Siden 2002 er antallet af folk, der er blevet sat ud af deres boliger steget med 106 pct. Alene i 2008 gennemførte man 3.762 effektive udsættelser. Størstedelen af udsættelserne finder sted i den almene boligsektor, fordi rekrutteringsgrundlaget for udsatte familier er størst. Den primære årsag til, at lejere bliver sat ud af deres bolig, er, at de ikke har penge til at betale deres husleje, og derfor kommer i huslejerestance.
Regeringen har udvidet 300-timers reglen til 450-timer. Det vil skubbe flere familier ud i fattigdom og ud af deres bolig.
Domstolsstyrelsens rapporter viser, at antallet af udsættelser er steget. Flere familier må forlade deres hjem, især af økonomiske årsager, hvilket er en bekymrende udvikling. For regeringen er det for let at klandre denne tendens finanskrisen, især når udviklingen har fundet sted i år med rivende økonomisk vækst. Antallet af udsættelser er steget fra knap 1.800 til 3.762 alene i 2008. Det er altså en tendens, der gradvist har taget til siden VK-regeringen kom til magten i 2001.
Man kan med rette spørge; hvorfor bliver folk dog sat ud af deres boliger?
Vi har trods alt et sikkerhedsnet, og “vi lever trods alt i et velfærdssamfund”, som den nye socialminister, Karen Ellemann, altid fremhæver.
De svageste grupper
Det kan næppe komme som en overraskelse, at der i dagens Danmark findes familier med økonomiske problemer, der i en periode har haft en lav indkomst og et lavt rådighedsbeløb, hvilket betyder, at huslejen til sidst er uoverkommelig at betale.
Indkomstudviklingen har for udsatte lejere været minimal sammenlignet med den indkomstudvikling, som lejere generelt har oplevet, og udsatte lejere har derfor en disponibel indkomst, der er væsentligt lavere end den, lejere generelt har. Det gælder både udsatte lejere, som er på arbejdsmarkedet, og dem som modtager overførselsindkomst.
Godt nok kan de udsatte lejere modtage boligstøtte, men boligstøtten er ikke i stand til at kompensere for, deres lave disponible indkomst.
De udsatte lejere tilhører de svageste grupper i samfundet; og en medvirkende forklaring på, at antallet af udsættelser er steget i perioden 2002-2008, kan findes i, at lavindkomstgruppen er blevet større.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) er fattigdommen i Danmark steget fra 2,7 pct. af befolkningen ved VK-regeringens tiltrædelse til 3,2 pct. i 2006.
En gruppe som fylder i denne statistik er borgere på fattigdomsydelser - dvs. personer, der er ramt af kontanthjælpsloft, starthjælp og 300-timers-reglen nu 450-timers-reglen.
Særligt sårbare
Selv om regeringen - herunder socialministeren - nægter, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem regeringens socialpolitik og den stigende fattigdom, viser en række rapporter det modsatte.
Eksempelvis har AE-rådet i april i år beregnet at omkring 70 pct. af de, der modtager introduktionsydelse eller starthjælp, lever i fattigdom. AE-rådet vurderer, at 450-timers-reglen vil få betydning for familierne.
Ligeledes har CASA i marts i år fremhævet, at børnefamilier er hårdest ramt af nedsatte ydelser, ligesom SFI i sin seneste rapport dokumenterer, at “lejere, der bliver sat ud af deres bolig, tilhører samfundets lavindkomstgrupper”.
Og især er det kontanthjælpsmodtagere, der er en særlig sårbar gruppe.
Der er altså ikke alene en sammenhæng mellem regeringens usolidariske fattighjælp og den stigende fattigdom i Danmark, men regeringen er også med til at øge rekrutteringsgrundlaget for udsatte lejere.
Hos Socialdemokraterne har vi altid kæmpet for, at alle mennesker - uanset social status - skal have de bedst mulige vilkår. Vi støtter ikke regeringens 450-timers-reglen, der vil få konsekvenser for allerede udsatte familier.
Afskaf 450-timers-reglen
Vi har bl.a. forslået regeringen at lave offentlig finansieret gældsrådgivning. Personer og familier, der bliver sat ud af deres boliger, er i høj grad mennesker, der har svært ved at håndtere deres økonomi.
Dette forslag har regeringen desværre afvist.
Når lejerne er blevet sat ud af deres bolig, fastholdes de i en social og økonomisk vanskelig situation. Vi tror på den forebyggende indsats så som rådgivning og hjælp til de familier, der lige nu står i uoverskuelige økonomiske situationer. Vi vil ikke være med til at fastholde flere familier i fattigdom og vil fortsat kæmpe for at afskaffe 450-timers-reglen og genindføre værdige vilkår for de, der står uden for arbejdsmarkedet.
Yildiz Akdogan er MF, (S) og medlem af social- og boligudvalget
Kommentarer
De burde tage sig sammen og få et arbejde.
Det koster at have børn,men hvorfor får de så børn når de ikke kan klare sig?
Mange har også kabeltv eller sidder og ryger smøger dagen lang.
Socialdemokraterne er altid gode til at finde steder hvor de vil bruge andres penge. Der har aldrig været så mange på overførslesindkomster som nu og Danmark har verdernsrekord i skattetryk.
Kunne S ikke begynde at tænke nyt, istedet for det sædvanlige jammer.
Torben T
Vi må straks forbyde TV!
@ Niels Mosbak
Man skal ikke generalisere. Der kan være folk der har det dårligt, men dem der i forvejen har dålig økonomi, men alligevel vælger at få børn.
De er økonomisk uansvarlige.
Dem der ryger eller køber ny mobiltelefon hvert år, eller har PS2 og masser af spil, er de økonomisk ansvarlige?
Det handler om at folk skal tage vare om deres eget liv og ikke lade nannystaten være deres sutteklud.
Det er en hån imod alle andre at der åbenbart har været folk der har kunnet gå derhjemme og fede den af med kontanthjælp, selvom de ikke stå til rådighede for arbejdsmarkedet. Åbenbart har en del af disse været hjemmegående koner i indvandrerfamilier, som er blevet tvangssponsoreret af skatteyderne.
Det er derfor man indførte 300 timers reglen der satte en stop for misbruget. I øvrigt en reform regeringen var hele fem år om at finde frem til.
Torben T
Jeg har kendt ganske mange socialt dårligt stillede - jeg har siden slutfirserne kunne konstatere, at hvis man ville oppebære bistandshjælp, blev man stillet til rådighed for et eller andet projekt i kommunalt regi - produktionsskoler, “ung i arbejde”, AMU - kurser mv., medmindre der var en god grund til at dette ikke kunne lade sig gennemføre.
Det er vist kun i Kina, at man forhindrer fri formering - eller rettere belønner par der kun har et barn.
Men du overser det faktum, at det er ny arbejdskraft der bliver født, og i et kapitalistisk samfund skal der som regel være et vist personoverskud, dels for at trykke lønningerne, dels for at bevare en vis social kontrol - eftersom vi måler vores succes mod andre, skal der nødvendigvis være nogle tabere at måle sig imod, det nytter jo ikke noget hvis vi alle bare har succes.
Man er jo nødt til at afveje hvor dårligt man vil behandle dette overskud af mennesker - jo dårligere man behandler dem - desto større risiko for sociale uroligheder, og det er straks dyrere for samfundet, end at behandle mennesker der ikke selv kan skaffe deres udkomme ordentligt.
Fattige mennesker er ikke dårligere til at administrere deres penge - de har bare ikke så mange af dem - det er det der kendetegner fattige.
Torben T
Der er ganske rigtigt et højt skattetryk her i landet, men velfærd koster nu engang, og hvorledes skulle det nedsætte skattetrykket at sætte folk på gaden? I selv samme øjeblik de ikke har et sted at bo, skal kommunerne straks iværksætte foranstaltninger til genhusning, især hvis der er børn, og som langt overstiger omkostningerne vedr. bistand. Hvad med ældrecheck til rige pensionister og børnecheck til rige børnefamilier
Er du klar over hvor dårligt administrationen fungerer, ikke fordi socialsystemet gerne rutter med pengene, men fordi regeringen har pålagt kommunerne forskellige foranstaltninger der udemærket kan koste 30.000 pr. person i forbindelse med jobcentrene, uden at sikre sig at forudsætningerne er til stede, og hvor pengene ikke bliver tilbagebetalt når disse ikke opfyldes.
Denne elendige administration skyldes VKO’s asociale politik, ikke de venstreorienteredes dårlige forretningssans, og i den forbindelse, vil jeg nævne at jeg ikke er venstreorienteret, men politisk neutral,
Dertil kommer de tabte muligheder, der ikke konkret kan opgøres i penge, når en stigende underklasse vælger en kriminel løbebane.
Torben T
Nu skal min udtalelse ikke stå alene, så her er lidt dokumentation:
Aalborg universitet, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning:
http://vbn.aau.dk/research/jobcentre_spilder_tid_paa_administration(16051611)/
Ellers er her en googlesøgning med teksten,
Jobcentre spilder penge:
http://www.google.com/search?client=safari&rls=en&…
Det hænder at informations tekstboks ikke kan gengive et indsat link uden specifik HTML tags:
Aalborg universitet, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning:
Tak til Yildiz Akdogan for den Kommentar, der får Indenrigs og (såkaldt) socialministers ord fra forårets Folketingsdebatter om emnet til at klinge skingert i ørene. Karen Ellemann påstod glad og fro, at der ingen fattige fandtes i Danmark. De mennesker der blev sat ud af deres boliger var ALENE fordi de ikke kunne administrer deres penge.. Ja Karen Ellemann gik endda så vidt at kalde socialrådgivernes formand B Post for pinlig, når hun sagde at de udsattes største problem var at de ikke havde penge nok at administrer med.
Til Torben, uha det du skriver lugter da lang væk af racehygiegne, og tvangssterilisering af fattige for at de ikke skal få børn. Var det ikke noget man praktiserede i før i tiden i Danmark? Men det er måske Venstres eller DFs nye program?
Jeg kiggede lige på AE-rådets hjemmeside og fandt i en af dets glimrende analyser definitionen på fattigdom, som er således :
“Fattige er defineret som antallet af personer, der har en indkomst, som er mindre
end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst
i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst,
der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en
indkomst, der er lavere end medianindkomsten.”
Ud fra den metode, så kan fattigdommen stige ved , at der på den “rige side” af medianindkomsten kommer ekstra tal uden at der sker et fald i “indkomst ” på den anden side af medianen.
Og hvis en hel masse “rige mennesker” går konkurs, så falder medianindkomsten og dermed antallet af fattige efter medianmetoden - metoden duer altså ikke rigtig i alle sammenhænge og slet ikke i artiklens sammenhæng.
Det interessante er ikke , hvor medianindkomsten tilfældigvis ligger og dermed hvor stor / lille den relative fattigdom er, men om folk har de penge, der skal til for at eksistere rimeligt anstændigt.
Artiklens forfatter burde istedet gå i kødet på årsagerne til fattigdom. I “gamle dage” blev man oftest “født” ind i fattigdom - man var af “arbejderklassen” og forblev derfor i arbejderklassen - altså man var fattig uanset evner men på grund af fødsel.
Idag er man normalt ikke fattig , hvis man er nogenlunde normalt begavet , har fået en eller anden uddannelse, evner at omgås andre mennesker på en god måde o s v.
Dagens fattige i Danmark er vistnok typisk folk, som i alle andre samfundstsystemer også ville være havnet i fattigdom.
Hvis det er rigtigt, så er fattigdomsproblemet ikke bare et spørgsmål om at få folk ud på arbejdsmarkedet, men mere en situation, som kræver person-behandling på en eller anden måde - og der er sikkert nogen, som p g a manglende faglige og sociale evner m v , ikke har andre muligheder en at blive forsørget af det offentlige. (Det kan man godt betale i et velfærdssamfund.)
@Robert Kroll
Meget enig.
>> [fattigdomsproblemet er] en situation, som kræver person-behandling på en eller anden måde
I gamle dage “behandlede” man dette ved at have en stærk kultur, der i det daglige indprentede borgerne, hvordan man burde opføre sig. F.eks at man skulle holde sig fra alkohol (=stoffer i dag), sex før ægteskabet (=enlig forsørger), seksuelt umådehold (=for mange børn), og at man skulle have en høj arbejdsmoral.
Med den kulturelle udvikling (eller afvikling) der er sket i Danmark gennem mange år nu, er den gamle stærke kultur kørt helt af sporet og bliver nu dæmoniseret eller latterliggjort.
Det kan man begræder eller fejre alt efter sindelag. Men problemet er bare at selvom flertallet af befolkningen godt kan finde ud af tingene selv, så er der en restgruppe, som har et behov for at fungere i sammenhænge uden for meget værdimæssigt flimmer. Og den gruppe falder til bunds i vores samfund. Helt til bunds.
Tidligere kunne mindrebemidlede få boligstøtte til hjemmeboende børn der er 18 år og derover. Den mulighed fjernede folketinge inklusive Socialdemokratiet sidste år. Derved bliver det sværere for børn fra fattige familier at bo hjemme mens de uddanner sig.
Børn af rigere familier bor ofte hjemme til de er et par og tyve. Derved får de et vældigt uddannelsesmæssigt og økonomisk forspring. De fattiges børn må tage en kort erhvervsrettet uddannelse eller få slet ikke en uddannelse med mindre de klarer sig selv.
Tidligere blev der givet et ekstra børnetilskud til børn af handicappede førtidspensionister. Idag får familier med en handicappet voksen præcis samme børnetilskud som familier uden handicaps selv om alle ved, at den handicappedes evner er reducerede og indtjeningsmulighederne ligeså. Men børnene skal åbenbart ikke kompenceres for dette!
En asocial politik, som SOCIALdemokratiet har accepteret!