Natten til i går arresterede Rigspolitiet fem afviste irakiske asylansøgere, der står til tvangsudsendelse.

Ifølge vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen vil de blive udsendt hurtigst muligt.

Dermed påbegynder Danmark tvangshjemsendelsen af de cirka 265 afviste irakiske asylansøgere, der stadig opholder sig i landet. Ifølge FN-s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) bør over halvdelen af dem ellers under ingen omstændigheder deporteres til Irak, fordi de kommer fra de fem centrale provinser, der er så usikre, at alle derfra risikerer forfølgelse og overgreb.

Spørger man Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Karsten Lauritzen, kan Danmark imidlertid roligt tvangshjemsende de afviste irakere på trods af anbefalingerne fra FN:

»De samme anbefalinger giver man til Sverige, og der har man tvangshjemsendt 200 irakere i løbet af det seneste år. Og hvis Sverige lægger den linje, og har det forhold til UNHCR, så mener jeg også, at vi kan forsvare at have den samme linje,« sagde han til Politiken den 27. maj.

Men hvordan går det så de tvangshjemsendte irakere fra Sverige

Nyhedsmagasinet Konflikt på Sveriges Radio bragte den 23. maj en reportage om 45 irakere, der den 12. februar blev tvunget ombord på et fly fra Göteborg over Istanbul til Bagdad.

De 32 af dem, som Konflikt har kunnet få kontakt til, efter de er ankommet til Irak, fortæller, at de lever i skjul under kummerlige forhold og i konstant frygt for både myndighederne og religiøse militser. Og flere af dem er allerede flygtet til lande i nærområdet eller planlægger at gøre det.

»Jeg er kommet fra himlen til helvede,« siger en af dem, mens en anden fortæller, at han bor i en dyrestald med jordgulv og ikke tør gå ud, og en tredje beretter, at han allerede blev mishandlet af toldpersonalet i lufthavnen, da han ankom, fordi han som kurder ikke taler arabisk.

Ingen informationer

Derudover er der ingen, der kan sige noget om, hvordan de tvangsudsendte irakere fra Sverige klarer sig. Det svenske Migrationsverket, der svarer til Flygtningenævnet i Danmark, siger til Information, at de ikke kender til deres situation, og de mener heller ikke, andre myndigheder i landet ved noget.

Heller ikke UNHCR, der har 12 kontorer i Irak, kan sige noget om, hvordan de enkelte tvangsudsendte irakere har det:

»Vi ville gerne kunne gøre mere fra UNHCR-s side, men det er ekstremt svært at komme ud og overvåge situationen. De fleste af mine forsøg på at komme ind i Rød Zone (området i Bagdad uden for den sikrede Grønne Zone, red. ) blev aflyst på grund af dårlig sikkerhed og manglende kapacitet,« siger Andrew Harper, der er chef for UNHCR-s Irak-kontor i Genève og netop er hjemvendt fra en mission i Irak. Han understreger end videre, at den irakiske regering heller ikke har mulighed eller midler til at overvåge, hvad der sker med hjemsendte irakere.

Ikke vores ansvar

Det gør imidlertid ikke indtryk på Venstres Karsten Lauritzen, at de eneste tilgængelige informationer om de tvangshjemsendte irakere fra Sverige er, at deres situation er meget vanskelig.

»Selvfølgelig er det vigtigt, hvordan det går irakerne, når de kommer til Irak. Men det er jo altså ikke Danmarks ansvar. I Danmark har man ansvaret for danske statsborgere og for folk, der opholder sig i Danmark, og i Irak har de ansvaret for irakiske statsborgere. Selvfølgelig har vi ansvaret for, at vi ikke hjemsender folk til lande, hvor det er livsfarligt at opholde sig. Det mener jeg ikke, det er i irak. Men det er en vurdering, Flygtningenævnet foretager,« siger han.

- Så du behøver altså ikke sætte dig ind i, hvordan det er gået med de svenske hjemsendelser

»Jeg har ikke sat mig ind i detaljerne om, hvordan det er gået med hjemsendelserne. Men jeg ved, man har hjemsendt til Irak.«

- Men når nu du mener, at man godt kan hjemsende, fordi Sverige har gjort det, kunne man godt forestille sig, at du havde sat dig ind i, hvordan det er gået med de hjemsendte irakere.

»Det er jo gået sådan i hvert fald, at Sverige fortsætter med at lave hjemsendelser.«

- Så hvordan det går de tvangshjemsendte irakere, er i virkeligheden uinteressant

»Selvfølgelig er det interessant. Men det er ikke noget, der får mig til at ændre holdning. Jeg forstår udmærket godt, at de afviste irakere hellere vil bo i Danmark end i Irak. Der er adskillige milliarder mennesker, der hellere vil bo i velfærdssamfundet Danmark end i det land, de kommer fra. Men dem kan vi ikke tage os af.«