Det er en gåde, hvorfor den norske 3D-animationsfilm Kurt blir grusom overhovedet får dansk premiere. Det skyldes utvivlsomt, at Nordisk Film er medproducent på filmen. Men hvorfor skal sagesløse, danske bio grafgængere udsættes for denne umorsomme og ucharmerende omgang sjask. En film, der visuelt og indholdsmæssigt prøver at være Terkel i knibe, men ender som Instruktør på røven Filmen blev en succes i hjemlandet, det må være det, man kalder en kulturkløft.
Titlens Kurt er en truckfører, der er populær hos både familie og kolleger, men da en rig - og lige så selvglad - læge flytter inden ved siden, falder Kurts tilværelse sammen. Familien sværmer for den smarte mand med det vigtige arbejde - han kender endog statsministeren med de store bryster - og ingen synes længere, at Kurt er spor sjov eller charmerende. Og det er han heller ikke; han er pisseirriterende, hvilket er en af de væsentligste grunde til, at filmen slet ikke virker.
Kurts selvværd skrumper til det rene ingenting, og han roder sig ud i de forfærdeligste ting, som kun gør ham endnu mere upopulær, og som slet ikke er sjove at se på.
De mange forsøg på grænseoverskridende humor er hverken grænseoverskridende eller morsomme, og decideret pinligt bliver det, når nabolægen for 117. gang råber »wonderful Copenhagen« - hvorfor han gør det, aner jeg ikke - og der igen henvises til statsministerens bryster.
Kurt blir grusom. Instrukti-on: Rasmus Sivertsen. Manu-skript: Per Schreiner og Kar-sten Fullu. Norsk-dansk (Ci-nemaxX og Palads i Køben-havn og en halv snes biogra-fer i resten af landet)







Kommentarer