -spiste små børn til morgenmad-.

Morten er god mod børn

»Vi er jo to modsætninger. Han er mors dreng, og jeg er vikingen,« siger kropspsykoterapeut Carl-Mar Møller, der også var med i Big Brother-huset. »Sådan virkede han: Meget velopdragen og lydig og sådan en feminin type - ligesom kronprinsen, der engang var heroppe til en polterabend,« tilføjer han. »Ligesom kronprinsen var han meget imødekommende, smilende og velopdragen. Men derfor kan han godt være modig. At være maskulin eller ej har ikke noget at gøre med at være en tøsedreng, og han kan jo godt være en feminin type privat, men maskulin når han debatterer. Og han er jo en kriger af natur.«

De fleste har givetvis lagt mærke til krigernaturen, mens Morten Messerschmidts bløde side er mindre kendt, mener Lise-Lotte Lohmann. Den kommer dog for eksempel til udtryk, når han er sammen med børn.

»Han har en helt fantastisk rørende omsorg for sine små søskende. Han er også sådan helt overdreven sød over for de små, han har mødt, fra min familie. Og jeg er da ikke selv sådan sød over for alle mulige andres børn. Men han er meget åben, og der er nok også en vis naivitet i det, selv om han nok ikke har den så meget længere.«

Morten Messerschmidts forældre, moren er uddannet kontorassistent, faren vejarbejder, flyttede fra hinanden, da han var et halvt år gammel. Cirka syv år senere mødte moren en anden mand, som døde kort tid inden en lillesøster blev født, og sammen boede søsteren, moren og Messerschmidt i Frederikssund, tæt på hans mormor og morfar. Han har i dag i alt fem mindre halvsøskende, og familien betyder tilsyneladende meget for ham. På væggen på kontoret på Christiansborg hænger seks store portrætter af hans søskende og bedsteforældre.

Den side af Messerschmidt kan sognepræst Inger-Lise Pedersen fra Islebjerg Kirke, hvor han var kirkesanger fra 1999-2005, godt genkende. Hun siger, at hun kun har godt at sige om Morten, der stadig kommer forbi ved juletid og et par gange mere om året.

»Selv om han har de der rabiate holdninger, så er han et meget sødt og varmt menneske. Han er meget afholdt nede i kirken,« fortæller hun. »De fleste af de andre var gamle damer, og de elskede ham jo. Han gik virkelig op i det, han gør aldrig noget halvhjertet. Han havde heller ikke travlt med at forlade kirken bagefter, men sad også og sludrede med folk.«

Inger-Lise Petersen ved godt, at Morten Messer-schmidt ofte er blevet citeret for at sige, at han er ateist. Men hun køber den ikke rigtig.

»Så er det jo mærkeligt at gå til gudstjenester, og jeg har da indtryk af, at han kan lide det. Men jeg spørger jo ikke folk, hvad de har fået ud af det, når de forlader kirken. Jeg tror nu ikke, han er så meget ateist. Det har aldrig virket som om, han havde et overfladisk forhold til det - så går man jo heller ikke i kirke.«

Men hvad så nu? Vil denne medievante mors dreng og hans krigernatur kunne klare sig i Bruxelles, hvor der absolut ikke bliver givet ved dørene, hverken hvad angår indflydelse eller medieomtale? Og i et parlament som han i øvrigt så sent som i december 2006 forsikrede TV 2 Nyhederne om, at han »bestemt ikke vil forsøge at stille op til«, fordi det »burde nedlægges, så magten kan overlades de nationale parlamenter«?

Morten i Bruxelles?

Folketingsmedlem for SF Pernille Frahm har prøvet det. Fra 1999 til 2004 var hun medlem af Europa-Parlamentet, og hun kender Morten Messerschmidt fra Folketingets Europaråd, hvor de begge sidder.

- Hvad er dit indtryk af Morten Messerschmidt fra arbejdet i Europarådet?

»Han er sindssygt godt begavet og kan virkelig sit stof. Men han har en meget polemisk facon, som en gang imellem skader ham mere, end den gavner ham. Han har en tendens til at gå mere efter manden end bolden, når man er ude i paneldebatter med ham - der skal man lige lære at sætte ham på plads.«

- Kan I have en fornuftig samtale, selv om I ikke er enige?

»Ja, hvis vi lader være med at tale politik - hvis vi taler om musik eller noget.«

- Hvordan tror du, han vil klare sig i Bruxelles?

»Han siger, han vil gå i gruppe med de engelske konservative, og de har brug for syv sprog i deres gruppe for at kunne få tilskud, så han er meget værd for dem, og derfor tror jeg godt, han kan få en vis position dernede. Men han får svært ved at sætte egentlige fingeraftryk. Det bliver mere retorik end indhold, tror jeg, men det er han jo også god til.«

- Vil han kunne brænde igennem dernedefra, han har jo udvist en vis flair for at komme i medierne?

»Ja, men Margrethe Auken havde også enorm gennemslagskraft herhjemme, og så kom hun derned, og det samme for mig selv. Jeg kunne godt komme i medierne inden, da jeg sad i Folketinget, men ikke dernede. Med mindre man tager af kassen eller kalder nogen dum, er det meget svært at bryde igennem lydmuren. Han kan muligvis godt gøre det, men ikke med beslutninger og indholdsændringer. Europa-Parlamentet laver jo europæisk lovgivning, så hvad er det, han skal dernede, sidde og sige -Nej, nej, nej, nej, nej-?«

Morten og fremtiden

Læremesteren og vennen Mogens Camre er dog ikke i tvivl:

»Morten ved godt, hvordan man formår at bryde igennem den mur. Det kræver både pop og seriøsitet - hvis du kun har pop, dur det ikke, og hvis du kun er seriøs, er det heller ikke så godt. Der kan Morten begge dele. Fra Big Brother over opera til sin store juridiske ballast. Og han er jo både overblikkets mand og detaljens mester. Jeg kender mange, der normalt ikke stemmer Dansk Folkeparti, der alligevel har stemt på ham, fordi de kan se, at han simpelthen er intellektuelt og politisk fremragende.«

Og selv om Morten Messerschmidt ikke skulle få succes i Bruxelles, skal han nok komme igen. Hans comeback efter hele B.T.-affæren er i hvert fald et tegn på, at han ikke sådan bare lige taber modet. For Lise-Lotte Lohmann fortæller, at sagen virkelig rystede den da 26-årige Messerschmidt, at han var i kæmpe chok, og at det hele var meget hårdt også for hende selv og de andre omkring ham.

»Når man er i Folketinget i dag. Hold da kæft mand - de kan jo ikke gøre en skid! Sådan er det for mange kendte, men især for de folkevalgte. De skal godt nok holde stien ren. Og det er prisen. Du må ikke gå ud og fyre den af. Det lærte Morten på den hårde måde,« siger hun og understreger, at sagen uden tvivl ændrede noget ved Morten Messerschmidt.

Det kunne også tyde på, at årene har slebet de skarpeste kanter af holdningerne eller i hvert fald lagt en lille dæmper på de friskeste udmeldinger. Men hvem ved egentlig, hvad der gemmer sig inde bag jakkesættet: Til spørgsmålet om hvorvidt de kontroversielle synspunkter fra kronikken tilbage i 2005 stadig sidder i Messerschmidt, griner Mogens Camre lidt skælmsk - og nej, ikke som Kejseren i Star Wars til en Darth Vader in spe, faktisk snarere som en Dr. Cliff Huxtable, der taler om familiens yngste - og så glider han ellers pænt udenom ved at pege på, at det jo kun var nogle teoretiske betragtninger og ikke som sådan noget ønske om at tegne en ny politik. Og så videre.

I øvrigt vil han også meget hellere tale om, hvad fremtiden vil bringe. Messerschmidt har selv sagt, at han styrer efter de to noget forskelligartede idoler Ronald Reagan og Luciano Pavarotti, hvor sidstnævnte engang har sendt ham et brev, der i dag er blandt Messerschmidts mest skattede ejendele. Camre har lagt sig mere fast: »Han har jo viljen til at slå igennem og evnen til at arbejde hårdt, så hvis han ikke bliver justitsminister i Danmark, bliver han vel præsident for EF-Domstolen. Det tager selvfølgelig nogle år, men-«