Sundhedsministeriet har udbetalt unødvendigt høje takster til privathospitalerne for sundhedsydelser, selv om ministeriet godt vidste, at ydelserne kunne fås billigere.
Sådan lyder kritikken af regeringen fra Rigsrevisionen i en redegørelse, som Ritzau har indsigt i.
»Sundhedsministeriet har fulgt udviklingen i markedet for private sygehusydelser og har derigennem opnået viden om, at ydelserne fra 2006 kunne erhverves til lavere priser end de fastsatte takster. Der er imidlertid ikke fastsat lavere takster inden for den udvidede fritvalgsordning, hvorfor Rigsrevisionen må vurdere, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien, skriver Rigsrevisionen i sin beretning, der offentliggøres i morgen.
Dermed fastholder Rigsrevisionen sin kritik af overbetaling til privathospitalerne, selv om regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, langede hårdt ud efter Rigsrevisionen, da et udkast i maj blev lækket i pressen.
»Det materiale, der ligger i udkast fra Rigsrevisionen, hviler på vildfarelser. Men det afgørende er den afsluttende rapport,« sagde statsministeren ved den lejlighed.
Oppositionen har kritiseret Lars Løkke Rasmussen, der var sundhedsminister fra 2001 til november 2007, for at tilgodese privathospitalerne med offentlige penge.
Regeringen indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002, hvorefter patienterne kunne blive behandlet på privathospitaler, hvis de ikke fik plads i det offentlige system inden to måneder. I 2007 blev fristen ændret til en måned.
»Ordningen har fra starten været tilrettelagt, så den kunne skabe det størst mulige udbud af private leverandører, som borgerne kunne vælge imellem,« skriver Rigsrevisionen.
Taksterne, som privat hospitalerne skal have, fastlægges mellem regionerne og de private sygehuse. Hvis de ikke kan blive enige, så kan privathospitalerne anmode sundhedsministeren om at fastsætte en takst. Over 280.000 patienter har ifølge Rigsrevisionen benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg.
Regeringen og regionerne indgik i april i år en aftale om, at prisfastsættelsen skal tage udgangspunkt i taksterne hos de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse. Den aftale er ikke blevet til lov endnu.ritzau
Kommentarer
“Sundhedsministeriet med daværende minister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har overbetalt privathospitaler. Det fremgår af en rede gørelse fra Rigsrevi sionen. Der har været nævnt et beløb på omkring 900 mio. kr.”
Lars Løkke Rasmussen er med andre ord sundhedsvæsnets svar på Stein Bagger…
Man bruger rask væk en lille milliard under påskud af nedbringelse af ventelisterne, mens alle ved at venste er minimalstatens guruer. Besynderligt er det, at dette beløb betales til de selvsamme læger der også arbejder på de offentlige sygehuse uden højrefløjens sædvanlige nærighed når det kommer til socialpolitik.
Ganske smart iøvrigt, at udnytte de strejkende sygeplejeskers resulterende forhøjede ventelister til dette formål, især når de intet fik ud af strejken, udover en ny fagforeningsforkvinde.
Det hører med til historien, at taksterne var sat til 95 % af de offentlige udgifter, men omkostningerne for de private er 74 % af de offentlige udgifter (http://www.sum.dk/artikler_sum_dk/Files/Fil1/4385.pdf).
Jonas Reschat
Et meget omfattende link du har indsat, der beskæftiger sig med behandlinger lige fra tunge øjenlåg og stritører til rygoperationer uden fiksation, og som jeg vil gennemlæse på et senere tidspunkt.
Husker jeg forkert når den faktiske overbetaling på privathospitalerne beløb sig til 25 procent af omkostningerne af de offentliges?
Så langt jeg kan huske tilbage, så har vagtlægesystemet og hospitalssektoren ( uanset hvem der sidder med regeringsmagten ) altid været leveringsdygtig med hensyn til store og små skandalehistorier ( fejlbehandling, senge på gangen, ringe hygiejne, dårlig virksomhedskultur, samarbejdsproblemer mellem faggrupper , ringe økonomistyring o s v) .
Det jeg idag hører fra venner og bekendte, der inden for de seneste år har været på sygehuset tyder dog på, at ganske meget ( set i forhold til tidligere ) er blevet rimeligt godt, selv om der er yderligere forbedringer at hente.
Det er ærgerligt, at der er betalt mere end nødvendigt for ydelser - men hvis det var et stykke politik (efter min opfattelse ret “usmart”) , så er det et politisk spørgsmål og ikke bare et “revisionsspørgsmål”.
Iøvrigt kunne Rigsrevisionen vel delvist privatiseres ? Man kunne nøjes med et mindre statsligt revisionsogan, som købte revisionsydelserne hos private revisionsfirmaer og konsulenter.
@Hans Hansen
Undskyld, glemte at nævne sidetal. Bare søg efter talene 95 og 74, hvis du vil finde de steder hvor det nævnes.
‘Iøvrigt kunne Rigsrevisionen vel delvist privatiseres ? Man kunne nøjes med et mindre statsligt revisionsogan, som købte revisionsydelserne hos private revisionsfirmaer og konsulenter.’
A la de revisionsydelser, der blev leveret til IT-Factory, Roskilde Bank m.fl.
Betryggende.
Rigsrevisonens opgaver er (http://www.rigsrevisionen.dk/composite-1197.htm):
‘Vores opgaver
Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revision og er en del af den parlamentariske kontrol. Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne, om forvaltningen fungerer effektivt og redeligt. Rigsrevisionen har til opgave at revidere statens regnskaber. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger pengene til.
Statens regnskaber omfatter 220 virksomheder, fx departementer, styrelser og universiteter. Herudover gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen en række virksomheder, aktieselskaber, fonde mv., som staten yder tilskud til. Desuden foretager Rigsrevisionen en vurdering af, om de penge, statens institutioner modtager, er anvendt på den bedst mulige måde.
Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til institutionerne om, hvordan de kan forbedre deres regnskabsførelse, og hvordan de kan opnå bedre resultater med færre resurser.
Uafhængighed er et nøgleord for Rigsrevisionen. For det første indebærer uafhængigheden, at det udelukkende er Statsrevisorerne, som kan bede Rigsrevisionen om revision af et område - Rigsrevisionen kan også selv tage initiativ. For det andet betyder uafhængigheden, at Rigsrevisionen selv vælger sine undersøgelsesmetoder.’
De er ikke egnede til nogen form for privatisering.
Lars Løkke Rasmussen var ude i går med en afvisning af Rigsrevisionen og rigsrevisorernes kritik med den begrundelse, at kritikken var politisk. Desværre var han ikke i stand til mere sagligt, at begrunde overbetalingen af privatsygehusene med andet end, at han som sundhedsminister havde været nødt til at indgå en aftale med dem, men ikke nogen speciielt saglige begrundelser om hvorfor de skulle ovrbetales. Grunden er jo nok, at overbetalingen skyldes hans eget ideologiske/politiske ønske om at fremme den private sektor.
I og med at han ikke kan forholde sig sagligt til kritikken, kan man jo frygte, at han vil gøre det samme igen i en lignende situation. Det lover ikke godt for hans fremtidige forvaltning af borgernes skattekroner.
Man siger jo ellers, at han er en hård forhandler, der kan skære igennem, men åbenbart ikke i det her tilfælde. Når det drejer sig om forhandlinger med nogen fra den private sektor, bliver han åbenbart helt blød i kæene og lader dem sætte prisen.