Rusland er ved at miste en af sine ellers sidste og mest loyale allierede fra sovjettiden broderfolket i nabolandet Hviderusland. Lang tids koldkrigstilstand er i de seneste uger blevet skærpet så meget, at Minsk og Moskva nu på det nærmeste ikke er på talefod længere, og Moskva truer indirekte med at afsætte den hviderussiske leder. Ifølge Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko også kaldet Europas sidste diktator skyldes det, at han har nægtet at anerkende de to georgiske udbryderrepublikker Abkhazien og Sydossetien, som Rusland sidste år, i det internationale samfund kun fulgt af Nikaragua, anerkendte som selvstændige stater efter krigen mod Georgien.

Konflikten førte først på måneden til, at Rusland stoppede næsten al import af mælkeprodukter fra Hviderusland og også visse kødprodukter. En eksport som Hviderusland er dybt afhængig af.

Moskva, som på mange måder holder den stagnerende og halvsovjetiske hviderussiske økonomi kunstigt i live med import af varer og samtidig billige energileverancer, har længe lagt stærkt pres på Minsk for at få Lukasjenko til at anerkende de to udbryderrepublikker, men han har hidtil udskudt det i håb om at fremtvinge yderligere økonomisk støtte fra Rusland. Samtidig har han indledt en tilnærmelse til Vesteuropa og USA ved bl.a. at løslade en række fængslede oppositionspolitikere.

Lukasjenko boykotter

I Moskva tyder det på, at ledelsen endelig helt har mistet tilliden til Lukasjenko og ligefrem agter at fremskynde hans afgang. Da Lukasjenko i weekenden uden varsel boykottede et topmøde i Moskva i sikkerhedsorganisationen CSTO, der består af Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasaktstan, Tadsjikistan, Uzbekistan og Kirgistan, var det en tydeligt frustreret og vred russisk præsident Dmitrij Medvedev, der skældte ud på den hviderussiske leder. Organisationen CSTO oprettede på mødet en hurtig udrykningsstyrke til kamp mod terror, men Hviderusland lod forstå, at oprettelsen var ugyldig, fordi den ifølge organisationens regler kræver konsensus.

»Jeg vil gerne sige, at ledere burde handle som partnere i en sådan situation,« sagde Medvedev.

»Aleksandr Lukasjenko ringede ikke til mig over telefonen og fortalte mig ikke, at han overvejede ikke at komme til mødet, selv om vi var i kontakt med hans administration.«

Medvedev talte på en pressekonference også om, at Hviderusland var i gang med en »overdreven politisering af kød og mælke-problemet«, som ifølge russerne kun er et teknisk spørgsmål af hygiejnisk karakter. Der er ifølge Medvedev tale om rent»hysteri« i Minsk.

Træt præsident

Det anerkendte russiske dagblad Kommersant citerer imidlertid unavngivne kilder i præsident Medvedevs administration for, at Lukasjenkos støtte fra Moskva er slut og at det kun er et spørgsmål om tid, inden han bliver skiftet ud.

»En eller anden er åbenbart blevet træt af at være præsident i Hviderusland,« siger en kilde til bladet.

Ifølge Kommersant foregår der alvorlige overvejelser i Moskva om at fremprovokere et statskup i Hviderusland og udskifte Lukasjenko med en repræsentant for det hviderussiske KGB, som stadig har endog meget tætte kontakter med Ruslands efterretningsvæsen FSB og som er meget utilfreds med Lukasjenko, fordi han ikke har »delt byttet« med dem. Samtidig har Moskva stoppet overførelsen af et milliardlån til Hviderusland, tænkt som et forsøg på at afhjælpe den økonomiske krise. Lukasjenko svarer igen ved at beordre genoprettelse af toldkontrollen ved grænsen mellem Hviderusland og Rusland.

Den hviderussiske leder er imidlertid hårdt presset, for Rusland sidder med det altafgørende pressionsmiddel energien. Hidtil har Hviderusland modtaget gas og olie fra Rusland til priser, der ligger langt under verdensmarkedspriserne til gengæld for oprettelsen af en Union imellem de to lande. Men for kort tid siden erklærede en repræsentant for Kreml, at Hviderusland fra nu af skal betale fuld pris og i øvrigt har en stor ubetalt gæld for de seneste måneder.

De penge har Lukasjenko ikke, og Vesten har nok lovet øget støtte i lyset af de begyndende liberaliseringer i landet, men vil næppe være villig til at betale Lukasjenkos milliardgæld til Rusland. Samtidig er der mange tegn på, at den koleriske og diktatoriske hviderussiske leder er ved at miste sin hidtidige støtte i befolkningen. Derfor vil et magtskifte i Minsk formodentlig blive hilst velkommen af store dele af den hviderussiske befolkning.